Latest / Pædagogisk kvarter / Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (Genudgivelse)

Transcript

Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (Genudgivelse) · Pædagogisk kvarter

• 0:01
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Modet til
• 0:09
  Speaker 2: at leve autentisk, det hedder denne uges afsnit af Pædagogisk Kvarter.
• 0:12
  Speaker 2: Velkommen til. Jeg hedder Niels Fandborg, jeg er journalist og
• 0:15
  Speaker 2: redaktør på Socialt Indblik, der udgiver programmet. Også velkommen til
• 0:18
  Speaker 2: programmets faste ekspert. Det er dig, Anna-Kristine Lødberg Olsen. Velkommen til.
• 0:22
  Speaker 2: Tak for det. Du er kantpæd i pædagogisk psykologi, og
• 0:25
  Speaker 2: så er du inde herovre af relationsformidlerne. Og i denne
• 0:28
  Speaker 2: uge har vi dig, Mi Molke, med som gæst. Velkommen
• 0:31
  Speaker 2: til
• 0:31
  Speaker 3: Tusind tak. Dejligt at være her
• 0:33
  Speaker 2: Mange kender måske dig fra Vild med Dans, men du
• 0:36
  Speaker 2: er jo også meget andet. Det er noget af det,
• 0:37
  Speaker 2: vi skal høre om i dag. i dag her. Du
• 0:40
  Speaker 2: har været professionel danser lige fra du var teenager. Ja,
• 0:43
  Speaker 2: det er rigtigt. Og i dag arbejder du med krop
• 0:46
  Speaker 2: og sind og sjæl og spiritualitet, og du holder foredrag
• 0:50
  Speaker 2: og workshops og laver også noget med dans stadigvæk, som
• 0:54
  Speaker 2: vi måske også skal høre lidt om. Er der mere,
• 0:56
  Speaker 2: vi skal have med i præsentationen af dig
• 0:58
  Speaker 3: Det lyder meget rigtigt.
• 1:00
  Speaker 2: Det er godt. Anja, jeg plejer altid at begynde over
• 1:04
  Speaker 2: hos dig, og du havde været til et foredrag og andre... Lejlighed,
• 1:08
  Speaker 2: hvor du har hørt Mie fortælle og sagde, at vi
• 1:11
  Speaker 2: skal have Mie med som gæst i Pædagogisk Kvarter. Så
• 1:13
  Speaker 2: jeg tænker, at du skal begynde med at fortælle, hvorfor
• 1:16
  Speaker 2: du så gerne vil have Mie med som gæst i
• 1:19
  Speaker 2: dag
• 1:19
  Speaker 4: Ja, men det er fordi for mig, Mie, så er
• 1:22
  Speaker 4: du på mange måder indbegrebet af at leve autentisk og
• 1:26
  Speaker 4: på den måde være i ro og i kontakt med
• 1:29
  Speaker 4: dig selv. Og så ved jeg jo godt, at vi
• 1:30
  Speaker 4: er det hele som mennesker, så der er jo mange
• 1:33
  Speaker 4: nuancer i det. Men når jeg har været i dit
• 1:35
  Speaker 4: nærvær til dine arrangementer, så er det det, jeg har
• 1:39
  Speaker 4: gået derfra med. Og hvis vi lige zoomer ind i
• 1:42
  Speaker 4: den her kontekst, så er det sådan, at børn gør
• 1:45
  Speaker 4: ikke så meget, hvad vi siger. De gør, hvad vi gør.
• 1:49
  Speaker 4: Så hvis vi ikke er i stand til at være
• 1:51
  Speaker 4: forankret i os selv, og stå rigtig stærkt med vores
• 1:55
  Speaker 4: rødder nede i jorden, og både have tro mod os selv,
• 1:59
  Speaker 4: vores egne grænser, hvad vi mærker, og i det hele
• 2:01
  Speaker 4: taget have den der forbindelse med os selv, og lever autentisk,
• 2:05
  Speaker 4: så kan vi heller ikke sende børn ud af dagtilbud
• 2:07
  Speaker 4: og ud af skoler med samme oplevelse. Og det er
• 2:11
  Speaker 4: jo det, der skaber vores resiliens, eller udgør den, så
• 2:15
  Speaker 4: vi netop kan stå stærkt i stormvejr, eller hvis vi
• 2:18
  Speaker 4: får en dårlig karakter, eller bliver fyret, eller et eller andet.
• 2:21
  Speaker 4: Så det er derfor, at din stemme er vanvittigt vigtig,
• 2:24
  Speaker 4: og den
• 2:25
  Speaker 2: skal ud.
• 2:26
  Speaker 4: Tak.
• 2:27
  Speaker 2: Og det skal vi høre meget mere om også, om
• 2:29
  Speaker 2: hvad det betyder at leve autentisk, men... Men det her
• 2:33
  Speaker 2: med at leve autentisk, det er noget, du arbejder med
• 2:37
  Speaker 2: dig selv, tænker jeg hele tiden. Og når jeg hører,
• 2:42
  Speaker 2: at der er professionelt dansere, og du har brugt kroppen osv.,
• 2:45
  Speaker 2: så tænker jeg jo det her med at være autentisk,
• 2:47
  Speaker 2: er noget, der har ligget lang tid tilbage. Men det
• 2:48
  Speaker 2: ved jeg jo så, at det er det ikke. Kan
• 2:51
  Speaker 2: du ikke prøve at fortælle det der med, hvornår du opdagede,
• 2:55
  Speaker 2: at du måske i virkeligheden ikke levede så autentisk, og
• 2:57
  Speaker 2: havde brug for at leve mere autentisk? Hvor stammer det
• 3:01
  Speaker 2: tilbage fra?
• 3:02
  Speaker 3: Ja, hvor kommer det fra? Jeg får lige lyst til
• 3:03
  Speaker 3: at knytte en kommentar
• 3:04
  Speaker 2: til det,
• 3:04
  Speaker 3: som du sagde lige før. Jeg hørte en sætning lige omkring,
• 3:08
  Speaker 3: da jeg valgte at blive skilt, hvor jeg hørte sætningen,
• 3:11
  Speaker 3: der hedder, at børn trækker vejret i den luft, vi skaber.
• 3:14
  Speaker 3: Som ramte mig sindssygt, som snakker rigtig meget ind til det,
• 3:17
  Speaker 3: du lige sagde. Det gør, at vi prøver at lade
• 3:19
  Speaker 3: som om, at tingene er på alle mulige måder, men
• 3:21
  Speaker 3: den luft, vi skaber i den måde, vi er på,
• 3:23
  Speaker 3: Det er den luft, som børn trækker vejret i, så
• 3:25
  Speaker 3: det er alt afgørende.
• 3:26
  Speaker 4: Prøv at se, nu er jeg gået ud
• 3:27
  Speaker 3: igen. Det var altså en meget stærk sætning, når vi tror,
• 3:31
  Speaker 3: at jo jo, de trækker vejret i det. Præcis. Det
• 3:34
  Speaker 3: kan vi komme tilbage til. Altså jeg synes, det er
• 3:37
  Speaker 3: svært at sige, hvornår det startede. Det har været et hæftigt,
• 3:40
  Speaker 3: meget direkte arbejde de sidste, ja i hvert fald 10 år.
• 3:46
  Speaker 3: Og der er mange, der spørger mig om netop, du
• 3:49
  Speaker 3: har jo altid danset og været meget i kroppen, og
• 3:51
  Speaker 3: det må jo være meget at være i kontakt med
• 3:53
  Speaker 3: dig selv,
• 3:53
  Speaker 2: og det er
• 3:54
  Speaker 3: det slet ikke. Jeg kommer fra elitedansen, som handler om
• 3:59
  Speaker 3: at præstere og blive bedst, og det handler om at
• 4:03
  Speaker 3: være flot og dygtig. Og det er det, jeg er
• 4:06
  Speaker 3: vokset op i. Jeg er vokset op i præstation, og
• 4:08
  Speaker 3: jeg har været absolut min egen største... og hvis ikke
• 4:14
  Speaker 3: jeg selv var det, så havde jeg en partner, der
• 4:15
  Speaker 3: var det, eller så havde jeg en træner, der var det.
• 4:17
  Speaker 3: Og så er jeg vokset op for en spejl, så
• 4:20
  Speaker 3: jeg har hele tiden set mig selv ud fra, og
• 4:22
  Speaker 3: det var aldrig godt nok. Så det resulterede i spisforstyrrelse,
• 4:25
  Speaker 3: og jeg anede ikke også angst, men det kan jeg
• 4:27
  Speaker 3: jo se tilbage på nu også, præstationsangst, frygten for ikke
• 4:31
  Speaker 3: at være god nok, og også en følelse af at
• 4:33
  Speaker 3: blive bekræftet ikke at være god nok. Så autentisk er
• 4:36
  Speaker 3: ikke noget, jeg har levet i rigtig mange år, men
• 4:40
  Speaker 3: jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at være så
• 4:41
  Speaker 3: rigtig som muligt.
• 4:42
  Speaker 5: Jeg
• 4:44
  Speaker 3: tror, at der skete noget løbende, efter jeg stoppede med dansen,
• 4:50
  Speaker 3: som der var jeg et par 20. Jeg var så ulykkelig,
• 4:55
  Speaker 3: og jeg kunne ikke finde mig selv. Jeg var forsvundet
• 4:56
  Speaker 3: af en selvudslittelse. Og der havde jeg sådan en, hvem
• 5:00
  Speaker 3: er jeg egentlig? Jeg har altid været meget nysgerrig på psykologi.
• 5:04
  Speaker 3: Men jeg tror måske... Egentlig først det rigtige blev kicksparket,
• 5:09
  Speaker 3: da jeg skulle være mor. Ja. Egentlig. Der var noget
• 5:14
  Speaker 3: større end mig selv. Og jeg har hørt så meget om,
• 5:17
  Speaker 3: altså jeg har hørt og jeg har læst, om at
• 5:20
  Speaker 3: vi er nødt til at tage os af vores eget shit.
• 5:24
  Speaker 3: Men en ting er at læse det, og en anden
• 5:27
  Speaker 3: ting er at gøre det. Og der var nogle hæftige valg,
• 5:28
  Speaker 3: jeg blev nødt til at tage. Apropos sætningen af, at
• 5:30
  Speaker 3: børn trækker vejret i den luft, vi skaber i. Øhm...
• 5:34
  Speaker 3: Min eksmand satte også nogle ting i gang, da vi
• 5:36
  Speaker 3: mødtes i forhold til en spiritualitet og i forhold til selvudvikling,
• 5:40
  Speaker 3: men det var ligesom min egen vej i det. Og
• 5:44
  Speaker 3: min modstand har faktisk altid været min krop, for det
• 5:46
  Speaker 3: var den, der aldrig var god nok. Og så var
• 5:48
  Speaker 3: det altså, fordi jeg er meget kropselig og har dansen
• 5:52
  Speaker 3: meget tæt på mig, at det også blev igennem kroppen,
• 5:55
  Speaker 3: jeg så fandt tilbage. Og det er igennem terapi, og
• 5:58
  Speaker 3: det er igennem bevægelse, og det er igennem en daglig,
• 6:01
  Speaker 3: evig arbejde i, hvordan har jeg det egentlig. For det
• 6:05
  Speaker 3: vidste jeg ikke. Jeg
• 6:05
  Speaker 2: anede ikke,
• 6:06
  Speaker 3: hvordan jeg havde det
• 6:07
  Speaker 2: Så kan man sige, at det var et eller andet,
• 6:08
  Speaker 2: altså da du var professionel danser, der var din krop
• 6:11
  Speaker 2: altså præstation? 100 procent. Kun. Og det der præstationsræs gjorde,
• 6:17
  Speaker 2: at du ikke kunne være autentisk i den måde, du
• 6:19
  Speaker 2: så brugte kroppen på? Når vi
• 6:22
  Speaker 3: skal præstere, og når vi vil gerne være rigtig dygtige
• 6:24
  Speaker 3: og have styr på det hele, så er følelser jo
• 6:26
  Speaker 3: noget rod. For følelser er kaotiske og ubehagelige. Og så
• 6:30
  Speaker 3: er kontrol en meget effektiv måde at lukke af på.
• 6:33
  Speaker 3: Kontrollere kroppen, kontrollere, hvordan du ser ud. For mig blev
• 6:35
  Speaker 3: det kontrollere maden, kontrollere vægten, kontrollere tal. Og så lukkede
• 6:39
  Speaker 3: jeg af for, hvordan jeg havde det. Og
• 6:41
  Speaker 2: når
• 6:41
  Speaker 3: vi ikke må mærke, hvordan vi har det, så kan
• 6:42
  Speaker 3: vi ikke leve autentisk. Altså
• 6:44
  Speaker 2: jeg tænker, du har selvfølgelig levet i et ekstremt som
• 6:46
  Speaker 2: elite danser. Det er jo selvfølgelig et helt særligt miljø, ikke?
• 6:49
  Speaker 2: Men Anja, altså det her, det lyder jo på mange
• 6:51
  Speaker 2: måder noget, tænker jeg, altså. Vi snakker bare om det
• 6:54
  Speaker 2: her præstationsræs, som børn og unge er en del af.
• 6:59
  Speaker 2: Så er der et eller andet i det her med,
• 7:00
  Speaker 2: at det netop så lukker ned for deres... Altså det
• 7:02
  Speaker 2: her med at mærke sig selv at være autentiske.
• 7:04
  Speaker 4: Altså jeg tænker, mange af vores lyttere lige nu, og
• 7:06
  Speaker 4: mig selv inklusiv, kan tabe ind på den fortælling. Altså
• 7:11
  Speaker 4: i større eller mindre grad.
• 7:12
  Speaker 2: Fordi
• 7:13
  Speaker 4: det handler grundlæggende om, at rigtig mange af os går
• 7:15
  Speaker 4: rundt med en følelse af ikke at være nok. Bare
• 7:17
  Speaker 4: fordi vi er. Og det er jo hele vores samfund
• 7:20
  Speaker 4: er jo flettet ind i det her. at du skal præstere,
• 7:22
  Speaker 4: at du skal yde, at du skal hele tiden ligge
• 7:25
  Speaker 4: i overhandlingsbanen på en eller anden måde og vise dine
• 7:28
  Speaker 4: flotte karakterer i skolerigi. Og i dagtilbuddet, der er vi
• 7:31
  Speaker 4: jo helt nede med at lave små skolegrupper, inden de
• 7:34
  Speaker 4: allerede er i gang med at skulle i skole. Så
• 7:37
  Speaker 4: der får vi den ind, og den der rosende kultur,
• 7:40
  Speaker 4: altså jeg er jo stor fan af, at vi positivt
• 7:43
  Speaker 4: bekræfter børn, men vi skal huske, at der er en
• 7:46
  Speaker 4: differenciering mellem Og positiv bekræfte på væren og på gøren.
• 7:50
  Speaker 4: Altså vi har brug for begge ting. Vi har brug
• 7:52
  Speaker 4: for at blive bekræftet, bare fordi vi er. Bare fordi
• 7:55
  Speaker 4: vi er nok. Ej, hvor er det
• 7:56
  Speaker 5: dejligt at se
• 7:57
  Speaker 4: dig. Wow. Og så har vi også brug for at
• 7:59
  Speaker 4: blive bekræftet for, wow, det er godt nok en flot tegning,
• 8:02
  Speaker 4: du har lavet. Men der kan godt være en tendens
• 8:05
  Speaker 4: til at være en skævridning eller en ubalance i det,
• 8:08
  Speaker 4: som vores samfund er lige nu. Hvor det netop bliver
• 8:11
  Speaker 4: sådan en, ej, hvor er du god til det. Eller
• 8:13
  Speaker 4: se og... Det bliver bare så skrøbeligt
• 8:16
  Speaker 3: Det ligger sig fuldstændig opad. Det er også det, jeg
• 8:18
  Speaker 3: har opdaget. Mit miljø er ekstremt. Alt for en for
• 8:22
  Speaker 3: elite sport. Men det er ikke langt fra hverken, hvordan
• 8:25
  Speaker 3: voksne lever deres karriereliv, eller hvordan børn bliver presset i
• 8:29
  Speaker 3: skolen ofte. Den der sætning, sådan ægte, hvor man bliver
• 8:32
  Speaker 3: set på og spurgt, hvordan har du det egentlig? Hvornår
• 8:35
  Speaker 3: er den kommet? Ej, godt gået, fint. Ej, du ser
• 8:38
  Speaker 3: godt ud. Men den der sådan, hey, hvordan har du det?
• 8:42
  Speaker 3: Måske er der en grund til, at børnene reagerer, som
• 8:43
  Speaker 3: de gør. Der er altid en grund til, at vi reagerer,
• 8:47
  Speaker 3: som vi gør. Og i stedet for bare at få
• 8:49
  Speaker 3: indordnet og bare pakket sammen, altså, jeg er meget optaget af,
• 8:54
  Speaker 3: hvor vildt det er, at vi hele tiden prøver at
• 8:57
  Speaker 3: afhjælpe kontrol med endnu mere kontrol. Jeg fatter det ikke.
• 9:02
  Speaker 3: Det er så paradoxalt. Så får vi lagt en masse
• 9:05
  Speaker 3: ting i schema og får styr på det, for så
• 9:07
  Speaker 3: får vi styr på dem. Eller vi får styr på
• 9:09
  Speaker 3: os selv. Det er bare sådan, hvor er det vildt.
• 9:11
  Speaker 3: Det er, jeg kan med alt i mig sige, det
• 9:13
  Speaker 3: er ikke det, der løser det
• 9:15
  Speaker 2: Har du selv prøvet det, altså det der med at
• 9:17
  Speaker 2: prøve at løse det med mere kontrol
• 9:18
  Speaker 3: Jeg har gjort ikke andet i mange, mange år. Og
• 9:21
  Speaker 3: man kan sige, det forstår jeg som sådan godt, fordi
• 9:24
  Speaker 3: det er ekstremt ubehageligt at mærke de der følelser, og
• 9:27
  Speaker 3: det er der, man så kan begynde at opdage Gud.
• 9:30
  Speaker 3: Hvor kan jeg godt forstå, at jeg ikke tog at
• 9:31
  Speaker 3: mærke det tidligere. Men det bliver bare værre og værre,
• 9:34
  Speaker 3: jo mere låg man ligger på, jo mere kontrol man skaber.
• 9:38
  Speaker 3: Og så synes jeg, at en ting er, at børn
• 9:39
  Speaker 3: finder deres copingmekanismer for at overleve. Men når vi er voksne,
• 9:44
  Speaker 3: så har vi et gevaldigt ansvar for både at tage
• 9:46
  Speaker 3: os af os selv, og så se dem, vi er omkring,
• 9:50
  Speaker 3: og hjælpe dem til at give dem plads. Fordi jeg
• 9:53
  Speaker 3: tror på, at der er ikke noget... Altså, der er
• 9:55
  Speaker 3: jo ingen af os, der er gået i stykker. Hvis
• 9:57
  Speaker 3: vi får plads til det, der er, så vil det
• 9:59
  Speaker 3: lige så stille forløse sig på en helt, helt anden
• 10:03
  Speaker 3: måde
• 10:04
  Speaker 2: Jeg
• 10:04
  Speaker 3: ser det så mange gange. Det er jeg
• 10:06
  Speaker 4: meget enig i.
• 10:07
  Speaker 2: Der må have været en eller anden, altså for dig selv,
• 10:10
  Speaker 2: jeg tænker, at du begyndte at danse, fordi du godt
• 10:11
  Speaker 2: kunne lide at danse, og bruge kroppen har været god
• 10:13
  Speaker 2: til det. Så må der være et eller andet sted,
• 10:16
  Speaker 2: hvor det så tipper fra at være det der, den
• 10:18
  Speaker 2: der leg og glæde ved kroppen, til at blive præstationsræs,
• 10:23
  Speaker 2: og noget, som du ikke var glad ved, og hvor
• 10:25
  Speaker 2: det autentiske så forsvinder. Hvornår skete det egentlig
• 10:29
  Speaker 3: Jamen det skete nok ret tidligt. Jeg startede konkurrencedansen, da
• 10:32
  Speaker 3: jeg var 11, og det tog rigtig tid, da jeg var 13.
• 10:35
  Speaker 3: Og jeg kan huske, at jeg fik at vide, at
• 10:37
  Speaker 3: jeg skulle på den første slankekur omkring der. Og jeg
• 10:40
  Speaker 3: elsker mad, og havde aldrig lige tænkt over det. Og
• 10:43
  Speaker 3: så var jeg sådan, okay, det var den der tid,
• 10:45
  Speaker 3: de nu sagde, det skulle vare, og så ville jeg
• 10:46
  Speaker 3: glæde mig til, at det var slut. Og så kan
• 10:47
  Speaker 3: jeg huske, at jeg fik at vide, hvad snakker du om?
• 10:49
  Speaker 3: Det skal jo aldrig stoppe. Du skal jo altid være
• 10:51
  Speaker 3: på slankekur. Åh
• 10:52
  Speaker 5: nej.
• 10:53
  Speaker 3: Og det er sådan en sætning, der var, at der
• 10:55
  Speaker 3: var bare noget, der gik i stykker, og jeg var sådan, hvad?
• 10:58
  Speaker 3: Og så blev det så sådan, for det var den historie,
• 11:00
  Speaker 3: der var. Og det sammenlagt med, at vi vandt utrolig
• 11:04
  Speaker 3: hurtigt mange mesterskaber, Det vil sige, at i stedet for,
• 11:07
  Speaker 3: at det var sjovt at danse og blive bedre, så
• 11:09
  Speaker 3: blev der ekstremt hurtigt en forventning. Og når man først
• 11:13
  Speaker 3: ligger i det, så er der kun en vej. Enten
• 11:14
  Speaker 3: er det at beholde den, eller også er det at
• 11:16
  Speaker 3: gå nedad. Så meget tidligt var der et pres, og
• 11:20
  Speaker 3: så flyttede jeg så bare ind i kontrollen af min
• 11:22
  Speaker 3: egen krop, og havde mine egne systemer med, hvad jeg spiste,
• 11:26
  Speaker 3: og hvad jeg absolut ikke spiste
• 11:28
  Speaker 4: Var der nogen, der så dig der, og så fik
• 11:29
  Speaker 4: dine forældre, hvis du har lyst til at svare på det,
• 11:32
  Speaker 4: øje på noget af det her? Ja
• 11:34
  Speaker 3: men min mor er meget modsat, hun er meget sådan,
• 11:37
  Speaker 3: du må være her, du er dejlig, du er smuk,
• 11:40
  Speaker 3: men der tror jeg, at min sport havde taget over,
• 11:44
  Speaker 3: så jeg har hørt slet ikke efter. Jeg tror, at
• 11:47
  Speaker 3: det var et sikkerhedsnet, der gjorde, at jeg på en
• 11:49
  Speaker 3: eller anden måde ikke... blev rigtig syg af det, fordi
• 11:51
  Speaker 3: jeg havde nogle forældre, der stod og var der. Men
• 11:57
  Speaker 3: jeg var all in i det der. Jeg lyttede til
• 12:00
  Speaker 3: min træner, jeg lyttede til min partner. Der var en retning.
• 12:02
  Speaker 3: Der var en retning, og hun skulle ikke plante sig
• 12:04
  Speaker 3: for meget, for så havde jeg lukket af. Så hun
• 12:07
  Speaker 3: plantede små ting ind imellem. She did good
• 12:11
  Speaker 3: Det må man sige. Hun holdt på
• 12:14
  Speaker 5: i gården
• 12:16
  Speaker 2: Og det her med, altså nu... vi snakkede om i starten,
• 12:19
  Speaker 2: det her med at leve autentisk og have mod til det.
• 12:23
  Speaker 2: Kunne du prøve at fortælle din definition af at leve autentisk?
• 12:27
  Speaker 2: Hvad er sådan et autentisk liv, som du ser det?
• 12:29
  Speaker 2: Nu skal vi bare tage udgangspunkt i dig selv.
• 12:31
  Speaker 3: Ja, for mig øver jeg mig rigtig meget på at
• 12:36
  Speaker 3: få det første. Der er de der, der er lavet indad,
• 12:39
  Speaker 3: som er først, hvordan har jeg det at ture, mærke,
• 12:42
  Speaker 3: hvordan jeg har det sandt. Ikke hvordan jeg ville ønske,
• 12:44
  Speaker 3: jeg har det, men hvordan har jeg det. Og så derfra...
• 12:47
  Speaker 3: ud i mit liv handle på det. Altså at leve
• 12:50
  Speaker 3: autentisk er for mig at turde være så sandt, som
• 12:52
  Speaker 3: jeg kan, og så tage de valg ud fra det.
• 12:56
  Speaker 3: For en ting er, at jeg kan mærke noget indad,
• 12:58
  Speaker 3: men hvis jeg så handler på noget andet, så er
• 12:59
  Speaker 3: det jo ikke autentisk. Så turde, og at det er,
• 13:03
  Speaker 3: altså der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre.
• 13:07
  Speaker 3: Og det er ikke bare livet. Nej, for
• 13:09
  Speaker 2: det er også derfor, at du siger mod.
• 13:11
  Speaker 3: Det kræver mod, for når jeg har stået, og jeg
• 13:14
  Speaker 3: har stået der mange gange, Står et sted, hvor jeg
• 13:16
  Speaker 3: kan mærke, shit, det her er jeg nødt til at
• 13:19
  Speaker 3: sige fra på, eller den her relation er jeg nødt
• 13:21
  Speaker 3: til at stoppe, eller det her arbejde er jeg nødt
• 13:23
  Speaker 3: til at sige fra på. Alle mennesker forventer, at jeg
• 13:26
  Speaker 3: er der, men alt i mig siger nej. Hvad er
• 13:28
  Speaker 3: det så, jeg lytter til? Lytter jeg til det, alle
• 13:29
  Speaker 3: de andre forventer, eller lytter jeg til mit eget nej?
• 13:32
  Speaker 3: Og der har jeg stået og måtte sige nej, og
• 13:36
  Speaker 3: har fået det fysisk dårligt bagefter i panik over at
• 13:39
  Speaker 3: gøre mennesker sure. Men at opdage, om det er så fordi,
• 13:42
  Speaker 3: jeg panikker over at ikke plisse folk, Men to sekunder efter,
• 13:48
  Speaker 3: så er det jo en kæmpe befrielse, og den eneste vej,
• 13:51
  Speaker 3: tror jeg på, at få bygget sit eget vær op,
• 13:53
  Speaker 3: det er at stole på, at du må gerne handle
• 13:55
  Speaker 3: ud fra det, du mærker. Det er daglig praksis. Nogle
• 13:57
  Speaker 3: gange er det store beslutninger, nogle gange er det små beslutninger.
• 14:00
  Speaker 3: Hvornår går jeg i seng? Hvornår tænder jeg fra fjernsynet?
• 14:02
  Speaker 3: Hvad har jeg brug for at spise? Og det kan
• 14:05
  Speaker 3: lyde meget opstændigt, men det er jo også vildt, at
• 14:07
  Speaker 3: det lyder opstændigt, fordi vi lever så meget ud af.
• 14:11
  Speaker 3: Men det, jeg lever opstændigt for mig, det er at
• 14:13
  Speaker 3: ture have modet til at handle på det, du kan
• 14:16
  Speaker 3: mærke rigtigt. Og jeg tror slet ikke, vi forstår konsekvensen
• 14:20
  Speaker 3: af at lade være. Altså for det, vi er blevet
• 14:21
  Speaker 3: så vant til. Men vi bliver stresset, vi bliver presset,
• 14:24
  Speaker 3: vi bliver ulykkelig, vi bliver afskåret. Og som voksne, tror jeg,
• 14:29
  Speaker 3: vi har et ansvar. Fordi for det første, kan vi
• 14:31
  Speaker 3: ikke møde hinanden på andre lag, end det, vi har
• 14:33
  Speaker 3: mødt i os selv. Så at have dybe relationer er
• 14:35
  Speaker 3: en illusion, hvis ikke vi tør at have det med
• 14:36
  Speaker 3: os selv. Og så netop det der med, at det,
• 14:39
  Speaker 3: vi skaber for dem omkring os, der er vi jo
• 14:42
  Speaker 3: selv udgangspunktet
• 14:45
  Speaker 2: Og det vil også, man kan sige, både i forhold
• 14:47
  Speaker 2: til sig selv, noget man skal arbejde med, men du
• 14:50
  Speaker 2: laver også den her kobling til at sige, vi er
• 14:52
  Speaker 2: også nødt til at gøre det af hensyn til vores børn,
• 14:53
  Speaker 2: fordi vi skal lære dem at leve autentiskere og mærke
• 14:57
  Speaker 2: sig selv og have mod til at handle på det,
• 15:00
  Speaker 2: altså måske særligt lige her i den her med det
• 15:02
  Speaker 2: her præstationskultur, som vi snakkede om før
• 15:04
  Speaker 4: Ja,
• 15:04
  Speaker 2: præcis
• 15:04
  Speaker 4: Som jeg sagde i starten, så gør børn, hvad vi gør,
• 15:07
  Speaker 4: så de kan nemt mærke, når vi ikke selv er
• 15:09
  Speaker 4: i kontakt med os selv. Og inden for det pædagogiske felt,
• 15:12
  Speaker 4: der er vi jo dybt afhængige af at kunne udlåne
• 15:15
  Speaker 4: vores rolige nervesystemer til de børn der. Og det er
• 15:18
  Speaker 4: der lidt trænge vilkår for, som det ser ud lige nu,
• 15:22
  Speaker 4: fordi alle er meget makspressede derude. Så vi bliver nødt
• 15:26
  Speaker 4: til at finde de der lommer af nærvær inde i
• 15:28
  Speaker 4: os selv, og også til lige at komme til stede
• 15:31
  Speaker 4: med os selv. For ellers kan vi, som du siger,
• 15:35
  Speaker 4: børnene kan ikke mærke os, og vi kan heller ikke
• 15:37
  Speaker 4: mærke os selv. Så det bliver sådan en ond spiral
• 15:39
  Speaker 4: på mange måder. Jeg tror, der er mange lytter, der
• 15:42
  Speaker 4: vil kunne genkende det, du talte ind i før, med
• 15:44
  Speaker 4: det der med, at man i virkeligheden godt kender sin
• 15:48
  Speaker 4: egen sandhed, men man går imod den,
• 15:50
  Speaker 2: fordi
• 15:50
  Speaker 4: man pleaser, og man har dårlig samvittighed. Særligt når den
• 15:53
  Speaker 4: der sætning, jeg burde også, eller de bliver, kan man det?
• 15:58
  Speaker 4: Altså sådan nogle sætninger kan man godt lege lidt med
• 16:00
  Speaker 4: for sig selv, og mærke, okay, ja, det kan man godt,
• 16:04
  Speaker 4: det kan jeg godt, at udskifte det der man med
• 16:07
  Speaker 4: et jeg. det er også et greb ind i at
• 16:09
  Speaker 4: bevare sin autenticitet.
• 16:11
  Speaker 3: Og det er jo
• 16:11
  Speaker 4: så det, vi kommer til at lære
• 16:13
  Speaker 3: vores børn. Bare lige lukke lidt ned for dig selv,
• 16:16
  Speaker 3: og så gør det, du synes, du burde gøre. Det
• 16:18
  Speaker 3: er jo ikke det, vi har lyst til at give videre.
• 16:20
  Speaker 3: Og så har jeg virkelig også opdaget, at hvis ikke
• 16:23
  Speaker 3: der har været nogle ting, jeg har kigget på i
• 16:24
  Speaker 3: mit liv, så ville jeg have givet det videre til
• 16:26
  Speaker 3: min søn. Altså jeg har virkelig haft svært ved for
• 16:28
  Speaker 3: eksempel vrede, og turde sætte grænser, og turde blive vred.
• 16:31
  Speaker 3: Og hvis ikke jeg havde turde mærke det, så ville
• 16:35
  Speaker 3: jeg jo heller ikke kunne rumme, han havde det, så
• 16:36
  Speaker 3: ville jeg jo sørge for, nej, nej, nej, nej, kom,
• 16:38
  Speaker 3: vi glæder dig ud, vi har det bare dejligt, og
• 16:40
  Speaker 3: vi skulle nød at blive vrede, og så ville jeg
• 16:42
  Speaker 3: bare give mit shit videre til ham, så da man
• 16:44
  Speaker 3: sådan opdager, okay, mine vrede er ikke farlige, det er
• 16:46
  Speaker 3: noget til at dele med, og det er bare en ting,
• 16:49
  Speaker 3: han har en alder nu, hvor han synes, det er
• 16:50
  Speaker 3: vildt sjovt, at man skal træne lidt, altså hvis ikke
• 16:53
  Speaker 3: jeg virkelig har dykket ned i min historie, altså alle
• 16:56
  Speaker 3: ting er bare sådan, bare han nu ikke ryger ind i,
• 16:59
  Speaker 3: hvad jeg, altså, og en dag kigger han på mig,
• 17:01
  Speaker 3: så er han sådan, mor, altså jeg er simpelthen ikke dig, altså,
• 17:04
  Speaker 3: nej det
• 17:05
  Speaker 6: er jo rigtigt og det er rigtig godt jeg må
• 17:09
  Speaker 6: da også sige det højt jeg tror jeg har noget
• 17:11
  Speaker 6: historie der, det er mit du har fyret den
• 17:12
  Speaker 2: bare af og det er jo selvfølgelig en stor ting
• 17:18
  Speaker 2: det der med at arbejde med sig selv og finde
• 17:20
  Speaker 2: ind til sit autentiske jeg, og derfor er det måske
• 17:22
  Speaker 2: sådan det her med i pædagogisk kvarter, hvor vi skal
• 17:24
  Speaker 2: komprimere det ned, men kunne vi alligevel slutte af på
• 17:26
  Speaker 2: at prøve måske bare at give nogle gode råd til
• 17:30
  Speaker 2: vores lytter derude, hvis man gerne vil begynde måske at
• 17:34
  Speaker 2: Prøv at leve lidt mere autentisk. Find ud af, at
• 17:36
  Speaker 2: man lever autentisk. Giv dem noget med på vejen. Mi,
• 17:39
  Speaker 2: hvad tænker
• 17:40
  Speaker 3: du? Jeg tror, der er forskellige måder, men allerførst bare
• 17:45
  Speaker 3: det at spørge sig selv minimum en gang om dagen,
• 17:47
  Speaker 3: hvordan har jeg det egentlig? Det ville være rigtig godt.
• 17:50
  Speaker 3: Lige lægge hånden på sit bryst og lige sådan, okay,
• 17:52
  Speaker 3: jeg trækker lige vejret. Gå ved, hvordan jeg har det.
• 17:54
  Speaker 3: Og ikke blive for skrækket. Hvis ikke du kan mærke det,
• 17:57
  Speaker 3: så giv det lige lidt tid og bliv ved. Og
• 18:00
  Speaker 3: så er vores krop en kæmpe gave. Prøv at mærke,
• 18:03
  Speaker 3: hvordan den har det. Hvordan har din mave det? Er
• 18:05
  Speaker 3: du fuldstændig spændt op? Har du ondt i halsen, er
• 18:08
  Speaker 3: dine kæber spændte? Spørg lige din krop, for den fortæller dig,
• 18:11
  Speaker 3: om du har det godt, eller
• 18:14
  Speaker 2: om du er
• 18:14
  Speaker 3: presset
• 18:15
  Speaker 2: Og det her med kroppen, det taler vi videre om
• 18:16
  Speaker 2: i næste uges program, så det passer jo meget fint. Anja,
• 18:19
  Speaker 2: dig her til sidst, bare sådan et godt råd lige
• 18:23
  Speaker 2: at give med på vejen. Hvad kunne det være?
• 18:26
  Speaker 4: Ja, men jeg tænker meget det samme. Altså
• 18:28
  Speaker 2: det der
• 18:28
  Speaker 4: med også lige at tabe ind i sin egen værtrækning.
• 18:30
  Speaker 4: Altså det er vores anker på en eller anden måde,
• 18:33
  Speaker 4: og jeg tror mange af os glemmer det, inklusiv mig selv.
• 18:37
  Speaker 4: Så den kan være med til, at vi bliver i
• 18:39
  Speaker 4: os selv. Og så på mange måder, så hvis vi
• 18:43
  Speaker 4: lige kigger på vores små smagsdommer, børnene
• 18:47
  Speaker 4: de giver os også nogle gange nogle spejlinger af. hvordan
• 18:50
  Speaker 4: vi har det, ved at de måske bliver udadreagerende, ved
• 18:54
  Speaker 4: at de bliver helt vilde kede af det i overgange.
• 18:57
  Speaker 4: Vi går og smitter hinanden, fordi vi bader hinandens nervesystemer
• 19:01
  Speaker 4: hele tiden. Ja, følelsessmitter. Så på den måde kan vi
• 19:04
  Speaker 4: også få nogle spejlinger på, hvis jeg har en hel børnegruppe,
• 19:07
  Speaker 4: der er ude af sig selv, hvordan skal jeg så
• 19:10
  Speaker 4: kunne være karavanefører for det her? Hvad er det, jeg har?
• 19:12
  Speaker 4: Jeg mærker
• 19:13
  Speaker 2: måske
• 19:14
  Speaker 4: som de bliver et spejl på.
• 19:15
  Speaker 2: Så det er også et grej. Tusind tak, Mi, for
• 19:19
  Speaker 2: at være med i det her afsnit af Pædagogisk Kvarter.
• 19:21
  Speaker 2: Selv tak. Også tak til dig, Anne-Kristine Dødberg Olsen. Tak
• 19:24
  Speaker 2: for det. Der er en ny Pædagogisk Kvarter i næste uge,
• 19:26
  Speaker 2: hvor vi taler videre om noget af det her. Tak
• 19:28
  Speaker 2: for at lytte med.