Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Taler vi om det rigtige?
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Taler vi om det rigtige? Vi kan tale sammen i timevis med et menneske eller flere uden at tale om det, egentlig foregår, som måske er relevant selvfølgelig. Det gør vi hele tiden. Altså taler med andre. Vi taler om det praktiske. Vi taler om hvem, gjorde hvad. Om den mal, der blev sendt. Eller økonomien, børnene. Blah, blah, blah. Noget, der lige er sket. Men nogle gange ligger den samtale, er behov for et helt andet sted, nemlig under urne. Og måske handler vores diskussion eller samtale om opvasken slet ikke om opvasken, men om følelsen altid at stå med ansvaret. Eller konflikten på arbejdet handler ikke om den opgave, taler om, men om manglerne tillid. Et andet eksempel er, at vi kan være irriteret over en andens adfærd omkring noget, længere savnet, men aldrig rigtigt har fået sagt højt. Og vi mærker det. Vi ved det godt. Jeg tror jo, at vi begge parter ved det. Men der er noget mere her. Og det kan være ubehageligt at sige og tale om det der mere. For så skal vi måske til at sige, føler mig ikke set. at der er noget, gerne vil tale med dig om. Og det kan man sige på mange måder. Man skal måske ikke sige, jeg stoler ikke på dig længere. Måske skal man sige, jeg er bange for, vi er ved at glide fra hinanden. Eller jeg føler mig ikke respekteret. Det langt mere sårbart end at diskutere, hvem der glemte at gøre hvad, så vi bliver udenom. Og det gør vi ikke nødvendigvis bevidst, for vi kan være så vant til at beskytte os selv og relationen mod ubehag, at vi næsten ikke opdager, vi gør det. Så vi bliver på overfladen, fordi den føles mere sikker, også selvom det måske er utrygt, og selvom vi skændes eller hukker af hinanden. Problemet er bare det, ikke taler om. Det forsvinder ikke, fordi vi lader være med at tale om det. Måske i virkeligheden tvært imod. Det flytter ind i relationen på andre måder, og det bliver hos mig, hvis det mig, er irriteret. Det kan være irriteration eller en følelse af at tage afstand, eller vi er udenom. Det kan også være små stik eller misforståelser eller den her særlige følelse af, at noget er galt, selv om ingen siger det højt. Og jo længere vi går rundt om det, jo større kan det blive. Det kræver mod at bringe den egentlige samtale ind i rummet. Det skal vi gøre venligt og kærligt. Og måske skal vi sige, jeg tror faktisk ikke, det her vi laver en i år, og så blive lidt længere i det. For hvad er det egentlig, er på spil? Hvad er det, du eller jeg ikke får sagt? Og hvad er det, er bange for, vil ske, hvis vi siger det højt? Der er nogle samtaler, der skaber ubehag. Problemet er, at vi har valgt at være bange for ubehag, og vi er ikke trænet i det ubehag. Men der er et helt andet ubehag, forbundet ved ikke at tage de samtaler. Og det ubehag vokser i mange, hvis det her er noget, der betyder noget. Og det ubehag ved ikke at gøre det, kan være meget længere. Så en opfordring er næste gang samtalkøring, så kunne det være at stoppe op midt i alle argumenterne og spørge, taler vi egentlig om det rigtige? Eller hvad er det, du prøver at sige til mig? Vi kan hjælpe hinanden med det her. Ellers bliver vi bare ved med at tale rundt om. Fordi vi har i virkeligheden brug for at tale om noget, kræver noget mere mod. Så vi skal i et spædestik dybere. God fornøjelse med at se på de relationer, hvor det er aktuelt for dig.