Latest / Velfærdsprofeten / #120 Demokrati i børnehøjde 2

Transcript

#120 Demokrati i børnehøjde 2 · Velfærdsprofeten

• 0:04
  Lotte: Hvis nu vi forestillede os, at du var sådan en opdagelsesrejse, som nu har været ude på drømmskolen og kom tilbage på mareridt blev bedt om at beskrive, hvad du havde set. Hvad ville du så sige til lærerne? Hvis de måtte gøre tre ting anderledes på Mareridtskolen, hvad skulle så være de tre vigtigste ting, de gjorde anderledes?
• 0:23
  Ejvind: Lærerne måtte lidt mere til ti. Lav mere med sine venskabsvinder. Og lidt mere samarbejdsøvelser med venskabsvinderne.
• 0:48
  Lotte: Der er bekymrende mange børn, som ikke har lyst til at gå I skole. Og det er trist, at flere fortæller, at de ikke føler, de kan være sig selv, hvis de skal have en plads I fællesskabet. Venskaberskaber og fællesskaber er afgørende for børns trivsel, og denne her rapport vidner om, hvor vigtigt det er, at voksne på skolen tager ansvar for at hjælpe dem på vej. Sådan siger Rasmus Kjeldal, som er direktør I børns vilkår, om resultaterne fra rapporten trygge fællesskaber I skolen, som børns vilkår har lavet. Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt to tusinde to hundred og halvtreds børn og interview med hundred og halvtreds børn.
• 1:25
  I denne udsendelse har vi inviteret EWine på syv år I studiet for at høre hans bud på, hvordan man som lærer kan bidrage til at skabe en skole, hvor det er rart at være barn. Eiven er nemlig en rigtig børneekspert. For han har både prøvet at gå på en skole, hvor han var uden for det sociale og faglige fællesskab og er nu flyttet til en ny skole, hvor han oplever, at han trives. Lyt med og hør hvordan han beskriver det han kalder drømmeskolen og Marietskolen.
• 1:55
  Stine: Skal jeg sige hvad jeg har tegnet? Jeg har prøvet at gøre mig så umage, jeg kunne, Eivind.
• 2:00
  Ejvind: Okay. Det er så den gode skole, og det er den dårlige skole. Er podcasten allerede begyndt? Ja Okay. Jeg har faktisk en til, hvad den kunne hedde.
• 2:13
  Lotte: Ja.
• 2:14
  Ejvind: To faktisk. Både den fantastiske skole og den perfekte skole. Ja, eller drømmesskolen.
• 2:29
  Stine: Drømmedskolen, ja. Og det ville måske så være herovre?
• 2:33
  Ejvind: Ja, det må være
• 2:38
  Lotte: Marietskolen måske?
• 2:39
  Ejvind: Ja, Marietskolen.
• 2:41
  Lotte: Det er et
• 2:41
  Ejvind: enkelt, det hed Marietskolen og drømmskolen. Det er faktisk et godt navn.
• 2:49
  Stine: Ja, Evig, du har jo prøvet at lave podcast før. Du er lidt af far.
• 2:56
  Ejvind: Har jeg siddet lige sådan et studie før. Men det har altså også virkelig vildt at gøre. Havde du
• 3:03
  Stine: glædet dig til det? Meget. Fedt. Det er da også mega hyggeligt at
• 3:13
  Ejvind: have dig med. Nej, det er
• 3:16
  Stine: Jeg skal faktisk fortælle dig en ting. Fordi noget af det, som vi godt kunne tænke os, at udsendelsen skal handle om det er, hvad børn godt kunne tænke sig, at skolen handler om. Og den bedste måde at finde ud af, hvad børn godt kunne tænke sig, at skolen skal handle om.
• 3:35
  Ejvind: Skøre om et barn. Skøre et barn.
• 3:38
  Stine: Præcis! Og nu sidder du herinde med nogle voksne mennesker, som ikke kan svare lige så godt på det som dig. Så det er så dejligt, at du kunne komme og hjælpe med at sige noget om det. Mens du spiser nogle karameller.
• 3:59
  Lotte: Denne udsendelse er anden del af vores miniserie I to dele om demokrati I børnehøjde. I første udsendelse taler vi med Marie og Louise Larsen Hedegaard om resultaterne fra hendes PhD. D. Om hvordan børns perspektiver og udtryk systematisk underordne de voksnes værdi. Ja, sådan har vi altid tænkt at praktisere demokrati og dannelse.
• 4:20
  Hvis du endnu ikke har hørt den udsendelse, så skynd dig ind at lytte til den første del af demokrati I børnehøjde. Eivind,
• 4:39
  Stine: da du skulle herind og lige skulle tænke over, hvad du kunne have lyst til at sige noget om herinde. For du har jo tænkt på noget, vi kunne kalde podcasten. Hvad håbede du på, at vi skulle tale om?
• 4:56
  Ejvind: Lidt det samme.
• 4:58
  Stine: Som du har prøvet før?
• 5:00
  Lotte: Ja.
• 5:05
  Stine: Det var svært at sige noget med munden fuld af karameller. Så lidt af det samme med, hvad kunne sådan nogle Hvad kunne de voksne ovre I skolen have brug for at vide, hvis de skal hjælpe med at lave en god skole? Og du har jo også prøvet, Ivy for nylig at skifte skole.
• 5:29
  Ejvind: Ja. Og jeg har det meget
• 5:30
  Stine: bedre. Så hvis vi kigger ned på den her tegning.
• 5:35
  Ejvind: Så skiftede jeg fra den der til den der.
• 5:37
  Stine: Og det er så fra den skole, hvor der er en trist mund eller sur mund og til en glad mund. Skal vi prøve at starte herovre? Vil du sige lidt om, hvad er det, der gør, at du står herovre og synes, at det
• 5:56
  Lotte: går bedre?
• 5:59
  Ejvind: Nok fordi, at man ikke mere er En nøjagtig særperson.
• 6:09
  Lotte: Hvordan kan du mærke det, at du ikke er en særperson mere?
• 6:14
  Ejvind: Jeg synes ikke uden for klassen mere. Og jeg har det trives meget bedre.
• 6:21
  Lotte: Hvordan kunne du mærke den første morgen, hvor du vågnede og tænkte: det føles faktisk rare her, eller nu har jeg det faktisk bedre. Hvad var det første, du lagde mærke til?
• 6:30
  Ejvind: Bare at man glædede sig til at komme I skole.
• 6:35
  Lotte: Og ikke før.
• 6:37
  Stine: Jeg gider ikke skole. Det lyder godt. Og så siger du, at det er fedt, det der med, at du er faktisk med og du er ikke en særperson. Så du har fået lov til at starte forfra?
• 6:52
  Ejvind: Ja, det kan man godt sige.
• 6:54
  Stine: Men er den nye skole, du går på, er det også en skole, hvor der ikke er nogen børn, der bliver sendt ud?
• 7:01
  Ejvind: Nej, der er nemlig ikke nogen.
• 7:04
  Lotte: Og hvordan? Jeg tænker, at der er nogen lærere, som tænker, at det er svært, når man skal passe på tyve børn, hvis der så er nogen, som larmer meget eller har svært ved at sidde stille. Hvad er lærerne gøre på din skole, som gør, at de ikke behøver at sende nogen børn udenfor, at der alligevel er plads til alle børn, selvom de er forskellige? Hvordan kan det så være, at de har mere held med at slappe af? Hvordan kan det være, at de har mere held med det, end lærerne på din gang med andre?
• 7:46
  Ejvind: Fordi at Jeg kan ikke helt huske.
• 7:51
  Lotte: Nej, når jeg spørger, så tror jeg, det er fordi, at nogle gange når man er voksen, så er det jo svært helt at tænke og huske tilbage på, hvordan det er inde I et garn. Så jeg er jo nysgerrig på at høre: Gad vide, hvordan man får sagt på en måde, så det ikke føles som skal ud, men som man forstår. Eller så det mere bliver sådan: Nå ja forresten, jeg skal lige sidde stille nu. Kunne du sige lidt forskellen på, hvornår det føles okay, og hvornår det føles ubehageligt at få at vide, at du skal lige være lidt stille, eller 'nu skal jeg lige sige, at det her er færdigt?'
• 8:23
  Ejvind: Jeg vil så sige, at man skal være lidt mere
• 8:34
  Lotte: in-åndten. Så det skal være med en rolig stemme,
• 8:38
  Ejvind: så det
• 8:38
  Lotte: er ikke andet, men
• 8:39
  Ejvind: jeg skal bare tage en indånding, for at de gør det.
• 8:46
  Stine: Lige som at man lige tæller til ti, inden man siger det man gerne vil sige, så bliver man nogle gange mere gode. Ja, så nogle af dem, EWien, nogle af dem, som måske lytter med her på vores samtale når den udsendelse bliver færdig Det er sådan nogle, der arbejder ude på skolen. Nogle af de voksne. Så hvis vi nu skulle sige nogle ting til dem, som de måske kunne gå og huske på, når de skal undervise. Så kunne det fx være lige at tage en dyb indånding.
• 9:24
  Er der noget andet, der kunne være godt at sige, som det er godt at huske på?
• 9:32
  Ejvind: En god ting vil altid være at Ja, sådan Måske jeg nok Jeg kan råbe. Nu skal du ikke gøre det, der er vel?
• 9:46
  Stine: Akagtigt. Så sådan noget med at skælde ud? Ja, det skal man prøve at lade være med.
• 9:54
  Lotte: Enig, hvis nu vi forestiller os, at du var en kameramandemand? Og du gik ind på din skole og skulle lave en film, hvor vi kunne se, at det her er drømmeskolen. Det er jo det, vi gerne ville lave en udsendelse om, så en lærer kunne tænke: Hvordan laver jeg en drømskole? Kunne du prøve at forestille dig, at nu har du lige vinkket farvel til din mor, og nu går du ind på skolen. Hvad ville være det første, man så, som tænkte: Nu kan jeg godt mærke, jeg går ind på en god skole.
• 10:20
  Det er drømmesskolen, jeg går ind på nu. Hvad ville være det første, man så?
• 10:24
  Ejvind: Alle siger. Alle kender Der er kryds og tværs af klasserne.
• 10:30
  Lotte: Så det ville man mærke, når man kom ind I skolegården, at der var leg på tværs?
• 10:35
  Ejvind: Så kunne man f. Eks. Se to to to. Klasser, der legede med fire små et. Klasser.
• 10:44
  Eller store et. Klasser.
• 10:47
  Lotte: Hvad skulle der til for, at man havde lyst til at lege med nogen, der var yngre end en selv, at det ikke blev pinligt? Eller at man ikke tænkte: ej, dem gider jeg ikke lege med. Jeg vil hellere lege med nogen på min egen alder. Kan de voksne hjælpe med det?
• 10:59
  Ejvind: Nej, det er bare mere af det. Der er sådan et større fællesskab. Det gør For eksempel Nu tager jeg et eksempel fra min skole. Det nye nuller er sammen med tre. Klasserne.
• 11:17
  Lotte: Og så der bliver man inviteret lidt ind I fællesskabet af de store børn, når man starter på skolen.
• 11:22
  Ejvind: Og så er det godt med venskabvenner. Man skal rigtig lave rigtig meget sammen med sin venskabvenner.
• 11:30
  Lotte: Hvad Hvad
• 11:31
  Stine: får de ud på?
• 11:32
  Ejvind: Videnskabsvenner er lidt mere sådan noget, hvor klasserne skal lave noget sammen.
• 11:39
  Lotte: Så en anden klasse f. Eks. Kunne lave noget med en fjerde klasse, eller hvor er videnskabs vennerne henne? Måske
• 11:49
  Ejvind: Nu siger vi bare, at der er en, der hedder Mathias. I tredje X eller sådan noget. Whatever. Og så hans venskabsfven går I måske første Y
• 12:22
  Lotte: Og hvad kunne man så samarbejde om der? Hvad kunne være noget, hvor man kunne mærke, at det her er en venskabsvende?
• 12:30
  Ejvind: At man måske skulle lave et frø sammen eller plante et frø sammen.
• 12:36
  Stine: Så man har sådan nogle små projekter sammen?
• 12:41
  Lotte: Så man kommer ind I skolegården, hvis du stadig har dit kamera mere, så kunne man mærke, at børnene leger på tværs. Ringer det ind hos jer? Har I en klokke? Ja.
• 12:49
  Ejvind: Nogle gange virker den ikke.
• 12:51
  Lotte: Nej, men lad os sige, at nu I dag virker den. Du går med dit kamera, nu kan du høre, at nu ringer klokken, og så går du ind I klasselokalet. Hvad gør så, at du kan mærke, at det er en drømmesskole, eller at seeren kunne mærke, at jeg er stadig på drømmeskolen?
• 13:04
  Ejvind: Det ved jeg ikke rigtigt. Når alle sidder med de samme ting og laver det samme.
• 13:12
  Lotte: Så det gør også, at der ikke er nogen, der er særlige, som har særlige opgaver.
• 13:18
  Ejvind: Så skal man bare se, at folk klikker sig. I stedet for at sidde og Ej, det gider jeg ikke.
• 13:34
  Lotte: Men er der aldrig noget, der er kedeligt, du skal lave ovre på skolen?
• 13:37
  Ejvind: Jo, det er der. Det er der alle steder.
• 13:40
  Stine: Men for eksempel, når der så er noget, I skal lave, som du tænker: ej, det er lidt kedeligt. Og måske er der også nogle af dine klassekammerater, der tænker: Det er lidt kedeligt, det er der, vi skal lave. Hvad kan lærerne så, for at gøre det spændende eller gøre det hyggeligt, når I skal arbejde med det?
• 13:56
  Ejvind: Så kan barnet jo så spørge om voksne. Om man få lov til at Man kan spørge, om man fik lov til at måske lige tage ekstra hæftet eller tegne det. Hvis man får brug for det.
• 14:21
  Stine: En pause, hvis man lige vil det?
• 14:23
  Ejvind: Ja, en lille hurtig pause.
• 14:26
  Stine: Er lærerne herovre på Den Glade skole eller på drømmskolen? Er de gode til at lytte? Ja.
• 14:38
  Ejvind: Måske snakke lidt om mareridtskolen måske?
• 14:40
  Stine: Vi kunne måske godt lige snakke lidt om mareridtskolen, fordi der er jo en hel masse godt, der sker derovre på drømmskolen. Men herovre på mareridtskolen, du startede med at sige, det gode ved drømmskolen er, at du ikke er en særperson.
• 14:57
  Ejvind: Og lige nu er
• 14:57
  Stine: det sådan, du havde det ovre på den her mareridtskole.
• 15:02
  Ejvind: Ja, og det er der heller ikke andre, der er derovre. Nej. Men det
• 15:07
  Stine: er jo mega dejligt. Men derovre på mareridtskolen, Hvordan er det at komme ind der, hvis vi skulle tænke det samme igen som Lotte siger? Man kommer ind med et videokamera? Skal man
• 15:20
  Ejvind: bare se, at folk leger med det samme? Ja. Igen og igen.
• 15:29
  Stine: Og det er svært
• 15:30
  Ejvind: at komme til at lege med nogen. De er delt op, piger og drenge og leger kun. Og Så er der sådan nogle små grupper, der leger sammen.
• 15:45
  Stine: Og så er det svært at komme med.
• 15:47
  Ejvind: Ja. Og så glemte jeg at sige, at på drømmskolen, der er der så flere ejer og bier sammen. Og kryds ham til os.
• 15:58
  Stine: Hvordan tror du, det sker? Er det venskabsklasser eller venskabsvinder?
• 16:05
  Ejvind: Ja, eller det er bare Nogle gange er der bare lidt mere frihed. Altså, der er ikke nogen, der sjældent: Nej, I kæreste. Så man har bare lidt mere end frihed til at lege.
• 16:20
  Stine: Med alle dage, man har lyst til at lege med.
• 16:24
  Lotte: Så kunne du prøve at sige lidt mere om den her mareridt skole. Hvad var det så, at du synes, der ikke var rart, når du kom ind I klassen?
• 16:31
  Ejvind: Man kan bare se, at der er nogen, der er en væg imellem nogen. Så der er nogen, der sidder og driller I andre. Man kunne også se, at sidemarker hjalp ikke engang de andre. Kun hvis de var venner.
• 16:50
  Stine: Det er ikke så fedt. Så det der, du sagde ovre I drømmskolen, at det var faktisk også meget rart inde I timerne, at man kan se, at alle arbejder med det samme. Det gør de måske ikke herovre I Marietskolen.
• 17:03
  Ejvind: Nej, der er der bare nogen, der sidder med en iPad.
• 17:10
  Stine: Men hvem kunne du så spørge herovre I Marietskolen, hvis du havde brug for hjælp?
• 17:16
  Ejvind: Lærerne. Og de sagde altid sådan noget. Det gør de også på min lille skole men det var lidt svært på en gammel. Altså, at man skulle Der sagde de an man skulle spørge sin sidemakker før man spurgte læreren hvad man rakte hånden op.
• 17:44
  Stine: Gjorde du så det?
• 17:46
  Ejvind: Jamen, det svarer mig ikke jo.
• 17:51
  Lotte: Jeg tænker noget, Aven. Det er et lidt svært spørgsmål, hvis du ikke forstår, hvad jeg mener. Men du ved, når man har fødselsdag, f. Eks. Så er man jo nået særligt den dag og ligesom får lov at shine, som den der er særlig.
• 18:04
  Så hvad er forskellen på at få lov at være særlig på den gode måde og være sær på den dårlige måde? Forstår du godt, hvad jeg mener?
• 18:11
  Ejvind: Aldrig vil så svare på, at jeg mener en Shaperson, som sidder om en iPad.
• 18:26
  Stine: Hvad gør det svært ved at
• 18:28
  Ejvind: være en stærk person? Det er en god ting, at man er en stærk person på sin følgeskab.
• 18:38
  Stine: Ja, så er det positivt. Men sådan som du beskriver det, IVIN, så siger du, det var det her med at sidde med en iPad. Er det så, mens de andre laver noget andet?
• 18:50
  Ejvind: Ja. Imens de andre sidder og laver lektier.
• 18:55
  Lotte: Og hvorfor var det dårligt? Fordi når jeg lige tænker på min egen datter, så tror jeg, hun vil synes, det var meget skønt at få lov at have sin iPad I stedet for at sidde og lave lektier. Hvordan kan det være, det var dårligt?
• 19:07
  Ejvind: Fordi man blev betragtet som en lidt anden person. Som om man ikke var et menneske.
• 19:16
  Lotte: Så man ikke havde lige så meget værdi som de andre børn?
• 19:18
  Ejvind: Nej, mere var sådan, at man ikke var et normalt menneske. Fordi vi er jo alle sammen et menneske.
• 19:30
  Lotte: Og når man bliver det, kommer man også til at tro det lidt selv, eller vidste du godt hele tiden, at de tog fejl, at du var et rigtigt menneske?
• 19:40
  Ejvind: Man kommer jo til at tænke lidt. Hvis du forstår.
• 19:45
  Lotte: Ja, men jeg tror godt, jeg forstår det, for jeg tror, at alle mennesker har prøvet det lidt, det her med at føle sig som en særperson. Det her med, hvor svært det så kan være, når man først er blevet det og finde ud af, hvordan man så kommer ind I den anden gruppe. Ej Win, er der
• 20:07
  Stine: noget vi ikke har fået talt om med de to skoler, som vi skal nå at tale om, inden vi skal slutte?
• 20:13
  Ejvind: Næ, ikke rigtigt. Men jeg tror, at I hvert fald ville være en god at man tænkte sig lidt mere om, før man sagde noget.
• 20:27
  Stine: Før man sagde noget. Altså når man er lærer?
• 20:33
  Lotte: Ja. Så dine to vigtigste råd til lærere, der gerne vil lave en drømm, det er at sikre sig, at alle børn kan lege sammen på tværs, sådan så der er et fællesskab I stedet for en masse små grupper på skolen. Og det andet vil være, hvis man kan mærke, at der er sitrende eller uro I klassen, og den også kommer ind I ens krop, så skal man lige trække vejret og tælle til ti, inden man reagerer som lærer. Ville det være dine to bedste råd?
• 21:00
  Ejvind: Ja, det er
• 21:01
  Stine: en virkelig gode råd, Ej. Og så skulle du til at sige noget mere?
• 21:08
  Ejvind: Ja, det var fordi, der var også det med at Der er jo alle mulige skoler og megetskolen kan også være en glædeskole for nogle. Men for nogle er det ikke.
• 21:25
  Stine: Det er jo faktisk rigtigt. Fordi der er jo rigtig mange børn på de der skoler og nogle tænker måske, at det er drømmeskolen. Så det kan også være svært at være læreren, ikke? Fordi der er mange børn, som måske kan synes, at noget af det er godt, som du tænker ikke er så godt. Tak fordi du havde lyst til at være med, Heiko.
• 21:49
  Tak.