Latest / Som manD siger / Jacob Ley 1:2 - at kende familiehistorien og få diagnoser, har hjulpet på selvforståelsen

Transcript

Jacob Ley 1:2 - at kende familiehistorien og få diagnoser, har hjulpet på selvforståelsen · Som manD siger

• 0:11
  SPEAKER_03: Så man siger, åbner vi døren til samtaler med vem om det at udtryk i følger.
• 0:16
  SPEAKER_03: Vi taler om, hvor det måske er lidt, om hvor det måske kræver mere mod.
• 0:20
  SPEAKER_03: Og hvor det egentlig så.
• 0:23
  SPEAKER_00: Jeg bringer på hærliger samme.
• 0:26
  SPEAKER_00: Og forsøger at reflektere over at sætte or på det, der virkelig betyder noget.
• 0:30
  SPEAKER_00: Her måtke efter, svarer langsomt og alle udtryk er velkommen.
• 0:35
  SPEAKER_03: Vi er Danbus og Lise Grunborg.
• 0:39
  SPEAKER_03: Velkommen til en podcast for mænd og dem som vilsker.
• 0:49
  SPEAKER_00: Så.
• 0:50
  SPEAKER_03: Så sidder jeg med Jacob Lej, som er 50 år.
• 0:56
  SPEAKER_03: Du har tre børn.
• 0:59
  SPEAKER_03: Den har du sammen med en kvinde, som du ikke er sammen med mere.
• 1:03
  SPEAKER_03: Så jeg gengæve har jo fået dig en ny kæreste, som du får lå med og for nylig flyttet sammen med.
• 1:10
  SPEAKER_03: Og hvis ikke sådan lige går en ca.
• 1:12
  SPEAKER_03: 20 år tilbage i tiden, så var det jo også den gang, hvor vi to faktisk kendte hinanden.
• 1:20
  SPEAKER_03: Og der blev du jo uddannet på film skolen på animationslinjen, hvor du blev instruktør.
• 1:27
  SPEAKER_03: I den forbindelse har jeg selvfølgelig lavet en helt masse spændende ting.
• 1:30
  SPEAKER_03: Men nok mest kendt af dem alle, at John dealer med.
• 1:34
  SPEAKER_03: Ja.
• 1:35
  SPEAKER_03: Det var sådan lige en lige kort indflyvning til for at kunne putt dig en eller anden form for klasse.
• 1:42
  SPEAKER_03: Men hvis du nu selv skulle lidt noget til, hvad kunne det så være?
• 1:45
  SPEAKER_02: Jamen det er lige, hvor skal man starte kronologisk.
• 1:48
  SPEAKER_02: Kan man sige, at efter jeg var færdig på filmskolens animationsinstruktør linje, så arbejdede jeg med animation og har altid interesseret mig for det.
• 1:59
  SPEAKER_02: Nok, mest på grund af min far, som var jazzmusiker og komponist, og han har lavet musikken til mange af ciklerns tegnefilm, og det jo bænde bade her og nogen.
• 2:14
  SPEAKER_02: Så jeg også har været meget inspireret af, fordi det var noget, min far gik op i.
• 2:19
  SPEAKER_02: Og det var ligesom et sprog, vi havde sammen.
• 2:22
  SPEAKER_02: Og som jeg sagde til jer før, at mikrofonen tænder, vi har haft et selektivt forhold til kommunikation med min far og jeg, fordi det var ligesom, han har været meget svært ved af sociale sammenhæng.
• 2:34
  SPEAKER_02: Og det hele taget, og føle sig og sådan nogle ting.
• 2:37
  SPEAKER_02: Altså han jo født, jeg tror det i 1923 år, der var hæstavløben på ganden den gange.
• 2:41
  SPEAKER_02: Så det var sådan.
• 2:41
  SPEAKER_02: Jeg pletts psykologi er noget pært.
• 2:44
  SPEAKER_02: Og det er så det findes nemst ikke.
• 2:47
  SPEAKER_02: Det er det, jeg har med i plagation.
• 2:50
  SPEAKER_02: Så der var ikke så mange dype snakker med ham, da jeg var en ung mand, der havde brug for det.
• 2:56
  SPEAKER_02: Men sådan med kunst og musik, det kunne vi snakke om.
• 3:00
  SPEAKER_02: Og jeg kan huske, at når jeg ringede hjem, og var frustreret over andet, så kunne han godt tage telefonen og så er jo ikke far.
• 3:06
  SPEAKER_02: Og så hejt.
• 3:08
  SPEAKER_02: Jeg har fået noget spis.
• 3:09
  SPEAKER_02: Ja, det gør jeg.
• 3:10
  SPEAKER_02: Nu går det mor.
• 3:11
  SPEAKER_02: Altså overret.
• 3:13
  SPEAKER_02: Det var der noget.
• 3:15
  SPEAKER_02: Så der var ikke så meget hændet.
• 3:17
  SPEAKER_02: Så sådan noget med mandlige forbillder har været meget indskrænket til.
• 3:22
  SPEAKER_02: Det er noget, man skal gøre.
• 3:24
  SPEAKER_02: Man beviser sit der ved at lever noget.
• 3:26
  SPEAKER_02: Og det har været en meget sygende proces for mig forent fra barn.
• 3:31
  SPEAKER_02: At prøve at finde ud af, hvad vil det sige at være en mand, hvordan hænger verden sammen, i forhold til hvordan regler her.
• 3:42
  SPEAKER_02: Hvordan bliver det her godt?
• 3:43
  SPEAKER_02: For det har så lidt svært ved at se.
• 3:47
  SPEAKER_02: Nu kommer det meget ikke på min farlige klædning.
• 3:49
  SPEAKER_02: Jeg har ikke såg det faktisk sjovt, men det var fylden, måske meget naturligt.
• 3:54
  SPEAKER_03: Og fordi som jeg husker også for den grug, vi tilbængt sammen, så blev det faktisk den gange, den snakker om, så du også lige før.
• 4:00
  SPEAKER_02: Ja, det kan jeg huske.
• 4:01
  SPEAKER_02: Og en af de ting, som jeg huske sagde, var, at har du prøvet at snakke med om.
• 4:06
  SPEAKER_02: Og det synes jeg, det lyder meget ideologisk.
• 4:08
  SPEAKER_02: Men det guldmar ikke.
• 4:10
  SPEAKER_02: Og det var egentlig også.
• 4:12
  SPEAKER_02: Jeg tror, jeg har gået op for mig, efter jeg selv har fået børn.
• 4:15
  SPEAKER_02: Det er sådan, at nogle gange har man jo bare ikke selv det klarsyn, at den eller man har.
• 4:20
  SPEAKER_02: Og man kan ikke ligesom sige, at det er nok meget godt, hvis jeg lige spørger igen.
• 4:24
  SPEAKER_02: Og det er bare sådan.
• 4:24
  SPEAKER_02: Nej, nejdan er det som okay.
• 4:27
  SPEAKER_02: Mor man måske kunne være.
• 4:29
  SPEAKER_02: Ja, hvad det efterlys lidt mere sådan gandige interesse eller sådan lidt.
• 4:34
  SPEAKER_02: Men det har jo været svært for.
• 4:35
  SPEAKER_02: Så derfor synes jeg, at for mig i mine opvækster og min ungdom har det jo ligesom været.
• 4:41
  SPEAKER_02: Det var nok, fordi han var så stille, eller vi ikke snakket sammen, at det var svært for mig vid, hvordan fanden jeg skulle begå mig i verden.
• 4:50
  SPEAKER_03: Men når du tænker på det dag, hvad er det så for nogle tanker, du har om, hvorfor det var svært for ham.
• 4:56
  SPEAKER_02: Jeg tror jo, at det kan vi også godt lige se ud på det, fordi så sind som i år er blevet diagnosticeret med ADD og asbærker som en form for autisme.
• 5:07
  SPEAKER_02: Det er stærkt afligt.
• 5:09
  SPEAKER_02: Og jeg tænker, at det er nok af det, han har gået hånd med, fordi sådan noget med atop det der med at forstå sin omverden og begå sig socialt.
• 5:20
  SPEAKER_02: Det er noget, hvis man har det sådan sådan, man lærer sig.
• 5:23
  SPEAKER_02: Og det kræver enormt meget energi, når man skal ligesom forstå et reels, som jeg også ser før.
• 5:28
  SPEAKER_02: Det er med, at man føler, at ens omværden er ligesom et spil, som der er ikke nogen, der fortæller en reglerne til, men som man selv skal gætte, og man gør der særligt om man gange forkert.
• 5:38
  SPEAKER_02: Men det virksom, om alle andre kender reglerne, og der er ikke nogen, der vil fortælle dem, og det er typ frustreret.
• 5:43
  SPEAKER_00: Så den fornemmelse, du er vokset op med i forhold til det sociale omgangskret.
• 5:51
  SPEAKER_02: Ja, og det er derfor, det er så spændende at få en diagnose, fordi man kan se sig selv retrospektivt om et helt andet lys, fordi i stedet for at bare være frustreret over, at ting er skidværge, og man ikke ved, hvad det er.
• 6:04
  SPEAKER_02: Jeg synes, det var måsvær at gå i skole, fordi så tror jeg, det vildan er det en, der spiller ind, fordi sådan noget med høje lyde og distraktioner.
• 6:13
  SPEAKER_02: Og sådan noget, hvor der var så mange indtryk.
• 6:16
  SPEAKER_02: Men simpelthen, jeg kunne ikke sortere indlig, så det blev bare sådan en mur af det her, det er bare for meget.
• 6:22
  SPEAKER_02: Men altså, jeg har jo været.
• 6:24
  SPEAKER_02: Jeg har været trolig meget hjemme på skole, fordi jeg synes ikke.
• 6:28
  SPEAKER_02: Jeg kunne ikke holde lidt.
• 6:31
  SPEAKER_02: Og meget, hjemme afgiv, hvor den gange muligt er sådan ting.
• 6:33
  SPEAKER_02: Ej.
• 6:33
  SPEAKER_02: Det var det bare tredje klasse, var jeg da ikke.
• 6:36
  SPEAKER_02: Og før det var det sådan, altså helt fra jeg tror faktisk, det begyndt i børne haven at være supersvært at forholde sig til omverden.
• 6:44
  SPEAKER_02: Det var ligesom om, at jeg huske, at når jeg laver mig i centrisk på sov, så lavede sådan en iklo med min dynast, og der var sådan lidt i det hold, man kunne kigge ud, den ser at den af der endnu den skide omverdan.
• 6:54
  SPEAKER_02: Men det behov for tryghed var enormt for mig.
• 6:58
  SPEAKER_02: Der kan man sige.
• 6:59
  SPEAKER_02: Men på det tidspunkt omsortsfolet, mor har jo nok været meget beskyttende på den front.
• 7:06
  SPEAKER_02: Og samtidig får jeg så meget digterende.
• 7:10
  SPEAKER_02: Som har gjort, at det ligesom har været en utilsiget heksær kæd i det i forhold til at måske være lidt uforstående over for et mandeligt forbillet.
• 7:22
  SPEAKER_02: Samtidig med, at man søger en tryghed hos sin borden kvindelig rollmodel, som har en masse med sig i sin bagage også.
• 7:29
  SPEAKER_02: Det der med at kende sine forældres forældre.
• 7:33
  SPEAKER_02: Det er ret vigtigt.
• 7:35
  SPEAKER_02: Og man kender, hvis man har heldig at få historien, at man kan høre, hvad deres forældre så har oplevet.
• 7:42
  SPEAKER_03: Så en forståelse af deres opvækst og hvad de kommer fra, og hvad de har med sig i deres bagage.
• 7:46
  SPEAKER_02: Ja, fordi det forklarede sådan ting.
• 7:49
  SPEAKER_02: Men jeg tror, man selv skal være et sted, hvor man at tage en dyr bindning op, og ligesom stikket op over vand overfladet og siger: okay, fordi der er faktisk nogen sammenhæng her, som gør, at de ting, som man meget nemt kan komme til at bekretse sine forældre for.
• 8:03
  SPEAKER_02: Skyldes, altså deres kab for overlever.
• 8:06
  SPEAKER_02: Og det var sådan, jeg føler, det er min opbægt færd.
• 8:09
  SPEAKER_02: Fordi det var fuldstændig ubiget svært.
• 8:13
  SPEAKER_02: Og jeg tror, jeg har været virkelig sådan jeg har haft meget mørk ungdom og føle mig meget sådan alene og tror jeg, det er ret sikker på, at jeg var det præmet fra, da jeg var året gang.
• 8:22
  SPEAKER_02: Og det kan man sådan grint lidt af nu, men jeg har selv et stort stykke arbejd for at prøve at forstå mig så.
• 8:29
  SPEAKER_02: Og igen for kæet halerne sammen, at det at få en diagnose er ret ret i den sammenhæng, selvom det lyder sig om, at det er.
• 8:39
  SPEAKER_02: Det er også svært.
• 8:40
  SPEAKER_02: For der masse sjov forbundet med det.
• 8:42
  SPEAKER_02: Og man tænker, at det kunne have været.
• 8:44
  SPEAKER_02: Men det kunne jo kun fordi man ikke vidste, hvordan man har det.
• 8:48
  SPEAKER_02: Var det en brand eller?
• 8:49
  SPEAKER_02: Nej, jeg havde store søster her.
• 8:51
  SPEAKER_02: Det har jeg stadig.
• 8:53
  SPEAKER_02: Så tre år i jeg følge det var samme dag.
• 8:55
  SPEAKER_02: Det er faktisk.
• 8:55
  SPEAKER_02: Og så har jeg jo fire halsøsende, så mine far jo også været kan familjen igennem tre gange.
• 9:02
  SPEAKER_02: Kontorbørn og koncentorbørn.
• 9:03
  SPEAKER_03: Jeg kommer også til at tænke på, at din far, som du siger, for 23, sojologi fandt ikke mere.
• 9:09
  SPEAKER_03: Det vil sige, at der er jo formintlig heller ikke overhovedet et sprog, hvor du sige det.
• 9:14
  SPEAKER_02: Det tror jeg.
• 9:15
  SPEAKER_02: Altså, fordi jeg kan huske, at forskelse ikke eksisteret.
• 9:18
  SPEAKER_03: Når jeg selvfølgelig forfølelse.
• 9:21
  SPEAKER_02: Helt sikkert.
• 9:22
  SPEAKER_02: Fordi jeg oplever.
• 9:24
  SPEAKER_02: Jeg kan huske mange af vores samtaler, som har været korte.
• 9:29
  SPEAKER_02: Men jeg spørger på et tidspunkt, fra hvordan får man en kæreste.
• 9:33
  SPEAKER_02: Og så stiller.
• 9:34
  SPEAKER_02: Det var et rimelig åbent spørgsmål.
• 9:36
  SPEAKER_02: Men får man en kæreste, fordi jeg tænkte lidt, det må da også være en eller anden form for rik.
• 9:42
  SPEAKER_02: Og der er mange regler skyr så helt sige.
• 9:44
  SPEAKER_02: Men det der var sjovt, at han svar, var lige sådan ja pas på.
• 9:47
  SPEAKER_02: Og det tror jeg måske, fordi det gav ikke nogen mening dengang, da han sagde det.
• 9:51
  SPEAKER_02: Men når jeg nu har snakket med min søskende om det, så tror jeg, at det, der ligesom har været hans tilgang til kvindlige bekendskab, der har måske været.
• 9:59
  SPEAKER_02: Jeg synes, de har beskregt sådan den anden side og været her en fløj høj mand og spillet sammen for de meget prominente jasmusiker i København.
• 10:07
  SPEAKER_02: Og når han taget og spillet klæver af det.
• 10:09
  SPEAKER_02: Og så kommer kvinderne faktum, hvor ammet op eller omhalsen og ligesom.
• 10:13
  SPEAKER_02: Det var ikke så svært.
• 10:14
  SPEAKER_03: Det kan jeg lidt det der.
• 10:15
  SPEAKER_02: Det vil gerne lidt det der, men samtidig, når man så passe på med efter, var det det.
• 10:19
  SPEAKER_02: Jeg tror, jeg er pas på dem, for jeg tror, det var sådan, at jeg tror måske, at han har følgt sig sådan lidt.
• 10:24
  SPEAKER_02: Det er lige på arbejde eller sådan.
• 10:27
  SPEAKER_02: Det kan jeg kun forstå mig, fordi jeg har aldrig sagt noget.
• 10:29
  SPEAKER_02: Men det, jeg synes, de andre fortæller lidt.
• 10:32
  SPEAKER_00: Så du var vokset op her med en søster, og der var ikke så meget snak om hvordan den der, hvor det var, der foreg der.
• 10:42
  SPEAKER_00: Nu gig til fodboldet og håndboldet, eller et eller andet.
• 10:45
  SPEAKER_00: Var der noget komt så der spill, eller hvordan var den delt.
• 10:50
  SPEAKER_02: Det der, som jeg synes også er blevet tydeligt, og jeg har været meget sådan lidt tænke barn.
• 10:55
  SPEAKER_02: Det er meget lidt, kostligt.
• 10:58
  SPEAKER_02: Det var faktisk lidt sjovt at spørge.
• 11:00
  SPEAKER_02: Jeg hængte på et tidspunkt et plakat af Arnold Sweet op hjem på mit værkt, og sagde et sikkerheds stemme til min forældre, nu vil jeg være bodybilder.
• 11:09
  SPEAKER_02: Og det skulle være.
• 11:10
  SPEAKER_02: Jeg starte på manddag.
• 11:11
  SPEAKER_02: Jeg ikke vidste ikke, hvornår det år, men jeg startede på manddag, så derfor var det okay, at vi lige her ikke spise en masse sæt, fordi det må jeg holde op med.
• 11:20
  SPEAKER_02: Men jeg tror bare det der med, at fordi jeg kunne også godt mærke på, nogle gange om vi dengang gik mand i videoforretningen og kigget på VOS-covers, der store, og hvad det er den bedste.
• 11:32
  SPEAKER_02: Og så nogle gange så vist min far i film med Bart Spans, og sådan noget med, hvor man kunne godt se, jeg har godt mærke på om.
• 11:39
  SPEAKER_02: Okay, det var da så det var lidt se lidt.
• 11:42
  SPEAKER_02: Og så slutt det i på det.
• 11:45
  SPEAKER_02: Det var noget.
• 11:46
  SPEAKER_02: Ja, det var nogen, der kunne noget.
• 11:48
  SPEAKER_03: Det var rigtigt med.
• 11:49
  SPEAKER_02: Jamen det var det, det tror jeg måske, han måske også lidt selv så lidt op til.
• 11:56
  SPEAKER_02: Men da så hængt den der plakat op, fordi jeg tror, vi havde viser, at vi havde set prepar, hvor vi så den sammen, og fordi han tænkte, det var måske ikke for farligt den der film.
• 12:05
  SPEAKER_02: Og det var det var egentlig minabærdig øjeblik.
• 12:09
  SPEAKER_02: Det handler noget andet end kunst eller musik og sådan, hvor det var sådan.
• 12:14
  SPEAKER_02: Men da han sådan en plakat, så sagde jeg, at det er noget pjat, det er da bodybuilding.
• 12:18
  SPEAKER_02: Og jeg tror faktisk, jeg har tænkt selv, at han måske følge sig en lidt sport troet af det.
• 12:23
  SPEAKER_02: Det kan også være, at jeg bare sidder og fabuleret.
• 12:25
  SPEAKER_02: Men hvis jeg gik ned den stig, altså sidst, så bliver jeg faktisk af tegnet her, eller på ikke andet, så jeg kunne klare ham i gods højden.
• 12:34
  SPEAKER_02: Og det tror jeg måske, han vil have lidt svært.
• 12:37
  SPEAKER_03: Hvor kommer den tanke fra?
• 12:40
  SPEAKER_02: Det kommer fra det der sådan ret markante grænsesætning fra hans side omkring det.
• 12:45
  SPEAKER_02: Fordi altså gud noget sikkert en rigtig god idé.
• 12:48
  SPEAKER_02: Altså at gøre noget ved sin kroppe og brugt det andet.
• 12:52
  SPEAKER_02: Jeg tror også, at jeg kan huske nogle af min bedste oplevelser.
• 12:56
  SPEAKER_02: Det er faktisk om kroplige udfoldser, jeg har lavet på snåd, og på ved at spille drumer, og selv ligesom oplever det der ved, hvad sker der, når man formulerer sig selv.
• 13:08
  SPEAKER_02: Kropligt og ligesom slår både lidt farve.
• 13:10
  SPEAKER_02: Og bruger.
• 13:12
  SPEAKER_02: Altså man kommer i kontakt med andet end i sig selv, i forhold til, at det der med, at man ligesom bare.
• 13:16
  SPEAKER_02: Nogle gange bare nogle ting, der bare lykkes om at tænke, at det kan ikke være rigtigt.
• 13:19
  SPEAKER_02: Det giver ikke meningen, at jeg kunne det der.
• 13:22
  SPEAKER_02: Den form for udførelse for egentlig særligt ret dybt indtryk, synes jeg.
• 13:27
  SPEAKER_03: Og det gik du sådan af.
• 13:29
  SPEAKER_03: Nu blev det måske ikke andet hurtigt på hinten.
• 13:31
  SPEAKER_03: Men du blev jo sindssygt dygtig til trompe, f.eks.
• 13:34
  SPEAKER_03: ved jeg tak.
• 13:35
  SPEAKER_03: Og til mange andre ting.
• 13:37
  SPEAKER_03: Så du dygtiggjorde dig jo i noget, som jo måske i virkeligheden, når du siger det der med din far.
• 13:43
  SPEAKER_03: Du har kunne blive en trussel mig ham.
• 13:45
  SPEAKER_03: Men på tænker du så om, at hun dygtiggør inden for musik.
• 13:48
  SPEAKER_03: Kun det ikke også, for det var hans platform i forvejer.
• 13:53
  SPEAKER_02: Jeg tror, hvad kan man sige, fordi vi ligesom spillede forskellige instrumenter, han var pjanist, og jeg spilde rummer.
• 13:59
  SPEAKER_02: Og det var.
• 14:00
  SPEAKER_02: Vi også spillet sammen i forskellige lejligheder.
• 14:04
  SPEAKER_02: Jeg tror faktisk ikke, han følte sig troet der, fordi det var det var ligesom, at man havde fælles fodslag på en eller anden måde.
• 14:09
  SPEAKER_02: Det var større end det sociale.
• 14:12
  SPEAKER_02: Det handlede om, hvad man formuleret.
• 14:14
  SPEAKER_02: Og det var hans det her, jeg hørt min mor sig.
• 14:16
  SPEAKER_02: At når han så og spillet lidt afhjemme, så kunne mærke, hvordan han havde det.
• 14:21
  SPEAKER_03: Han kommer i kontakt med det sådan.
• 14:23
  SPEAKER_02: Og han kunne udtrykke det for mere sit instrument, og det var jo super smukt.
• 14:28
  SPEAKER_02: Og virkelig inspirerende også.
• 14:30
  SPEAKER_02: Og det tror jeg også er der.
• 14:32
  SPEAKER_02: Jeg kan mærke, at jeg kan gende i hvert fald den vej ind til de idéer, som jeg selv får og går videre med, og dem der ligesom viser sig af gang på jorden.
• 14:42
  SPEAKER_02: Det kommer et sandfærligt sted fra, både følelsesmæssigt, men også mere universalt kan man sige.
• 14:48
  SPEAKER_02: Så man ligesom kan.
• 14:49
  SPEAKER_02: Det er meget moment,vis, men man kan godt tage ind i det, og man skal høre efter, man skal lytte, når man får den her aspiration, fordi det kan det kan virkelig fløde noget af sig andre mennesker.
• 15:00
  SPEAKER_03: Så du har, som jeg hørte, måske inden for det må sige, at det var en scene, han gerne ville med dig.
• 15:06
  SPEAKER_03: Kun du mærke det?
• 15:06
  SPEAKER_02: Ja, det kunne jeg.
• 15:07
  SPEAKER_02: Og så kan man sige, så er der jo så forskellige.
• 15:10
  SPEAKER_02: Jeg havde jo det svært ved at læse noget, og det her var så dygtig til.
• 15:14
  SPEAKER_02: Han kunne læse fra bladet og så bare, at du kunne se et stykke musik, han ikke kendte, foran ham, og så går en spill med det sammen, fordi det er sådan at læse en bog for ham.
• 15:22
  SPEAKER_02: Jeg kan huske tidligt.
• 15:23
  SPEAKER_02: At han prøvede at lære min søster og jeg og spildmusik, og så var det sådan: den her måde en noget ser ud på, der er sådan en ligesom et punktum, og sådan strækker fra.
• 15:32
  SPEAKER_02: Og så sagde.
• 15:32
  SPEAKER_02: Det er bare der, hvor den ender, af det der, hvor tonen er.
• 15:35
  SPEAKER_02: Det kunne jeg godt forstå.
• 15:36
  SPEAKER_02: Jeg troede, det var, det var stængt, right ikke da bring.
• 15:39
  SPEAKER_02: Så det blev fuldstændig fokt op der.
• 15:42
  SPEAKER_01: Så det er jo sådan.
• 15:43
  SPEAKER_01: Hvad er det, du laver?
• 15:44
  SPEAKER_02: Og så fedt jeg sådan til, at så begyndte jeg så at.
• 15:48
  SPEAKER_02: Så man må sige, at han tog lidt over det, han kunne godt se min musikalitet.
• 15:52
  SPEAKER_02: Og den fik jeg så mulighed for at blive bedre til at kunne få undervisning i.
• 15:57
  SPEAKER_02: Men jeg så nødt jo alle også mig selv, fordi jeg kunne ikke læse det forvintet.
• 16:02
  SPEAKER_02: Så jeg lytte bare af.
• 16:03
  SPEAKER_02: Og det bliver så rigtig god til.
• 16:04
  SPEAKER_02: Fordi det var sådan, når jeg memoriseret to sider tilvelser på en lille trum.
• 16:11
  SPEAKER_02: Det kunne jeg godt med.
• 16:12
  SPEAKER_02: Men så kom drumler, tror jeg, denværgen gennemskud mig, sådan bare midt på sådan vand.
• 16:18
  SPEAKER_02: Sådan er det sikkert sådan der.
• 16:19
  SPEAKER_02: Ej, bag.
• 16:20
  SPEAKER_02: Kan du lige spille ind?
• 16:21
  SPEAKER_02: Nej, okay, så er sådan det.
• 16:22
  SPEAKER_02: Så det var.
• 16:25
  SPEAKER_01: Så kan man måske sig om ikke.
• 16:27
  SPEAKER_01: Det var noget.
• 16:28
  SPEAKER_01: For ikke at blive opdaget.
• 16:30
  SPEAKER_03: Ja, og jeg får lyst til at spørge, den der krydlig jærning.
• 16:34
  SPEAKER_03: Det er også en ting, som jeg husker, at vi snakkede lidt om, at du faktisk, altså den gang i de unge der.
• 16:41
  SPEAKER_03: At du kunne faktisk godt være lidt nervøs for, når vi snakker sammen, at hvad nu, hvis jeg går ind og begynder at forstå mig selv.
• 16:48
  SPEAKER_03: Jeg kan huske, at sagde, at du faktisk lidt bange for, om alt det her kreativitet og alle de her spændende steder i din hjørne, om de vil forsvinde.
• 16:58
  SPEAKER_03: Det kan jeg huske, og jeg kan huske, at jeg tænke virkelig meget over det.
• 17:01
  SPEAKER_02: Det er også skide interessant, fordi jeg ved, at der er, jeg tror, det var David Lynch, der netop gik ned vejl på nået frem til en psykolog, og spurger det kan det her forløb, som jeg gerne vil gå ind i sammen dig med, kan det påvirke en kreativitet og sådan ja det kan faktisk godt være, og så jeg bare forvelde med sådan lukket.
• 17:19
  SPEAKER_02: Men sådan har jeg sådan oplevet, fordi netop fordi, at man kan sige, at det har også været en meget, meget legnejse for mig at forstå, fordi det har godt huske at snakke.
• 17:27
  SPEAKER_02: Og det der med, at man kan være nervøs for om gitaliteten eller sådan det funkande af det der, at der slokkinister for inde i en selv, og som forhåbentlig kan formidles på måde, så det er også bare gekister på publikum, og det giver noget til andre mennesker.
• 17:41
  SPEAKER_02: Hvis ikke det er sådan lidt en hemmelighed, så bliver det ligesom om du bliver afsløvet.
• 17:45
  SPEAKER_02: Og sådan det jo så bare farvet, at det er det ikke.
• 17:48
  SPEAKER_02: Og det var sådan, altså ligesom, at fand godt skørde ud af sig selv i gjort.
• 17:55
  SPEAKER_02: Der er nogen, der kun kan skabe, når de lider.
• 17:58
  SPEAKER_02: Og jeg tror også, jeg kunne bare ikke møk med skrig.
• 18:01
  SPEAKER_02: Der var nogle af de der kunser.
• 18:03
  SPEAKER_02: Det skulle være så hårdt og så smært i det hele.
• 18:07
  SPEAKER_02: Og på det tidspunkt, da vi snakker samt, der var lidt skyld og særtefuldt, og svært.
• 18:12
  SPEAKER_02: Og jeg troede, der var en sammenhæng, men det er der ikke det, jeg lær det var, at det handler om forståelse, og man skal forstå sig selv.
• 18:20
  SPEAKER_02: Og hvordan.
• 18:24
  SPEAKER_02: Hvordan verden hænger sammen.
• 18:27
  SPEAKER_02: Og det er jo ikke en hældhed.
• 18:28
  SPEAKER_02: Vi fik at vidde på skolen, og du kan ikke fortælle den nyesty.
• 18:31
  SPEAKER_02: Du kan ikke fortælle noget, der ikke er blevet fortalt form.
• 18:33
  SPEAKER_02: Du kan fortælle det med din ogløj.
• 18:35
  SPEAKER_02: Du er filter.
• 18:36
  SPEAKER_02: Så kan det være, at du finder en forkert fotograf, og så kan det være, at der kommer rigtig godt ud af det.
• 18:40
  SPEAKER_02: Det er en proces, og det bliver ved med at være lige spændende.
• 18:43
  SPEAKER_02: Selv for dem, der skaber, men også dem, der ser på.
• 18:46
  SPEAKER_02: Og det synes jeg, at jeg hørte det første gang, og jeg sådan, det er sgu lidt gældigt.
• 18:50
  SPEAKER_02: Hvorfor?
• 18:50
  SPEAKER_02: Det kan det ikke være rigtigt.
• 18:51
  SPEAKER_02: Jeg kan sgu godt finde på det set.
• 18:56
  SPEAKER_02: Jeg kan også også.
• 19:00
  SPEAKER_02: Ja alligevel er det grundlæggende.
• 19:03
  SPEAKER_02: Nu snakker vi om Jamand, så fandt premiere i 2021.
• 19:07
  SPEAKER_02: Hår man kan sige, at grundlæggende af historien omkring den karakter, baseret på noget, der har fort 10.000 gange fra.
• 19:14
  SPEAKER_02: Og så ved sig selv, selvom at andre måske har noget med.
• 19:19
  SPEAKER_02: Og det synes jeg trækker langt råd i tilbage til min opvæst i forhold til min mors måde at være bog for mig, fordi jeg igen, det er ikke rigtig sådan at snakke med sin familie, for det kan huske alt.
• 19:33
  SPEAKER_02: Min halvsøster, som passede mig som barn, har haft en samtale med min morgen, hvor hun sagde, min halvsøster sagde noget med, at man skal ikke andet lidt mere sådan selvstændig karakter.
• 19:45
  SPEAKER_02: Jeg kan ikke cyklet hen til, hvor jeg er hvad fandt af.
• 19:49
  SPEAKER_02: Og så sagde min mor, nej det kan ikke her en dreng.
• 19:53
  SPEAKER_02: Den har kræftet med ljort at høre.
• 19:55
  SPEAKER_02: Jeg gik ikke huske, men hun sagde det.
• 19:57
  SPEAKER_02: Jeg så for fire års tid sådan noget.
• 19:59
  SPEAKER_02: Min halvsøster forklarede mig den udveksling, og det har virkelig været en masse tanker.
• 20:06
  SPEAKER_02: Fordi jeg tror nem, at det har været.
• 20:09
  SPEAKER_02: For mig nogle gange rigtig streng for hendes måde at have væg, at hun har været meget kontrollerende, så jeg har følgt mig som et projekt, som skulle lykkes og skulle være fine nok og skulle være ordentligt nok.
• 20:21
  SPEAKER_02: Og der er det ret interessant at have talt med ens mor og med i.
• 20:27
  SPEAKER_02: Fordi min mormors mor, de har opvokset i fedt havnag.
• 20:31
  SPEAKER_02: Hun døde i barssen, efter blevet fem børn til hans mand, der var bærer.
• 20:36
  SPEAKER_02: Det her for en af de fem børn, der var sådan i mormor.
• 20:39
  SPEAKER_02: Den så stakkels mander har ligesom sådan, når vi er klaret selv.
• 20:43
  SPEAKER_02: Han køber en ny år til bærdag, og det er installeret, og så tager han hen til forsikringskontoret og får den forsikret.
• 20:51
  SPEAKER_02: Og så han kommer tilbage så brand.
• 20:57
  SPEAKER_04: Jeg.
• 20:58
  SPEAKER_02: Så hele hans indtægts dengang.
• 21:01
  SPEAKER_02: Det er jo ikke blot det jo længe siden var fuldt jævn af, og han slår sig på flasken og kan ikke tager det her børn.
• 21:08
  SPEAKER_02: Det kommer så i taget veh en vandsendet nørde dengang i Feds havn, som jo har været.
• 21:20
  SPEAKER_02: Man kan sige, hun har jo haft en meget kølig tilgang til dem, de børn, men de har fået det, de har for.
• 21:27
  SPEAKER_02: Og hun har såkært, at de kørte søndagstur igennem af byen, hvor de har samet i der stiverste pluds, og ligesom for at vise alt der på byen.
• 21:36
  SPEAKER_02: Her der ikke, der er ingen galt her.
• 21:38
  SPEAKER_03: Det gør jeg se bare.
• 21:39
  SPEAKER_02: Og det er stældet på lidt.
• 21:41
  SPEAKER_02: Og den der, når jeg tænker over, okay.
• 21:44
  SPEAKER_02: Vær hun måske min mor, har måske været fem år, da hun mistet sin mor.
• 21:50
  SPEAKER_02: Og det er den der ubehandlet strøme, til.
• 21:55
  SPEAKER_02: Og så den opvæsten, ligesom, altså det er jo sådan helt afgør.
• 22:00
  SPEAKER_02: Koblet fra det her, altså jeg skal ikke forstå det.
• 22:02
  SPEAKER_02: Og der var så nogle ting, der ligesom har du skyge i den sammenhæng i forhold til min mor, og for hvordan hun reagerer jo fysisk ved det pres, der var for hendes mor ved.
• 22:16
  SPEAKER_02: Jeg tror, hun havde hun havde mig grænet rigtig tit.
• 22:21
  SPEAKER_02: Fordi det var den eneste måde man slip for det da pres, der var med at du skal levere, du skal lever eller lidt, det skal være.
• 22:28
  SPEAKER_02: Der er en stand, der skriv i hånd.
• 22:30
  SPEAKER_02: Så det var sådan, der tror, det var sygformatisk.
• 22:32
  SPEAKER_00: Så det givet da lidt en forklaring på, hvorfor din mor var så kontrolleret med sygden.
• 22:36
  SPEAKER_02: Ja, og også, og nu af det her har jeg ikke kun tale om for før, altså for ganske nylig, men det har givet, min mor, og jeg er et fælles på.
• 22:46
  SPEAKER_02: Altså det her med, at det er okay at slippe, men du skal være syg for at gøre det.
• 22:52
  SPEAKER_03: Ja, for jeg husker, at jeg skulle have nogle minker.
• 22:55
  SPEAKER_02: Jeg har også haft en græn.
• 22:56
  SPEAKER_02: Det er så i jøvl med, det husker, det var samme det.
• 23:00
  SPEAKER_02: Men den gang var der også meget med det.
• 23:02
  SPEAKER_02: Når jeg fik min kan, så var der jo ikke noget, man kan jo ikke.
• 23:06
  SPEAKER_02: Det var, det var noget slukket lyset op og kaster over det.
• 23:09
  SPEAKER_02: Det var helt forfærligt.
• 23:11
  SPEAKER_02: Men man fik jo fri.
• 23:14
  SPEAKER_02: Der var ikke det der omverden, der skulle til.
• 23:17
  SPEAKER_03: Blot før ligesom i den kropsapiske verden, der snakker man netop om det der fright.
• 23:23
  SPEAKER_03: At man der kan ligge en masse perfektionisme og kontrol i mig.
• 23:29
  SPEAKER_03: Ja det tror jeg, så det har du så op lidt altså i den historie her.
• 23:34
  SPEAKER_02: Og det kan man sige, at det her er jo ikke ligesom det sværere at komme ind på for mig i forhold til.
• 23:40
  SPEAKER_02: Men det der jo skete var, at kvag den mekanik, der var i det forhold med min mor og jeg, så kunne jeg finde ud af, hvis jeg sagde var syg, så kunne jeg jo slippe.
• 23:54
  SPEAKER_02: Så det bliver sådan lidt en indforstået aftale, vi havde, som jeg hver morgen skulle tage stilling til.
• 24:00
  SPEAKER_02: Hvordan skal jeg bogta talt lige over for min mor, så jeg kan slippe fra det der bare.
• 24:06
  SPEAKER_02: Og det er jo, det er jo fuldstændig skolet ved at vælge såggangen i tidligere og børn og sådan nogle ting, hvor jeg fandt ud af, at når hjem, når der er noget galt, så får jeg den omvåling, jeg må have.
• 24:16
  SPEAKER_02: Jeg får lov til at være i fred.
• 24:19
  SPEAKER_02: Og jeg er enormt en sam i processen, men det andet var bare for meget.
• 24:24
  SPEAKER_02: Det har været virkelig usøgt.
• 24:26
  SPEAKER_02: Jeg tror også, det var, fordi, at min mor har jeg også haft nogen masser af ting med sig, som hun har haft behov for at bevise og forsin omvanden i forhold til, at ting går godt.
• 24:41
  SPEAKER_02: Og min mor havde været meget syg under efter min fus.
• 24:48
  SPEAKER_02: Og jeg tror også, at der har været noget der, der ligesom har gjort, jamen altså for hende, hvis der bare er ro på her, så er det ikke så svært.
• 24:56
  SPEAKER_02: Hvis jeg er under kontrol, og jeg er virkelig virkelig sjovt at snakke om, fordi jeg havde så meget.
• 25:06
  SPEAKER_02: Indstik, bred og sådan energi i virkeligheden, og det var det, jeg kunne høre af det instrument, fx drumerne.
• 25:14
  SPEAKER_02: Det var ligesom fandt af.
• 25:16
  SPEAKER_02: Du er virkelig frank med.
• 25:19
  SPEAKER_03: Kurde mærke det også?
• 25:20
  SPEAKER_02: Og det ser det, ja men ikke klart.
• 25:22
  SPEAKER_02: Jeg kunne søgte også, når jeg kunne høre musik, der ligesom af den karakter, så vægter noget i mig.
• 25:29
  SPEAKER_02: En af mine.
• 25:30
  SPEAKER_02: Det meget billede på mit forhold.
• 25:33
  SPEAKER_02: Der var i gang, jeg var til frisøren som 5 år, jeg tror, jeg vil virkelig gerne have en grøn handigam.
• 25:38
  SPEAKER_02: Fordi det ville være det fucking sejste.
• 25:41
  SPEAKER_02: Og det måtte jeg bare ikke få.
• 25:43
  SPEAKER_02: Fordi at jeg skulle ikke lov til at bestemme.
• 25:45
  SPEAKER_01: Sådan tænker jeg sådan, at det er jo ret personligt.
• 25:47
  SPEAKER_02: Hvor fanden fik jeg ikke den handig?
• 25:49
  SPEAKER_02: Jeg brændt så meget for det.
• 25:50
  SPEAKER_02: Jeg ville så gerne have det.
• 25:52
  SPEAKER_02: Og det var faktisk niks.
• 25:55
  SPEAKER_02: Og det har der været rigtig meget af, også i forhold til den der sætning om det kan jeg ikke finde af flere bare en dreng.
• 26:01
  SPEAKER_02: Og man kan sige, at det.
• 26:04
  SPEAKER_02: Det skulle svært.
• 26:05
  SPEAKER_03: Jeg tænker bare, hvor du sagde det mere.
• 26:07
  SPEAKER_03: Det gjorde fakt af det, at finde ud af, hvor hun egentlig haft tænkt sammen.
• 26:11
  SPEAKER_02: Ja.
• 26:12
  SPEAKER_02: Ja, det er helt klart.
• 26:16
  SPEAKER_02: Jo, også fordi, at man kan sige: at der var så meget.
• 26:20
  SPEAKER_02: Hun gik jo faktisk også lidt rundt, der passet på min far.
• 26:22
  SPEAKER_02: I forhold til det sådan noget med at være for ham, men samtidig også ligesom beskytte ham mod kritik og sådan set.
• 26:30
  SPEAKER_02: For det kunne hun også godt mærke, at det havde spå det svært ved at kunne lave meget sådan.
• 26:35
  SPEAKER_02: Altså han kunne ikke fandt snakker om det.
• 26:37
  SPEAKER_02: Det var ret god til det dårlig stemning.
• 26:40
  SPEAKER_02: Det var sådan mørkt sky, der var over det hele, hvis han var i dårligt som bør.
• 26:45
  SPEAKER_02: Så tror jeg, hun prøvede sådan at skærme ham for, og jeg synes jo, det var også.
• 26:51
  SPEAKER_02: Der var mange ting, der sådan var tabet og snakker derhjemme.
• 26:55
  SPEAKER_02: Så min søster også har nævnt i en tale.
• 26:59
  SPEAKER_02: Som jeg synes bare, ret er interessant på den af.
• 27:02
  SPEAKER_02: Det er bare tre ting, vi kan snakke om seks, penge og politik.
• 27:05
  SPEAKER_02: Alle de ting, der ligesom definerer, hvem du her på mange måder.
• 27:09
  SPEAKER_02: Det var sådan, det er bare ofta tabet.
• 27:11
  SPEAKER_02: Det kan man ikke snakke over.
• 27:13
  SPEAKER_02: Og det er sådan lidt, hvorfor?
• 27:15
  SPEAKER_02: Det er meget den indstill, jeg har til universet og til mig selv til, hvordan det hele fungerer.
• 27:22
  SPEAKER_02: Det er, hvorfor skal der være?
• 27:23
  SPEAKER_02: Hvor er alle lige bare?
• 27:25
  SPEAKER_02: Hvorfor skal den være så on the fans hele tiden over for folk.
• 27:29
  SPEAKER_02: Fordi altså, og det kan også på det, at det har noget med diagnos at gøre.
• 27:32
  SPEAKER_02: Men jeg synes jo bare, at man skal være så her det som.
• 27:36
  SPEAKER_00: Nu høre lidt, fordi vi har et super godt billede af der.
• 27:41
  SPEAKER_00: Så ikke billede af der fandt lige så.
• 27:44
  SPEAKER_00: Omkring at det var, da du haft svært som barn.
• 27:47
  SPEAKER_00: Og nu er du lige og som åband, der var det også meget sorgt.
• 27:51
  SPEAKER_00: Du har haft så lidt problematisk.
• 27:53
  SPEAKER_00: Det er jo bare dom af.
• 27:54
  SPEAKER_00: Rængfar, lidt autoritær, stringent og en mor, som har været kontrollerende.
• 28:00
  SPEAKER_00: Kan du huske, og det lyder som, at du fik din følelse ud gennem tumme spilder og sådan ting.
• 28:06
  SPEAKER_00: Det er rigtigt.
• 28:07
  SPEAKER_00: Men kan du huske, om du har savnet du.
• 28:11
  SPEAKER_00: Jeg havde du en følelse af noget savn omkring.
• 28:13
  SPEAKER_00: Der ikke var plads, at du kunne åbne op, for det, der var så ind i.
• 28:18
  SPEAKER_02: Ja, det havde jeg da helt klart.
• 28:20
  SPEAKER_02: Jeg synes jo også, at det er netop det med at så oplevelsen af ringe til min far, og i virkeligheden måske ikke helt vide, hvad man ger snakke om, men bare gerne vil snakke med en mand i stedet for at snakke med en kvinde, som jo, altså også i institutioner og alle mulige andre steder.
• 28:37
  SPEAKER_02: Det er ret tit.
• 28:38
  SPEAKER_02: Dem, der er omsorgspersoner eller lærer, eller hvad.
• 28:41
  SPEAKER_02: Det er meget sjældent, man har nogle mandlig man kan snakke med, og som kan sige noget, som kunne være baseret på erfaring, hvor man sige det her, det ved, jeg virker.
• 28:53
  SPEAKER_02: Nophivet, så behøver jeg ikke at gå ud og være bisbanger for at blive afvist, eller hvad fandt er.
• 28:58
  SPEAKER_02: Og det har jo så ligesom været, det har været en rigtig hård kamp selv at skulle finde ud af de der ting, ja.
• 29:05
  SPEAKER_03: Det er synes bare, at du har en idé om, at du er præmeret for 8 år, og så til hvad?
• 29:12
  SPEAKER_02: Altså, nu tager jeg selv.
• 29:16
  SPEAKER_02: Men nej, nu kan jeg gerne lidt, men jeg tror måske, det bliver.
• 29:20
  SPEAKER_02: Jeg kan godt tænke, det lidt sådan en hvis man først er.
• 29:24
  SPEAKER_02: Hvis man ligesom bliver presset der ud, hvor det, man får det personligt.
• 29:30
  SPEAKER_02: Så kender hjørnen ligesom vejen, og så kan man ret komme der ud igen, fordi det nær det er bare sådan.
• 29:37
  SPEAKER_02: Og det har jeg faktisk også oplevet i forhold til min breds, som har været med, jeg skulle lære styre i skoliden, der kører jeg fandt på kast med stå på boger, og så ting jeg blev uretfærdig.
• 29:51
  SPEAKER_02: Og så blev det altså bare en eksplosion.
• 29:53
  SPEAKER_02: Og der var det af sted, var jeg nødt til at komme ud eller andet sted, fordi det kunne ikke komme ud afhjemme.
• 29:59
  SPEAKER_02: Fordi hvis jeg blev hissig derhjemme, så var det mur, og så mit fan gik bare spille det bær.
• 30:06
  SPEAKER_02: Og min mor var ligesom, så var der bare ingen kontakt.
• 30:11
  SPEAKER_03: Jeg prøvøve der om det.
• 30:13
  SPEAKER_03: Så når du kunne godt opleve og blive vred derhjemme, som du siger, det er jo meget kræftigt.
• 30:20
  SPEAKER_03: Så der muren fra din mor af din far.
• 30:22
  SPEAKER_03: Det er fylla væk og morgen lavet morgen.
• 30:25
  SPEAKER_03: Hvad betyder det?
• 30:26
  SPEAKER_02: Jamen det var bare ligesom, at hvad kan man sige, at opmærksomhed var tildelt.
• 30:31
  SPEAKER_02: Og det var sådan en, det var ikke sådan det, som, som jeg selv har øvet mig rigtig meget i.
• 30:37
  SPEAKER_02: Det er at værne i de svær ting.
• 30:41
  SPEAKER_02: Og ikke synes jeg, at man skal gå med den derus, der er, eller hæve stemme, eller når jeg har hørt din historie med en små, der kan jeg jo bare godt se det der.
• 30:53
  SPEAKER_02: Den der metod, fordi sådan deren øjnen, hvis ikke hun, ligesom var der, så var det jo altså i båst i forstand bøden for det der.
• 31:03
  SPEAKER_02: Og sådan føles det jo stadig.
• 31:04
  SPEAKER_02: Det er det jo ikke.
• 31:05
  SPEAKER_02: Det er den samme følelse, det giver, at hvis opmærksomheden fra en forældre er ikke uendelig, eller hvad man kan sige, for det burde den jo, synes jeg.
• 31:17
  SPEAKER_03: Og er det sådan at blive genereret?
• 31:20
  SPEAKER_02: Ja, det er sådan, jeg har oplevet i hvert fald.
• 31:23
  SPEAKER_02: Og det der med at dele med, hvordan man det skal lære.
• 31:28
  SPEAKER_02: Og hvor hjælp til ligesom måske, at vi har godt sepens lige nu.
• 31:33
  SPEAKER_02: Det der, det må fandt mig også være hårdt ikke, at få en rigtig ligekløs med den pakke der, eller fandt det.
• 31:41
  SPEAKER_02: Og nu skal vi lære noget andet.
• 31:44
  SPEAKER_02: Vi også gå en tur eller ikke fandme det.
• 31:46
  SPEAKER_03: Det havde hun ikke lige sin mærke skærk.
• 31:49
  SPEAKER_03: Det blev nej op i rygvæk.
• 31:53
  SPEAKER_02: Og jeg kan også huske, at måske, hvis vi snakkede og af slækker, at min far på tidspunkt, jeg blev hit.
• 32:01
  SPEAKER_02: Og så er han mig inde på mit værelse, og slukker lyset og holdt der.
• 32:06
  SPEAKER_02: Og det var altså på det tidspunkt nok sikkert, du kunne gøre.
• 32:10
  SPEAKER_02: Og jeg kan huske, at jeg står og prøvet krafter med en voksne mand, og prøver at åbne den her fucking der, og han står bare holdt.
• 32:15
  SPEAKER_02: Og det var, og der var mørkt, og jeg var simpelthen så vange.
• 32:19
  SPEAKER_02: Så den episode, altså, det var det.
• 32:23
  SPEAKER_02: Den der magdemonstration, der bare sådan af skå.
• 32:28
  SPEAKER_02: Jeg kender godt det med at være frustreret, når man er sammen med sin børn, det er ikke det.
• 32:32
  SPEAKER_02: Og det er også virkelig noget, jeg har skillet og styre.
• 32:36
  SPEAKER_00: Jeg har vret af sådan gennemgår jeg selv for det.
• 32:39
  SPEAKER_00: Det tror jeg.
• 32:43
  SPEAKER_02: Ja, fordi det er jo.
• 32:46
  SPEAKER_02: Det er helt klart et tema, som jeg også har kunne mærke, at i forhold til musik smag og sådan ting.
• 32:55
  SPEAKER_02: Jo fredder, der større.
• 32:57
  SPEAKER_02: Jeg kan huske, at det har været en tilvængde faktisk på en mærkelig måde, hvor det har startet med, altså min forældres tilgang til musik, som har jo været jaks og børn, og klassisk musik, og forskellige er faktisk egentlig rimelig bred.
• 33:13
  SPEAKER_02: Det er faktisk min mor, der har været mest på banen der med at spille forskellige slags musik, som har været virkelig gavnligt.
• 33:19
  SPEAKER_02: Men når min søster kærester hjælp fra gymnasiet, så havde de jo kan sætte vand med, og så var det metal her slækker og forskellige andre ting.
• 33:29
  SPEAKER_02: Der var på viden den gang, hvor jeg kom, at der skal sat til forspille sådan der.
• 33:35
  SPEAKER_02: Eller gold, der kan forlig af lidt hårdt, eller det her virkelig var.
• 33:38
  SPEAKER_02: Må man det?
• 33:39
  SPEAKER_02: Må man sige det?
• 33:41
  SPEAKER_02: Så spillede jeg meget høj på tonen om før den med hjem, og så fandt jeg ud af, det var fandme fedt.
• 33:45
  SPEAKER_02: Og så fik jeg et fællesskab med et band, der spillet i sammen med en af dem, der gik over mig i råd.
• 33:53
  SPEAKER_02: Og så hedder Thomas, og så spillet jeg musik sammen.
• 33:55
  SPEAKER_02: Og det var simpelthen bare så.
• 33:57
  SPEAKER_02: Det åbnede en helt ny verden, fordi der ikke var forældre med.
• 34:00
  SPEAKER_02: Men det var samtidig noget, jeg mister kunne, og samtidig noget, som det gav en position.
• 34:06
  SPEAKER_02: Også i blandt skolekammerater og sådan set.
• 34:09
  SPEAKER_02: Det var mig, der kunne det.
• 34:11
  SPEAKER_02: Og så var jeg ligesom hørt ved den på en anden måde.
• 34:14
  SPEAKER_02: Og det tror jeg faktisk skæder.
• 34:16
  SPEAKER_02: Og for i det hele taget for man klassisk, at man skal.
• 34:22
  SPEAKER_02: Man skal være noget.
• 34:23
  SPEAKER_02: Man skal kunne sige, at jeg er det her, jeg har gjort det her.
• 34:26
  SPEAKER_02: Det der med, at man positionerer sig i sin omverde man gør.
• 34:33
  SPEAKER_02: Altså en bedrift, hvor jeg synes jeg har det forklaret, måske rimelig flerkantet, men at kvinder er og men gør.
• 34:41
  SPEAKER_03: Og det snakker vi ikke også om i kropsærpen.
• 34:43
  SPEAKER_03: Det er det feminine og det maskuline, så er det maskuline, det handlende og fremad og mål, og så går vi den vej.
• 34:52
  SPEAKER_03: Og netop præcis, som du siger, at det femin, at det, der ligner sig tilbage og ladene komme i en form for sygplus og mere er.
• 35:00
  SPEAKER_03: Men vi har jo alle sammen noget af begge dele i os.
• 35:04
  SPEAKER_02: Det er vigtigt.
• 35:05
  SPEAKER_02: Jeg tror, der er, at det synes jeg også er en virkelig interessant snakk.
• 35:08
  SPEAKER_02: Det er næsten et hele afsnitt for sig selv.
• 35:09
  SPEAKER_02: Men det der med, at man lærer at forstå hinandet bedre.
• 35:13
  SPEAKER_02: Og navligt med forhold.
• 35:16
  SPEAKER_02: Og at der synes man.
• 35:19
  SPEAKER_02: Der er rigtig mange, der går ind i et forhold, for at få ting med den ovskrift, hvad for ud her.
• 35:26
  SPEAKER_02: I stedet for sig, hvad kan jeg give her?
• 35:28
  SPEAKER_02: Altså jeg er mig selv nok, hvordan kan jeg levere til det, at vi har sammen begog.
• 35:35
  SPEAKER_02: Og det involveret med også en meget stor grad af forståelse for, hvad virker for min partner.
• 35:41
  SPEAKER_02: Hvis det er en kvinde, så kan man sige, at det er utrolig vigtigt, at man er god til at få ro på.
• 35:50
  SPEAKER_02: Og man er god til at beråle i hinanden og kan lade være med at gå med op i et eller andet.
• 35:55
  SPEAKER_02: For det er så svært nok at være kvinde.
• 35:57
  SPEAKER_02: Det kan jeg virkelig bare forstå.
• 35:59
  SPEAKER_03: Jeg ikke loket og kigger ind i tæt på det.
• 36:03
  SPEAKER_03: Jeg føler mig meget set start.
• 36:05
  SPEAKER_00: Det er glad for, fordi jeg tror virkelig opklar det.
• 36:08
  SPEAKER_00: Og hvordan var det sådan med din børn morhed?
• 36:12
  SPEAKER_02: Jeg synes, jeg har lært rigtig meget af det forhold.
• 36:16
  SPEAKER_02: Speelt med kommunikation.
• 36:18
  SPEAKER_02: Og det er faktisk en ting, jeg er rigtig glad for, at vi har taget var på efter vores skills smidse.
• 36:24
  SPEAKER_02: I går sådan familie for lidt at finde ud af, hvorvordan er det, vi træder ved siden af hinanden, hvordan hvorfor fungerer vores kommunikation ikke.
• 36:32
  SPEAKER_02: Og det er stadigvæk rigtig svært, men det at vi begge to her indstet på en tas for det, og vi kan være i samme stue.
• 36:39
  SPEAKER_02: Det betyder jo rigtig meget for os, men ikke mindst ligeså meget for vores børn.
• 36:43
  SPEAKER_02: Det synes jeg var rigtig ansvarligt gjort af Signet, at hun meldter os til det der, for jeg har selv haft rigtig meget glad af det, og vi har haft nogle rigtig dygtige masker til at hjælpe os i den sammenhæng.
• 36:51
  SPEAKER_02: Og jeg tror, der er ikke mange, der ikke tænker i det mulighed, hvor man bare tæt, hvorfor skal jeg betalt mere til der måde.
• 36:56
  SPEAKER_02: Så det der med, at jeg synes også, det har gjort mig klogere på mine forventninger til forhold.
• 37:03
  SPEAKER_02: Fordi jeg også tidligere op dig, Louise, i det og vores vandskablig havde, at jeg snakkede rigtig meget om kærester og kvinder og problemer, fordi jeg føler mig jo afvist, når det ikke gik.
• 37:16
  SPEAKER_02: Og det var et meget hårdslag, synes jeg for mig.
• 37:18
  SPEAKER_02: Og det tror jeg, at jeg har helt sikkert med i bægen for min mor og dilem med ting på, og det er altså afvistning for bare lige med.
• 37:26
  SPEAKER_02: Det er jo døde, og hvor andre måske.
• 37:28
  SPEAKER_02: Hvis jeg har haft en mand, at snakke med om de her ting, så kan man måske sig på her.
• 37:31
  SPEAKER_02: Altså der er måske fire billioner kvinder i verden.
• 37:34
  SPEAKER_02: Og det er rigtig dejligt, det er også rigtig vigtigt.
• 37:37
  SPEAKER_02: Men det må ikke blive det hele.
• 37:39
  SPEAKER_02: Det er noget, jeg har øvet mig meget på selv at håndtere og styre.
• 37:43
  SPEAKER_02: Og der er også naturligvis en masse, hvad kan man sige.
• 37:47
  SPEAKER_02: Det kan man også blive ved over.
• 37:48
  SPEAKER_00: Men du var ikke så klar over, selvfølgelig du var som kæreste og sådan ting.
• 37:52
  SPEAKER_02: Nej, hvad du skyde da, eller hvad du godt ville have i måske eller.
• 37:55
  SPEAKER_02: Overhovedet ikke.
• 37:57
  SPEAKER_02: Og netop også det der med, at faktisk den er en kæmpe blik vinkel i forhold til, hvad vigtigt for mig.
• 38:05
  SPEAKER_02: Og de ting, jeg følge jeg selv gav, var jo ikke nødvendigvis de ting, som der var brug for.
• 38:10
  SPEAKER_02: Og jeg føler jo, at jeg strakte mig og gav mig en sammenhæng, og den proces måske ikke føler sig sådan super forstået.
• 38:20
  SPEAKER_02: Og jeg synes også, at vi oplevet at stå på en slags mur overfor hinanden.
• 38:24
  SPEAKER_02: Og der ligesom bare var ting, man ikke kunne snakke om.
• 38:27
  SPEAKER_02: Men jeg tror, at det er måske noget, der går begge veje.
• 38:30
  SPEAKER_02: For det.
• 38:31
  SPEAKER_02: Jeg forbinder det med.
• 38:32
  SPEAKER_02: Altså indsigten i, hvad er vigtigt for hinanden, og man selv tør at kommunikere det, fordi det er enormt så bare.
• 38:39
  SPEAKER_02: Jeg kan jo altså ret respektivt kan jo godt se, hvor jeg har trods forkert.
• 38:43
  SPEAKER_02: Men jeg kan også godt se, at der har sgu ikke meget til, hvor jeg kunne se, hvad jeg gjorde forkert selv.
• 38:49
  SPEAKER_02: Man tør at markere en eller anden form for bandet.
• 38:55
  SPEAKER_02: Det er meget det, jeg kan kende min fejlin i forhold til mit tidligere forhold, i forhold til, at grænser var ikke noget, som jeg fik lov til at eksvere derhjemme.
• 39:06
  SPEAKER_03: Altså helt tilbage i din vandler.
• 39:08
  SPEAKER_03: Og hvordan gave det så til udtryk i den, det var lige bare.
• 39:12
  SPEAKER_02: Altså, at det er lidt sådan det lyder, at det bliver sådan, så bliver man sådan en nice guy, der prøver at gøre det rigtigt.
• 39:17
  SPEAKER_02: Og samtidig jo også har nogle behov, som er svær at kommunikere, og man føler sig ikke hørt, eller sådan at man har brug for anerkendelse, og man har brug for intimitet, men det skal jo komme et andet sted fra.
• 39:29
  SPEAKER_02: Nu har jeg gået det her, så sker det her så.
• 39:33
  SPEAKER_02: Eller sådan så gør du det her.
• 39:34
  SPEAKER_02: Det er bare sådan nej.
• 39:35
  SPEAKER_02: Det er ikke sådan, det fungerer.
• 39:37
  SPEAKER_03: Jeg får lyst til at spørge.
• 39:38
  SPEAKER_03: Det er jo sådan, at hvis man gør noget for meget, og ikke gør efter os selv.
• 39:44
  SPEAKER_03: Så bliver vi jo virkelig irriteret.
• 39:46
  SPEAKER_03: Og på et tidspunkt, så bliver vi vrede.
• 39:48
  SPEAKER_03: Altså, hvis vi går og gør alt muligt for alle andre, altså på den måde for at overskrive vores egne grænser hele tiden.
• 39:53
  SPEAKER_03: Og vi tillader dig selv, men vi gør det.
• 39:55
  SPEAKER_03: Så kender jeg i hvert fald min eksplosion, som kan være, at det fandme sætte skå på plads.
• 40:01
  SPEAKER_03: Jeg har bedt det om at gøre det så mange gange, nu for gør det i det.
• 40:03
  SPEAKER_03: Så det der med i sådan for at trække den tilbage og sige, jeg har brug for, jeg vil have.
• 40:09
  SPEAKER_03: Og når man så ikke har gjort det, så kan det godt blive sådan lidt lidd på et tidspunkt.
• 40:14
  SPEAKER_03: Så mit spørgsmål er.
• 40:15
  SPEAKER_03: Har du lyst til at fortælle om, om det har været sådan for dig?
• 40:18
  SPEAKER_02: Ja, jeg tror, at det har været.
• 40:21
  SPEAKER_02: Det har været svært på mange måder, fordi dels det med, at det ikke har været naturligt for mig at sætte grænser på den måde.
• 40:29
  SPEAKER_02: Det der med at bare tage tingene ind, og så bare have dem inde i, så jo selvfølgelig ikke så tybt kommer ud.
• 40:35
  SPEAKER_02: Men jeg har jo nok været sur og irriterende at være sammen med.
• 40:39
  SPEAKER_02: Det tænker jeg.
• 40:40
  SPEAKER_03: Det er fordi du siger selv, så bliver det næsten nisker, hvis de siger noget.
• 40:46
  SPEAKER_03: Jo rundt, og er sød.
• 40:49
  SPEAKER_03: Men samtidig siger du sådan, ja, måske har jeg været super.
• 40:52
  SPEAKER_02: Ja, men det er måske sådan mere bedre eller sådan passiv og sådan, hvor det sådan er jo ikke særlig hersmæssigt for nogen.
• 41:01
  SPEAKER_02: Men jeg har ikke haft et sprog.
• 41:03
  SPEAKER_03: Det er jo også noget med at kunne mærke hinandens behov.
• 41:06
  SPEAKER_03: Altså at være tydeligt, som det følger mig selv sagde tidligere.
• 41:10
  SPEAKER_03: Det er virkelig nice at kunne mærke hinanden tydelighed.
• 41:13
  SPEAKER_03: Og vi ikke går sådan at undergåre selv og hinanden.
• 41:16
  SPEAKER_03: Men at vi bare siger sådan her på godt tænker.
• 41:19
  SPEAKER_03: Det er ikke sikkert, det bliver sådan, men skal vi.
• 41:23
  SPEAKER_03: Kinder med det, kan du ikke.
• 41:24
  SPEAKER_02: Ja, præcis.
• 41:25
  SPEAKER_02: Jo.
• 41:25
  SPEAKER_02: Jeg tror også, at det, der kan være skræmmende ved at tur og indgå den kommunikationsform, er, at man ved ikke, hvad der sker på den tid.
• 41:34
  SPEAKER_03: Nej, hvor ikke sige.
• 41:35
  SPEAKER_03: Så er det faktisk så godt.
• 41:37
  SPEAKER_02: Jamen, ja.
• 41:38
  SPEAKER_03: Og her tager lige en lille pause.
• 41:41
  SPEAKER_03: Men bare roligt, vi er allerede klar med næste afsnit.
• 41:44
  SPEAKER_03: Og her dykker vi videre ned i brået, og i det at bryde sammen i forens børn.
• 41:51
  SPEAKER_03: Og ja, så skal vi altså også lige forbi det en lille mandet.
• 41:55
  SPEAKER_03: Og så vil jeg godt lige nævne, at der også kommer et lille stykke musik, som du må i gang se aldrig, har hørt før.
• 42:02
  SPEAKER_03: Så vi håber, du ikke får lyst til at blive helt.