Transcript

Der er et yndigt land · Prosit

0:00
SPEAKER_05: Jeg vil nok ikke lige sige jer til at skrive en sang og optræde for drømningen til alle.
0:04
SPEAKER_05: Men når det klonet spærer, så tænker jeg, at det kan være.
0:14
SPEAKER_01: Jeg hedder Juskær, og du lyder til Prox.
0:18
SPEAKER_01: Jeg påst fra Dansk Hospitals kløje.
0:21
SPEAKER_01: Om vores møde med mennesker i der.
0:25
SPEAKER_01: Om hærdager.
0:28
SPEAKER_01: Og at fæng et større.
0:30
SPEAKER_01: Og man åbne bør.
0:32
SPEAKER_01: Og at komme helt tæt på et øjeblik.
0:40
SPEAKER_01: Nogle også hospitals klogene arbejder med unge mennesker i psykiatrien.
0:45
SPEAKER_01: Det er også et arbejde, hvor der kødes nære både mellem klogerne og patienter over flere år.
0:52
SPEAKER_01: Denne episode er projet handler om et helt særligt samarbejde mellem to klogene og tre unge kvinder.
0:58
SPEAKER_01: Klå er bare rolig og frænde Chris.
1:01
SPEAKER_00: Jeg hedder jo Mad, og så hedder jeg også bare roligt nogle gange.
1:05
SPEAKER_00: Jeg har arbejdet som hospitalsklone i 10 år.
1:08
SPEAKER_02: Jeg hedder Dårde eller Friget Chris.
1:12
SPEAKER_02: Og jeg har været Hospitalsklån siden 201.
1:15
SPEAKER_01: Danske hospitalsklån skulle holde en klonference, som vi kalder det, om vores arbejde med unge i psykiatrien.
1:22
SPEAKER_02: Der er rigtig mange voksne mennesker, der møde så taler om det ungen.
1:26
SPEAKER_02: I alle mulige forder, uden at der nødvendigvis af unge til stede.
1:31
SPEAKER_02: Og her så vi kan mulighed for at invitere ind og give en stemme til dem.
1:38
SPEAKER_00: Så det var også det, at idéen om en sang opstået.
1:41
SPEAKER_00: For at få stemmen og præk frem.
1:46
SPEAKER_01: De tre unge kvinder, Klara, altha og Cilet havde kendt kloget længe.
1:52
SPEAKER_03: Jeg hedder Klare og 22 år.
1:55
SPEAKER_03: Jeg var indlagt første gange i psykiatrien i 2016 år siden.
2:01
SPEAKER_03: Og der møde jeg fra første gange det.
2:03
SPEAKER_05: Jeg hedder Ville, og jeg er 21 år.
2:06
SPEAKER_05: Jeg var indlægt første gange, da jeg var 14, og jeg har altid været meget glad for, når ospitalet kloken kom.
2:13
SPEAKER_04: Jeg hedder Silvia, jeg er 24 år gammel.
2:15
SPEAKER_04: Jeg var indlagt første gange, da jeg var 18, hvor jeg mødt eller kvister første gang.
2:20
SPEAKER_04: Jeg var rigtig bange for kvådne til at starte med.
2:23
SPEAKER_04: Så det er lidt vildt, at jeg har så meget med dem at gøre nu.
2:27
SPEAKER_01: Undervejs viste det så pludselig, at ingen anden end vores Protekter, Dronning Mary, ville komme til klonferen.
2:34
SPEAKER_01: Og hvad gør man af sig selv, når man pludselig står ansigt til ansigt med hendes majester.
2:39
SPEAKER_04: Hvor meget skal man kigge på hende.
2:40
SPEAKER_04: Skal man kigge på den overhovedet, eller vil det også være mærkeligt, hvis man ikke kigger på hende.
2:44
SPEAKER_04: Hvor meget og for meget og kigge på hende, at jeg var virkelig sådan jaren kørte bare ud af.
2:49
SPEAKER_01: I denne episode følger vi processen med at skrive samme, og vi hører om, hvad der inspirer den, om de mere relationer med klogerne, og om hvad der kan gøre en forskel, når man er indlagt på en sygvarisk afging.
3:03
SPEAKER_01: Men lad os starte med nogle akarter på et klar.
3:06
SPEAKER_01: Nogle tilfældig akorder, trukket op af en dat.
3:17
SPEAKER_03: Så mig i øjnene, se mig som ingen gør.
3:20
SPEAKER_03: Jeg er så stille nu, står jeg raset før.
3:24
SPEAKER_03: Så jeg bag lønde.
3:26
SPEAKER_03: Se mig som den jeg er.
3:28
SPEAKER_03: Jeg er ligne nu.
3:29
SPEAKER_03: Mangare.
3:31
SPEAKER_03: Der er et øntet land.
3:32
SPEAKER_03: Skjelt bag mig dør.
3:34
SPEAKER_03: Det var tænke for mig, ind at jeg tør.
3:37
SPEAKER_03: Der er et land, skjult bade.
3:46
SPEAKER_05: Først var det bare sådan, om vi er made til klonforance.
3:50
SPEAKER_05: Så nogen der har oplevet klogene fra den anden side end fag personeret gør.
3:55
SPEAKER_03: Og så fik vi en mærke fra jeg, hvor der stod Ja, jeg vil gerne lave en sang.
4:00
SPEAKER_03: Jeg kan have lys til det.
4:01
SPEAKER_03: Og jeg tror egentlig at alle os tre.
4:04
SPEAKER_03: At alle sammen villige til at gøre rigtig rigtig mange ting, så snart det har noget med jer at gøre.
4:09
SPEAKER_03: Fordi at personligt har jeres arbejde har haft en kæmpe betydning for mig som ung og syg.
4:15
SPEAKER_03: Sådan det der med.
4:17
SPEAKER_03: Både kan jeg hjælpe med at give tilbage, men også det er bare altid skønt at være sammen med jer.
4:23
SPEAKER_03: Alt det vi laver med, har jo et eller andet gruppen i noget kreativitet eller noget sådan noget, jeg i hvert fald synes er vigtigt.
4:36
SPEAKER_06: Så det her.
4:38
SPEAKER_06: Hver.
4:39
SPEAKER_02: Næsten giver adgangen til at eksperimentere med kreativ udtryk, uden at det skal være perfekt.
4:46
SPEAKER_02: Så godt nok har vi høje ambitioner, og vi tager det meget seriøst, at vi skal spille for drømningen, men det er den klogede vej der hen.
4:55
SPEAKER_02: Så da vi sætter os ned første i dag, så bliver vi egentlig om der i hvert fald noget med dig i et yndigt land.
5:02
SPEAKER_02: Det var ligesom det, vi kunne komme tanker om, som kunne være sådan meget rojalt.
5:07
SPEAKER_02: Og så tog det far derfær.
5:11
SPEAKER_03: Jeg giv mig et perspektiv.
5:13
SPEAKER_03: Viser mig, at der er mere.
5:14
SPEAKER_03: Viser mig alle farverne.
5:16
SPEAKER_03: Grøtte alt, jeg ser.
5:18
SPEAKER_03: Er måtte vild?
5:19
SPEAKER_03: Er der, hvor jeg skal værde.
5:21
SPEAKER_03: Hjælp mig med at finde vej.
5:22
SPEAKER_03: Det hvor jeg er.
5:24
SPEAKER_03: Der er et land.
5:26
SPEAKER_03: Så babe.
5:28
SPEAKER_03: Vil du tænke for mig?
5:29
SPEAKER_03: Ant jeg tør.
5:31
SPEAKER_03: Der er et land.
5:32
SPEAKER_03: Det skylt babe.
5:35
SPEAKER_10: Side hund.
5:40
SPEAKER_00: Sådan jeg husker, det så mødt det førle.
5:42
SPEAKER_00: Så jeg havde skrevet nogle af korter ned på den sædger, og så jeg tager dem op af en hat.
5:48
SPEAKER_03: Og så der korrekt, der spillet, det kommer meget hurtigt til at lyde, som jeg af der.
5:55
SPEAKER_05: Jeg kan faktisk ikke huske så meget.
5:57
SPEAKER_05: Jeg var indlagt på det tidspunkt, så jeg så der i min syglø.
6:01
SPEAKER_05: Og så mødtes vi online og træk det der kort op.
6:05
SPEAKER_05: Og jeg husker da sam, at der var nogen, hvor vi sådan at det lidt så godt.
6:08
SPEAKER_05: Vi ser dem bare sammen på den anden måde.
6:10
SPEAKER_05: Så det var sådan lidt point vi trækker mig op andet.
6:13
SPEAKER_05: Det var en meget god måde lige at starte det på.
6:16
SPEAKER_00: Men det gode ved det, som dogre også det der, og jeg samler.
6:20
SPEAKER_00: Det der med, at når vi er sammen med kloven også mig, så er det bare noget, vi leger.
6:26
SPEAKER_00: Selvom vi har tårende høje ambitioner, og det er super vigtigt at få stemmeret frem og det.
6:32
SPEAKER_00: Så er der den der følelse af, at vi omfavner vores fejl, og det er okay at lave fejl.
6:38
SPEAKER_03: Jeg så har på intet tidspunkt følt, at det er noget jeg skal.
6:41
SPEAKER_03: Det har hele tiden været sådan det her sjovt, og det er fedt, og det vil jeg gerne være med til.
6:45
SPEAKER_03: Noget, som jeg sådan har tænkt over, det er, at jeg føler, at når man bliver syg.
6:49
SPEAKER_03: Der er sådan en lille dør til en lille del af jaren, hvor du faktisk stadig er lidt varet, og har det lidt sjovt og sådan, men den bliver lukket.
6:57
SPEAKER_03: Så jeg tror også for mig handler sådan meget om, at jeg med til at øben den der lille bede center i jorden, som stadig er der, men som ikke har fået lov til at følge.
7:09
SPEAKER_03: Smen med dig fandt jeg håb og lys og lege, som vi nu deler med andre som mig.
7:14
SPEAKER_08: Som vi deler med andre som.
7:17
SPEAKER_03: Du så meget i øjnene.
7:18
SPEAKER_03: Du så mig alt jer.
7:20
SPEAKER_03: Så ikke det nu selv.
7:25
SPEAKER_03: Jeg kan fletse op for der må.
7:28
SPEAKER_03: Jeg kan trække vej nu.
7:30
SPEAKER_03: Jeg kan finde vej.
7:32
SPEAKER_08: Så når det her svør.
7:38
SPEAKER_00: Jeg kan pushed på tidspunkte.
7:40
SPEAKER_00: Forden sig, at det der.
7:41
SPEAKER_00: Det bliver simpelthen for flarpar.
7:44
SPEAKER_00: Hygge fløde, sove.
7:47
SPEAKER_00: Det skal være lidt mere.
7:48
SPEAKER_00: Jeg kan ikke mærke det, så ikke kan ikke være min stemme.
7:52
SPEAKER_05: Jeg tror, det var meget.
7:53
SPEAKER_05: Foret havde lidt om den der i morgen og sådan af.
7:57
SPEAKER_05: Altså det der med, at det ligesom bliver lyst på et tidspunkt.
8:01
SPEAKER_05: Og så begyndte jeg meget at være sådan noget tæt, at nu var alt bare godt agtigt sådan vi.
8:05
SPEAKER_05: Og jeg er bare sådan lidt, det kan jeg bare ikke se mig selv i, fordi alt er ikke godt stadig.
8:09
SPEAKER_05: Det er stadigvæk for den svært at leve.
8:11
SPEAKER_05: Så der tror jeg lige måtte, at det kan simpelthen ikke synge det der, fordi det er ikke rigtigt.
8:15
SPEAKER_05: Og så blev det sådan lidt mere nuanceret i teksten.
8:19
SPEAKER_03: Jeg synes, jeg er meget anerkendt, at det er ikke fordi, at I kommer og fik sig situationen, men I kommer og gøre plad til, at der kan være andet end situationen her.
8:28
SPEAKER_11: Jeg har ikke noget at svækne and.
9:06
SPEAKER_00: Hvær nog her.
9:08
SPEAKER_00: Vi var mega privilegeret over, at det ville være med at skrive samme også.
9:15
SPEAKER_04: Det er jo seriøst, at man bliver syg, og det kan godt nogle gange blive foriøst.
9:19
SPEAKER_04: Og det kan godt være nogle gange kalvende værd i, at det kun handler om sygdom og diagnoser og medicin og indlæser.
9:25
SPEAKER_04: Og så det er ret der ligesom af det frirum, hvor det ikke handler om det.
9:29
SPEAKER_04: Selvfølgelig er det jo sådan en faktisk, der påvirker, men det er ikke det, det handler om.
9:33
SPEAKER_03: Man ved også på en eller anden måde, at I ikke har nogle bagt, i ikke herinde for at observere eller det nastisærer, eller skrive noget til en psykiater, eller sådan det er der bare.
9:43
SPEAKER_05: Jeg tror også for mig at det med sætningerne, den der med, at først se mig øjnene.
9:48
SPEAKER_05: Altså et lidt ønsker om også at se noget andet sygdom, fordi det bliver meget diagnoser, og det er sådan, man bliver set, når man fx er indlagt.
9:59
SPEAKER_05: Men så kan der ligesom komme de her personer, som ser noget andet, og ser alt det, man også er, og alt det, man var, inden man blev syg, og som man egentlig gerne vil være igen.
10:08
SPEAKER_05: Og det er bare god.
10:30
SPEAKER_03: I løbet af sådan døgn på en psyki afdeling der har man tre forskellige kontaktpersoner.
10:35
SPEAKER_03: Og hvis alle de tre kontaktpersoner sådan noget og spørger ind til der for, og du er syg og din diagnoser, og hvordan du har det.
10:43
SPEAKER_03: Så det rigtig hurtigt et rigtig langt døn.
10:46
SPEAKER_05: Jeg var indlagt, og der var et personal, der taget ind med mig i halvtim eller sådan, hvor jeg bare sådere og lavet plust spil.
10:52
SPEAKER_05: Og snakkede og hørt musik, og det handlede ikke om sygdom eller noget.
10:56
SPEAKER_05: Der føde jeg mig set og prioriteret.
10:58
SPEAKER_05: Fordi det var jo i princippet en ligegig opgave for ham at sidde og lave pludselig med mig.
11:04
SPEAKER_05: Men han tog så tid til det.
11:07
SPEAKER_03: Jeg har jo på et tidspunkt oplevet, at jeg havde haft en ret dårlig aften, og så var jeg i gang med, eller jeg havde eventuelt eller liggende, jeg var ikke rigtig gå i gang med den.
11:14
SPEAKER_03: Men der var et personal højt for mig så fandt det sjældnet.
11:18
SPEAKER_04: Jeg var indlagt i blandt unge, og var virkelig ked af det.
11:23
SPEAKER_04: Og jeg har haft en lidt uheldig oplevelse med længe, og jeg vil bare gerne udskrive.
11:28
SPEAKER_04: Men så kom der et personer.
11:31
SPEAKER_04: Så sagde hun selv i stol, og så tog hun bør, og så begyndte hun at flætte mit år.
11:37
SPEAKER_04: Men jeg bare græk, og det var så, hun prøvede ikke at få mig til at stå med og grad.
11:41
SPEAKER_04: Og der kommer tit sådan en fisk på, at de gerne ville fisk det og står med, eller står med færgt eller sådan noget.
11:48
SPEAKER_04: Og jeg synes bare, det var fedt, at jeg kunne få lov til at være i jer det.
11:53
SPEAKER_04: Så hun lytte til mig, mens jeg græd, og hun flytter mit hår.
11:57
SPEAKER_08: Så der.
12:04
SPEAKER_03: Men det er også det her, skifte i sang.
12:06
SPEAKER_03: Det handler om det der med, at det er faktisk den her konsekvens, det har, når du ser uden om alt det der, der ikke er mig, men er en sygdom.
12:14
SPEAKER_03: Det skal ikke nødvendigvis have lov til at knyte sig til din idé om min personlighed.
12:18
SPEAKER_08: Så.
12:21
SPEAKER_03: Så det der skifte, der sker fra bare at snakke om hele grunden til, at man er på sådan en afdeling over til, og det her noget, du interesser dig for, eller du godt kan lide at lave, så det gør jeg sammen med dig i det uden at prøve at fix det.
12:35
SPEAKER_00: Og når man ikke må prøve at fix det, så er det fordi, at man godt kan rumme, at den anden person har det, som den anden person har det.
12:41
SPEAKER_00: Og det er den kæmpe act i, at du må godt være dig.
12:44
SPEAKER_00: Du må godt have det svært.
12:46
SPEAKER_00: Jeg er her, og jeg kan sagtens være her i det, og blive i det i et stykke tid.
12:51
SPEAKER_00: Og vi ved jo alle sammen, eller det er ikke sikkert, vi altid ved det, men som ret så føler sig, de ændrer sig.
12:56
SPEAKER_00: Og det er der et stykke tid, og så lægger det så.
12:59
SPEAKER_04: Jeg tror også, når man er i sådan en situation, hvor man er vant til, at folk vil prøve at fik, at man har det dårligt.
13:06
SPEAKER_04: Så får man jo heller ikke lov til at være i følelsen og den er faktisk okay, den har følelse af det ikke er farligt.
13:12
SPEAKER_04: Fordi jeg synes tit, når man får den der, det skal lige fik, og du skal stå med andre, eller du skal dit og dat.
13:17
SPEAKER_04: Så lærer man jo lidt ned, og det er jo ikke det måste, det vil prøve at lære en.
13:22
SPEAKER_02: På en måde er det jo den transformation, som sang prøver at beskrive.
13:29
SPEAKER_02: At man kan være med hele sig.
13:31
SPEAKER_02: Og hvis man ikke længere er skjult af en dør, så er man set.
13:37
SPEAKER_02: Så det, vi har forsøgt at skrive frem, det er, hvornår det skift, der sker.
13:43
SPEAKER_02: Og der sker mange skæft.
13:44
SPEAKER_02: Det er netop ikke en fik så ting.
13:46
SPEAKER_02: Det er ikke et skift, der så nødvendigvis er for evigt.
13:50
SPEAKER_02: Men mange skifte kan vi rumme i løbet af en dag.
13:53
SPEAKER_02: Og jo flere af de positive skifter, der skal jo mere at lære af kroppen og lede efter det.
14:00
SPEAKER_04: Jeg tror også, at mange af os, der er blevet syge fra vi var børn, at vi måske også lidt har ikke haft den samme legne, show, som man måske har sådan bare den frihed.
14:11
SPEAKER_04: Og jeg tror, det er måske ikke har været ekstra befriende, at så kunne man faktisk godt lidt trække i det, når man var sammen med jer.
14:17
SPEAKER_04: At man måske fik lov til at være i noget, man ikke helt fik lov til, da man var barn.
14:21
SPEAKER_04: Og det synes jeg også har været helt vildt befriende.
14:24
SPEAKER_02: Altså det er jo den samme kræft, der styre også, det er jo adgangen til leg.
14:29
SPEAKER_02: Og så kan man kalde det barnligt, det er fordi vi har et eller andet samfundsmæssigt syn på, at leg er barnligt, men leg og nærvær og sammenhængskraft.
14:39
SPEAKER_02: Det er universelt.
14:41
SPEAKER_09: Jeg får vjer.
14:49
SPEAKER_09: Jørgeren, at mere, hvor jeg.
15:10
SPEAKER_05: Der var det.
15:12
SPEAKER_05: Det kan jeg huske.
15:13
SPEAKER_03: Jeg har ikke huske på mange der, men jeg har husk, at der var mange mennesker.
15:16
SPEAKER_03: Hej.
15:17
SPEAKER_03: Kæft.
15:19
SPEAKER_03: Og så på sken var der sætb med instrumenter og mikrofoner.
15:24
SPEAKER_00: Jeg var ikke troder.
15:31
SPEAKER_02: Jeg velkret til.
15:41
SPEAKER_04: Jeg så fokuseret sin jævn, så lignet bare.
15:46
SPEAKER_04: Jeg tror, jeg var den første af tre.
15:49
SPEAKER_04: Og der sagde, at hun synes, det var meget søg.
15:51
SPEAKER_04: Det har skrevet den der rørne.
15:53
SPEAKER_04: Og jeg var sådan klædt for at det kunne lide.
15:55
SPEAKER_04: Jeg er sådan huske.
15:58
SPEAKER_04: Så jeg tror, jeg kan ikke kunne meget samt.
16:00
SPEAKER_04: Jeg er bare sådan.
16:02
SPEAKER_04: Der er ikke det.
16:05
SPEAKER_05: Jeg tror, jeg havde været lige så nervøs, hvis hun ikke var der.
16:07
SPEAKER_04: Jeg har jo ikke så lang tid på øvriger på nick.
16:10
SPEAKER_04: Jeg synes, det var så pæn.
16:12
SPEAKER_04: Hær jeg selv, der billede, så video.
16:20
SPEAKER_05: Jeg er så.
16:22
SPEAKER_05: Jeg har noget sådan et langer af den skærer på sådan.
16:27
SPEAKER_05: Jeg har det her godt nok, det har noget.
16:30
SPEAKER_05: Og vi har ikke alt med for, fordi jeg synes, det var klovende.
16:37
SPEAKER_07: Så vser, som mere.
16:46
SPEAKER_07: Jeg, som vi sker.
16:58
SPEAKER_00: Når der kommer sådan, så tager hun rigtig meget opmærksomhed.
17:02
SPEAKER_00: Og det var på et tidspunkt så virkelig, som om vi havde arrangeret den der konference for drømet skyld.
17:07
SPEAKER_00: Men det havde vi bare overhovedet ikke undskøk, men det vi i virkeligheden havde aranceret hele konference og bygget den op omkring.
17:15
SPEAKER_00: Det er jo de her 3.
17:16
SPEAKER_00: Det var dem, der var hovedpersoner.
17:18
SPEAKER_00: Det var derfor, at det overhovedet var mening at lave sådan en konference.
17:22
SPEAKER_00: Det var fordi, de stillede sig op, og deres stemme kom igennem, og de såg tror jeg ikke, at hun tror, eller dem omkring dronet tror jeg, det var hende, men det var altså klaret og siga vild der.
17:34
SPEAKER_05: Jeg kan da godt mærke nu, det var da godt begend.
17:41
SPEAKER_05: Jeg har ikke bare.
18:19
SPEAKER_01: Hver år hjælper Danske Hospitals Klå 100 børn og unge i psyki.
18:24
SPEAKER_01: Det er vores arbejde, men det er også vores liv.
18:27
SPEAKER_01: Og vi ikkeer det.
18:32
SPEAKER_01: Du har lykket til presid, en podcast fra Dansker Hospitalsklone.
18:37
SPEAKER_01: Podcasten var produceret af Pek Maldinovsker.
18:41
SPEAKER_01: Og rederet af sådan vi.
18:44
SPEAKER_01: Det er jo.
18:47
SPEAKER_01: Janek Jørgens.
18:50
SPEAKER_01: Mari Svane Hansen.
18:53
SPEAKER_01: Og jeg selv høj der står af.
18:57
SPEAKER_01: Særligt tak den gang til hospitagskonlev og frø.
19:02
SPEAKER_01: En kæmpe tak til alt hvad der giver.
19:07
SPEAKER_01: Og en stor tak til vores protektor, Hennest Majest, Dreving Mærk.
19:13
SPEAKER_01: Hvis du kunne lide at hørte, så sendt videre.
19:17
SPEAKER_01: Vi tal.