Latest / Selvskadens psykologi / Selvskadens Psykologi: Selvskade og LGBT+-identitet

Transcript

Selvskadens Psykologi: Selvskade og LGBT+-identitet · Selvskadens psykologi

0:00
Speaker 2: Du lytter til Selskabens Psykologi, en podcastserie produceret af Team
0:17
for Selskabet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri,
0:21
hvor vi som altid forsøger at nuancere og skabe en
0:24
større indsigt i selskadens mange facetter, Mit navn er Katrine
0:28
Bjørg Jensen, og ud over at være vært på podcastserien her,
0:32
så er jeg også projektkoordinator i Team for Selskabet. Hej,
0:48
og velkommen til. Dagens episode er en personlig beretning om
0:52
at have en seksuel eller kønsmæssig minoritetsbaggrund at være en
0:56
LGBT plus person og den særlige rolle, som selskabet kan
1:00
få i den forbindelse. Og til at tale om det
1:03
har jeg fået besøg af Chris, så hej til dig.
1:06
Speaker 3: Jamen hej da
1:08
Speaker 2: Vil du ikke til en start præsentere dig selv lidt nærmere,
1:11
inden vi går ordentligt i gang
1:13
Speaker 3: Jo, det kan jeg da godt. Jeg er 21 år gammel,
1:17
og det er jo også non-binær, og har det sidste
1:20
lange stykke tid nu været ude og fortælle om, hvordan
1:23
det er at have det med mig, samtidig med en
1:25
historik med selskade fra da jeg var yngre.
1:29
Speaker 2: Ja, for du har jo på din egen krop oplevet,
1:31
hvordan selskade kan føles som en oplagt måde at mestre
1:34
svære oplevelser og temaer omkring køn og seksualitet på. Og
1:39
for at forstå, hvordan du nåede dertil, hvor du står
1:41
i dag, så kunne jeg godt tænke mig at skrue
1:44
tiden lidt tilbage til dengang, hvor du begyndte at få
1:46
øjnene op for at dit forhold til dit køn og
1:50
din krop var anderledes end de flestes
1:53
Speaker 3: Ja, det kan vi godt. Da jeg var barn, så
1:58
tror jeg ikke, jeg lagde så meget mærke til det,
1:59
for når man er barn, tænker man ikke videre over det.
2:01
Det var først, da jeg begyndte at komme i folkeskolen,
2:04
at det gik mere og mere op for mig, fordi
2:05
der begyndte at være mere og mere forskel mellem drenge
2:08
og pigerne. En episode, der står meget tydeligt for mig,
2:11
hvor det virkelig, jeg tror, for første gang gik rigtig
2:14
op for mig, var, da jeg var 10. hvor min
2:17
lærer siger, nu går drengene over i den ene side,
2:20
og pigerne går i den anden. Så læser jeg nogle
2:21
udsagn op. Hvis I er enige i udsagnet, gå ind
2:24
i midten. Og jeg kan huske, at jeg står i
2:27
midten af lokalet og bliver virkelig nervøs. Og når jeg tænker, okay,
2:32
jeg kan godt drengene, så bliver jeg opdaget af min lærer.
2:35
Og det føles også rigtig forkert at gå over til
2:37
pigerne af en eller anden årsag. Og jeg ender med
2:39
at gå fuldkommen i panik, og jeg ender bare med
2:40
at gå ud af lokalet, for jeg kunne simpelthen ikke
2:42
være i det. Og i rigtig mange år, så Havde
2:46
jeg ikke et ord for, hvad det var? Jeg tror ikke,
2:47
jeg var 13 eller 14 første gang, at jeg hørte
2:52
ordet non-binær. Og faktisk indså, okay, der er et ord for,
2:55
hvordan jeg har det med mig selv. Og det var
2:59
en kæmpe lettelse til at starte med. Og så rigtig
3:02
hurtigt bagefter var det en kæmpe frygt for mig. Fordi
3:06
det var dejligt, at der var et ord for det.
3:09
Men det betød også, at jeg så alt det, der
3:12
var bag det. Ja, hvad betyder det? Det med at
3:17
høre til noget andet. At det ikke er noget, der
3:21
nødvendigvis især ikke dengang var særlig udbredt at tale om.
3:24
Ikke var noget, som mange kunne relatere til. Og noget,
3:29
som folk kunne finde direkte forkert. Hvilket skabte en kæmpe
3:34
frygt for mig, og gjorde, at jeg gemte mig rigtig
3:36
meget væk. Fordi jeg blev så nervøs for at skulle
3:39
sige det til nogen. Det føltes så farligt at skulle
3:43
være åben om det. Øhm,
3:45
Speaker 2: så ja. Og hvad når du tænker tilbage på den tid,
3:49
hvad var det så, der føltes sværest? Øhm
3:54
Speaker 3: der var lidt to ting. Den ene var, at man
3:58
begyndte at gå i puberteten, så ens krop begyndte at
4:01
ændre sig rigtig meget. Eller min krop begyndte at ændre
4:03
sig rigtig meget og udvikle sig til den her mere
4:06
feminine version af mig, som jeg ikke selv kunne genkende,
4:09
og som jeg ikke følte mig tilpas i, og følte
4:11
mig rigtig forkert i. Øhm, Som om ens egen krop
4:15
kan blive lidt et fængsel for en. Og så oven
4:18
i det, at skulle prøve at være okay med mig selv.
4:27
Hvilket var svært, når jeg ikke vidste, om nogen andre
4:29
ville være det.
4:31
Speaker 2: Altså være
4:31
Speaker 3: okay med dig? Ja. Og det gjorde, at der var
4:37
den her kæmpe mangel på indre accept af mig selv.
4:40
Og jeg havde frygtet, at jeg ville ikke få nogen
4:42
accept udefra. Og det skabte bare hurtigt den her tanke,
4:47
hvilket er en falsk tanke, men den var meget virkelig der,
4:50
som er, at jeg er problemet, jeg er forkert. Og
4:54
jeg gik rigtig meget død med den, rigtig, rigtig mange år.
4:57
Og havde du nogen, du kunne dele det med? Det
5:00
troede jeg ikke, jeg havde. Det vidste jeg ikke, jeg havde.
5:05
I den alder. Jeg gik meget alene med det rigtig længe.
5:08
Og talte ikke med nogen om det. Igen, fordi jeg
5:12
nok var virkelig bange. Og så jo ældre man bliver,
5:18
jo mere opdager man, at der er nok nogen, man
5:20
godt kan tale med om det. Men dengang, så vidste
5:23
jeg ikke, at jeg nogensinde ville kunne sige det til nogen.
5:27
Så jeg gik med det hele helt
5:27
Speaker 2: sælende i. Ja, og nogle gange så taler man om
5:31
alle de små blå mærker, som man kan få som
5:33
LGBT plus person, når man bevæger sig ud i verden.
5:39
Vil du ikke prøve at sætte lidt flere ord på
5:42
metaforen om de blå mærker, og hvordan du selv er
5:45
blevet mødt af dine omgivelser
5:47
Speaker 3: Ja, det kan jeg godt. Tid til prøver vi den
5:49
her blå mærke-metafor lidt, fordi alle mennesker får i virkeligheden
5:55
blå mærker af deres omgivelser. Det er... Du blev ikke
5:58
lige inviteret til den her fest, du godt gad komme til,
6:00
eller et eller andet andet. Så alle kan stå ind
6:02
i et par ting i løbet af dagen. Men når
6:05
man oven i det er en LGBTQ +, så står
6:09
man i en situation, hvor det sker rigtig ofte. Og
6:12
det er ikke altid bevidst fra andre. Nogle gange bliver
6:15
ting bare nævnt omkring en, og de ved selvfølgelig ikke nødvendigvis,
6:19
at det rammer en selv, men det gør det. Og
6:22
til forskel fra mange andre situationer, hvor man måske har
6:25
et helle et sted, det har man ikke nødvendigvis. fordi
6:28
det kan komme hvor som helst fra. Det kan komme
6:31
fra skoler, venner, det kan også komme fra familier, fra
6:37
nogle mennesker. Så det er den her konstante både frygt,
6:42
men derudover også helt reelle møde af ubehagelige situationer eller
6:49
ubehagelige kommentarer.
6:50
Speaker 2: Ja, og det er jo oven i de her blå mærker,
6:54
som alle mennesker oplever og blive inviteret eller ikke inviteret
6:58
til en fest, og høre til i et fællesskab, så
7:01
er det det her element af kønsinkonkurrence eller kropsdysfori oveni,
7:07
som gør, at man bliver særlig ramt. Ja. Eller mere
7:12
konstant
7:13
Speaker 3: Ja. Det er en meget stor del af det for
7:17
rigtig mange, og det var det også især for mig.
7:20
Og det gør også tit, det kan for mange ende
7:23
op i, når man er alligevel til budsperson, at man
7:25
vender det indad. Man stod ind i det her rigtig
7:28
mange gange. I starten, hvis det bare er en enkelt
7:31
eller to, så kan man bøste af og sige, okay,
7:33
det var den person, der lavede en dum kommentar. Det
7:36
var den person, der ikke vidste bedre. Men når det
7:38
sker hele tiden, og man hele tiden bliver ramt af
7:41
de her blå mærker, og man kun kan finde en fællesnævner,
7:44
og ens fællesnævner er ens selv, så begynder man hurtigt
7:47
at tænke, det er ikke andre, der er galt på den,
7:50
det er mig. Jeg er den forkerte her, jeg er
7:52
den onde her, det er mig, der er noget galt
7:54
med fordi jeg er det eneste, der er tilfældes for
7:57
de her situationer
8:00
Speaker 2: Når alle de her situationer og svære følelser så blev
8:03
vendt indad mod dig selv, altså hvordan var det for
8:08
dig i den her tid, og hvad skete der så
8:12
Speaker 3: Jeg blev rigtig, rigtig ensom, og rigtig, rigtig stille, og
8:17
begyndte derudover også i en ret tidlig alder at gøre
8:20
skade på mig selv, i form af at skære i
8:22
mig selv. Det begyndte jeg på, da jeg var 13.
8:30
Og det var jeg ved ret længe, som en del
8:33
af den her coping-strategi, vil man kalde det, for ligesom
8:39
at kunne tage noget kontrol tilbage over, hvornår det skulle
8:42
gøre ondt.
8:44
Speaker 2: Og var det en særlig situation, som udløste det, eller
8:46
var det ligesom bare den her, at det var blevet
8:49
opbygget det her, altså man taler også om, at bærede
8:51
det til sidst flyder over?
8:52
Speaker 3: Ja, jeg kan huske første gang, det sker, at jeg
8:57
er 13 år gammel, og jeg skulle have været til
8:59
en idrætsteam. På det her tidspunkt har jeg det allerede
9:02
rigtig svært. Min krop er jo blevet udviklet, så jeg
9:05
følte mig slet ikke tilpas der. Jeg var ikke tilpas
9:08
i omklædningsrummet. Det var mega overvældende at være til idræt generelt,
9:12
fordi der er mange mennesker og alt muligt. Så jeg
9:15
har fået et angstanfald og sidder på en bænk, og
9:18
jeg har et eller andet skarpt i hånden. Jeg kan
9:20
ikke engang rigtig huske, hvad det er længere. og sidder
9:24
meget ubevidst og kører det hen over min arm, indtil
9:27
jeg lige pludselig får hul
9:28
Speaker 4: på
9:30
Speaker 3: huden. Og det var som om i det øjeblik, var
9:33
der noget i mig, som sagde, nu var der kun det,
9:36
der kunne være fokus på. Du kunne fjerne fokus fra
9:38
alt andet i det øjeblik. Og det kan godt være,
9:41
at det var kortvarigt. Men når man ikke har en
9:44
kilde til det nogen andre steder i sit liv, og
9:47
jeg ikke havde en kilde til at kunne finde den
9:50
ro på nogen måde, så blev den hurtigt rigtig attraktiv
9:54
og blev rigtig hurtigt noget, der kunne feste sig i
9:56
mit hoved som en måde at kunne håndtere. de her følelser,
10:00
jeg nu gik med og ikke kunne sætte ord
10:02
Speaker 6: på.
10:04
Speaker 2: Og gav det mening for dig, at det ligesom afhjalp
10:07
og gav dig noget ro på det her tidspunkt? Eller
10:09
havde du tanker omkring, hvad selvskaden gav dig? Eller er
10:14
det en bevidsthed, du har fået efterfølgende
10:16
Speaker 3: Jeg tror, det har været lidt en blanding. Jeg var
10:19
på ingen måde Fuldt bevidst om alt det, der lå
10:21
bag det, da jeg gjorde det. Jeg var på en
10:24
måde fuldt bevidst om, hvor afhængighedstandende det er, og hvor
10:27
afhængig jeg i virkeligheden var af det, for jeg så
10:29
det som noget, jeg kontrollerede. Men jeg var meget bevidst om,
10:34
at det var et redskab, jeg brugte. Det kunne godt
10:39
ændre form til tider, i forhold til årsagen til det.
10:42
Jeg ændrede begrundelser hele tiden, hvilket også er afhængigheden, der taler.
10:46
Det ville gå fra at være... at stræffe min krop
10:49
for ikke at være min egen, til at kunne få
10:52
ro i hovedet, når alting larmede lidt for meget, til
10:55
at kunne stoppe et angstanfald. Altså det tog alle de
10:58
her forskellige årsager, men som bundede ud i, at jeg
11:02
var mega afhængig af det, hvilket jeg ikke var fuldt
11:05
bevidst om. Der var perioder i sig i starten, hvor
11:10
det var næsten daglige ting for mig at
11:12
Speaker 4: gøre,
11:13
Speaker 3: og det tog ligesom af i løbet af årene, men
11:17
Det har
11:18
Speaker 2: været meget hæftig. Nej, og der er jo heller ikke nogen,
11:20
som skader sig selv, uden at der ligger noget bag det.
11:26
Og selskaden dækker altid et vigtigt behov for den, der
11:30
gør det. Det er jo ikke noget, man initierer for sjovt,
11:34
eller for opmærksomhedens skyld, som det også har for vane
11:38
for at blive beskyldt for. Man taler også om, at
11:41
selskaden kan have en eller flere funktioner, som du jo
11:44
også så fint beskriver. Og du har jo egentlig også fortalt,
11:48
hvad selskaden hjalp dig med, så det gav dig den
11:50
her ro, men det var også til tider et element
11:53
af noget selvstraf, for eksempel. Og vi ved jo, at
11:57
selskabet desværre er meget udbredt blandt LGBT plus unge, hvor
12:01
mere end halvdelen har erfaring med selskabet. Har du nogle
12:05
overordnede tanker om, hvad forklaringen på det kan være?
12:09
Speaker 3: Ja
12:10
fordi det er jo desværre noget, vi ser et rigtig
12:13
stort antal. Der kan være mange forklaringer på det. En
12:20
af dem kan bl.a. være, at det kan være langt
12:22
sværere at åbne op om alle de årsager til den smerte,
12:26
man går rundt med. Som hvis man er alene med
12:29
årsagen til sin smerte, er man også alene i at
12:31
prøve at finde en vej ud af den, eller en
12:33
vej til at håndtere den. Og når man er et
12:37
ungt menneske og ikke har alle de redskaber, ikke har
12:39
alle de perspektiver, som man får med alderen, så tyrer
12:44
man til det, der virker, selv hvis det er skadeligt.
12:47
der kan opstå et rigtig stort selvhed med de her
12:52
blå mærker, fordi man som sagt bliver ved med at
12:55
støde ind i ubehagelige situationer, der bare bygger sig op.
13:00
Så man går rundt med al den her smerte af
13:02
alle de her situationer, som man ikke kan stoppe, eller
13:04
i hvert fald ikke tror, man kan stoppe, med ingen
13:07
at kunne tale med det om, fordi man er bange igen.
13:09
Og så står man bare rigtig meget alene, med rigtig
13:12
meget ensomhed, rigtig meget smerte, og det øger bare risikoen
13:18
Ret meget
13:20
Speaker 2: Ja, og man taler også tit om et tovejstabo, selv
13:22
i terapirum, hvor det både kan være svært for LGBT
13:28
plus-personen at sætte ord på, hvordan man har det, fordi
13:32
man er vant til at blive mødt med en måde,
13:34
hvor man ikke bliver forstået eller føler sig forstået på.
13:37
Og omvendt, så kan der sidde en terapeut eller behandler
13:39
og blive bange for at sige noget forkert og derfor
13:42
ikke få stillet de spørgsmål, som egentlig kan hjælpe med
13:45
at finde ind til, hvad det er, der er svært
13:49
at gøre, at man er sårbar. Det er jo et
13:52
enormt udsat
13:54
Speaker 3: sted at stå. Ja, det er et meget udsat sted
13:57
at stå. Meget sårbart
13:59
Speaker 2: Du sagde lidt før, at du ikke troede, du havde
14:02
nogen at snakke med. Og det får mig lidt til
14:05
at tænke, at Du så på et tidspunkt finder ud af,
14:07
at der var nogen at snakke med. Kan du sætte
14:10
lidt ord på, hvad der skete, da det var noget,
14:12
du begyndte at få noget hjælp til?
14:15
Speaker 3: Ja. Det var en lidt kringlet vej til det hele,
14:19
som var meget i, at jeg begyndte først at få
14:22
behandling for mine problemer, da jeg var 15 år gammel.
14:28
På det her tidspunkt var jeg stadig ikke sprunget ud
14:30
til nogen om noget, men allerede der, så er der
14:32
en behandler, der Jeg var ikke et sted til at
14:35
modtage behandling, nok så konstruktivt som jeg kunne have, fordi
14:39
jeg troede ikke, at jeg fortjente hjælpen. Men jo længere
14:42
hen man kommer i den proces, og jo længere hen
14:44
jeg kom i den, kunne jeg åbne mig mere og
14:48
mere op for det. Jeg kunne også åbne mig mere
14:51
og mere op over for min familie, og opdage, at
14:54
det ikke var så skræmmende, som jeg troede, det ville være.
14:57
Jeg begyndte at finde venner, som jeg kunne være åben
14:59
over for, som også gjorde det meget nemmere. fordi de
15:03
også tog det meget pænt af alt sammen, og faktisk
15:06
var helt okay med det. Så nogle af alle de
15:09
her meget store frygter blev ligesom langsomt modbevist, fordi jeg
15:17
tog at være åben
15:19
Jeg var så heldig, at de tog godt imod det,
15:21
de her mennesker. Det er ikke for at sige, at
15:25
der ikke også har været situationer, hvor det kan have
15:28
gået den anden vej, men jeg er så heldig, at
15:30
de tætteste i mit liv Heldigvis ikke bare
15:33
Speaker 2: en del af
15:33
Speaker 3: den gruppering
15:35
Speaker 2: Og hvad blev vendepunktet her? Altså, hvad var det, der gjorde,
15:37
at du fik, altså i mange bedre ord, men ligesom
15:40
fik samlet mod til at tale med din familie og
15:44
nære venner om det? Med
15:46
Speaker 3: selskaden i sig selv, det fik mine forældre at vide,
15:49
da jeg var 15. Fordi jeg var til en psykolog,
15:53
hvor jeg fik sagt det til hende. Og så skal
15:55
hun sige det til forældrene. Hun må ikke ikke sige det. Øhm...
16:01
Og det var rigtig svært. Det var svært for mig,
16:05
at de skulle høre det. Det var svært for mig,
16:08
at de skulle vide, at jeg havde gjort skade på
16:10
deres barn, selvom barnet jo var mig. Og det var
16:16
sikkert også utrolig svært for dem og jeg. Det er
16:19
jeg satte ikke i tvivl om. Det er at få
16:21
bekræftet nogle af ens værste frygter, man kan have. Og langsomt,
16:28
Og ved teenageårene, da jeg var 16, 17 og 18,
16:31
begyndte jeg at springe mere og mere ud med min identitet.
16:34
Og det blev også modtaget okay, heldigvis. Og det var
16:38
jeg meget tilnemmelig for. Men det tog mig ret lang tid.
16:43
Selv at skulle indrømme, hvor meget min identitet egentlig havde
16:49
en rolle i forhold
16:50
Speaker 2: til min
16:50
Speaker 3: selskab
16:51
Speaker 2: Så det lyder til, at du egentlig har søgt... noget
16:56
hjælp først og fremmest, fordi du havde det rigtig, rigtig dårligt.
17:00
Så det er ligesom det, der har været indgangsvinkel, og
17:03
den her selskabeproblematik er fyldt mere og mere. Og så
17:05
er det forstået rigtigt, hvis det er igennem den proces,
17:07
I får identificeret, at det er et kønsidentitetsspørgsmål?
17:14
Speaker 3: Ja og nej. Jeg var ikke åben at behandle min identitet,
17:19
før jeg var knap 18
17:22
Det var derudover også første gang, jeg selv aktivt havde
17:24
søgt hjælp om specifikt at få hjælp til mit selvskadeproblem.
17:31
Og det var først, da jeg snakkede med hende og
17:33
den her behandler, og ligesom fik talt om min identitet,
17:38
og hvor svært det kunne have været til tider. Og
17:41
derudover faktisk også fik forklaret, at det er en afhængighed
17:45
at kunne have den vinkel med ind i det, at
17:48
ting for alvor begyndte at kunne ændre på sig.
17:52
Speaker 2: Så der har været noget helt afgørende i at lære
17:56
at være åben omkring det, fordi du så også er
17:59
blevet rummet og forstået, eller i hvert fald forsøgt forstået
18:02
af dine omgivelser
18:04
Speaker 3: Ja, præcis. Og jeg tror, det der var vigtigt for
18:07
mig også at lære, det var ikke min identitet, der
18:11
var noget galt med, og det var egentlig heller ikke mig.
18:16
Jeg var bare i nogle situationer, hvor det var sådan,
18:20
det føltes. fordi vi desværre stadig lever derudover i en verden,
18:25
hvor der er rigtig mange steder, hvor det ikke er
18:28
Speaker 5: okay
18:32
Speaker 3: Så det der med at kunne indse, at det var
18:35
en masse problemer, der kom udefra. Det var ikke mig selv.
18:39
Det var ikke min identitet. Det var ikke en blå
18:43
mærke udefra, som jeg bare pegede indadvendigt.
18:47
Speaker 2: Altså egentlig andre, mennesker og samfundets manglende forståelse kommer til
18:51
at have nogle konsekvenser, som man kommer til at vende indad, egentlig. Ja.
18:56
Og ligesom sige, okay, så er det mig, som du
18:59
selv forklarede. Der var jo kun én ting, der ligesom
19:01
er gået på tværs af alle de her situationer, som
19:03
har gjort ondt
19:04
Speaker 3: Ja, præcis. Så den var ret god for mig at lære,
19:10
at det ikke var mig,
19:11
Speaker 2: problemet.
19:12
Speaker 5: Ja. Og
19:14
Speaker 2: jeg bliver nysgerrig på, Chris, om... Hvad vil du anbefale
19:19
lærer og andre pårørende eller professionelle om at være særlig
19:24
opmærksomme på i mødet? Nu lyder det til, at du
19:27
fik nogle ret gode erfaringer med
19:28
Speaker 5: det
19:31
Speaker 3: Der er jo lidt forskellige versioner, og det er jo
19:33
hængende af, hvem man taler
19:34
Speaker 4: til.
19:35
Speaker 3: Hvis man taler om behandlere blandt andet, så tror jeg,
19:38
at en vigtig ting at forstå er, at man ikke
19:41
skal behandle identiteten. Det er ikke identiteten, der er problemet. Derudover,
19:46
når en klient eller patient springer ud til behandleren. det
19:50
er sjældent der processen starter den person de sidder overfor
19:54
har højst sandsynligt vidst det her rigtig længe og har
19:57
tænkt over det her rigtig længe og har rigtig mange
19:59
tanker og følelser de allerede har gjort sig om det
20:03
så det er ikke der processen starter det er ikke
20:06
der hvor det er noget helt nyt øhm Så at
20:10
bruge for lang tid på at prøve at validere, hvorvidt
20:13
er det egentlig, om du egentlig har den her identitet,
20:16
som kan føles rigtigt. For det første er det invaliderende,
20:18
og det er jo også lidt nedladende, i at skulle
20:21
sidde og prøve at bevise, hvem man er. Men de
20:26
fleste ved godt, hvem de selv er. Det rådgår egentlig
20:29
lidt på tværs, kan man sige det der med. Det
20:32
er ikke for at bevise, hvem man er. Man må
20:34
sagtens stille spørgsmål, stille tusind spørgsmål. Altså, man må gerne
20:38
være nysgerrig, Hvis man har nogle spørgsmål, stil dem. Den
20:43
her tanke, som rigtig mange kan gå med, fordi igen,
20:46
som du har nævnt tidligere i forhold til det her
20:47
tabu med, jeg vil bare ikke sige det forkerte, så
20:50
derfor siger jeg ikke noget
20:52
Hvis man er bange for at sige det forkerte, så spørg,
20:54
hvad det rigtige at sige er. Hør, hvad der er
20:56
rigtigt for den person, der sidder over for dig. Se
20:59
dem som eksperten i deres egen person. Så spørg ind
21:04
til det. Og forsikre dem om, at du er der
21:07
til at lytte. Man kan sige, Det her kan måske
21:11
lyde lidt modsat. En ting, man kan være lidt forsigtig med,
21:14
er at sige, det er lige meget. Jeg er ligeglad.
21:17
Det betyder ikke noget. Det betyder ikke noget, præcis. Den
21:20
kan være lidt farlig i sig selv, fordi for det
21:22
første kan det også invalidere rigtig mange af de her situationer,
21:26
man har oplevet, fordi man er en velbevidst person. For
21:31
at sige, det er lige meget, kan man også sige, okay,
21:33
hvis det er lige meget, hvorfor har jeg så oplevet
21:35
alle de her forfærdelige ting? Hvis det er lige meget,
21:38
at De situationer er så overhovedet virkelige,
21:40
Speaker 2: og det
21:41
Speaker 3: er de. Og alle de der blå mærker har gjort
21:43
ondt alle sammen. Præcis. Hvad man kan sige i stedet
21:47
for er, jeg elsker dig, eller jeg holder meget af dig.
21:51
Jeg er helt okay med den, du er. Jeg vil
21:53
gøre alt for, at du er tryg med mig. Hvordan
21:56
har du det bedst? Hvordan vil du føle dig mest
21:59
tryg her? Det ville nok være den
22:02
Speaker 2: mere rigtige vej ind i det. Ja. Jeg synes hele
22:05
din måde at formulere det her med, at man ligesom
22:07
er eksperten på sig selv, er en ret god sætning
22:11
at tage med sig egentlig. Fordi jeg kunne forestille mig,
22:15
at man har gjort sig tanker om, hvordan man helst
22:18
vil tiltales, eller hvordan man ligesom helst vil mødes i
22:24
og af verden på. Så giv endelig plads til, at
22:28
man selv kan sætte nogle ord på det, i stedet
22:31
for ligesom at møde med, at bare så du ved det,
22:35
så er du okay. Ja, det vidste jeg godt, inden
22:38
jeg kom her. Ja,
22:39
Speaker 3: præcis. Præcis
22:43
Speaker 2: Chris, jeg får også lyst til at spørge dig her.
22:45
Hvis der nu sidder nogen og lytter med, som stadigvæk
22:48
står midt i alt det, der er svært, og man
22:53
måske også kan få lidt tundensyn på, og får svært
22:55
ved at se sig ud af, hvad vil du så
22:57
gerne sige til dem? Jeg tror, det vigtigste er at
23:01
Speaker 3: sige, det er ikke dig, der er noget galt med.
23:04
Det er ikke din identitet. Det er ikke din seksualitet.
23:08
Det er intet af det, der er noget i vejen med.
23:10
Nogle gange kan verden få en til at føle, at
23:13
det er en, der er noget galt med. Nogle gange
23:14
kan verden gøre, at man føler sig rigtig, rigtig alene.
23:17
Men det er man ikke. Det handler om at prøve
23:19
at finde nogen. Man kan være åben med hvem som helst.
23:25
Og jeg vil på intet tidspunkt sige, at de tanker,
23:27
man har, ikke er virkelige. For det er det, når
23:29
man er i det. Men jeg kan fortælle, at jo
23:33
ældre man bliver, og jo mere tid man har med det,
23:35
og jo mere åben man er med ting, og med
23:38
sig selv, jo nemmere er det at kunne modbevise nogle
23:41
af de tanker. Jo nemmere er det at kunne finde
23:45
andre redskaber, fordi det redskab, man bruger lige nu, det
23:50
er det, der er tilgængeligt. Jeg har ikke lyst til
23:53
at sige, at det er forkert. Jeg har lyst til
23:54
at sige, at det er virkelig ærgerligt, at man sidder
23:57
i det. Jeg synes, det er Jeg kender det alt
24:01
for godt, og den smert kan være helt ubegribelig. Og
24:06
at finde andre redskaber til at håndtere den, kan tage
24:09
rigtig lang tid. Og det er ikke en linje af
24:12
kamp at tage. Det er det stort set aldrig. Det
24:14
er okay, hvis der er op- og nedtur i det.
24:17
Man skal ikke give op, bare fordi man nogle gange
24:19
lige får et tilbagefald, eller hvis man lige falder tilbage
24:22
i nogle af de her gamle mønstre og tanker. For
24:25
det er en del af det at få det bedre også. Øhm...
24:30
Og bare husk, at selvom man ikke ved det, så
24:35
sidder der nogen et eller andet sted, som kender dig bedre,
24:39
end man tror, og som nok højst sandsynligt vil være
24:42
helt okay med, hvem man
24:43
Speaker 4: er
24:46
Speaker 3: Det tror jeg, det vil sige til dem, der sidder
24:48
der
24:50
Speaker 2: Så det her med at have først og fremmest en
24:53
anerkendende tilgang til sig selv, men også en anerkendende og
24:58
rummelig Tilgang over for den måde, som man håndterer det
25:02
på midt i alt det svære. Og selvom man godt
25:06
kan sidde og tænke, og slå sig selv i hovedet
25:10
og sige, nu gjorde jeg også det igen. Hvorfor kan
25:13
jeg ikke bare finde ud af at håndtere det på
25:15
andre måder? Så er der et eller andet med, at
25:18
man jo altid gør det bedste, man kan i den situation,
25:21
man står i her og nu. Og det må man
25:23
jo ikke glemme, selvom man står midt i orkanens øje
25:26
Speaker 3: Ja, præcis. Fordi det er, som du siger, det er
25:29
det bedste, man kan lige nu. Det skal man simpelthen
25:34
ikke slå sig selv oven i hovedet over, som du siger.
25:36
Det er en svær proces, men lær at tilgive sig selv.
25:39
Lær at sige, det var det eneste, jeg vidste, jeg
25:41
kunne gøre. Og husk dig selv på, men jeg kan
25:44
prøve igen i morgen. Jeg kan prøve igen om en uge.
25:49
At det ikke var ved. Selv hvis det føles sådan.
25:53
Og jeg tilgiver dig selv for de redskaber, der er tilgængelige,
25:58
når man er i en meget desperat situation.
26:00
Speaker 4: Ja.
26:01
Speaker 3: Så der er også et eller andet element
26:03
Speaker 2: med at blive ved med at bevare håbet. Håbet for,
26:07
at tingene godt kan være anderledes. Ja. Tusind tak for
26:11
at dele din historie med os, og for at have
26:15
gjort os alle sammen klogere på... selskabens særlige funktioner for
26:19
personer med minoritetsbaggrund, hvad angår køn og seksualitet. Og ikke
26:24
mindst også, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe
26:26
lige præcis de mennesker, som kan stå med nogle af
26:29
de her problematikker i deres eget liv her og nu.
26:32
Det var det så lidt. Jeg vil også gerne sige
26:35
tak til dig, som lyttede med. Det var alt, hvad
26:38
vi nåede for i dag, men det er som altid
26:40
muligt at høre endnu mere om selskabens psykologi næste måned,
26:45
hvor vi får besøg af Laura, som vil dele sin
26:49
personlige fortælling om at finde vej ud af selskaden, og
26:54
også om at bruge egne erfaringer til at hjælpe andre
26:58
i de svære situationer, de står i. På genhør. Husk,
27:12
at hvis du går med tanker om selskade eller selvmord,
27:15
så er det vigtigt, at du deler det med nogen.
27:17
Du kan f.eks. kontakte Livslinjen på 70 201 201 eller
27:22
række ud til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selskade på 70 10
27:26
18 18. Tak fordi du lyttede med.