Latest / Pædagogisk kvarter / 149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen

Transcript

149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen · Pædagogisk kvarter

• 0:01
  Speaker 2: Anja, er kroppen en del af den måde, du lærer
• 0:12
  Speaker 2: på
• 0:13
  Speaker 3: Ja, altså for mig så er kroppen en helt central
• 0:16
  Speaker 3: del af den måde, jeg lærer på. Og et virkelig
• 0:18
  Speaker 3: banalt eksempel, så kan det være sådan noget med, Jeg
• 0:21
  Speaker 3: er ikke så teknisk på en computer. Jeg har en kæreste,
• 0:23
  Speaker 3: der er meget IT-agtig. Men hvis han skal forklare mig noget,
• 0:26
  Speaker 3: jeg hører ingenting af de ord, der kommer ud af
• 0:28
  Speaker 3: hans mund. Medmindre jeg selv får lov til at sidde
• 0:31
  Speaker 3: med den mus, trykke selv, bevæge min arm derhen. Så
• 0:34
  Speaker 3: det kan ikke integreres i mig, hvis jeg ikke har
• 0:36
  Speaker 3: min krop med. Nej, du
• 0:38
  Speaker 2: skal sådan erfare det fysisk på en eller anden måde. Præcis, ja.
• 0:41
  Speaker 2: Og det er jo det, vi skal tale meget mere
• 0:43
  Speaker 2: om i ugens pædagogiske kvarter, som har titlen kroppen som
• 0:45
  Speaker 2: faglig medspiller. Velkommen til lytterne, og velkommen til dig, Anna
• 0:49
  Speaker 2: Kristine Hvideberg Olsen. Tak for det. Du er programmets faste
• 0:51
  Speaker 2: værter ekspert, du er kantpæd i pædagogisk psykologi, og så
• 0:54
  Speaker 2: er du indhæver af relationsformidlerne. Mit navn er Esfand, hvor
• 0:57
  Speaker 2: jeg er journalist og redaktør på Socialt Indik. Og velkommen tilbage,
• 1:00
  Speaker 2: Heidi Lykke Nissen. Du er med igen denne uge. Det
• 1:03
  Speaker 2: er så dejligt. Tak fordi jeg måtte komme. Og du
• 1:05
  Speaker 2: er med, fordi du var bl.a. en af deltagerne i
• 1:09
  Speaker 2: DR's Alene i Vildmarken, hvor du tilbrægte 28 dage alene
• 1:12
  Speaker 2: i landet. Det er noget af det, vi taler om
• 1:14
  Speaker 2: i de her afsnit af Pædagogisk Kvarter, og ligesom perspektiverer
• 1:17
  Speaker 2: lidt i forhold til det, og så arbejde i et dagtilbud,
• 1:20
  Speaker 2: som du bruger at lære. Fordi du er også uddannet lærer,
• 1:24
  Speaker 2: du er også kendt med, og du har arbejdet som
• 1:26
  Speaker 2: udviklingskonsulent og lektor ved Kvarns Professionshøjskole. Og så i dag
• 1:29
  Speaker 2: er du selvstændig konsulent og underviser og supervisor, og har
• 1:32
  Speaker 2: skrevet flere bøger og En er på vej, der hedder
• 1:35
  Speaker 2: på vej ud af Vildmarken, kommer her til oktober, og
• 1:38
  Speaker 2: så ved jeg faktisk også, at du er på vej
• 1:39
  Speaker 2: med en om forældres samarbejde, som kommer i september, så
• 1:42
  Speaker 2: man må sige, at du har været produktiv, siden du
• 1:44
  Speaker 2: kom hjem fra syv måneder siden fra Vildmarken. Tak. Men
• 1:48
  Speaker 2: vi skal tale om det her med kroppen og at
• 1:50
  Speaker 2: bruge kroppen, og du er jo en, der har undervist
• 1:53
  Speaker 2: i hjerne og følelser og arousal og regulering og alt muligt,
• 1:58
  Speaker 2: så du ved en masse. Om kroppen. Det gør jeg.
• 2:00
  Speaker 2: Altså i hovedet, ikke? Jo. Nu peger jeg selv på hovedet.
• 2:02
  Speaker 2: Men i vildmarken, der skete der så noget andet. Prøv
• 2:06
  Speaker 2: at fortæl, hvad skete der så om din viden om kroppen,
• 2:08
  Speaker 2: og bevidsthed om kroppen, da du var derude alene? Altså
• 2:11
  Speaker 4: det var jo helt
• 2:12
  Speaker 2: vildt
• 2:13
  Speaker 4: at jeg opdagede, at jeg netop havde vidst en masse
• 2:16
  Speaker 4: om kroppen, og jeg hele mit liv har været fysisk aktiv,
• 2:19
  Speaker 4: jeg kæmper vikingkamp, og jeg danser mig, alt muligt. Men
• 2:23
  Speaker 4: derude opdagede jeg, at jeg egentlig måske mest har brugt
• 2:27
  Speaker 4: min krop som et transportmiddel for mit hoved. I'm so
• 2:31
  Speaker 4: sorry to say. Altså, lige pludselig på grund af sult,
• 2:35
  Speaker 4: altså at jeg bliver så sulten, som jeg jo var,
• 2:39
  Speaker 4: så var jeg nødt til at sætte gøren ned. Jeg
• 2:42
  Speaker 4: har nogle gamle froskader, fordi jeg isbader meget, og de
• 2:44
  Speaker 4: gamle iskader sprang op, så jeg fik rigtig ondt i fødderne,
• 2:47
  Speaker 4: så jeg var nødt til at tage pauser. Og i
• 2:50
  Speaker 4: de pauser var jeg nødt til at trække mig ind
• 2:52
  Speaker 4: i min sovepose og sad og bevægede mig og masserede
• 2:56
  Speaker 4: min led, og det var simpelthen på talen til en
• 3:01
  Speaker 4: helt anden måde at opleve mig i livet på. Jeg
• 3:05
  Speaker 4: sidder her og måske vender lidt øjne af mig selv,
• 3:06
  Speaker 4: fordi 51 år gammel, det er første gang, jeg måske
• 3:12
  Speaker 2: virkelig har mærket mine fødder. Så du lærte noget nyt
• 3:15
  Speaker 2: om kroppen, og du vidste jo en masse om kroppen,
• 3:17
  Speaker 2: men hvad var så den... forskel på at vide noget
• 3:20
  Speaker 2: om kroppen, og så vide noget med kroppen. Ja, præcis
• 3:25
  Speaker 4: Jamen, det kobler sig jo til min målsætning med, at
• 3:28
  Speaker 4: jeg vil derud og leve, og ikke overleve. Og jeg
• 3:31
  Speaker 4: tror da, at jeg synes, at jeg har levet her
• 3:33
  Speaker 4: meget i mit liv hele tiden. Men lige pludselig det
• 3:35
  Speaker 4: der med at opdage, at jeg nok har levet det
• 3:37
  Speaker 4: fra et hovedsperspektiv, gjorde noget med, hvordan jeg i overvis
• 3:42
  Speaker 4: har overhørt min kropssignal om måske træthed, kedsomhed, over slidsomhed.
• 3:51
  Speaker 4: Og jeg kan godt forstå, at jeg har været træt.
• 3:53
  Speaker 4: Jeg har bare kørt i en eller anden sindssyg overhængningsplan,
• 3:56
  Speaker 4: og aldrig nogensinde lyttet til, måske skulle jeg gå i seng,
• 4:00
  Speaker 4: måske skulle jeg spise lidt mere, måske skulle jeg slappe af.
• 4:03
  Speaker 4: Det har bare ikke eksisteret på min nethænde. Og det
• 4:06
  Speaker 4: synes jeg desværre, altså, når jeg er i pædagogisk praksis,
• 4:12
  Speaker 4: så oplever jeg nogle vidunderlige voksne, nogle vidunderlige pædagogiske personale,
• 4:16
  Speaker 4: som som simpelthen måske er trætte, og som måske, jeg
• 4:20
  Speaker 4: drømte om, at vi var bedre til at hjælpe dem til,
• 4:24
  Speaker 4: at de faktisk kunne mærke deres krop lige nu og
• 4:27
  Speaker 4: her
• 4:28
  Speaker 3: Jeg tænkte, hvis de kunne give det videre til børnene. Præcis. Altså,
• 4:32
  Speaker 3: børn har jo bare adgang til det. De har jo
• 4:34
  Speaker 3: intuitiv adgang til
• 4:35
  Speaker 2: det. Men tænk
• 4:36
  Speaker 3: hvis de fik lov til at fastholde den adgang, de
• 4:38
  Speaker 3: havde til det hele livet igennem. Hvor ville det dog
• 4:41
  Speaker 3: være helt fantastisk, fordi det er jo vores mest intelligente redskab. Netop.
• 4:46
  Speaker 3: Vi har jo Desværre, siger jeg, er konstrueret et samfund,
• 4:49
  Speaker 3: hvor alt det kognitivt, alt det, der sker over radaren,
• 4:53
  Speaker 3: det har højest legitimitet på en eller anden måde. Det
• 4:56
  Speaker 3: er det, vi har fokus på i skolesystemet, så det
• 4:59
  Speaker 3: er
• 4:59
  Speaker 2: det,
• 4:59
  Speaker 3: vi anerkender. Og der glemmer vi jo hele det følelsesmæssige fundament.
• 5:05
  Speaker 3: Vi glemmer adgangen til alt det, der gør os til mennesker.
• 5:10
  Speaker 3: Til mennesker og
• 5:11
  Speaker 4: til glæde, liven i størrelsen. Jeg er simpelthen så enig, Anja,
• 5:15
  Speaker 4: og og jeg tror i hvert fald, at hele mit,
• 5:17
  Speaker 4: og grunden til, at jeg er på vej med en
• 5:19
  Speaker 4: bog omkring det, er, at det kobler sig for mig
• 5:20
  Speaker 4: ned i trivselskrisen, i vores, altså depressionsstatistikkerne stikker afsted, desværre
• 5:27
  Speaker 4: for pædagoger med stress, og det er slet ikke for
• 5:29
  Speaker 4: at skulle hjerne rundt i de her tal, men der
• 5:31
  Speaker 4: var et eller andet med, at vi skal turde insistere
• 5:35
  Speaker 4: på at leve, og måske har kroppen nogle nøgler, som
• 5:39
  Speaker 4: jeg jo så i en alder af 51, altså jeg
• 5:41
  Speaker 4: øver mig stadigvæk, jeg synes, jeg har vist meget om kroppen,
• 5:45
  Speaker 4: men Men det der med, at jeg bare ikke nu
• 5:47
  Speaker 4: kan lade være med at gå i seng, hvis jeg
• 5:49
  Speaker 4: er træt. Altså, det er ret vildt. Du
• 5:52
  Speaker 3: er begyndt at lytte
• 5:53
  Speaker 3: Jeg har ægte
• 5:54
  Speaker 4: lytte. Simpelthen begyndt at ægte lytte. Og det betyder jo også,
• 5:56
  Speaker 4: at jeg ved, at jeg faktisk kan sindssygt meget.
• 5:59
  Speaker 3: Altså,
• 6:00
  Speaker 4: hallo, jeg var i... Undskyld, det lød måske sådan
• 6:03
  Speaker 3: lidt... Jeg var lige som det var. Det er en
• 6:05
  Speaker 3: badass kvinde, vi har siddende her. Så det var lige sådan,
• 6:08
  Speaker 3: det skulle være.
• 6:09
  Speaker 4: Tak. Men altså, det der med netop at... at kunne
• 6:12
  Speaker 4: få det til at fungere i 28 dage, det var
• 6:14
  Speaker 4: jo ikke, fordi jeg overhørte kroppen, men fordi
• 6:17
  Speaker 2: jeg lyttede. Og det kunne godt se mig om lidt
• 6:19
  Speaker 2: at vende tilbage til det der med, hvordan du så
• 6:20
  Speaker 2: har bragt det hjem, og hvordan du stadigvæk lever det,
• 6:23
  Speaker 2: men lige til dig, Anja, fordi jeg kunne også se,
• 6:26
  Speaker 2: at du ligesom nikkede til det der med, altså den
• 6:28
  Speaker 2: der erfaring, som Heidi havde fra tidligere med, at være
• 6:31
  Speaker 2: i hovedet hele tiden, og ikke rigtig være i kroppen. Altså,
• 6:35
  Speaker 2: skal jeg forstå sådan, der har du været, men er
• 6:37
  Speaker 2: du på vej, er du egentlig blevet mere bevidst om,
• 6:40
  Speaker 2: at det har du været, og gør noget nu for
• 6:42
  Speaker 2: at komme ud af det? Altså
• 6:43
  Speaker 3: jeg øver mig, men
• 6:44
  Speaker 2: jeg er
• 6:44
  Speaker 3: på side et stadigvæk, altså det vil jeg gerne erkende,
• 6:47
  Speaker 3: jeg er også et af de mennesker, der er præget
• 6:50
  Speaker 3: af hele den måde, vi har konstrueret vores samfund på,
• 6:53
  Speaker 3: hvor det er, altså hele tiden videre, mere, og nu
• 6:57
  Speaker 3: burde jeg også, og Hvor der nærmest nogle gange for
• 7:00
  Speaker 3: mig kan være et ubehag i at mærke kroppen, fordi
• 7:04
  Speaker 3: den vil noget andet end mit hoved. Jeg skal ikke
• 7:06
  Speaker 3: sove nu. Jeg skal faktisk lave det her. Jeg skal
• 7:09
  Speaker 3: sende det her til. Jeg skal gøre det her. Så
• 7:11
  Speaker 3: den der indre konflikt, man også kan opleve. Og den
• 7:15
  Speaker 3: tænker jeg er gældende også for pædagoger, lærere og forældre,
• 7:19
  Speaker 3: der oplever det. Jamen, jeg har faktisk ikke tid til
• 7:21
  Speaker 3: at lytte på kroppen, men vi har ikke tid til
• 7:24
  Speaker 3: at lade være. For
• 7:24
  Speaker 2: hvis
• 7:24
  Speaker 3: vi ikke gør det, så falder vi ned af den
• 7:26
  Speaker 3: der pind der,
• 7:28
  Speaker 2: som
• 7:28
  Speaker 3: kanariefuglerne.
• 7:29
  Speaker 2: Så det er den der med, at det er nemmere
• 7:31
  Speaker 2: sagt end gjort. Jamen
• 7:34
  Speaker 4: det resonerer simpelthen så meget. Der var jo ikke grænser for,
• 7:39
  Speaker 4: hvad jeg kunne tænke mig at bygge i mit shelter fx,
• 7:42
  Speaker 4: eller i min lejr, eller hvad pokker det kan være.
• 7:44
  Speaker 4: Og det giver bare så god mening, det der med,
• 7:46
  Speaker 4: at vi vil. Så meget. Og det har jo kostet
• 7:49
  Speaker 4: for mig. Da jeg kommer hjem, er jeg simpelthen nødt
• 7:52
  Speaker 4: til at sætte tid af i kalenderen til at være
• 7:55
  Speaker 4: sammen med mig selv. Det lyder helt åndssvagt. Du skal
• 7:57
  Speaker 4: huske
• 7:57
  Speaker 3: den der regel, du havde med din kærlighed. Ja, den
• 7:59
  Speaker 3: har jeg lige. Tak skal du have
• 8:05
  Speaker 4: Anja. Da jeg kommer hjem, der begynder jeg simpelthen at
• 8:08
  Speaker 4: takke nej, sige fra, for at prioritere mig selv
• 8:13
  Speaker 4: Fordi der var, hvis jeg ville leve på den her måde,
• 8:17
  Speaker 4: med en særlig værn, hvor at, ja ja, der er
• 8:20
  Speaker 4: stadigvæk højt tempo, men så måtte jeg kysse noget farvel.
• 8:23
  Speaker 4: Jeg skulle og ville ikke det hele. Og det er
• 8:27
  Speaker 4: nok derfor, at når jeg arbejder med pædagogisk personale, så
• 8:29
  Speaker 4: er jeg simpelthen meget optaget af at spørge dem, jamen,
• 8:32
  Speaker 4: det her samlingen, er det en skrøne? Er det bare
• 8:36
  Speaker 4: en tradition? Eller er det en lov? Eller hvorfor gør
• 8:40
  Speaker 4: vi det? Altså, hvorfor gør vi det, vi gør det?
• 8:42
  Speaker 4: Derfor er jeg hele tiden vender tilbage til det, for
• 8:43
  Speaker 4: vi er simpelthen nødt til lidt at forholde os til
• 8:46
  Speaker 4: at det er jo urealistisk, hvis vi bliver ved med
• 8:48
  Speaker 4: at have, skal have alle de skal med, som vi har.
• 8:51
  Speaker 4: Der er den tid, der er, og så skal vi
• 8:53
  Speaker 4: måske turprioritere. Og det er der, jeg i hvert fald
• 8:56
  Speaker 4: kan få lidt angst og bøven i min krop, for
• 8:59
  Speaker 4: jeg vil gerne det hele, men det er bare ikke realistisk.
• 9:02
  Speaker 2: Ja, så det er den der med, at på en
• 9:03
  Speaker 2: eller anden måde, at kunne, Altså, fordi hvis du før
• 9:06
  Speaker 2: har kørt oven i hovedet og kørt derudad, og nogle
• 9:09
  Speaker 2: gange måske ikke kan mærke, hvornår skal jeg egentlig sige stop?
• 9:11
  Speaker 2: Hvornår skal jeg sige fra på alle de her ting? Præcis. Ja,
• 9:14
  Speaker 2: og det tror jeg, at alle kender, og nogle måske
• 9:17
  Speaker 2: mere end andre. Så hvad gør du så i dag
• 9:21
  Speaker 2: for at finde ud af, hvornår er nok nok? Kan
• 9:25
  Speaker 2: du simpelthen bare bedre mærke din krop og de signaler,
• 9:30
  Speaker 2: den har? Fordi det har været så tydeligt derude i vildmarken,
• 9:32
  Speaker 2: tænker
• 9:33
  Speaker 4: jeg. Ja, det har virkelig været tydeligt. Da jeg kommer hjem,
• 9:35
  Speaker 4: så er de første to måneder, jeg har vidunderlige børn.
• 9:37
  Speaker 4: Vi er altid en masse legekammerater. Det var meget voldsomt
• 9:40
  Speaker 4: at komme hjem og spise. Jeg svimlede i to måneder.
• 9:43
  Speaker 4: Det har jo kropsligt været voldsomt, både at være der
• 9:45
  Speaker 4: afsted vidunderligt, men også faktisk fysisk voldsomt. Så det er
• 9:50
  Speaker 4: jo noget med, at jeg bliver ved med at gå
• 9:51
  Speaker 4: ordentligt tid i seng, men at jeg også har indført
• 9:53
  Speaker 4: en langsomhed. For eksempel kan jeg ikke huske et måltid
• 9:56
  Speaker 4: i mine 17 år i min tidligere arbejdsplads, hvor jeg
• 9:59
  Speaker 4: ikke spiste frokost, foran computeren. Og der har jeg bare
• 10:02
  Speaker 4: indført nogle regler. Ligesom jeg havde leveregler ved søen i Lapland,
• 10:05
  Speaker 4: så har jeg altså taget nogle meget simple regler med
• 10:08
  Speaker 4: hjem til mig selv, som jeg ikke har formået tidligere,
• 10:10
  Speaker 4: for jeg synes egentlig, at det er meget sundt at
• 10:12
  Speaker 4: sidde og spise. Ja, men det er ikke lykkedes før,
• 10:14
  Speaker 4: men det er lykkedes nu. Jeg spiser ikke foran min computer. Altså,
• 10:17
  Speaker 4: næring er så afgørende, at det skal simpelthen have noget ro.
• 10:22
  Speaker 4: Og der skal jeg da også sige, altså jeg har
• 10:23
  Speaker 4: også været til nogle mindful-kurser på et eller andet tidspunkt,
• 10:27
  Speaker 4: hvor jeg fik, jamen så skal I bare sidde der
• 10:29
  Speaker 4: og trække vejret eller sådan noget. Jeg kunne næsten blive
• 10:31
  Speaker 4: rasende på sådan en dame, fordi der er jo også
• 10:33
  Speaker 4: bare en praksis og en virkelighed, der buller dig ud af.
• 10:37
  Speaker 4: Og det er derfor, jeg synes ikke, altså vi må
• 10:39
  Speaker 4: ikke være blåede her. Jeg synes ikke, vi fortjener, vi
• 10:42
  Speaker 4: aftaler eller bliver bedre til at sige den det kæmpe krav,
• 10:46
  Speaker 4: der kommer udefra, jamen, er det realistisk? For eksempel ny styrkeplan, læreplan,
• 10:52
  Speaker 4: står der på side 49, at man med evalueringen, med
• 10:53
  Speaker 4: den lovgivning, faktisk betragter den som det, der giver mening
• 10:57
  Speaker 4: for den lokale institution. Det er der altså mange af os,
• 11:00
  Speaker 4: der har glemt at kigge på. Altså, så det er
• 11:01
  Speaker 4: et eller andet med at få ryddet ordentligt op. Vi
• 11:03
  Speaker 4: gør nogle ting, som vi bliver ved med, fordi det
• 11:05
  Speaker 4: har vi altid gjort. Måske kunne det give lige bare
• 11:08
  Speaker 4: lidt mere space
• 11:10
  Speaker 3: Og jeg får lov til at knytte, eller får lyst
• 11:11
  Speaker 3: til at knytte en kommentar i forhold til det der med,
• 11:14
  Speaker 3: Det der tempo, der kommer ned, bare når du spiser,
• 11:17
  Speaker 3: indtager dit måltid. Jeg hører jo tit skolebørn, der fortæller,
• 11:21
  Speaker 3: at de der madkasser, jamen de når dårligt at få
• 11:24
  Speaker 3: indtaget det der mad før, og nu skal det ringes
• 11:26
  Speaker 3: ind til sin igen, eller frikvarteret
• 11:28
  Speaker 3: eller videre. Altså det der stress med bare at skulle
• 11:31
  Speaker 3: spise sin madpakke,
• 11:33
  Speaker 2: at
• 11:33
  Speaker 3: man ikke kan nå det, fordi vi har presset en
• 11:37
  Speaker 3: eller anden dagsorden ind i nogle strukturer, der ikke er
• 11:40
  Speaker 3: de menneskeskabte, men de er ikke for mennesker.
• 11:43
  Speaker 4: Præcis
• 11:44
  Speaker 3: Så det kalder virkelig på, at vi får øjnene op
• 11:46
  Speaker 3: for det der. Hvorfor skal vi alle sammen rende rundt
• 11:49
  Speaker 3: som den der stressede kanin i Alice i Eventyrland? Jeg
• 11:52
  Speaker 3: har så travlt, så travlt, og nu er jeg tækker.
• 11:55
  Speaker 3: Kunne vi stoppe op og lade være, og faktisk i
• 11:58
  Speaker 3: gåsøjne blive mere effektive på den måde, hvis vi fik
• 12:02
  Speaker 3: klart pauserne
• 12:04
  Speaker 3: Pausen
• 12:04
  Speaker 4: var helt central, og jeg har bare aldrig taget pauser.
• 12:07
  Speaker 4: Jeg kan huske det første faglige tekst, jeg skrev, den
• 12:10
  Speaker 4: blev virkelig ikke en bestseller. Fordi det var faktisk en
• 12:13
  Speaker 4: kritik af eller en invitation til, at når vi nu
• 12:16
  Speaker 4: holder pauserum ude i de forskellige pædagogiske institutioner, så prøvede
• 12:20
  Speaker 4: jeg at blande mig lidt i, hvad er en pause egentlig,
• 12:22
  Speaker 4: hvis vi skal kigge på det. Fordi jeg oplever tit pauserum,
• 12:25
  Speaker 4: som bliver konkurrencer, som bliver hektiske, som bliver alt andet
• 12:30
  Speaker 4: end måske ro for hjernen, egentlig rekreation for kroppen, fordi
• 12:34
  Speaker 4: er det bare at kollapse? Nej, kollapsede ikke særlig godt
• 12:37
  Speaker 4: for kroppen. Så den tidlige tekst, der prøvede jeg sådan,
• 12:40
  Speaker 4: kunne man gå en tur, kunne man høre noget individuelt musik,
• 12:44
  Speaker 4: så man faktisk fik den ro. Og det var sgu
• 12:48
  Speaker 4: nok en klog tekst, men som ikke lige fik så
• 12:50
  Speaker 4: meget medvind på cykelsten, det er for 20 år siden.
• 12:51
  Speaker 4: Kan være,
• 12:52
  Speaker 3: den skal udgives igen. Ja, det kunne
• 12:54
  Speaker 4: være. Pausen blev i hvert fald afgørende for mig
• 12:58
  Speaker 2: i Lapland. Og det er jo meget simpelt på sin vis,
• 13:01
  Speaker 2: kan man sige, pause, fordi på mange måder bliver det
• 13:05
  Speaker 2: her jo også meget gjort kompliceret. Altså man kan lytte
• 13:08
  Speaker 2: til mindfulness-apps, og man kan gå på kurser og silent
• 13:12
  Speaker 2: retreats og alle mulige ting. Men jeg synes jo, det
• 13:15
  Speaker 2: er interessant, det du siger, det er jo faktisk en
• 13:17
  Speaker 2: meget enkelt greb, du tager med dig hjem. Ja.
• 13:20
  Speaker 3: Ja, altså man kan sige, at det kræver måske noget
• 13:23
  Speaker 3: i talesættelse nogle gange. For
• 13:25
  Speaker 2: eksempel
• 13:25
  Speaker 3: sådan et pauserum der. Fordi det kan være grænseoverskridende for mange,
• 13:29
  Speaker 3: hvis man havde aftalt med sig selv, at nu er
• 13:31
  Speaker 3: jeg overloadet og har faktisk ikke brug for at snakke
• 13:33
  Speaker 3: lige
• 13:34
  Speaker 2: nu. Jeg har ikke
• 13:34
  Speaker 3: brug for en masse snak. Så det der med, at
• 13:36
  Speaker 3: man rent kollegialt får aftalt, at i vores pauserum, så
• 13:39
  Speaker 3: i hvert fald bare de første fem minutter. Hvis vi
• 13:41
  Speaker 3: bare kunne øve os med fem minutter, der var der
• 13:43
  Speaker 3: sådan lidt stille tid.
• 13:44
  Speaker 2: Det
• 13:44
  Speaker 3: er det. Så ville man ikke sidde og føle sig
• 13:47
  Speaker 3: vildt akavet eller straks række ud efter sin telefon, fordi
• 13:51
  Speaker 3: man troede, det var den eneste måde, man kunne lukke
• 13:53
  Speaker 3: af for sit eget
• 13:54
  Speaker 4: space. Jeg arbejder meget med, når jeg er ude i
• 13:57
  Speaker 4: forskellige huse, at jeg altid laver sådan en transitionstid. Sætter
• 14:01
  Speaker 4: jeg lige på stolene? Da jeg begynder at lære folk
• 14:04
  Speaker 4: at kende, så strækker jeg det antal minutter, jeg gør det,
• 14:06
  Speaker 4: men sætter jeg lige på stolene? Lige nu sker der det,
• 14:09
  Speaker 4: at der ikke skal ske noget. Du skal lukke øjnene,
• 14:11
  Speaker 4: hvis du har lyst. Du skal trække vejret. Ikke for dybt,
• 14:14
  Speaker 4: hvis du ikke har lyst. Men der sker ikke andet,
• 14:17
  Speaker 4: end du lige skal vise din krop, at nu er
• 14:19
  Speaker 4: du landet i det her møderum. hvis du har lyst,
• 14:22
  Speaker 4: så kan du sætte fødderne flat ned, du kan også lytte,
• 14:24
  Speaker 4: og du kan jo gøre det samme nu, lige mærke
• 14:26
  Speaker 4: dine sædeknuder. Altså det der med bare lige at sende
• 14:29
  Speaker 4: et ekolodning ind i kroppen, hvor er min krop egentlig
• 14:32
  Speaker 4: i det her rum lige nu
• 14:34
  Speaker 4: Det synes jeg er afgørende. Og så har jeg måske
• 14:36
  Speaker 4: også en pointe om, at jeg tror, jeg synes, vi
• 14:39
  Speaker 4: er meget optimeringsglade i vores samfund. Det vil sige, vi
• 14:43
  Speaker 4: ordinerer mindfulness-kurser for lige at måske kunne klare... Blive mere
• 14:47
  Speaker 3: effektiv. Ja
• 14:48
  Speaker 4: og der tror jeg nok, at... at den er meget
• 14:54
  Speaker 4: vred på. Jeg synes, vi skal holde pausen, fordi det
• 14:57
  Speaker 4: er menneskeligt værdigt at have ro og have langsomhed inden over,
• 15:02
  Speaker 4: hvis vi skal kunne håndtere de... Jo, vi to, vi
• 15:05
  Speaker 4: er i den pædagogiske praksis, hvor problemstillingen bliver mere og
• 15:08
  Speaker 4: mere komplekse. Det er altså ikke ved at være hurtig
• 15:11
  Speaker 4: og gørende, at vi løser de meget svære, f.eks. sociale problemer,
• 15:15
  Speaker 4: vi står i. Men det er måske ved at være
• 15:18
  Speaker 4: i væren på en anden måde.
• 15:20
  Speaker 2: vi skal til at runde af her. Det har været
• 15:22
  Speaker 2: superspændende at høre dig i de her tre program, og
• 15:24
  Speaker 2: fortælle om at være ved alene i Vildmarken, og perspektivere
• 15:27
  Speaker 2: det til en hverdag, som jeg tror, vi alle sammen
• 15:30
  Speaker 2: kan relateres til. Hvor i første program, der er vi
• 15:33
  Speaker 2: lige for at repetere for lytterne, hvor vi talte om
• 15:34
  Speaker 2: det her med at leve sin arbejdsdag, og i andet
• 15:37
  Speaker 2: program det her med at huske at kunne få adgang
• 15:41
  Speaker 2: til sin faglige viden gennem. Og så det her med
• 15:44
  Speaker 2: at bruge kroppen og have adgang til kroppen. Altså, Og
• 15:48
  Speaker 2: meget af det handler jo om, at du, tænker jeg
• 15:51
  Speaker 2: måske også har noget at gøre med, at du har
• 15:52
  Speaker 2: været helt væk fra den her verden, som vi andre
• 15:54
  Speaker 2: har slaver af med sociale medier og kaffe og hele
• 15:58
  Speaker 2: tiden skal noget og optimere og alt
• 16:00
  Speaker 3: muligt.
• 16:02
  Speaker 2: Ja, det er det. Kan du simpelthen mærke det der med,
• 16:04
  Speaker 2: at du har været væk fra det der, det som
• 16:08
  Speaker 2: alle er slaver af?
• 16:11
  Speaker 4: Ja, og slaver er jo nok et stærkt ord. Jeg
• 16:13
  Speaker 4: er sikker på, at vi har forskellige holdninger til, hvordan
• 16:16
  Speaker 4: vi lever de her liv, og det
• 16:17
  Speaker 2: er rigtig
• 16:18
  Speaker 4: vigtigt for mig, at jeg ikke skal blande mig i,
• 16:21
  Speaker 4: hvordan andre
• 16:22
  Speaker 2: lever deres liv. Ja, den står lidt
• 16:22
  Speaker 4: for egen regning her, kan jeg så sige, for jeg
• 16:24
  Speaker 4: synes måske
• 16:25
  Speaker 2: selv, at jeg
• 16:26
  Speaker 3: har sagt
• 16:27
  Speaker 2: det sikkert
• 16:30
  Speaker 2: Jeg skal heller ikke sige, hvad andre er slaver af.
• 16:33
  Speaker 2: Nej
• 16:33
  Speaker 4: undskyld
• 16:34
  Speaker 4: Men tak for oplægget. Jeg synes i hvert fald, at
• 16:38
  Speaker 4: hvis vi vil leve det her liv, så er der
• 16:41
  Speaker 4: noget med at insistere på, at det er et her
• 16:45
  Speaker 4: og nu. Og den eneste adgang, vi har til noget,
• 16:49
  Speaker 4: det er ved at være øjenhøjt med hinanden. Og det
• 16:52
  Speaker 4: får vi, når vi kan være øjenhøjt med os selv.
• 16:54
  Speaker 4: Og jeg synes, der ligger en masse potentiale i at
• 16:57
  Speaker 4: få en lille smule sjælefrede ind. Fordi det er i
• 17:01
  Speaker 4: hvert fald den måde, jeg har forblevet i vildmarken på.
• 17:04
  Speaker 4: Jeg skal ikke sige, at den er en til en,
• 17:06
  Speaker 4: hvordan andre skal leve. Men der er noget, som går
• 17:10
  Speaker 4: en lille smule for stærkt derude
• 17:12
  Speaker 2: Og nu ved jeg jo, at du er et menneske,
• 17:14
  Speaker 2: der er glad for natur og at være ude og
• 17:16
  Speaker 2: så videre, men skal du ligesom brugeskab, der tænker du,
• 17:21
  Speaker 2: er sådan et naturfri rum, altså er det noget, du
• 17:23
  Speaker 2: kommer til at praktisere mere af? Kæmpe tak for spørgsmålet,
• 17:27
  Speaker 4: for det var jo mega svært og mærkeligt at komme hjem,
• 17:29
  Speaker 4: jeg kunne jo ikke engang sove i en blød seng,
• 17:31
  Speaker 4: altså så lagde jeg mig ud på mit trægul, så
• 17:33
  Speaker 4: kunne jeg sove, altså det er jo mærkeligt, som vi
• 17:36
  Speaker 4: kan resette kroppen, men da jeg kommer hjem, så har
• 17:38
  Speaker 4: jeg en langsomhed i, at jeg kunne simpelthen ikke overskue
• 17:41
  Speaker 4: at booke lokaler til min ledelsesparing, og jeg synes, det
• 17:44
  Speaker 4: var mega mærkeligt, jeg kan alt muligt, så hvorfor kunne
• 17:46
  Speaker 4: jeg ikke bare booke et lokal, og lige pludselig landede den,
• 17:48
  Speaker 4: det er jo fordi, jeg ikke skal ind. Når håbet
• 17:50
  Speaker 4: er ude, så skal vi jo udenfor. Så nej, jeg bookede,
• 17:54
  Speaker 4: kan man sige, i stedet for bare min bil med
• 17:58
  Speaker 4: regntøj og nogle gode, sunde snacks. Og nu kører jeg
• 18:00
  Speaker 4: min lille bil rundt på Sjælland og møder ledere. Og
• 18:03
  Speaker 4: så er vi ude at gå ture i Danmarks vidunderlige
• 18:05
  Speaker 4: forskellige vejr. Så jeg skal meget mere ud. Jo ikke fordi,
• 18:09
  Speaker 4: jeg skal være naturvejleder, for jeg elsker pædagogikken og det
• 18:11
  Speaker 4: pædagogiske felt. Men vi skal have noget med naturen, fordi
• 18:15
  Speaker 4: det rum og den... Det højt til luftet, der er der,
• 18:18
  Speaker 4: det har vi alle sammen utrolig
• 18:20
  Speaker 2: godt af. Ja, så tænk også din opfordring, giv videre til,
• 18:22
  Speaker 2: at det kan andre også gøre. Ja, lige præcis. Hej,
• 18:25
  Speaker 2: det er lykke næsten. Du skal have tusind tak for
• 18:27
  Speaker 2: at være med, og det kan jo være, at du
• 18:29
  Speaker 2: er med en anden gang her igen i en anden forbindelse.
• 18:32
  Speaker 2: Tak endnu for at fortælle her. Tusind tak. Det har
• 18:34
  Speaker 2: været en kæmpe fornøjelse. Og også tak til dig, Anna-Kristine
• 18:37
  Speaker 2: Hvedbær Olsen, og tak til jer lyttere for at lytte med.
• 18:40
  Speaker 2: Der er en ny Pædagogisk Kvarter om en uge.