Latest / Nøglen til din hjerne / #409 Fobiernes sande hensigt

Transcript

#409 Fobiernes sande hensigt · Nøglen til din hjerne

0:00
Speaker 2: Du lytter til en PowerMind podcast. Programmer, der øger din
0:04
Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar. I studiet i dag
0:10
Speaker 2: er jeg mentaltræner Jørgen Svendstrup med Nøglen til din hjerne
0:14
Speaker 3: Velkommen tilbage til Nøglen til din hjerne. Jeg hedder Jørgen Svendstrup.
0:19
Speaker 3: Og hvis du skal være 28, så er det hjernen,
0:22
Speaker 3: vi har gang i. Udforskning af hjernen. Og jeg har
0:28
Speaker 3: valgt en e-mail til i dag, som, jamen det er
0:34
Speaker 3: jo noget, jeg har været omkring selvfølgelig. Der er jo
0:37
Speaker 3: efterhånden ikke så vanvittigt mange hjørner tilbage, der er helt
0:41
Speaker 3: mørke og ukendte. Men alligevel, så er det en fascinerende e-mail.
0:46
Speaker 3: Og jeg er med på, at det ikke nødvendigvis er
0:48
Speaker 3: fascinerende for mig, der har skrevet den. Der er det
0:52
Speaker 3: snarere frustrerende eller ubehageligt. Men prøv lige at høre her.
0:59
Speaker 3: Kære Jørgen, først vil jeg bare sige mange tak for
1:02
Speaker 3: alle 242 timer og 30 minutter med viden om vores hjerner.
1:07
Speaker 3: Du må være ret stolt af, hvor mange podcast du
1:09
Speaker 3: har lavet, og det synes jeg faktisk også er ret imponerende.
1:11
Speaker 3: Tak skal du have, Maja. 242 timer, det er alligevel
1:14
Speaker 3: en del. Mit spørgsmål er, hvordan bryder man med noget
1:19
Speaker 3: så banalt og alligevel så begrænsende som frygten for at
1:22
Speaker 3: køre bil? Jeg har kørekort, og jeg har kørt før,
1:25
Speaker 3: men pludselig stoppede jeg uden grund. Siden da har jeg
1:28
Speaker 3: ikke turd at sætte mig bag rettet igen, selvom jeg
1:30
Speaker 3: virkelig ønsker det. Jeg har aldrig været ud for en
1:32
Speaker 3: ulykke eller udsat andre for fare, så rationelt giver frygten
1:36
Speaker 3: ikke rigtig mening for mig. Jeg har prøvet at gå
1:39
Speaker 3: til psykolog i flere år for at arbejde med det,
1:41
Speaker 3: men det har desværre ikke hjulpet nok til, at jeg
1:43
Speaker 3: er kommet tilbage bag rettet. Hvordan lærer man at ignorere
1:46
Speaker 3: den frygt, når kroppen føles stærkere end logikken? Og hvordan
1:51
Speaker 3: bryder man fri af noget, man godt ved er irrationelt?
1:55
Speaker 3: Måske har du lidt hjernemagi, du kan dele med os,
1:57
Speaker 3: der er begrænset af den skøre frygt. Og altså, hånd
2:06
Speaker 3: på hjertet, så synes jeg virkelig, at det er en
2:10
Speaker 3: fascinerende mail. Og jeg beklager mig, at jeg er helt
2:14
Speaker 3: med på, hvor frustrerende og ærgerligt det må være for dig.
2:20
Speaker 3: Men det ændrer ikke ved, at vi har fat i
2:23
Speaker 3: en af de virkelig store kræfter i hjernen. Og her
2:29
Speaker 3: har vi jo et klasse eksempel på, hvor meningsløst det
2:35
Speaker 3: kan opleves at være udsat for en irrationel frygt Når
2:40
Speaker 3: der oven i købet, som Maja beskriver, ikke engang er
2:42
Speaker 3: der nogen rationelle grunde til, at den skal være der.
2:49
Speaker 3: Og det er jo, kan man sige, kategorien fobier, vi
2:53
Speaker 3: har gang i her. Og det har jeg talt om
2:58
Speaker 3: i tid og utid, og alligevel så tænker jeg det
3:01
Speaker 3: på tide, vi skal tage det op igen, fordi det
3:03
Speaker 3: er nok noget af det vildeste. Altså det der med,
3:08
Speaker 3: at vi som mennesker, kan være bange for noget. Altså,
3:13
Speaker 3: måske endda virkelig være bange for noget. Og der er
3:20
Speaker 3: jo en god grund til at være bange for noget.
3:24
Speaker 3: Der er jo ting, der virkelig er farlige, hvor det
3:25
Speaker 3: er med fordel. Hvor vi med fordel kan være bange
3:28
Speaker 3: for de her ting, for ikke at det skal gå
3:30
Speaker 3: galt for os, eller vi i yderste konsekvens skal miste livet.
3:33
Speaker 3: Men det vildeste, det er jo, at vi som mennesker
3:36
Speaker 3: kan blive så utroligt bange for noget, uden nogen reel grund.
3:43
Speaker 3: Og nu kan man sige, at en bil er jo
3:46
Speaker 3: potentielt farlig. Og nu er det lige biler, Maja skriver om.
3:54
Speaker 3: Men vi taler jo også om fobier for alle mulige ting,
3:58
Speaker 3: som på ingen måde er farlige. Altså for eksempel angst
4:05
Speaker 3: for fugle, eller for eller hvad det nu måtte være.
4:13
Speaker 3: Og så kan det jo virke endnu mere besynnerligt. Så
4:16
Speaker 3: vi bliver nødt til at kigge nærmere på de der
4:19
Speaker 3: fobier igen. Og derfor naturligvis også på Majas frygt for
4:25
Speaker 3: at sætte sig ud i bilen og køre en gang til.
4:29
Speaker 3: Og lad os se, om ikke der i løbet af
4:32
Speaker 3: det næste halve time kommer nogle nye perspektiver på banen,
4:35
Speaker 3: fordi Der er alligevel mange ting i hjernen, der bliver aktiveret,
4:46
Speaker 3: når vi begynder at tale om fobier. Og hvis vi
4:51
Speaker 3: sådan traditionelt set skal se på, hvordan fobier bliver håndteret
4:57
Speaker 3: i psykologi. Nu nævner Maja, at hun har været psykolog
5:00
Speaker 3: flere gange, eller i flere år faktisk. Og det er
5:03
Speaker 3: jo i hvert fald eksempel på, at det ikke har virket.
5:05
Speaker 3: hvis det havde været nødvendigt at gå til det i
5:07
Speaker 3: flere år. Men en meget traditionel ting i psykologien, når
5:13
Speaker 3: man traditionelt skal arbejde med fobier, så er det det,
5:18
Speaker 3: der kaldes for eksponeringsterapi. Altså det, at man gradvist eksponeres
5:25
Speaker 3: for det, man er bange for. Og i teorien så
5:29
Speaker 3: er det faktisk også ret velfungerende. Det er bare ikke sikkert,
5:31
Speaker 3: det er det i praksis, men det skal jeg nok
5:33
Speaker 3: vende tilbage til. Men Lige det her med, at vi
5:38
Speaker 3: kan være meget bange for noget, hvor vi overreagerer fuldstændig uindtægtsmæssigt,
5:43
Speaker 3: og at samtidig traditionelt set, så har håndteringen af det
5:47
Speaker 3: været eksponering for det, vi er bange for. Det minder
5:50
Speaker 3: jo om noget helt, helt andet, og det er det,
5:53
Speaker 3: jeg ofte godt kan lide at sammenligne fobier med, og
5:56
Speaker 3: det er allergi. Allergi er jo i langt de fleste
6:03
Speaker 3: tilfælde allergi for noget, som overhovedet ikke er farligt. Altså
6:08
Speaker 3: et æble, eller en gullerud, eller lidt støv. Det kan
6:12
Speaker 3: jo godt være allergi for noget, der reelt er farligt.
6:16
Speaker 3: Altså noget gift for eksempel, hvor kroppen med stor fordel
6:20
Speaker 3: kan lave en allergisk reaktion for at fortælle omgivelserne. og den,
6:28
Speaker 3: der har indtaget det, at nu er der noget meget
6:31
Speaker 3: alvorligt og livsfarligt på spil. Men oftest er allergi jo noget,
6:36
Speaker 3: der er fuldstændig, altså pollen. Hvor farligt er pollen lige?
6:41
Speaker 3: Og interessant nok, så er standard måden at håndtere allergi på,
6:48
Speaker 3: det er jo vaccination. Vaccination mod pollen eller hestehår, eller
6:54
Speaker 3: hvad det nu måtte være. Og vaccination er i virkeligheden eksponering.
6:59
Speaker 3: Ligesom man bliver vaccineret for cholera ved at få injekteret
7:06
Speaker 3: en lille smule cholera, så er vaccination mod allergi jo,
7:13
Speaker 3: at man injekterer en lille smule af det, man er
7:17
Speaker 3: allergisk overfor. Og på den måde opbygger en tolerance, altså
7:20
Speaker 3: det vil sige, at man lærer kroppen gradvist, at det
7:23
Speaker 3: ikke er farligt. Og det er det samme, der har
7:26
Speaker 3: gjort sig gældende inden for fobier. Det er, at kuren
7:29
Speaker 3: traditionelt set har været, vi eksponerer en lille, lille, lille
7:33
Speaker 3: bitte smule, og ganske, ganske gradvist, så begynder der at
7:37
Speaker 3: komme nogle nye erfaringer, sådan så kroppen og frem for
7:41
Speaker 3: alt hjernen og hele følelsesapparatet lærer, at det er altså
7:46
Speaker 3: ikke farligt. Det vil sige, det er nye erfaringer, der
7:51
Speaker 3: traditionelt har skudt til at Som jeg sagde før, i
7:54
Speaker 3: princippet virker det, det gør det bare ikke altid af
7:57
Speaker 3: forskellige grunde, vi skal kigge lidt nærmere på. Men nøglen
8:01
Speaker 3: er erfaringer. Og se, der taler vi jo ind i
8:05
Speaker 3: et andet område, som jeg har talt om rigtig, rigtig
8:08
Speaker 3: mange gange i nøglen til din hjerne. Og det er
8:12
Speaker 3: det her med, at vi kan have en erfaring, og
8:17
Speaker 3: på baggrund af den erfaring kan vi bevidst eller ubevidst
8:20
Speaker 3: træffe en beslutning, Og når vi har gjort det, har
8:23
Speaker 3: vi fået det, vi kalder en overbevisning. Og når vi
8:26
Speaker 3: har den overbevisning, så er det sandsynligt, at den overbevisning
8:29
Speaker 3: bliver ved med at være der. Og at vi begynder
8:32
Speaker 3: at automat reagere, som om den overbevisning er sand. Indtil
8:36
Speaker 3: vi måske på et tidspunkt ændrer overbevisningen til en anden,
8:40
Speaker 3: hvorefter der pludselig er noget andet, der er sandt. Og det,
8:43
Speaker 3: der skal til i det tilfælde, hvor vi ændrer en
8:46
Speaker 3: overbevisning fra en overbevisning til en anden, det er typisk overbevisning. Altså,
8:54
Speaker 3: det vil sige, at fobier er overbevisninger. Intet andet. Men
9:01
Speaker 3: det ændrer jo ikke ved, at fobier er et eksempel
9:04
Speaker 3: på overbevisninger, som er så sande for os, at kroppen
9:09
Speaker 3: automatisk reagerer følelsesmæssigt ekstremt voldsomt i visse tilfælde. Så det
9:16
Speaker 3: er jo i virkeligheden også bare et bevis på, hvor
9:20
Speaker 3: ufattelig effektive opvisninger de er. Så altså, fobier er grundlæggende opvisninger,
9:30
Speaker 3: som vi tror er sande, og derfor reagerer hjernen som
9:32
Speaker 3: om vi er sande. Måden de er kommet på er
9:35
Speaker 3: typisk igennem erfaringer, og måden de kan ændres på er
9:38
Speaker 3: igennem nye erfaringer. Så er den givet lidt som barberet,
9:42
Speaker 3: men det ændrer ikke ved, at det, som Maja beskriver,
9:47
Speaker 3: I kan være ufattelig udfordrende at slippe af med sådan
9:52
Speaker 3: en af de her fobier. Så lad os se lidt
9:55
Speaker 3: på fobiens sådan genom, altså hvad er det egentlig, hvad
10:00
Speaker 3: er kendetegnet for sådan nogle fobier? Altså, det er jo
10:05
Speaker 3: et eksempel på, at viden og følelsesmæssig læring er to
10:11
Speaker 3: vidt forskellige systemer. Altså, vi ved noget. Jeg ved, flyet
10:15
Speaker 3: ikke falder ned. Jeg ved, at jeg kan køre bil, øh,
10:20
Speaker 3: Men kroppen den skriger, at vi skal dø. Og det
10:25
Speaker 3: vil sige, at vi skal ikke nødvendigvis overbevise hjernen om,
10:29
Speaker 3: at frygten er forkert. Men vi skal i stedet få
10:32
Speaker 3: givet den nogle nye erfaringer, som gradvist ændrer denne her
10:36
Speaker 3: følelsesmæssige forudsigelse. Men det ændrer ikke ved, at viden og
10:42
Speaker 3: følelsesmæssig læring er to helt, helt adskilte ting. Hvor det
10:47
Speaker 3: ene godt kan påvirke det andet, men det er ikke
10:50
Speaker 3: umiddelbart bare sådan, at vi rationelt kan sige til os selv,
10:53
Speaker 3: at det passer jo ikke, og så passer det ikke.
10:58
Speaker 3: Et andet ting, der gælder fobier, det er, at målet
11:05
Speaker 3: er ikke nødvendigvis at slippe af med frygten. Altså, hvis
11:09
Speaker 3: nu målet er, at jeg vil ikke være bange for
11:13
Speaker 3: at køre bil, så sker der flere ting i hjernen.
11:17
Speaker 3: For det første, så kan vi nemt komme til sådan
11:21
Speaker 3: at overvåge os selv. Er jeg bange nu? Hvor bange
11:25
Speaker 3: er jeg? Er det væk? Og det, der faktisk sker der,
11:28
Speaker 3: det er, at jeg holder fokus på truslen. Altså, jeg
11:31
Speaker 3: holder fokus på det, jeg gerne vil af med. Og
11:33
Speaker 3: det taler i coachingen ind i et af de allermest
11:36
Speaker 3: grundlæggende principper, som handler om, at vi skal have fokus
11:41
Speaker 3: på det, vi gerne vil opnå, og ikke fokus på det,
11:45
Speaker 3: vi gerne vil af med. det gælder også fobier. Så
11:50
Speaker 3: frem for at bevare det her fokus, og det er
11:53
Speaker 3: jo påtrængende, det er jeg fuldstændig med på, frem for
11:57
Speaker 3: at have fokus på, at jeg er bange for at
11:58
Speaker 3: køre bil, så er et meget centralt, lille og ikke
12:04
Speaker 3: umuligt skridt at begynde at holde fokus på, at jeg
12:08
Speaker 3: vil gerne være fri til at køre bil, for eksempel.
12:13
Speaker 3: Og i det øjeblik, at det lille, og det er
12:16
Speaker 3: jo det rationelle fokusgift, det er jo ikke noget, det
12:20
Speaker 3: er følelserne, der holder fast i det gamle fokus, altså
12:25
Speaker 3: frygten og det, jeg gerne vil have med. Men rationalet
12:28
Speaker 3: er jo fuldt ud i stand til at træffe en
12:31
Speaker 3: beslutning om at ændre et fokus fra det, jeg gerne
12:33
Speaker 3: vil have med, til det, jeg gerne vil hen imod.
12:36
Speaker 3: Så her er noget, som mig og alle andre med
12:39
Speaker 3: fobier kan begynde at gøre fra i morgen, og det
12:41
Speaker 3: kræver selvfølgelig lidt træning, men det er på ingen måde
12:44
Speaker 3: umuligt fordi det ikke er styret af følelser, modsat fobin,
12:48
Speaker 3: det er styret af rationalet. Så et centralt skridt her,
12:52
Speaker 3: det er altså at begynde at ændre fokus til, hvordan
12:55
Speaker 3: du gerne vil have det med at køre bil, hvordan
12:57
Speaker 3: du gerne vil have det med at koppe, hvordan du
12:59
Speaker 3: gerne vil have det med åbne pladser og lukket rum
13:01
Speaker 3: og alt muligt andet. Frem for at have fokus på, uh,
13:06
Speaker 3: jeg er så bange for det, og jeg vil bare,
13:09
Speaker 3: jeg kunne godt tænke mig, at det ikke var sådan.
13:11
Speaker 3: Det er altså en negativ måde at formulerer sit mål på,
13:16
Speaker 3: og det tiltrækker i virkeligheden mere fobi. Så det vil sige,
13:20
Speaker 3: at det har den modsatte effekt af hensigten. En anden ting,
13:28
Speaker 3: jeg synes er utrolig fascinerende ved fobier, det er, at
13:33
Speaker 3: fobier viser os, altså hvis nogen af os skulle være
13:38
Speaker 3: i tvivl, så viser fobier faktisk, hvor helt utrolig dygtig
13:44
Speaker 3: hjernen er til at lære. Altså, en voldsom oplevelse af
13:52
Speaker 3: at blive bidt af en hund, for eksempel, som barn,
13:55
Speaker 3: et bid, det kan være, at det ikke engang er alvorligt,
13:57
Speaker 3: det kan være, at det bare er et lille nap,
14:01
Speaker 3: kan være nok til, at hjernen træffer en beslutning. Hunde
14:06
Speaker 3: er farlige. Det hjernen ikke har lært, eller ikke nødvendigvis
14:12
Speaker 3: har lært, det er, at den ene hund er farlig.
14:18
Speaker 3: Den har sandsynligvis lært, at hunde er farlige. Specielt hvis
14:22
Speaker 3: det er unge hjerner. Så har hjernen det med at overgeneralisere.
14:29
Speaker 3: Og det vil sige, at et lille, lille bitte eksempel,
14:35
Speaker 3: faktisk kan etablere en fuldstændig overgeneral fobi. Og det er
14:40
Speaker 3: jo ikke særlig hensigtsmæssigt, men hensigten er stadigvæk god nok.
14:45
Speaker 3: Det er jo, at hjernen gerne vil beskytte dig mod hunde.
14:51
Speaker 3: Og nu nævner Maja jo, at hun faktisk ikke har haft,
14:56
Speaker 3: så vidt hun ved, eller husker i hvert fald, det
14:58
Speaker 3: fremgår af mailen, at hun ikke har haft, negative oplevelser
15:01
Speaker 3: i bilen, eller har haft ulykker i bilen. For det
15:03
Speaker 3: er jo noget, der for eksempel godt kunne starte en fobi.
15:07
Speaker 3: Det er jo en erfaring med et uheld, og så
15:10
Speaker 3: træffer hjernen en beslutning om, ups, biler er farlige, fremfor
15:17
Speaker 3: at en anden konklusion kunne også være, når jeg kører bil,
15:20
Speaker 3: skal jeg huske at kigge mig for, eller hvad det
15:23
Speaker 3: nu kunne handle om. Så overgeneraliseringen er tilstrækkelig til at
15:27
Speaker 3: etablere en fobi for nogle, Og derfor kan sin fobi
15:32
Speaker 3: forblive dig livet igennem, fordi det er en overgeneralisering. Men
15:38
Speaker 3: i Majas tilfælde er det åbenbart noget andet, det handler om.
15:42
Speaker 3: Så det bliver vi nødt til at kigge lidt nærmere på.
15:46
Speaker 3: Men under alle omstændigheder, så er det jo et eksempel på,
15:51
Speaker 3: hvor ufattelig hjernen er til at lære. Og den gode
15:54
Speaker 3: nyhed her, det er jo, at når hjernen kan lære noget,
15:59
Speaker 3: af det igen. Det vil sige, at det er altid
16:02
Speaker 3: muligt at aflære en fobi. Det handler om at finde
16:07
Speaker 3: nøglen til hjernen. Nøglen til den specifikke fobi. Og det
16:11
Speaker 3: kan godt variere. Selvfølgelig afhængig af, hvad det er, det
16:15
Speaker 3: i virkeligheden handler om. Et andet perspektiv, jeg synes er interessant,
16:20
Speaker 3: det er det her med, at jeg ved, at du
16:24
Speaker 3: kender til det her med, at vi har forskellige måder
16:26
Speaker 3: at reagere på frygt på. Altså det kan være, at
16:28
Speaker 3: vi Vi fryser, eller vi kæmper, eller vi flygter. Og flugt,
16:34
Speaker 3: også i overført betydning, altså at undgå noget, det er
16:37
Speaker 3: jo en flugt fra at gøre det. Det vil sige,
16:39
Speaker 3: at når jeg for enhver pris undgår at køre i bil,
16:42
Speaker 3: så flygter jeg i virkeligheden fra bilen. Og det er
16:46
Speaker 3: jo en effektiv strategi. Det er jo en utrolig effektiv
16:51
Speaker 3: måde at beskytte hjernen mod denne her fare, ultimativt faren
16:57
Speaker 3: for at dø, Det er at flygte fra faren. Så
17:00
Speaker 3: på den måde, så virker det jo som en hensigtsmæssig strategi.
17:06
Speaker 3: Men udfordringen er i virkeligheden, at selvom flugten virker så godt,
17:12
Speaker 3: så gør det fobien værre. Fordi, hvad er det egentlig
17:17
Speaker 3: hjernen den lærer? Den lærer, lad os tage et andet eksempel.
17:22
Speaker 3: En edderkop, den er farlig. Jeg flygter, og så overlever.
17:29
Speaker 3: Det er en succes. Det vil sige, at næste gang
17:32
Speaker 3: jeg møder en æderkop, så har jeg lært af min succes,
17:35
Speaker 3: og så bliver trangen til at flygte endnu stærkere. Det
17:38
Speaker 3: vil sige, at det faktisk er lettelsen over flugten, der
17:43
Speaker 3: fastholder eller vedligeholder fobien. Så hver evig eneste gang Maja
17:50
Speaker 3: ikke sætter sig ind i en bil og kører, Men
17:52
Speaker 3: i stedet for at kigge på en bil og tænke,
17:54
Speaker 3: at det ikke er mig, jeg skal i hvert fald
17:56
Speaker 3: ikke køre nogen steder, og mærker det der lille bitte
17:59
Speaker 3: sus af lettelse over, at så undgår jeg at dø
18:02
Speaker 3: i dag, så er det i virkeligheden med til at
18:06
Speaker 3: fastholde og forstærke fobien. Og det er derfor, at overbevisninger
18:12
Speaker 3: med tiden bliver stærkere og stærkere. Det er fordi, vi
18:15
Speaker 3: får en hel række erfaringer med, at den strategi, vi har,
18:19
Speaker 3: den virker. Og så forstærker vi i virkeligheden overbevisningerne. Altså
18:24
Speaker 3: de overbevisninger, vi har. Uanset hvad det er for overbevisninger,
18:27
Speaker 3: så vil vi typisk få mere af dem. Det gælder
18:31
Speaker 3: også fobierne. Og her er det flugten, der i virkeligheden
18:36
Speaker 3: fastholder og forstærker.
18:38
Speaker 2: Vil du være på en rejse for livet og samtidig
18:40
Speaker 2: lære at hjælpe andre videre i deres liv? Så er
18:45
Speaker 2: Easy Coachuddannelsen måske noget for dig. Så er der noget
18:49
Speaker 2: andet med fobier, jeg også synes er spændende
18:51
Speaker 3: Og det er, at det handler måske ikke nødvendigvis om fare.
18:59
Speaker 3: Fordi det er jo den klassiske, det der med flugten
19:02
Speaker 3: for det farlige. Men i virkeligheden handler det måske ikke
19:06
Speaker 3: så meget om det. Specielt hvis ikke det er farligt.
19:10
Speaker 3: Det handler måske i virkeligheden mere om, at vi som mennesker,
19:16
Speaker 3: eller retter, at vi som hjerner, eksisterer ved at forudsige noget.
19:22
Speaker 3: På den måde er hjernen en slags forudsigelsesmaskine. Den forsøger
19:27
Speaker 3: hele tiden, hvert sekund i løbet af dagen, at gætte,
19:31
Speaker 3: hvad der sker om to sekunder. Og det er simpelthen fordi,
19:38
Speaker 3: når hjernen kan forudsige, hvad der sker om to sekunder,
19:41
Speaker 3: så kan hjernen to sekunder senere være tryg, fordi forudsigelsen
19:46
Speaker 3: den var korrekt. Det vil sige, det er en forudsigelsesmaskine,
19:50
Speaker 3: men det er virkelig også en tryghedsmaskine. Så det er
19:53
Speaker 3: vi helt vildt gode til, og vi aner ikke, det foregår.
19:55
Speaker 3: Det foregår fuldstændig konstant for os, at vi forudsiger alt,
19:58
Speaker 3: og når det så bliver sådan, som vi har foresagt,
20:00
Speaker 3: så bliver vi trygge, og så bliver vi glade, så
20:01
Speaker 3: bliver hjernen glade, alle er glade. Når vi har en fobi,
20:06
Speaker 3: så kan er hjernens forudsigelsesystem helt skævt. Altså, hvis jeg
20:13
Speaker 3: går ind i denne her elevator, tænker hjernen, så sker
20:17
Speaker 3: der en katastrofe, så falder den ned. Hvis det så er,
20:22
Speaker 3: at du faktisk igen og igen og igen går ind
20:26
Speaker 3: i elevatoren, fordi det bliver du nødt til at gøre,
20:29
Speaker 3: og hjernen så opdager, jamen der skete faktisk ikke det,
20:32
Speaker 3: jeg forventede, den styrte faktisk ikke ned, så begynder hjernen
20:36
Speaker 3: at opdatere den der helt skæve model. Det vil sige,
20:40
Speaker 3: at forudsigelsesmaskinen har lavet en meget, meget absurd, skæv udgave
20:46
Speaker 3: af verden, der ikke stemmer. Men der skal en, selvom
20:50
Speaker 3: det kan være en eneste erfaring, der har har kaldt
20:54
Speaker 3: på frygten i sin tid, så skal der nogle flere
20:58
Speaker 3: erfaringer til, at denne her model, den ændrer sig. Fordi
21:01
Speaker 3: frygt er jo en stærk mekanisme. Det er skabt for,
21:04
Speaker 3: at vi skal overleve. Det vil sige, et eneste eksempel
21:07
Speaker 3: kan være nok til, at hjernen bare går i alarmberedskab.
21:10
Speaker 3: Men at gå ind i en elevator og opdage, at
21:14
Speaker 3: der ikke sker noget, det er ikke lige så stærkt
21:17
Speaker 3: som frygten. Altså den der lettelse. Den er ikke lige
21:20
Speaker 3: så effektiv som frygten er. til at ændre modellen. Så
21:24
Speaker 3: derfor skal der flere af de her små erfaringer til,
21:27
Speaker 3: før modellen bliver ændret. Og det vil sige, det betyder
21:32
Speaker 3: jo så, at eksponeringen, som jeg startede med at nævne,
21:36
Speaker 3: i virkeligheden er at give hjernen nogle bedre data, så
21:41
Speaker 3: den bliver bedre til at rette den her forudsigelsesmodel. Og
21:48
Speaker 3: det vil virke. Udfordringen er selvfølgelig bare, at hvis jeg
21:53
Speaker 3: har en fobi for elevatorer, så har jeg virkelig ikke
21:58
Speaker 3: lyst til at gå ind i en elevator. Altså som
22:00
Speaker 3: i overhovedet ikke. Det ændrer dog ikke ved, at hvis
22:05
Speaker 3: du gik ind i en elevator hver eneste dag, 10 gange,
22:10
Speaker 3: så vil der ikke gå særlig lang tid, før denne
22:13
Speaker 3: her model bliver bygget om, sådan så du ikke længere
22:16
Speaker 3: behøver være bange for elevatorer. Og Det er jo også
22:21
Speaker 3: meget nemt at sige til Maja, du skal bare sætte
22:23
Speaker 3: ud i bilen hver dag og køre i fem minutter.
22:25
Speaker 3: Eller et minut. Start med et minut. Det er ligesom
22:28
Speaker 3: vaccine mod pollenallergi. Det er en lille bitte, bitte, bitte, bitte, bitte,
22:32
Speaker 3: bitte dosis. Så start med at sidde i bilen hver
22:35
Speaker 3: dag i et halvt minut. Så fortsæt med at starte
22:38
Speaker 3: bilen og blive siddende. Så kør en meter og sluk
22:43
Speaker 3: bilen igen. Det er jo eksponeringsmodellen. Men hvis nu, at
22:50
Speaker 3: mig eller andre, sætter sig ind i bilen, og hele
22:54
Speaker 3: systemet ryster, og vi begynder måske at græde, eller gå
22:58
Speaker 3: i panik. Altså, det her fobier er meget, meget, eller
23:03
Speaker 3: kan være meget, meget græffuldt. Så når jeg ikke dertil. Altså,
23:09
Speaker 3: taler vi for eksempel æderkopfobi, kan bare billedet af en
23:13
Speaker 3: æderkop være tilstrækkeligt til, at kan man sige, at mennesket
23:19
Speaker 3: med fobien mister kontrollen fuldstændig over sig selv. Så det
23:25
Speaker 3: er jo en ekstrem reaktion, som jo kan være invaliderende,
23:34
Speaker 3: afhængig af selvfølgelig, hvad det er, fobien handler om, fordi
23:36
Speaker 3: meget kan vi jo undgå, men der er jo også
23:38
Speaker 3: fobier mod noget, som vi bare ikke kan undgå, og
23:42
Speaker 3: så kan det være utroligt invaliderende at reagere så voldsomt
23:46
Speaker 3: på noget, som rationelt set er så ligegyldige. Lige i starten,
23:53
Speaker 3: der talte jeg lidt om det der med, hvor fobierne
23:55
Speaker 3: kommer fra. De kan jo komme fra en... I virkeligheden
23:58
Speaker 3: kan vi give os selv en fobi, ved at vi
24:00
Speaker 3: udsætter os selv for et eller andet, bevidst eller ubevidst,
24:03
Speaker 3: på et tidligt tidspunkt i vores liv. Og at den
24:07
Speaker 3: lille bitte episode i virkeligheden etablerer fobien, og så begynder
24:12
Speaker 3: jeg at flygte fra den i overført betydning, og så
24:15
Speaker 3: bliver den gradvist stærkere og stærkere og stærkere. Så det
24:18
Speaker 3: er en meget klassisk måde at bygge fobier på. Men
24:22
Speaker 3: vi kan sagtens også få fobier gennem andre mennesker. Altså,
24:27
Speaker 3: hvis det klassiske eksempel, som jeg har nævnt en del
24:32
Speaker 3: gange i tidens løb, er, hvis hvis et barn ser
24:37
Speaker 3: sin mor skrige, hver gang der kommer en edderkop, så
24:40
Speaker 3: lærer det barn helt utroligt hurtigt, at man skal være
24:44
Speaker 3: bange for edderkop. Og det vil sige, det kan godt være,
24:46
Speaker 3: at barnet aldrig nogensinde selv har haft en negativ erfaring
24:49
Speaker 3: med en edderkop, men i virkeligheden er blevet smittet med
24:53
Speaker 3: allergien eller fobien fra sine omgivelser. Og det kan være
24:58
Speaker 3: absolut lige effektivt og kraftfuldt. Og det vil sige, der
25:03
Speaker 3: er det i virkeligheden ikke egen redsel, egen frygt, men
25:08
Speaker 3: det har været at se andre eller opleve andres frygt.
25:12
Speaker 3: Det er for hjernen tilstrækkeligt til at konkludere, at æderkopper
25:17
Speaker 3: skal man være bange for. De er livsfarlige. Det kan
25:21
Speaker 3: også være, at man kan få frygten eller bygge en
25:25
Speaker 3: fobi gennem information for eksempel. Altså hvis man igennem længere
25:30
Speaker 3: tid har fokuseret på skilte med, at denne her elevator
25:34
Speaker 3: er farlig, eller man skal spænde sig fast i fly,
25:37
Speaker 3: for de kan falde ned, eller vepse angriber mennesker, eller
25:41
Speaker 3: hvad det nu kan være for information, man læser om
25:44
Speaker 3: på skilte, eller i podcast, eller i tv-udsendelser. Så stille
25:51
Speaker 3: og roligt, så kan vi socialt oplære en fobi, uden
25:54
Speaker 3: på nogen måde selv at have oplevet katastrofen. Så der
25:59
Speaker 3: er flere forskellige effektive måder, vi kan erhverve dem på.
26:05
Speaker 3: Og inden vi lige skal kigge selvfølgelig på, hvad vi
26:09
Speaker 3: reelt kan gøre ved dem, ud over det, jeg allerede
26:12
Speaker 3: har nævnt, så kan fobien faktisk godt være en intelligent løsning.
26:18
Speaker 3: Nu nævnte jeg lidt om tidligere, at det jo er
26:21
Speaker 3: en meget kraftig overreaktion, altså en allergisk reaktion. Men det
26:25
Speaker 3: kan faktisk godt være en intelligent løsning. Altså, Selvfølgelig er
26:29
Speaker 3: det uhensigtsmæssigt, når fobien begrænser livet, men det er jo
26:32
Speaker 3: ikke et tegn på, at hjernen er dum. Tværtimod, hjernen
26:36
Speaker 3: forsøger at beskytte os. Den er designet til at beskytte
26:41
Speaker 3: os for enhver pris. Og nogle gange, så kommer hjernen
26:47
Speaker 3: bare til at lave en, hvad skal vi kalde det,
26:50
Speaker 3: at tegne en lidt for dyr forsikring. Altså, at i
26:57
Speaker 3: den hensigt at beskytte os mod en risiko, så overreagerer
27:01
Speaker 3: den for at være helt sikker på, at du er beskyttet.
27:05
Speaker 3: Så den har betalt en forsikringspolise, hvor omkostningen ved polisen
27:11
Speaker 3: i virkeligheden bliver højere end risikoen ved at blive udsat
27:14
Speaker 3: for det. Så bliver prisen meget høj. Det koster frihed,
27:20
Speaker 3: den kan koste oplevelse, den kan koste rejser, den kan
27:22
Speaker 3: koste relationer, eller den kan koste jobs. Men det ændrer
27:29
Speaker 3: ikke ved, at det er for at beskytte os. Så
27:34
Speaker 3: en vigtig ting her handler også om at se på
27:37
Speaker 3: hensigten med fobien. Altså, der er faktisk en positiv hensigt. Tak, hjerne. Tak,
27:42
Speaker 3: fordi du forsøger at beskytte mig. Men du behøver faktisk
27:46
Speaker 3: ikke at beskytte mig på den her måde længere. Fordi
27:50
Speaker 3: polisen er alt for dyr. Det er sådan en omvej,
27:54
Speaker 3: det her med at se på den positive hensigt ved fobien.
27:58
Speaker 3: Fordi oftest, når vi fokuserer på en fobi, vi gerne
28:00
Speaker 3: vil af med, så er vi jo meget opmærksomme på
28:02
Speaker 3: alt det invaliderende og alt det dårlige, den gør for os.
28:06
Speaker 3: Og igen fokuserer vi faktisk på det, vi gerne vil
28:10
Speaker 3: af med, i stedet for det, vi gerne vil opnå.
28:14
Speaker 3: Men ved lige at vende det i hovedet ved at
28:16
Speaker 3: ved at udforske den positive hensigt ved fobien, så laver
28:22
Speaker 3: vi det, der hedder en reframing i hjernen, og begynder
28:27
Speaker 3: i virkeligheden at kunne sige tak til vores hjerner, fordi
28:31
Speaker 3: den simpelthen gør det så godt, som den overhovedet kan.
28:37
Speaker 3: Og her kan rationale faktisk godt have en effekt, fordi
28:41
Speaker 3: det betyder, at næste gang du ser nedadkop, eller næste
28:43
Speaker 3: gang du ser bilen, Kan du lige minde dig om,
28:46
Speaker 3: at ja, fedt mand, nu tegner den den her dyre police. Hey,
28:50
Speaker 3: slap lige lidt af, fordi det er en alt for
28:52
Speaker 3: dyr polise, forsikringspolise. Den behøver overhovedet ikke at koste så meget,
28:56
Speaker 3: mindre kunne sagtens gøre det. Så det er altså endnu
29:01
Speaker 3: en metode, hvor vi rationelt i virkeligheden kan bypasse, eller
29:08
Speaker 3: lave en genvej til at få hjernens forsvarsmekanismer til at
29:12
Speaker 3: dæmme sig. Det næste sidste, jeg lige vil komme ind på,
29:15
Speaker 3: det handler om, fordi nu har vi talt om, kan
29:20
Speaker 3: man sige, at fobi handler om æderkopper, eller biler, eller fly,
29:23
Speaker 3: eller hvad det nu måtte være. Men en af de
29:26
Speaker 3: mest udfordrende ting ved fobier, det er, at det handler
29:30
Speaker 3: måske ikke om æderkopper. Det handler måske om noget andet.
29:37
Speaker 3: Og her er det centrale spørgsmål, hvad er det egentlig?
29:40
Speaker 3: hjernen er bange for? Og det kan vi jo af
29:46
Speaker 3: god grund ikke helt konkret vide, men vi kan få
29:49
Speaker 3: nogle indikationer. Fordi det handler typisk om nogle bestemte ting.
29:55
Speaker 3: For eksempel mange, der lider af flyskræk. der handler det
30:00
Speaker 3: ikke om flyskræk. Så det vil sige, at i virkeligheden
30:03
Speaker 3: har fobien fået en forkert etiket. Det kan i stedet
30:07
Speaker 3: for handle om tab af kontrol. Fordi hvis jeg sætter
30:13
Speaker 3: mig i et fly, så er jeg i virkeligheden blevet
30:16
Speaker 3: tvunget til at miste eller slippe kontrollen. For jeg kan
30:21
Speaker 3: intet gøre det andre, der pludselig har styrepinden til mit liv.
30:26
Speaker 3: Og for nogen, specielt de af os, som har et
30:28
Speaker 3: stort behov for kontrol, så kan det i virkeligheden udmunde
30:33
Speaker 3: sig i en fobi for fx fly. Men det kunne
30:35
Speaker 3: også være andre ting. Og så hjælper det sådan set
30:39
Speaker 3: ikke at blive eksponeret for fly lige så effektivt. For
30:42
Speaker 3: i virkeligheden så handler det om at håndtere eller arbejde
30:46
Speaker 3: med at slippe kontrol. Og det behøver man ikke nødvendigvis
30:51
Speaker 3: at træne i et fly. Det er der andre måder
30:53
Speaker 3: at træne på. Men det kan også handle om uforudsigeligheden,
30:57
Speaker 3: altså det her med, som jeg nævnte før, at hjernen
31:00
Speaker 3: er en forudsigelighedsmaskine. Så hvis pludselig, at min hjerne bliver
31:09
Speaker 3: så optaget af at kunne forudsige tingene, og at jeg
31:12
Speaker 3: så sætter min hjerne i situationer, hvor der er udpræget uforudsigelighed,
31:19
Speaker 3: for eksempel i trafikken, altså vi kan til en vis grad,
31:24
Speaker 3: men jo ikke på nogen måde fuldstændig forudsige, hvad der
31:27
Speaker 3: vil ske om to meter eller om ti sekunder, når
31:30
Speaker 3: vi kører og bevæger os i trafikken. Så det kan være,
31:35
Speaker 3: at det er det, det handler om. Så handler det
31:36
Speaker 3: overhovedet ikke om at køre bil. Det ved jeg jo
31:38
Speaker 3: af gode grunde ikke, om det gælder for mig. Men
31:41
Speaker 3: i visse tilfælde, så kunne det for eksempel handle om,
31:44
Speaker 3: at det er uforudsigeligheden, som jeg i virkeligheden har en
31:48
Speaker 3: fobi over for, ikke over for den ting, jeg tror,
31:52
Speaker 3: det handler om. Og på den måde så bliver tingene
31:55
Speaker 3: i virkeligheden sådan et ventil, sådan et sted, hvor det
32:00
Speaker 3: er tilladt for mig at miste kontrollen. Og oven i
32:03
Speaker 3: købet kan jeg få en positiv sidegevinst. Jeg kan få
32:06
Speaker 3: noget opmærksomhed, som jeg måske godt kan lide at få.
32:10
Speaker 3: Sådan så er den opmærksomhed, jeg får, når jeg skriger.
32:13
Speaker 3: Det er i virkeligheden den, der fastholder mig. Sådan så
32:16
Speaker 3: jeg skriger hver gang. Så måske er jeg ikke engang
32:18
Speaker 3: bange for det, jeg tror, jeg er bange for. Men
32:20
Speaker 3: i virkeligheden er jeg bare afhængig af den sekundære gevinst,
32:22
Speaker 3: jeg får ved at være bange for det. Men det
32:25
Speaker 3: kan også være kropselige fornemmelser, det kan handle om. Altså
32:29
Speaker 3: at blive fanget eller ikke kunne komme væk, for eksempel.
32:36
Speaker 3: Så det vil sige, og det er en af udfordringerne
32:39
Speaker 3: ved fobier, det er, at vi ikke nødvendigvis ved, selvom
32:42
Speaker 3: vi er stensikre på, at det er elevatorer, jeg er
32:47
Speaker 3: bange for, så kan det være, fordi jeg ikke kan
32:50
Speaker 3: komme væk. Fordi jeg ikke kan flygte. For det bryder
32:54
Speaker 3: hjernen heller ikke sig selv om, fordi så mister hjernen
32:57
Speaker 3: jo en af sine forsvarsstrategier imod frygt. Så derfor handler
33:02
Speaker 3: det igen om det med at finde nøglen. I min erfaring,
33:08
Speaker 3: så er noget af det allermest effektive, vi overhovedet kan gøre,
33:11
Speaker 3: som faktisk er i langt de fleste tilfælde mere effektiv
33:17
Speaker 3: end eksponeringen. For eksponeringen indeholder jo nogle, kan man sige...
33:22
Speaker 3: Det kan være bøvlet, fordi jeg skal opsøge æderkopper, som
33:26
Speaker 3: jeg måske ikke har lyst til, eller sætte dem ud
33:28
Speaker 3: i bilen, som kan give mig panik. Men det jeg
33:32
Speaker 3: kan gøre, det er, at jeg kan skabe forestillinger om,
33:38
Speaker 3: at jeg mestrer det, jeg frygter. Og som jeg nævnte tidligere,
33:44
Speaker 3: så kan alene forestillingen om at se en edderkop, altså
33:47
Speaker 3: bare det, at jeg lukker øjnene og forestiller mig en edderkop,
33:50
Speaker 3: det kan faktisk for nogen være tilstrækkeligt til, at de
33:52
Speaker 3: er ved at kaste op, eller har for dårlig mave,
33:54
Speaker 3: eller er ved at besvime, eller har for koldt sved.
33:57
Speaker 3: Men så er forestillingen jo så smart, at jeg i
34:00
Speaker 3: virkeligheden kan etablere nogle forsvarsværen i forestillingen. Det vil sige,
34:05
Speaker 3: at jeg kan lægge afstand til edderkoppen, eller jeg kan sætte...
34:12
Speaker 3: Store plexiglasvinduer ned imellem æderkoppen og mig. Eller hegn rundt omkring.
34:20
Speaker 3: I forestillingen kan jeg gøre alt. Det er jo meget,
34:23
Speaker 3: meget mere bøvlet at gøre i virkeligheden. Og hemmeligheden er her,
34:26
Speaker 3: at forestillingen er i mange tilfælde mindst lisse effektiv som virkeligheden.
34:34
Speaker 3: Så det konkrete arbejde består i at sætte sig ned
34:37
Speaker 3: og skabe forestillingen. Altså lave en slags mentalt eksponeringstilvænding. Og
34:46
Speaker 3: så gradvis fjerne en plexigasplade en ad gangen. Eller starte
34:53
Speaker 3: med at forestille sig, at man sidder i bilen. Forestil sig,
34:56
Speaker 3: at man starter bilen. Og hvis det bliver for ubehageligt,
35:00
Speaker 3: så forestil sig, at man slukker bilen igen. Trækker vejret
35:03
Speaker 3: i 30 sekunder, og så forestiller sig, at man starter bilen.
35:06
Speaker 3: Det er jo meget, meget nemmere end at gøre det
35:09
Speaker 3: i virkeligheden. Og når du til sidst kan forestille dig,
35:14
Speaker 3: at du kører rundt i København i myldretiden, så er
35:17
Speaker 3: du klar til at gå ud og gøre det. Og
35:19
Speaker 3: så vil du opleve, at når du gør det i virkeligheden,
35:22
Speaker 3: så har du allerede gjort det tusind gange i forestillingen.
35:27
Speaker 3: Derfor har hjernen lært, at den godt kan. Den har
35:31
Speaker 3: vendet sig til uforudsigeligheden. Den har vendet sig til kontroltabet.
35:36
Speaker 3: Den har vendet sig til, at der ikke er noget
35:39
Speaker 3: farligt i at køre rundt. så længe man ser sig for.
35:43
Speaker 3: Så for mig at se, så er det at anvende
35:46
Speaker 3: visualisering aktivt, det er selvfølgelig et stykke arbejde, det er
35:50
Speaker 3: selvfølgelig træning, men det er enormt effektivt. Og det er
35:54
Speaker 3: selvfølgelig også derfor, at når vi arbejder med fobier i
35:57
Speaker 3: forløb hos os, så bruger vi også mentaltræningen og bygger
36:04
Speaker 3: designede mentaltræningsprogrammer med de forestillinger. Det er lidt nemmere at
36:08
Speaker 3: få dem, tilført udefra, end det er at skulle bygge
36:11
Speaker 3: dem selv, mens man sådan ligger på sofaen. Og det
36:16
Speaker 3: virker virkelig effektivt, og så bliver de også, kan man sige,
36:19
Speaker 3: specielt tilpassede. Og derfor, som jeg tidligere har sagt, så
36:24
Speaker 3: er fobier i virkeligheden, nogle gange vil bare en enkelt
36:29
Speaker 3: samtale være tilstrækkeligt til, at fobien er forsvundet. Nogle gange
36:31
Speaker 3: skal der en opfølgning til, men i andre tilfælde, så
36:35
Speaker 3: kræver det stadigvæk, nogle flere samtaler, fordi det ikke handler
36:39
Speaker 3: om frøer eller fugle, men om noget helt andet. Og
36:43
Speaker 3: så skal de nøgler også findes frem. Så derfor er
36:48
Speaker 3: fobiarbejde stadigvæk en proces, fordi vi ved ikke, hvad det er,
36:52
Speaker 3: vi i virkeligheden møder, når vi arbejder med det. Men
36:55
Speaker 3: det ændrer ikke ved, at langt de fleste af os
36:58
Speaker 3: vil kunne skabe forestillinger om den optimale situation og gradvist
37:04
Speaker 3: vaccinere hjernen mod allergien. Så kære Maja og alle andre
37:10
Speaker 3: med fobier, og du er ikke alene derude, der er rigtig,
37:13
Speaker 3: rigtig mange, der har fobier af højere eller mindre grad.
37:19
Speaker 3: Der er håb. God fornøjelse. Og har du et spørgsmål
37:25
Speaker 3: til nøglen til din hjerne, så er du velkommen til
37:27
Speaker 3: at skrive til podcast snaplagpowermind.dk og jeg vil glæde mig
37:31
Speaker 3: til at tage det op i et senere program. God fornøjelse.
37:41
Speaker 2: Du har lyttet til en PowerMind podcast. Programmer, der øger
37:44
Speaker 2: din bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar.