Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Dis-identifikation
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Disidentifikation. Forestil dig, at du i årevis har spillet en rolle i teaterstykket. Du har lært din replikker, du kender din karakter helt ubevidst, og du ved præcis, hvordan du skal reagere, når andre træder ind på scenen. Så du har spillet din rolle, så længe at du har glemt, at det er dig, der er skuespilleren. Sådan kan vi også godt have det i vores forhold til egoet. I et kursus i mirakler, der tager man udgangspunkt i en radikal tanke, netop at vores sanne natur er kærlighed, men at vi har glemt det. Og vi er blevet så identificeret med egoets fortælling om, hvem vi er, at vi er blevet ubevidste om vores enlige natur, altså om, at er skuespilleren. Så vi tror, er vores personlighed og vores historie og præstationer, og vi tror, vi er det menneske. der er blevet svigtet eller overset eller ikke har fået den anerkendelse, vi fortjente. Og vi bruger enorme mængder af energi på at forsvare den identitet. Så æggeud sammenligner og buder og sørger bekræftelse, det vil så gerne have ret, det vil så gerne være noget særligt, og det er hele tiden optaget af, hvad andre tænker om os. Men der er en pris. For når vi identificerer os med det, i virkeligheden ikke er, så kommer vi også lidt til at opleve verden gennem frygt. Vi ser andre mennesker som konkurrenter eller trusler eller nogen, kan give os en kærlighed eller anerkendelse. føler, mangler altså noget uden for os. Så vi begynder at lede efter os selv eller det, vi har brug for udenfor. Men ifølge et kursus i mirakler, så er vi allerede kærlighed. Det er en ret provokerende tanke for egoet, for hvis du allerede er perfekt, så der ikke noget du skal gøre for at være ok. Så hvis jeg allerede er kærlighed, hvorfor opfører jeg mig så ikke altid kærligt? Og hvis andre er kærlighed, hvorfor mærker jeg så ikke det? Og hvorfor kan jeg have så svært ved at tilgive? Så hele et kursus i mirakler... Perspektivet er, at vi er kommet til at identificere os med en forestilling om adskilse. Altså vi oplever os som isolerede, der skal kæmpe for vores plads, og vi skal beskytte os selv. Vi har i virkeligheden glemt vores forbundhed. Så disidentifikation handler om at begynde at gennemskue den forveksling. Selvfølgelig skal vi ikke fornægte vores følelser. Vi skal ikke lade andre overtrøde vores grænser. Men det betyder, som jeg har talt om før, at vi i højere grader skal begynde at ligge mærke til, hvad sker der inde i os. Så når jeg for eksempel bliver vred, så kan jeg opdage, er vred, uden at gøre det til min identitet. Og når jeg føler mig afvist, kan jeg undersøge, hvad det er for en historie, jeg begynder at fortælle mig selv, altså mit ego begynder at fortælle. Så bevidsthed er der brug for her, for vi kan ikke vælge anderledes. så længe vi er identificerede med vores automatiske reaktioner. Altså med at spille skuespillet. Så det er først når vi opdager skuespillet, at vi i virkeligheden kan vælge at huske, at jeg ikke er skuespilleren. Jo, er ikke det spil jeg spiller. Jeg er noget andet. Så det her kursus i Mirakler, taler om, beskriver et mirakel som en forandring i vores måde at opfatte på. Og det kan ske hele tiden. Og jævnligt, ikke en stor ting at opleve det mirakel. En bevægelse væk fra frygt og hen imod kærlighed. Så i virkeligheden er det ikke verden, forandrer os, når det begynder at ske det selvfølgelig os selv. er vores måde at møde vores liv på. Og det betyder ikke, at de andre ikke er venskelige. Og det betyder heller ikke, at den situation, jeg står i, ikke er ubehagelig. Men jeg behøver ikke lade den del af mig, der er mit ikkeubestemme. hvem jeg bliver i møde med det. Og jeg behøver ikke vente på, at andre ændrer sig, før jeg selv kan vælge at se kærligheden i mig selv og i dem. Og det er meget lettere sagt end gjort. Så vi har øvet os i at identificere os med egoet gennem hele vores liv, og vi har lært at beskytte vores selvbillede. Og derfor er disidentifikationen heller ikke noget, vi bare opdager. en dag. Det er en øvelse i at vågne op igen og igen og at opdage, når frygten, at at opdagen og frygten har fået overtaget. Og det noget vi skal blive ved. Og opdage igen og igen. Så det du kan spørge dig, selvom det er, hvem er det egentlig jeg er identificeret med lige nu? Og så at huske på, hvem du er, når du ikke længere kun forvæksler dig med dit. I god fornøjelse med det.