Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Sorg har ingen udløbsdato!
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Du må gerne sørge. Vi lever i en tid, hvor der næsten er en forventning om, at vi altid skal have det godt. Vi skal være positiv, taknemmelige, åbne, robuste, og vi skal kunne finde læring i alt, der sker. Og når livet rammer os, må vi selvfølgelig gerne være ked af det. Bare vi ikke er det for længe. Så på et tidspunkt begynder spørgsmålene. Har du fået det bedre? Er du kommet videre? Kan du se fremadet nu? Det er ligesom om, at vores sorg skal have en udløbsdato. Men livet er ligeglad med vores tidsplan, for de planer har vi oppe i hovedet, og alle vores idéer har vi oppe i hovedet. Så når vi mister et menneske, et ægteskab, et arbejde eller vores helbred, eller bare den fremtid, vi havde håbet på, så kan vi ikke beslutte os til, hvor længe noget skal gøre ondt. Så sov ikke kun noget, opstår, når der nogen, dør. Vi sørger også over det, som ikke blev, eller over mennesker, vi elsker, som måske ikke længere er i vores liv eller ikke er i vores liv på den måde vi ønsker det. Vi sørger over muligheder, der ikke er der mere, eller en krop, har forandret sig. Det kan være over børn, der er flyttet hjemmefra, eller børn, der ikke har brug for os i det omfang, vi havde håbet om en livsvase, der er slut. Og nogle gange sørger vi endda også over en udgave af os selv, ikke findes længere. Og måske skal vi ikke være så hurtige, som der er en idé om til at soven væk. For sov fortæller os også, at der er noget, har betydet noget. Vi sørger kun, fordi vi har elsket eller håbet eller knyttet os til noget. Så soven er ikke et problem, der skal løses. en del af det leve liv. Og alligevel kan vi næsten komme til at føle, at vi gør noget forkert, hvis vi stadig er triste og ikke kan se det positive. Men hvem har egentlig besluttet, at et godt liv er et liv, hvor vi primært er glade? Et helt menneskeliv rummer alle følelser, og vi må gerne være det hele. Vi må gerne være vågne en måned og være taknemmelige og græde om eftermiddagen over noget, vi har mistet. Og vi må også gerne grine midt i soven og have en dårlig dag. uden at den straks skal være god. Og alt det her betyder ikke, ikke skal frame det og se det gode, men når der er reelt sov, er det helt færre. For følelser behøver ikke altid at blive repareret. Det, er vigtigt, er, at du ved, ikke ER dine følelser, men du har følelser. Og de her følelser har bare brug for plads nogle gange. Så vi skal ikke blive i soven for evigt eller gøre den til vores identitet. Vi har sår, vi har følelser, men vi behøver ikke skynde os væk fra noget. Måske bevæger vi os i virkeligheden igennem den, ved at lade den være der. Så livet spørger os jo ikke, om det passer ind i vores forestilling om, hvordan det hele skulle være. Det kommer med glæden og soven, begyndelserne, afslutningerne, kærligheden og tabet. Det hele hører med. Så hvis du sover over noget lige nu, eller der er en sov i dig, så behøver du måske ikke spørge dig selv, hvornår du kommer over det. Du kan også bare spørge, kan jeg give plads til, at det er sådan, livet er i mig lige nu? Og kan der både være sov og også taknemmelighed og glæde? For du ikke kommet forkert i livet, fordi du ikke er glad. Du er i livet, og her må du have det på alle mulige måder.