Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Fartens forbandelse
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Om fartens forbindelse. Vi siger det næsten uden at tænke over det. Jeg har travlt. Jeg har ikke tid. Vi er nødt til at skynde os. Og måske det er blevet en sætning, vi alle sammen bruger i fling. Og måske er den også lidt farlig, for når farten bliver en livsstil, så sker der noget med os. Der noget, holder op med at lægge mærke til, mens vi lever det, fordi vi har en følelse af at være bagud. Vi skynder os gennem morgenmiddagen, vi skynder på børnene eller de andre. Collegaerne. Og det gør vi både i vores samtaler, ind og ind imellem i hvert fald, og på jobbet. Og vi gør det også med vores nager og kager. Og nogle gange skynder vi os så meget gennem livet, at vi først stopper op, når livet tvinger os til det, når vi ikke kan flytte os. Vi tror rigtig ofte i det nu, er, at problemet er, at vi mangler tid. Men alle har fået den samme tid, nemlig 24 timer, som alle generationer før os, per dag. Så man kan også sige, at tiden er den eneste ressource. som er fuldstændig demokratisk delt. Men det, har ændret sig, det er vores tempo. Mængden af det, vil nå, vores forventninger til os selv og hinanden og tilgængligheden. Der er altid liget noget mere. Der er altid et opslag mere, eller et møde eller et projekt. På en eller anden måde skal der mere ind i de timer, har, end der har skuddet før. Og det helt crazy er jo i virkeligheden, at jo hurtigere bliver, desto mere oplever vi, at tiden forsvinder. Måske fordi af hastværk har det med at skabe endnu mere hastværk. Når vi lever i fart, så bliver det svære for os at mærke os selv. Vi træver hurtigere beslutninger. Vi reagerer også hurtigere, og måske mere limbisk og måske mere reaktivt. Vi kommer også til at lytte mere, for vi skal jo undskyld mindre, for vi skal jo videre. og vi ser os mindre. Og på den måde kan vi miste kontakten til det, egentlig betyder noget. For det vigtigste i livet går ikke hurtigt. Det kan være et venskab eller et barns tilhed. Det kan være kærlighed eller sorg, som vi også skal skynde os igennem. Healing, modning, vidstom. Og der er ikke noget, det i livet tilbyder os, går hurtigere bare fordi. Vi vil have, skal gå stærkt. Til hvert imod. Som man kan sige, at livet har sit eget tempo. Vores kropp og følelser har sit eget tempo, men vores sind vil haste igennem. Så vi kan risikere mest til nærværd, eller forbundethed, eller glæden ved det, allerede er her, fordi vi hele tiden skal videre og have mere. Så måske er det ikke tiden, er mest værdifuld, selvom den er demokratisk fordelt. Måske er det vores opmærksomhed, fordi vi lever ikke der, hvor uret er. Eller vi lever ikke der, hvor uret er. Vi lever lige præcis der, hvor vores opmærksomhed er. Så selvom alt er foran dig. Hvis du allerede er i gang med det næste måltid, så er du ikke lige her. Og når opmærksomheden hele tiden er på det næste, så går vi ofte glip af det, er lige nu. Så hvor i dit liv er det ikke tiden, der mangler, men nærvaret? Og er der særlige områder, hvor du oplever, du mangler tid? Og hvad ville der ske, hvis du i dag gjorde én ting en lille smule langsommere? Fordi det måske passer endnu bedre med dit indret tempo og ikke med dit hoved. Og måske bliver det hele også et bedre resultat eller en bedre kontakt, hvis du ikke skal skynde dig. God fornøjelse med det.