Latest / Forbundet i den nye tid / Anne Skare om spiritualitet og når udvikling gør ondt

Transcript

Anne Skare om spiritualitet og når udvikling gør ondt · Forbundet i den nye tid

• 0:09
  SPEAKER_02: Hej og rigtig hjærlig velkommen til podcastet Forbundet i den Tid.
• 0:14
  SPEAKER_02: Det er podcast, hvor vi dygger ned i det spirituelle og det astrologiske og den her spændende fremtidsforskning, som min gæst i dag virkelig er dykket ned i og arbejde med.
• 0:26
  SPEAKER_02: Jeg skal velkommen til dig.
• 0:28
  SPEAKER_02: Tak skal du have med det.
• 0:30
  SPEAKER_02: Igen.
• 0:31
  SPEAKER_02: Igen.
• 0:31
  SPEAKER_02: Det er jo ikke.
• 0:34
  SPEAKER_02: For det ikke længe siden, du var med sidst, men det var bare det fedeste afsnit, fordi du lige gik lidt rog, hvis er fedt.
• 0:41
  SPEAKER_02: I forhold til også at få givet noget af dig selv.
• 0:46
  SPEAKER_02: I forhold til det spirituale her, at du også mærker andre mennesker følelser.
• 0:52
  SPEAKER_02: Og du havde nogle indsigter omkring sociopater og narcissister, som der er kommet spørgsmål til.
• 0:58
  SPEAKER_02: Og det tager jeg lige om det.
• 0:59
  SPEAKER_02: Fordi, at det er jo faktisk lidt en del to.
• 1:05
  SPEAKER_02: Sådan, at den her måske, så bliver lidt system.
• 1:08
  SPEAKER_02: Det er vi snakke lidt om så kan ligger noget spørgsmål.
• 1:12
  SPEAKER_02: Så lige starte med at præsentere dig selv.
• 1:15
  SPEAKER_02: Og det vil det her.
• 1:17
  SPEAKER_01: Jeg vil jeg gerne andre Ftidsforsker, så har jeg arbejdet med i 26 år, har min egen virksomhed, der hedder Universal Futurist og lever af at holde en uandsynlig mængde af foredrag og lidt workshops og underviser i fremtidsforskning.
• 1:30
  SPEAKER_01: Jeg elsker, jeg kan få folk til at se lyset.
• 1:34
  SPEAKER_01: Det med at man kan se på folk, at de har nogle pludseler, de selv går og vokser med, og hvis man så kan give dem bare sådan en enkelt pludselig, fordi de potiser noget, de ikke så fører, når jeg tror, det var det sky.
• 1:45
  SPEAKER_01: Og så den der.
• 1:47
  SPEAKER_01: Så jeg synes, det er rigtig rart, når folk kan se sig selv i fremtiden.
• 1:51
  SPEAKER_01: Jeg er ikke sådan en, der rejser rundt med dystober om, at menneskerheden dør.
• 1:56
  SPEAKER_01: Og hvis jeg kan også lige at sige, at menneskerhed dør, så calder det om at få så meget ud af livet som området muligt, inden vi græser af, og det gør det i virkeligheden.
• 2:04
  SPEAKER_01: Så et eller andet, så skal vi også samme fra.
• 2:07
  SPEAKER_01: Men jeg tror meget, på mennesker.
• 2:09
  SPEAKER_01: Og på menneskerheden, vi klar meget mere samme, end det giver selv.
• 2:15
  SPEAKER_02: Og så tænke lige at nævne dit tripel til Planet, fordi mange her de kender det, som vi går fra 3D til 5D.
• 2:23
  SPEAKER_02: Altså evolutionært skæft.
• 2:26
  SPEAKER_01: Jo, det kan tro jeg.
• 2:27
  SPEAKER_01: Det er ikke noget, jeg selv har fundet på.
• 2:30
  SPEAKER_01: Det er en ret ankend teori inden for romforskning, masa, kvendfysiker.
• 2:35
  SPEAKER_01: Og folk.
• 2:36
  SPEAKER_01: Det er sådan lidt spidigt i hjærler i forvejen, som handler om civilationers udvikling.
• 2:41
  SPEAKER_01: Og en det går spørgsmålet ud på.
• 2:43
  SPEAKER_01: Det er, hvis man nu spurgte os selv og hinanden.
• 2:48
  SPEAKER_00: Så der er liv der ude med det.
• 2:52
  SPEAKER_01: Jeg ikke er.
• 2:53
  SPEAKER_01: Og det er jo sådan et spørgsmål, som man er nødt til at snakke med astronaverne om.
• 2:56
  SPEAKER_01: For hvis du skal sendes ud som astronaut, så skal du ligesom preppes på nu, hvis du møde nogen.
• 3:01
  SPEAKER_01: Så det kan godt være, at man siger, det tror jeg ikke på.
• 3:04
  SPEAKER_01: Og så man sige, at det er nødt til at gøre for en sikkert skyld, fordi det vil bare være så fjåret, hvis du møde nogle.
• 3:09
  SPEAKER_01: Og det første, du ser det, jeg tror ikke på, du eksisterer.
• 3:13
  SPEAKER_01: I første omgang og måske også bare for at være en smule udbyg over for vores egen plads i et duendet univers, så kunne det godt være, virkelig så unik.
• 3:20
  SPEAKER_01: Det kunne godt være, at der fandes en masse forskellige liv derude.
• 3:23
  SPEAKER_01: Spørgsmålet to er jo så hvordan vil vi så møde dem?
• 3:28
  SPEAKER_01: Så du give en frug kur, eller relatere til dem.
• 3:32
  SPEAKER_01: Og så bliver spørgsmål tre: det er også, at hvis der nu er i duendigt univers af liv derude, så burde vi jo egentle mødt dem allerede.
• 3:41
  SPEAKER_01: Og der fængs jo det, der hedder Dark Forest-teorien, som er, at vi skal prøve at være lidt stille, fordi hvis du møder nogen, så de udslæde dig selv sammen.
• 3:48
  SPEAKER_01: Det er derfor, man ikke har mødt nogen.
• 3:50
  SPEAKER_01: Det er fordi det er det sidste, du ser, før du bliver udsættet.
• 3:53
  SPEAKER_01: Men den teori holder bare heller ikke, fordi i duendelig univers, så vil det allerede være sket.
• 3:57
  SPEAKER_01: Så den eneste, så den logiske forklaring, der kan være på, hvorfor har vi ikke mødt liv fra andre planeter.
• 4:04
  SPEAKER_01: Det er, at de her allerede.
• 4:05
  SPEAKER_01: Så det der ikke har 5D tankang ikke.
• 4:08
  SPEAKER_01: Det findes allerede.
• 4:10
  SPEAKER_01: The Walker, men de gider ikke at møde os, fordi vi er idioter.
• 4:14
  SPEAKER_01: Vi er i det, der hedder Tribal Mode, som er civilisationen nummer 0.
• 4:19
  SPEAKER_01: Og man skal ligesom evolvere op til at være det, der hedder planet, det nummer et.
• 4:23
  SPEAKER_01: Og bager kommer to, tre, fire stiller intergalak.
• 4:26
  SPEAKER_01: Det bliver meget crazy.
• 4:27
  SPEAKER_01: Så det kan vi tage en anden gang.
• 4:29
  SPEAKER_01: Lige nu er det egentlig bare det skifte fra 0 til et, der det mest interessante.
• 4:33
  SPEAKER_01: Fordi når man er i tribal mode, så er det alle skam mod alle.
• 4:37
  SPEAKER_01: Det er frygt usikkerhed dæmus os.
• 4:41
  SPEAKER_01: Kæmpe mæber kløt for at rage sig.
• 4:44
  SPEAKER_01: Specielt nem nu nævnt vi lige psykopaterne og sociopaterne, det klarer sig rigtig godt i Talde, hvor folk som er meget, ventig, omkring empatiske vil have det rigtig rigtig svært at ofte overlever på trods og lave forandringer på trods.
• 4:56
  SPEAKER_01: Men plantæriget er, at folk bare har sådan basic setting med, at vi er jo på en planet, altså i virkeligheden af det planeten, der er vores rumskib.
• 5:05
  SPEAKER_01: Det er bare rigtig smart rumskib, som kan opret holde liv, og der er big, og der er floder, og der er regn, og der er en atmosfæren.
• 5:13
  SPEAKER_01: Men hvis vi to med det var på et rigtig rumskib på vej til Mars, og du skulle tage dig af køkkenhaven, og jeg skulle tage mig af tøjvask, så vil vi jo gå mega meget op i det.
• 5:23
  SPEAKER_01: Jeg forstiller, hvis du var chef på rumskibet til Mars i køkkenet, så tænker jeg på, at du vil virkelig arbejde sammen med dem, der tager sig af køkkenhaven, og dem der tager sig af resirkulering.
• 5:34
  SPEAKER_01: Det vil være din største kæræk og opgave.
• 5:36
  SPEAKER_01: Det var at finde ud af, hvordan kan jeg få det her til at hænge sammen.
• 5:40
  SPEAKER_01: Så det vil vi alle sammen gøre.
• 5:41
  SPEAKER_01: Og i virkeligheden burde det være det mindset, vi har på kloden.
• 5:44
  SPEAKER_01: Det er, at vi er pletært bevidste om, at det her er vores rumskab.
• 5:48
  SPEAKER_01: Og så er det nødt til at passe på.
• 5:49
  SPEAKER_01: Og så kommer fællesskabet bla.
• 5:51
  SPEAKER_01: Til sidst kommer så økonomi.
• 5:53
  SPEAKER_01: Og hvis der kom nogen på vores rumskib, der sagde, at jeg vil gerne ikke al ilden, og så vil jeg gerne sende tilbage til jer, så vil vi jo være sådan om Hænding og Pænning potten.
• 6:04
  SPEAKER_01: Så vi sikkert have sådan lille Potning, han kunne komme ned i, hvor han kunne få lov til at få lidt indre barn til at pige, så han kan komme tilbage til fællesskabet igen.
• 6:13
  SPEAKER_01: Og jeg tror, at den kamp mellem tribal og planetæring, og den dans vil planetar ikke sige, det er.
• 6:20
  SPEAKER_01: Altså Tribal vil sige, det er en kamp, og planetær ville sige, at vi vender bare på, at du volver.
• 6:24
  SPEAKER_01: Den har nok vægt der siden tiderne morgen.
• 6:26
  SPEAKER_01: Fordi dem, der var tribal, det var dem, der hele tiden vil dræbe de andre, og dem, der var planetær, det var dem, der sagde, om det godt være med, der har spist alle brombærne.
• 6:34
  SPEAKER_01: Men vi tror på hende.
• 6:35
  SPEAKER_01: Hun må godt få lov til at være med i fællesskabet alligevel.
• 6:38
  SPEAKER_01: Det er dem, der har kærlighed og omsorg og empathi.
• 6:41
  SPEAKER_01: Det er dem, som overlever på trods og får fællesskabet med, og dem, der organiserer, at flytningen skal sendes til, altså sendes til Sverige eller lave lige stilling op pillar.
• 6:53
  SPEAKER_01: Og på trods af, at verden ser meget mørket ud af dem, der så bliver ved med at sige, at det går nok alt sammen, ikke.
• 6:59
  SPEAKER_01: Vi kan mere sammen, vi tror hver for sig.
• 7:01
  SPEAKER_01: Så jeg tror, det, der sker lige nu, som super interessant, det er, at pletære ved at nå et bevidsthedspunkt.
• 7:07
  SPEAKER_01: Så det bliver noget et tippingpo, fordi før kunne vi jo ikke finde hinanden.
• 7:12
  SPEAKER_01: Hvis du sad i Japan, og jeg sad i Tyskland og noget i Sverige for hundred år siden, så kunne vi jo ikke finde hinanden.
• 7:18
  SPEAKER_01: Men det kan vi nu.
• 7:19
  SPEAKER_01: Nu har vi jo sociale medier, som gør, at hvis du er planet at bevæge, så kan du faktisk begynde at arbejde sammen med mennesker fra hele klogen på eftermiddag.
• 7:31
  SPEAKER_00: Og det er rigtigt, det er jo fantastisk.
• 7:33
  SPEAKER_02: Altså og inde på det her community, og det er jo et globalt community det her med, inden for nu kalder vi det spirituelt, og det har et spændende spørgsmål ved til dig omkring det år.
• 7:44
  SPEAKER_02: Men det der med, at man kan sidde derhjemme, ligesom du nævnist, den der skærd banan.
• 7:49
  SPEAKER_02: Nu er du så nødt, nu vi brækker du op, og så føder du en ny version af dig selv, og den der føsel den går ond, og så bliver du taget der.
• 7:55
  SPEAKER_02: Nu står du der, så er du bare sådan en brugt plættet banan, ikke.
• 7:59
  SPEAKER_02: Og du har sådan forsillet, at du vil være en flot banan.
• 8:02
  SPEAKER_02: Det var du bare ind til bennet.
• 8:06
  SPEAKER_01: Og det er helt autentisk.
• 8:08
  SPEAKER_01: Det ved sådan noget, meget jogaragtigt.
• 8:12
  SPEAKER_02: Ja, lige præcis.
• 8:13
  SPEAKER_02: Det kommer sådan.
• 8:15
  SPEAKER_02: Der skal man lige sådan igennem et parker.
• 8:17
  SPEAKER_01: Ja.
• 8:18
  SPEAKER_02: Følliget.
• 8:18
  SPEAKER_01: Og selvfølgelig af den eneste.
• 8:21
  SPEAKER_01: Det er også stået og så jo klassikeren.
• 8:24
  SPEAKER_02: Det er jo bare en, det sagde du også på et tidspunkt i et afsnit, vi havde, der står bange på døren til fremtiden.
• 8:30
  SPEAKER_02: Og så er det jo også, der står jo også både bange og alt muligt på døren til den nye version af dig.
• 8:37
  SPEAKER_02: Fordi at du skal igennem den her ident, og den jo ganske frygtelig.
• 8:42
  SPEAKER_02: Ja.
• 8:43
  SPEAKER_01: Det er også fordi, at frygt lever jo afstand.
• 8:46
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at man siger med, der står bange på døren, og nu skal du liges gå over en meget træsbrog eller en sti, som ingen har gået før dig.
• 8:55
  SPEAKER_01: Det er også det, jeg altid siger til unge mennesker, som føler, at de ikke ligesom er der, hvor de burde være.
• 9:00
  SPEAKER_01: Så siger jeg til at prøve, at du skal far vild for at kunne finde dig selv.
• 9:04
  SPEAKER_01: Hvis ikke du har den der lost følelse, så kan du ikke finde dig selv.
• 9:07
  SPEAKER_01: Så vil du altid bare gå en nemt sti, som andre har trodde før dig, og blive et kopiprodukt eller noget andet.
• 9:12
  SPEAKER_01: Så nød du at have den følelse, fordi frygten lever af afstand.
• 9:18
  SPEAKER_01: Kan du huske et gamle dag, når man skulle til eksamen med det, og du har ved at skide en grønt gris, før du skal ind.
• 9:25
  SPEAKER_01: Og det der med, at jeg er jo tættere på, du kommer ikke.
• 9:29
  SPEAKER_01: Og når du så kommer ind i eksamen, når du også frygt på døren, og så snart du kommer ind, og så du sidder i det, så er det ikke så slemt mere, ved.
• 9:36
  SPEAKER_01: Det kan det godt være, men lige ud af 10 gange, så finder du ud af, o det her faktisk lidt bør, eller nu er jeg bare i det.
• 9:43
  SPEAKER_01: Nu er nødt til at gøre det bedste, jeg kan.
• 9:45
  SPEAKER_01: Så frygten lever af afstanden, og så snart du så er i det, så er det, og så må jeg bare deal with det.
• 9:52
  SPEAKER_01: Så det er rice to the occasion, selvom jeg bare lidt en splægt banan.
• 9:56
  SPEAKER_01: Så jeg tror også, hvis vi kan elske frygten, hvis vi kan lære at sige, at nu er den kommet igen.
• 10:00
  SPEAKER_01: Jeg var spændende at vide, hvad der nu bliver afsøret af en gammel mas på klamhed og dårlig øjne, som jeg skal tage et opgør med.
• 10:10
  SPEAKER_01: Fordi at hvis vi kun kan elske den smukke udgave af jer selv, det er jo nemt.
• 10:14
  SPEAKER_01: Det er også det, de siger i børnehaven, at det er jo altid nemt at tage sig af et barn, som er super cute.
• 10:19
  SPEAKER_01: Men det barn, som lukker af tis og har snot 11, og som er aggressivt, ikke, så skal man lige ved at lige kvinder sig lidt op.
• 10:26
  SPEAKER_01: Hvilket der jo ikke er noget, der hedder.
• 10:28
  SPEAKER_01: Altså noget, der hedder mand deroppe, men ikke kvinder deroppe.
• 10:31
  SPEAKER_01: Og fordi kvinder er fucking op hele tiden.
• 10:33
  SPEAKER_01: Måske hvis du kvinder lidt ned.
• 10:38
  SPEAKER_02: Men det er rigtigt nok det.
• 10:40
  SPEAKER_02: Det er virkelig noget af det, jeg oplever meget i mit arbejde.
• 10:43
  SPEAKER_02: Det er, at mennesker er det her, jeg har gjort så meget for mig selv fx at dyrka.
• 10:51
  SPEAKER_02: Og nu får jeg et sambrud i stedet for et genbrug.
• 10:54
  SPEAKER_02: Hvad er det her?
• 10:56
  SPEAKER_02: Og det var sådan, jamen det er det sambrud, der kan gå hen og blive til et genbrug.
• 11:02
  SPEAKER_02: Men vi er ikke vant til at ting, hvor gøre ondt.
• 11:04
  SPEAKER_02: Vi har ikke den der med, at det er godt at feel det til hele, og sådan er det jo energetisk, når vi arbejder med energien i selv, og ikke kun det kognitive og det psykologiske.
• 11:13
  SPEAKER_02: Så skal den der adaptiv barn, du har også talt om sidst, den at du har taget med fra en eller anden gæld tre dage forden.
• 11:21
  SPEAKER_02: Og det synes jeg sådan lidt, at du overhovedet min bræde eller bange, eller sådan okay godt kigge på dig og sige, nej sådan, du skal ikke bruge her hos mig af sted med dig.
• 11:32
  SPEAKER_02: Det er jo at ture at være bevidst nok.
• 11:35
  SPEAKER_02: Vær bevidst nok og her mod til at sige, det er mega ubældigt.
• 11:39
  SPEAKER_02: I stedet for at prøve det tilbage ned i maven, eller sige til min mand, jeg vil skælds, eller sige mit job op, eller hvad det er.
• 11:45
  SPEAKER_02: Jeg føler, at der preser mig så siger, at måske er bare preset for ombygning.
• 11:51
  SPEAKER_01: Jeg tror.
• 11:52
  SPEAKER_01: Og det opgeholde, alt det lige så meget som det andet.
• 11:55
  SPEAKER_01: Jeg tror også, at vi skal ud af den der sådan meget feminin tilgængelig til spiritualitet med, at det er harmonisk, og det er smukt, og det er du, man ligesom forestiller sig, når man så dør, så kommer man ud sådan noget, der ved, det er da ikke sikkert.
• 12:12
  SPEAKER_01: Hvis du skulle sidde og se en film, hvor der ingenting sker, og alting bare var smukt hele tiden, og der ikke var noget konflikt, så synes jeg jo røve hammerne tidligt.
• 12:21
  SPEAKER_01: Måske er alt bare et eventyr, hvor når du så står på den anden side af noget, det er også det, jeg typisk siger til unge mennesker, der starter en virksomhed, og ikke har fundet deres passion, eller ikke har fundet deres kunder, og du har svært ved at tjene penge.
• 12:34
  SPEAKER_01: Og så siger du bare hus på, at når du kommer der til, hvor du lige pludselig og tænker, nu kan jeg faktisk godt finde ud af det, så vil du kigge tilbage på den her tid og sige, at det var da det fedeste.
• 12:43
  SPEAKER_01: Så hvis vi nu kunne minde sig selv om i den her rejse, ikke, at man kunne tage en snak både med fortid sig selv og fremtid af selv.
• 12:50
  SPEAKER_01: Og så sige til nutid til selv, at det her gør ondt lige nu, at det her træls, men prøv at se, om du ikke kan elske det lige så meget, som du vil senere sidde og sige, nej hvor det dejligt, at det nu alt sammen er falgt på plads.
• 13:01
  SPEAKER_01: For vi ved jo godt, at fem minutter efter det er faldet på plads, så starter der en ny rotbanetur.
• 13:06
  SPEAKER_01: Og så er det netop, at vi hele tiden får den der med, når vi så kommer derhen, ikke.
• 13:10
  SPEAKER_01: Når det her er overstået.
• 13:12
  SPEAKER_01: Og når jeg lige er blevet lidt mere spirituelt, og når jeg kan lave Warrior 2 og blive på måten, og ikke har noget monke mind, eller når jeg har slutet for, så bliver det ved sådan noget, man skupper det hele tiden lidt foran sig, og så har man en ideal udgave af, hvordan andre og midde skal se ud af, så skal vi være de der flotte bananer.
• 13:30
  SPEAKER_01: Fordi så kan vi elske og selv.
• 13:32
  SPEAKER_01: Og det tror jeg tror, det tror jeg skulle have et lovske kårs.
• 13:35
  SPEAKER_02: Ja.
• 13:36
  SPEAKER_02: Og vi får jo lov til i den rejse og landet på nogle plateauer en gang imellem, hvor vi netop kan sige, okay, den her banan bare faktisk pændere end den gamle, og måske er plæterne okay, fordi en brug banan er bare sidder ikke.
• 13:48
  SPEAKER_02: Ja.
• 13:49
  SPEAKER_02: Og så kan man få de der plateauer.
• 13:52
  SPEAKER_02: Det der virkelig går næst, det er jo for dem, og det kender virkelig fra mig selv.
• 13:56
  SPEAKER_02: Når der virkelig bliver skruet op for varmen på udviklingen, og så siger det bare crash and børn.
• 14:02
  SPEAKER_02: Og man er sådan, at jeg har forstået, jeg ved det godt.
• 14:05
  SPEAKER_02: Og så man stadigvæk så skal alting lige føles igennem den af.
• 14:10
  SPEAKER_02: Og så er det jo bare med at prøve at styre, hvad der kommer ud af ens mund, imens, man er i gang med at mærke sin brede og sin frygt og så det der ikke.
• 14:19
  SPEAKER_02: Altså virkelig turta i det der.
• 14:20
  SPEAKER_02: Jeg ser det sådan, at vi tager det her skridt tilbage ud af selv.
• 14:23
  SPEAKER_02: Rent bevidsthedsmæssigt stiller vi os bag vores menneske, og siger, okay, følelsen vil gerne være det.
• 14:28
  SPEAKER_02: De skal have lov at være der, for at vi netop kan se dem og arbejde med dem og slippe på dem og se, hvor de kommer fra, og hvad skal vi lære af det.
• 14:37
  SPEAKER_02: Men vi skal stadig til ansvar for, hvad der kommer ud af vores menneskets mund, så vi ikke skaber mere af det samme.
• 14:42
  SPEAKER_02: Så får vi bare endnu mere vred over, hvis vi går en anden person bred, fordi de bliver vred.
• 14:47
  SPEAKER_02: Hvis vi er vrede.
• 14:49
  SPEAKER_01: Det er jo tilbage til det, vi har også lært synstænk.
• 14:51
  SPEAKER_01: Når det er.
• 14:53
  SPEAKER_01: Og det begynder at komme af den der skrive og sådan lidt.
• 14:57
  SPEAKER_01: Jeg tror jeg lige at gå ud og råber en sten i stedet for, så jeg synes jeg selv mor til fire drenge, og jeg har jo også altid sådan givet dem meget plads og lov til at være voldsomme og aggressive.
• 15:10
  SPEAKER_01: Fordi det ligger lidt i deres drække kroppe.
• 15:13
  SPEAKER_01: De her svært ved at sidde stille.
• 15:14
  SPEAKER_01: Det kunne også lige en bil kroppe, nu er jeg bare mor til fire drenge.
• 15:17
  SPEAKER_01: Så jeg i da de var små, der havde jeg en stør pudel, når de blev sure.
• 15:22
  SPEAKER_01: Og så sagde jeg til slå på den, kom ud med det.
• 15:25
  SPEAKER_01: Og du må gerne råbe og banke og svåret, for det ud af kroppen, du virkelig ikke slår her.
• 15:30
  SPEAKER_01: Og så stod de bare.
• 15:32
  SPEAKER_01: Og vi havde også strippet, som var, at vi var sådan inde på står Guldt, og så var der ikke nogen, der var kun sof.
• 15:41
  SPEAKER_01: Og så skulle jeg havde de alle sammen navnet, så der var monke taler, og jeg var sådan den røde drage.
• 15:47
  SPEAKER_01: Og så skulle de baset mod mig.
• 15:49
  SPEAKER_01: Og det galt egentlig bare, at de kunne slås på mig, så jeg bare var på knæg, og så skubb jeg til dem.
• 15:54
  SPEAKER_01: Og hvis de så røger op i sofan, så skulle de tage et stykke tøj af.
• 15:58
  SPEAKER_01: Og til sidst når de så var nøjagtigt, så de gå i bald.
• 16:01
  SPEAKER_01: Så det bare striver.
• 16:04
  SPEAKER_01: Og det er igen der med, at vi har sådan tilbøjelighed til, igen, at vi vil så gerne kategorisere, og vi vil så gerne sige, at det her er de pæne følelser, og det her de ikke så pæne følelser.
• 16:13
  SPEAKER_01: Og det her er den rigtige måde at være på, og det her er den ikke rigtige måde at være på os.
• 16:16
  SPEAKER_01: Men så også heller det ved det samme sove og ledelse, hvor vi også har lavet sådan et eller andet sprog for, at hvis der sker noget rigtig dårligt, så må du gerne være ked af det.
• 16:27
  SPEAKER_01: Men ikke så længe.
• 16:29
  SPEAKER_01: Og det er det, man ved med sjov, det er, at det kommer igen og igen og igen.
• 16:32
  SPEAKER_01: Så lige pludselig så forsvinder det lidt ikke, og så sker der noget, og så sidder du måske tre år senere og bliver rigtig ked af der ramt af det, og sådan lidt, men det er da tre år siden, og det var da bare en hund.
• 16:41
  SPEAKER_01: Og sådan ikke, men jeg kan godt være rigtigt.
• 16:44
  SPEAKER_01: At vi har lige sådan nævet manuskribt for, hvornår følelser er acceptable.
• 16:49
  SPEAKER_01: Og jeg synes noget af det, der ved underligt ved at være et plantært menneske, det skal jeg sgu nok selv bestemme.
• 16:54
  SPEAKER_01: Så alle mine følelser er bare følelser.
• 16:57
  SPEAKER_01: Det er bare ligesom at have sådan nogle skuespillere, jeg kan hylde op på scenen og så kan jeg sige.
• 17:04
  SPEAKER_01: Kun du ikke lige komme op, og så prøv lige at spille det her igennem.
• 17:06
  SPEAKER_01: Så ved sådan jeg og kigge på dig, og så sige, hvad er det en, du er så vidter over, og så sidder jeg bare sådan og sige, der er selvet, hvor den egentlig kommer fra den der følelse.
• 17:14
  SPEAKER_01: Eller det kan være had eller frygt, eller fordi empati og kærlighed kan jo også løbe om hjørner med jeres og blive tildanet rigtig, rigtig dårligt.
• 17:22
  SPEAKER_01: Ligesom kreativitet og fantastisk.
• 17:25
  SPEAKER_01: Men hvis det eneste, du så vil lave, så kan du også blive sådan lidt den berettiget kunstner.
• 17:29
  SPEAKER_01: Jeg synes, det er for dårligt, og så er det din kone, der skal passe.
• 17:34
  SPEAKER_01: Så skal de sørge for, fordi ødent jeg kunstneren.
• 17:36
  SPEAKER_01: Så jeg synes bare, det er rigtig rart at have den her måde at kigge på dit eget liv, og så har du alle de her følelser.
• 17:41
  SPEAKER_01: Og vi så hævdige også har et sprog, og nogle gange er der også nogen, der gider at høre på dig.
• 17:45
  SPEAKER_01: Men bare være sådan lidt nåt af prøve at forstå, hvorfor er det, der reagerer sådan under de her omstændigheder.
• 17:52
  SPEAKER_01: Og så er det det store klave og den store forløsning, det er, at bare fordi det så virker for dig og giver mening for dig, så er det ikke det samme, som det gælder for alle mulige andre.
• 18:05
  SPEAKER_01: Slutet til, at fordi nu har jeg fundet lyset, så det lys skal også skinde.
• 18:09
  SPEAKER_01: Nej, nej.
• 18:10
  SPEAKER_01: Det skal det ikke.
• 18:12
  SPEAKER_01: De skal være lov til at finde deres egen måde at tænke på.
• 18:15
  SPEAKER_01: For ellers bliver vi også bare lidt, du ved ikke, om du kender nogen, der kan være sådan lidt spirituelt dømdende.
• 18:20
  SPEAKER_02: Jo, men meget spirituelt nu.
• 18:24
  SPEAKER_02: Det er jo virkelig et tema inden for det spirituelle, altså, man skal ikke med holde tunge lige i munden og forstå.
• 18:31
  SPEAKER_02: Så jeg ser det spirituelle, så er det den der rejse hjem til dig selv, som vi også talte om sidst.
• 18:37
  SPEAKER_02: At du tager den der rejse ind i lag for lag for lag for lag, hvor du går igennem alle de her afskrædninger i dine banan.
• 18:46
  SPEAKER_02: Og så er det simpelthen rejsen ind til at blive et autentisk menneske, hvor du netop kan sige, at jeg tør godt være mig, og jeg vælger, hvornår jeg gør hvad, men der ikke noget ud fra, der skal styre mig.
• 19:00
  SPEAKER_02: Eller gøre, at jeg ligger og låg på mig selv i den der heksår, hvor vi også taler om sidst, det der med, at du må fakt gerne fylde noget.
• 19:09
  SPEAKER_02: Og den kommer jo.
• 19:10
  SPEAKER_02: Jeg ved jo ikke, hvad der er inde i mennesker.
• 19:12
  SPEAKER_02: Det ved de jo selv, når de graver der ind, så det der med, at der er mange, der tager sådan en spirituel rejse ud fra en opskrift med en eller anden, der kender vejen.
• 19:23
  SPEAKER_02: Og siger, at det sådan det skal være, hvis det der går ond på dig, så er det bare, fordi du brænder sådan og sådan af på det kollektive plan, eller hvad det er.
• 19:33
  SPEAKER_02: virkelig mange, der også ender med at blive styret af en virtuel lærer, eller hvad man kalder, for der er også en narcist og sociopater inden for det her, og så bliver det rigtig farligt.
• 19:45
  SPEAKER_02: For så er det sådan, hvis det, jeg sagde, jeg vil altid til hver tid ved at forsvare, at det, jeg sagde, var rigtigt.
• 19:52
  SPEAKER_02: Så når du føler sådan, så er det fordi, at noget med dit far gøre.
• 19:56
  SPEAKER_02: Og du skal lige lidt længere ind, for det kan ikke passe af det, jeg sagde, var forkert.
• 20:00
  SPEAKER_02: Og det er bare sådan, hvor er folk, hands op.
• 20:04
  SPEAKER_02: Man kan jo hjælpe med at facilitere en rejse og støtte lidt, men rejsen hjem til sig selv.
• 20:12
  SPEAKER_02: Den kommer jo af, at tør skrældet af finde mod til at være bevidst, og finde redskaber ligesom du ser, så ligger du i din seng og tager dig af det der hiddebarn.
• 20:25
  SPEAKER_02: Og jeg gør det også særligt, når jeg ligger skal sover og har det da sådan et balancepunkt, hvor bevidstheden er lidt højere.
• 20:31
  SPEAKER_02: Og siger, at okay dig.
• 20:34
  SPEAKER_02: Lad os kigge for dig.
• 20:36
  SPEAKER_02: Nu har jeg lige været dybt ind i dig, for du må gerne være der.
• 20:39
  SPEAKER_02: Du har sikkert tjent mig på et tidspunkt, og jeg er ikke super på dig.
• 20:43
  SPEAKER_02: Altså vi har jo alle som vores strategier, når vi begynder at gøre det her arbejdefølge, skal vi lære dem at have noget inspiration.
• 20:53
  SPEAKER_01: Og jeg har også skaldet af.
• 20:55
  SPEAKER_01: Skal jeg bare lige sige med det?
• 20:56
  SPEAKER_01: Den proces har jeg også lavet, som du siger mere.
• 20:58
  SPEAKER_01: Jeg ved først med banan, ikke.
• 21:01
  SPEAKER_01: Og så er der netop den der, hvor man tænker, så skal vi et lag længere endning, og så kan man tage et lag mere.
• 21:08
  SPEAKER_01: Og så fandt jeg ud af med det, fordi jeg blev faktisk færdig med den proces.
• 21:12
  SPEAKER_01: Jeg ved ikke, om du vil ved, hvad jeg fandt.
• 21:14
  SPEAKER_01: Jeg vil gerne vide, hvad det fandt.
• 21:17
  SPEAKER_01: Jeg fandt ingenting.
• 21:19
  SPEAKER_01: Og jeg fandt ud af, at jeg var et lø.
• 21:22
  SPEAKER_01: Og så man skærer et lag af, og så skal man et lag af, og så skal man her, og så er det igen.
• 21:27
  SPEAKER_01: Og nu tror jeg så, at nu ville der være sådan engeling.
• 21:30
  SPEAKER_01: Altså nu ville der være sådan en etsens, eller der ville være en mening eller et budskab, og så fandt jeg ud af, nej, der var ikke en skid.
• 21:35
  SPEAKER_01: Der var ingenting.
• 21:37
  SPEAKER_01: Det synes jeg ikke var særlig fedt.
• 21:38
  SPEAKER_01: Det vil jeg sige, jeg var enormt skuffet.
• 21:41
  SPEAKER_01: Og det var også det, jeg kalder Universets numsehul.
• 21:45
  SPEAKER_01: Altså når man kigger ned i universets numshål, når man finder ud af, at der er ikke noget.
• 21:50
  SPEAKER_01: Altså der er ikke, en nøgle, en mening, whatever.
• 21:54
  SPEAKER_01: Der er ikke en skid.
• 21:55
  SPEAKER_01: Så tager man en tur i universets numsehul, og det kan være, der er nogen, der kender det, fordi det er.
• 22:00
  SPEAKER_01: Depression, eksistentiel angst, det er, der er ingen mening med noget som helst.
• 22:05
  SPEAKER_01: Og det er du ved alt egentlig ganske forfærdeligt.
• 22:09
  SPEAKER_01: Men det, jeg så fandt ud af efter at have siddet i den der, så bliver sådan lidt demotiverende, ved at sige.
• 22:16
  SPEAKER_01: Fordi hvis nothing matters, hvorfor så overhovedet står op om morgen igen.
• 22:21
  SPEAKER_01: Men det, der fik mig ud af det, det var at sige til mig selv.
• 22:25
  SPEAKER_01: Jeg ved det ikke.
• 22:26
  SPEAKER_01: Altså jeg ved det ikke.
• 22:28
  SPEAKER_01: Så jeg kan, at jeg kan godt komme ind til og så sige, at der var ikke noget inde i det der løgn.
• 22:32
  SPEAKER_01: Men så skal jeg også sige til mig selv, men det ved du ikke.
• 22:35
  SPEAKER_01: Du ved det ikke, andskar.
• 22:36
  SPEAKER_01: Og fordi planeten har været her, den her jord, vi har så heldig at bo på, har der været liv på, tror jeg, i sådan 3,2 milliarder år.
• 22:43
  SPEAKER_01: Og før det er universet endnu ældre.
• 22:46
  SPEAKER_01: Hvorfor tror du, Anskar, at du kan sidde med din lille 190 år hjerne og have forstået alt, hvad der foregår.
• 22:55
  SPEAKER_01: Og så har bare et billede i ud af, hvordan det du tror, som du spejler ud og prøver at finde en eller anden form for mening i.
• 23:01
  SPEAKER_01: Men når du kommer til det her, hvor du siger, det ved jeg faktisk ikke, eller som Nietje, som jeg kan anbefale alle, der er noget med det spirituelle, bør læse Nietzsche og Nietje søster.
• 23:11
  SPEAKER_01: Fordi det, han sagde, det er jo, at vi er her for ligesom at sætte solen fejr.
• 23:16
  SPEAKER_01: Vi er her ikke, fordi det skal være komfortabelt.
• 23:18
  SPEAKER_01: Du skal have en mening med din tilværelse.
• 23:20
  SPEAKER_01: Og det er egentlig det, der er i løbet, det er, det skaber du selv.
• 23:25
  SPEAKER_01: Du giver selv mening til tingene.
• 23:27
  SPEAKER_01: For en af de fundamentale spilleregler på den her planet, vi er på, det er du har fri vilje.
• 23:32
  SPEAKER_01: Du har fri vilje til at kunne gå fra alt.
• 23:35
  SPEAKER_01: Du har fri vilje til selv at kunne fortolke, hvilken mening du ligger ind i det, til selv at vælge, hver for en følelse, du vil have til noget.
• 23:43
  SPEAKER_01: T at kunne sidde i en situation, hvor alt er skrækkeligt og forfærligt, og så stadigvæk vælger at gå ud og lave aftensmad, eller trække bærget, eller gå en tur, eller købe en hund, eller hvad du kan.
• 23:54
  SPEAKER_01: Du har hele tiden det friv.
• 23:56
  SPEAKER_01: Så det at føle, at der ingenting er, og selv bagefter kunne gå ind og male på det.
• 24:04
  SPEAKER_01: Det er så et hvidt stykke papir, og så siger universet til dig, men du har alle fagladerne.
• 24:09
  SPEAKER_01: Og du bor på en planet, hvor du egentlig skal lære at elske at være på planeten.
• 24:14
  SPEAKER_01: Hvad sit man skård i gang.
• 24:16
  SPEAKER_01: Og det er en afgrundstyr frihed, som ansborer din kreativitet til at skulle trække karakterer.
• 24:23
  SPEAKER_01: Og det er også frygtingden.
• 24:25
  SPEAKER_01: Og jeg tror faktisk, og nu er det jo bare fra mit eget perspektiv med det, men jeg tror, at det er den frygt, der ligger inde i langt, langt, langt de fleste mennesker.
• 24:33
  SPEAKER_01: Hvis man netop bliver ved med at skræd i dag, det er netop den der med, fuck, hvad nu hvis der ikke er noget.
• 24:38
  SPEAKER_01: Og hvad nu hvis meningen med livet, det er, at jeg skal spille mig selv.
• 24:41
  SPEAKER_01: Og hvad nu, hvis jeg fejler med det, og ingen vil elske mig, fordi jeg spiller selv.
• 24:45
  SPEAKER_01: Så er det jo, altså vil det være den største katastrofe, der kunne være.
• 24:49
  SPEAKER_01: Jeg ikke så næsten faktisk heller at dø, eller få et rigtig kedligt arbejde, hvor jeg bare ikke skal tænke over det.
• 24:54
  SPEAKER_01: Jeg tror, der er så mange mennesker, der flygter fra den der frygten for at bare spille dig selv.
• 25:00
  SPEAKER_01: Og hvis vi kunne det planet, hvis du kunne møde hinanden og så sige, men kom med det.
• 25:05
  SPEAKER_01: Jeg elsker dig, så du har lært at else dig selv.
• 25:09
  SPEAKER_01: Jeg ser dig, indtil du har lært at se dig selv.
• 25:11
  SPEAKER_01: Men alt hvad der er putt og bøvs.
• 25:13
  SPEAKER_01: Det er også det, som vi gør, forhåbentlig de fleste af os ikke, når vi får vores lille babybar, så kigger vi også på det og siger my godt.
• 25:21
  SPEAKER_01: Og giver det ubetinget kærlighed.
• 25:23
  SPEAKER_01: Og hvis vi egentlig kunne blive ved med det, det der med at genfinde den ubetinget kærlighed til både os selv, til hinanden, til livet, til alt det lort, der kommer.
• 25:32
  SPEAKER_01: Og hvis du virkelig tog det forgivet, på forestill dig med det.
• 25:36
  SPEAKER_01: Hvis du virkelig tog forgivet, at du havde en gruppe af mennesker, og hvis du kom og livet havde ramt rigtig hårdt, eller du havde det rigtig svært, så fik du bare den der.
• 25:45
  SPEAKER_01: Kom! Kom skat.
• 25:47
  SPEAKER_01: Du må gerne se herover.
• 25:50
  SPEAKER_01: Det er ligesom aseddyret i Peter Plus.
• 25:54
  SPEAKER_01: Så Peter Plus er jo en fantastisk metafor for den menneskelige sygke med de forskellige psykologiske, altså tilr, der hele tiden er glad.
• 26:03
  SPEAKER_01: Og plus, som er hyggelige og spiser hånd.
• 26:07
  SPEAKER_01: Den hedder den lille gridlænge som er den der hele tiden sådan ud sådan lidt hur det agtigt.
• 26:12
  SPEAKER_01: Og så er der jo tirret, og der er aslet.
• 26:16
  SPEAKER_01: Og aslet i Peter Plus er jo depressionen og tristheden.
• 26:20
  SPEAKER_01: Men det der er så fint i Peter Plus, det er, at a slet får altid lov til at være med.
• 26:24
  SPEAKER_01: Og det synes jeg egentlig bare er sådan et godt billed for menneskerheden.
• 26:28
  SPEAKER_01: Det er at tage de trist med.
• 26:30
  SPEAKER_01: Hvis du har nogen, som har en depression, så inviterer dem med og så simpelt.
• 26:33
  SPEAKER_01: Du må gerne bare sidde altså og være med.
• 26:36
  SPEAKER_01: Kom, kom, du må også godt være her.
• 26:38
  SPEAKER_01: Og det tror jeg faktisk rigtig meget, at nøgled i planetær.
• 26:41
  SPEAKER_01: Det er at, som du siger med at komme hjem til sig selv.
• 26:45
  SPEAKER_01: Men netop det at sige til folk, at det hjem kan også bare være lort.
• 26:49
  SPEAKER_01: Og det gør ikke noget.
• 26:50
  SPEAKER_01: Du må gerne være her.
• 26:51
  SPEAKER_01: Vi sætter pris på dig sådan, som du er også, selvom det er grimt, og det er træs, og du er ked af det, og du har trodde forkert.
• 26:57
  SPEAKER_01: Det måske ikke op for dig, og det var dig, der var stjernet psykopaten, og nu vil du også gerne være med i det nye.
• 27:02
  SPEAKER_01: Så hvis vi kan det, så tror jeg egentlig, at vi gods allerede er i mål.
• 27:06
  SPEAKER_01: Og det var også det, som Nietzsche han sagde.
• 27:08
  SPEAKER_01: Det var, at meningen er jo ikke, når du går den her tur over afgrunden.
• 27:13
  SPEAKER_01: Det var ham, der sagde ikke, at når du kigger ned i afgrunden, så kigger afgrunden tilbage i.
• 27:17
  SPEAKER_01: Og det var det, jeg fandt ud af, jeg kigget ned i den og så fandt ud, der er ikke noget.
• 27:21
  SPEAKER_01: Jeg kender godt nok mange, der er stoppet der.
• 27:24
  SPEAKER_01: Som er blevet kyniske, og som er blevet opgivende, og som er blevet menneskefjenske, og egentlig også sig selv fjenske, dem møder jeg rigtig, rigtig rigtig mange af.
• 27:34
  SPEAKER_01: Men meningen er, at du selv fortsætter mig en fri vilje og siger, jeg har ikke lyst til at være sådan.
• 27:38
  SPEAKER_01: Jeg vil være over på en dejlig planet, hvor jeg vælger kærligheden, og jeg vælger skrybigheden, og jeg vælger at elske det som er, så jeg ved, at jeg kan beholde det.
• 27:48
  SPEAKER_01: Og så på et eller andet tidspunkt, så dør vi alle sammen, og jeg ved sgu ikke, hvad der kommer til at ske på den anden side, men det finder vi da ud af.
• 27:53
  SPEAKER_02: Ja.
• 27:54
  SPEAKER_02: Og det er jo det, man inde for det speciale kalder sjældent mørke nat.
• 27:58
  SPEAKER_02: Det er det der universels revvold, hvor man virkelig bare.
• 28:03
  SPEAKER_02: Det er jo ganske frygt.
• 28:04
  SPEAKER_02: Det er som at være en pørkværden, der bare ikke stopper.
• 28:09
  SPEAKER_02: Men det er der jo så, som i hvert fald er min erfaring.
• 28:13
  SPEAKER_02: Når man så netop giver slip, så fordi for løsningen kommer, når du overgiver dig.
• 28:18
  SPEAKER_02: Og ikke bare så, at der ikke bliver bedre, eller prøver bare at leve nid i det her universets røjehold og skab et liv der, der, du skal videre end det.
• 28:27
  SPEAKER_02: Fordi så kommer du netop ud og kan se, okay, den her himmel er faktisk blå, men jeg kan putte skyer på den.
• 28:34
  SPEAKER_02: Så selvom jeg har mit læret lige her fyldt med bro skyer, så lige ud for mit let, så er himlet blå.
• 28:41
  SPEAKER_02: Og det er også det kvantfysiske, da jeg ved, da også interesseret dig, det er den der med, at vi faktisk vores egen virkelighed.
• 28:48
  SPEAKER_02: Ud fra, hvad det er, vi sender ud, fordi det får vi retur, og hvis vi kan finde strategier til at ikke ruminate for meget over det af lige og lidt tjener os.
• 28:58
  SPEAKER_02: Men netop sige, at nu gør jeg noget andet.
• 29:00
  SPEAKER_02: Nu går jeg faktisk en tur af det sidste, jeg har lyst til, at man bliver altid bedre om, når du har været i naturen.
• 29:07
  SPEAKER_02: Og så er det min erfaring, når jeg har været der og så givet slip, så begynder der at ske mirakler.
• 29:15
  SPEAKER_02: Og det blev jeg meget nysgerrig for.
• 29:18
  SPEAKER_02: Også bare de bøger, der vandt mig ved tilfælde, og fortalte mig om de her mirakler, jeg har oplevet.
• 29:25
  SPEAKER_02: Som netop har sådan, at alle mine unger skal på lejr lige præcis fem dage, og jeg sådan, jeg ved, hvad jeg skal.
• 29:34
  SPEAKER_02: Der skal et eller andet.
• 29:35
  SPEAKER_02: Det ved jeg bare.
• 29:37
  SPEAKER_02: Så ender med at sidde ved siden af en kvinde til min næsten firmation et par uger, inde skal på lejre.
• 29:44
  SPEAKER_02: Og hun fortæller mig om kvinde og laver podcast mændet i Malaga.
• 29:48
  SPEAKER_02: Og samtidigt fortæller hun om skole en ejerskole, hvor de også laver yoga og sådan noget.
• 29:52
  SPEAKER_02: Jeg er også på jagt efter fremtids løsninger.
• 29:55
  SPEAKER_02: Og jeg var, nej, hvor det spændende.
• 29:57
  SPEAKER_02: Det gad jeg godt.
• 29:58
  SPEAKER_02: Hun siger, at du kan bare komme ned.
• 29:59
  SPEAKER_02: Vi har et stærel som en ekstra bil.
• 30:02
  SPEAKER_02: Og så må jeg, hvornår er det?
• 30:04
  SPEAKER_02: Jeg kan jeg bare tage frem min familie.
• 30:06
  SPEAKER_02: Det er den 8.
• 30:07
  SPEAKER_02: september, det var den dag, de tog på leger, og så er okay, jeg kommer.
• 30:11
  SPEAKER_02: Og så skete der alle mulige større ting på vej dernede.
• 30:15
  SPEAKER_02: I flyet Sønderborg København, der sidder sammen med en hæppe, jeg kender, han er læge, hvor vi taler sundhedsvæsenet.
• 30:21
  SPEAKER_02: Og så i Lufthavn, der møder en anden hæppe, jeg kender.
• 30:25
  SPEAKER_02: Det er Jæppe Brus.
• 30:26
  SPEAKER_02: Han var den dag, hvor han stadig skærte minister, så han er forsvarsminister.
• 30:31
  SPEAKER_02: Men han så også, nej, hvad hvordan går det?
• 30:33
  SPEAKER_02: Hvordan går det ned i Sønderborg?
• 30:34
  SPEAKER_02: Og så, jo, at det går super fint og lige på vej til Malaga, for jeg vil have en tænketang og fremtidens løsninger.
• 30:40
  SPEAKER_02: Og sådan, hvad er det, du siger.
• 30:42
  SPEAKER_02: Det var jeg overhovedet ikke.
• 30:43
  SPEAKER_02: Jeg så bare lavet podcast, ikke.
• 30:45
  SPEAKER_02: Men jeg har også, nej, hvor spændende.
• 30:47
  SPEAKER_02: Det kan vi godt snakke med om.
• 30:48
  SPEAKER_02: Det vil jeg gerne.
• 30:48
  SPEAKER_02: Det er sådan noget, ja du hører frem.
• 30:50
  SPEAKER_02: Og jeg er sådan noget tænketang, okay.
• 30:54
  SPEAKER_02: Og så flyver jeg der ned.
• 30:56
  SPEAKER_02: Og så sker der bare alle muligt stør ting, som gør, at halv anden måned senere, der bor min familie og jeg dernede i et halvt år.
• 31:03
  SPEAKER_02: Og det er alt det sket på halv anden måned, hvor min mander og siger, at vi kan jo ikke noget at lege hus ud, og mens vi har samt, så banger det på døren for nogen, der gerne vil lege vores hus.
• 31:13
  SPEAKER_02: Hvordan skal vi få råd til det?
• 31:14
  SPEAKER_02: Vi vil gerne sælge vores sommerhus, og på grund af tilfældigheder får vi en kvart million mere, end hvis det var blevet til mandet, fordi nu var det fred af alt sådan.
• 31:22
  SPEAKER_02: Og det er virkelig min erfaring, at når jeg ger nok slip, så opstår jeg reglerne, og så åbner der sådan noget.
• 31:32
  SPEAKER_02: Og jeg skal jo stadigvæk til stilling til, hvad det er jeg vil, og hvordan det jeg vil bruge det, ligesom du siger.
• 31:37
  SPEAKER_02: Nu har du blandt let.
• 31:38
  SPEAKER_02: Hvad skal du stå på det?
• 31:39
  SPEAKER_02: Hvilke farver vil du bruge?
• 31:41
  SPEAKER_02: Men min erfaring er også, at når du får belt universet rehold, så bliver der intuition, der skærpet meget for hver gang du skræder eller af banan.
• 31:53
  SPEAKER_02: Og andre bringer også faktisk videre til et af spørgsmålet fra lytterne, fordi det er det her med intuition.
• 32:01
  SPEAKER_02: Spørgsmålet er, hvor meget lytter du til din intuition i dit liv og dit arbejde, og vil du give et par eksempler.
• 32:09
  SPEAKER_01: Det gør jeg rigtig meget.
• 32:10
  SPEAKER_01: Og så jeg selv skrevet en bog, der hedder Fremtidssands, som jo netop handler om at se mærke tro.
• 32:16
  SPEAKER_01: Så se, det vil være data,analyse og videnskab og modeller og ord, der er skrevet ned, at vi kan se hinanden ikke kan skrive ned, hvad vi siger.
• 32:25
  SPEAKER_01: Og det vil være den fremtid, der allerede er her.
• 32:28
  SPEAKER_01: Den er meget nem at forholde sig til, men den er også forholdsvis kedelig.
• 32:31
  SPEAKER_01: Og så er der en fremtid, som vi tror på.
• 32:33
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at tror du, at jorden går under, eller tror du på, at jorden er flad, eller tror du på videnskab, eller tror du på, at alle mennesker er gode mennesker.
• 32:42
  SPEAKER_01: Så de fleste har jo et styrersystem, som gør, at det du tror på, vil du også gerne se.
• 32:48
  SPEAKER_01: Så folker, jeg skal se det før jeg tror, og plans du nødt til at gøre det omvendt.
• 32:52
  SPEAKER_01: Du skal tro på det, før du ser det.
• 32:54
  SPEAKER_01: Og mærke er det, der står inde i midten, fordi mærke er der, hvor du kalibrerer din fremtidsans, altså din evne til at kunne bruge din intuition til at læse tingene rigtigt.
• 33:06
  SPEAKER_01: Så det vil jo være, at så er så en sygeplejerske på en nev-natal afdeling, hvor de fortalte mig, at hun kunne mærke, hvornet et barn, som er født for tidligt, er på vej i krise op omkring 11-15 minutter før maskinerne slår ud.
• 33:22
  SPEAKER_01: Det vil sige, før de kan se det.
• 33:24
  SPEAKER_01: Kan hun mærke det?
• 33:25
  SPEAKER_01: For hun jo tror intuitivt på sit eget fundament.
• 33:29
  SPEAKER_01: Og har det noget med Hokus Pokus at gøre, eller er det egentlig erfaring, eller er det en kombination af begge dele.
• 33:35
  SPEAKER_01: Det synes jeg enormt interessant.
• 33:36
  SPEAKER_01: Det må jeg sige, hvordan er der nogle mennesker, som egentlig oparbejde, at de har en intuition, det der med, at jeg kan mærke, når noget er på vej.
• 33:45
  SPEAKER_01: Så jeg burde det egentlig et kompas, ligesom et styrens intuition kan også nogle gange skal fuldstændig forkert.
• 33:53
  SPEAKER_01: Og man bagefter havde det sådan lidt.
• 33:56
  SPEAKER_01: Jeg vidste egentlig godt.
• 33:59
  SPEAKER_01: Jeg vidste egentlig godt, at det her er.
• 34:01
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at du har også allerede haft en intuition om, at du ikke skulle gøre det.
• 34:06
  SPEAKER_01: Men så er der også været en del af dig, der tænkt, jeg skal gøre det alligevel, fordi jeg er nødt til at lære et eller andet.
• 34:10
  SPEAKER_01: Så intuition er ikke altid, at du gør ting rigtigt, eller du har en fornemmelse for, at det her vil være det rigtige at gøre.
• 34:17
  SPEAKER_01: Jeg tror egentlig lige så meget, at det kan være, at det her er ligesom så klogt du er inden for de her rammer.
• 34:23
  SPEAKER_01: Nu vil din intuition give dig en ny opgave, en eller anden quest.
• 34:26
  SPEAKER_01: Så prøv at forestille, at du skal arbejde sammen med de der mennesker, som du så senere fandt ud af det skulle du bare absolut ikke.
• 34:33
  SPEAKER_01: Min intuition hænger også rigtig meget sammen med min kreativitet.
• 34:37
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at hvis jeg bliver stresset på den dårlige måde, så dør min kreativitet.
• 34:43
  SPEAKER_01: Altså den forsvinder bare sådan her.
• 34:45
  SPEAKER_01: Og det er ikke godt, fordi det er jo det, jeg lever af.
• 34:47
  SPEAKER_01: Det er jo sådan en intuitiv fornemmelse for, hvad har den her kun brug for at høre.
• 34:53
  SPEAKER_01: Så jeg bruger det rigtig meget, når jeg skal lave et foredrag, og jeg ligesom prøver at mærke, hvad det er her for nogle personer, hvad det er for nogle frustrationer, de har.
• 35:01
  SPEAKER_01: Og hvad skal jeg så ligesom intuitivt vise dem af billeder.
• 35:05
  SPEAKER_01: Og så bruger jeg jo kunstig intelligens rigtig meget til det.
• 35:07
  SPEAKER_01: Så jeg synes, man skal have det hele at se, mærke og tro.
• 35:11
  SPEAKER_01: Hvis man er meget over i tro og det spirituelle og det åndelige, så går lige over og læst noget forskning og noget videnskab og koble det op på det.
• 35:19
  SPEAKER_01: Omvendt, hvis du er meget forsker, meget rigid, meget reviseragtig, så kunne det godt være, at du skulle prøve lidt acetro, lidt rollespil, lidt åndelighed, noget yoga.
• 35:31
  SPEAKER_01: Altså lige at få den der ting med.
• 35:33
  SPEAKER_01: Jeg synes, det er så sjovt, at det stadigvæk.
• 35:35
  SPEAKER_01: Det stadigvæk er, hvis du er meget firkantet, at du så gør noget, der er lidt mere følelser.
• 35:39
  SPEAKER_01: Så folk jo stadigvæk sådan, der har de fået stet, og hedder han fru går, der har været til DI top møder og fortæller, at de dyrker yoga, og så går hele længde Indio fuldstændig bananas over det dog visionært.
• 35:56
  SPEAKER_01: Så selvom det lyder intuitivt nemt at sige, så det siger, at der er rigtig mange, der ikke har den der balance mellem snærker og tro.
• 36:03
  SPEAKER_01: Men det er min anbefaling til at arbejde med intuition som en fremtidsforsker.
• 36:08
  SPEAKER_01: Det er at det eneste skal ikke udelukke det andet, men også at have en meget stor tild til, hvordan ens egen sans fungerer, og hvordan ens hjerne fungerer.
• 36:17
  SPEAKER_01: Og min hjerne laver pudspil og er meget visuel, så jeg elsker at lave research.
• 36:22
  SPEAKER_01: Jeg elsker at læse og lytte og lære og sådan ekstrem nysgerrig på, hvad der foregår i verden.
• 36:27
  SPEAKER_01: Og jeg arbejder rigtig meget på ikke at kategorisere dømme, fordi det har vi ligesom, det har jeg lært gennem hele min skolegang.
• 36:34
  SPEAKER_01: Og også naturvidenskab og statskundskab, det er, at man kan ikke se tingene uden først at kategorisere dem.
• 36:41
  SPEAKER_01: Og det kæmper jeg rigtig meget med bare tingene være først, og ligesom kunne fornede det først, før jeg så hiver det i en eller anden form for kategorisering, så man kan få et begrebs apparat rundt om det.
• 36:53
  SPEAKER_01: Men det bliver jeg aldrig færd med, fordi jeg synes i sig selv, at det er sjovt.
• 36:57
  SPEAKER_01: Så jeg elsker det.
• 36:58
  SPEAKER_01: Så jeg tror, det gode råd, det her der med, at de fleste mennesker kan jo godt mærke deres egen intuition, men vi har lært at holde det andet.
• 37:08
  SPEAKER_01: Det er sådan noget det første, jeg siger til folk, det er, at når hvis du gerne vil være mere intuitivt, så skal du også være mere spontan.
• 37:15
  SPEAKER_01: Så når du kan mærke din intuition, så vil det typisk være sådan en lille der i der for mig, jeg kan mærke sådan et eller andet sådan budskab, og mig kommer det her fra.
• 37:24
  SPEAKER_01: Og det kan være for andet, der kommer det her fra.
• 37:25
  SPEAKER_01: Eller hvor det bare ikke.
• 37:26
  SPEAKER_01: Men når du ligesom får den der følelse af, at jeg burde gøre det her, eller jeg bruger sige det her, eller jeg burde flytte mig, eller jeg burde.
• 37:33
  SPEAKER_01: Så prøv bare at køre med den.
• 37:35
  SPEAKER_01: Så man kan så tydeligt mærke den dag, når man siger, så kommer det der.
• 37:39
  SPEAKER_01: Jeg klå på.
• 37:41
  SPEAKER_01: Så prøver bare lade det være, og så prøv at sige, hvad nu, hvis jeg bare fulgt den.
• 37:45
  SPEAKER_01: Og så prøv bare at se, hvad der sker.
• 37:46
  SPEAKER_01: Og gig selv lov til at gøre ting, der er forkert, og kommer til at sige noget, der er forkert, og være for meget.
• 37:53
  SPEAKER_01: Fordi tit, hvis man har begravet sin intuition, så skal man ud og være for meget for at kunne finde ud af, hvad den rette balance er.
• 38:00
  SPEAKER_02: Ja.
• 38:01
  SPEAKER_02: Tak andre.
• 38:02
  SPEAKER_02: Og jeg synes, der er virkelig en god pogd i, det her med, at nogle gange når du følger din intuition, så er der blind.
• 38:09
  SPEAKER_02: Altså er der et eller andet, du skulle lære der, hvor du så tænker, hvor mange ved jer tænker, okay, min intuition virker ikke.
• 38:18
  SPEAKER_02: Men i virkeligheden så var det måske lige præcis det, der skulle det menneske, de skulle møde.
• 38:22
  SPEAKER_02: Det var den oplevelse, de skulle have, så de kunne lære af.
• 38:25
  SPEAKER_02: Måske det var nemmere at finde ud af, hvad jeg ikke skal gøre frem adretet, end maskær.
• 38:31
  SPEAKER_02: Det må jeg var ude i min søster og jeg, vi blev lavet bænk.
• 38:34
  SPEAKER_02: Og det kræv en masse tid med søste og søgeren, som engler und skriver om smuge, og så skulle jeg så en anden stemme, og det skal det bare være mega lækker der masser af liv, og jeg skulle hjælpe med optræd for det huneste skrig.
• 38:44
  SPEAKER_02: Første gangen vi ude og opdraget sammen, og vi har virkelig øvet den her sang, og så går vi i gang med at synge.
• 38:50
  SPEAKER_02: Og så kommer der glyt ud af min måtte.
• 38:52
  SPEAKER_02: Der kommer ikke lidt ud, og hun var sådan, hvad jeg har en ting.
• 38:57
  SPEAKER_02: Der kommer ikke lyd.
• 38:58
  SPEAKER_02: Og anden sang, der kan jeg ikke samme tunen.
• 39:03
  SPEAKER_02: Og heldigvis var det på den her side af mit universels røv.
• 39:11
  SPEAKER_02: Jeg grinede hele vejen hjem i bilen, min søster, hun var rystet.
• 39:14
  SPEAKER_02: Forden seneste klæng i forvejen, og så har jeg bare gjort det hele værd.
• 39:21
  SPEAKER_02: Og jeg græder gren hele vejen hjem, fordi det var bare så tydeligt for mig, at det var, et så får du lov at prøve, nu, hvor du tror, at det er du skuder for, og så en sang.
• 39:37
  SPEAKER_02: Så de her sang, som jeg øde og sådan på, at det gik super godt, og så kommer der ikke lyde af min mun, og så kan jeg rame tonen bagefter.
• 39:43
  SPEAKER_02: Og det er ikke normalt for mig.
• 39:44
  SPEAKER_02: Så jeg skregne og græn og sagde, okay.
• 39:47
  SPEAKER_02: Det var fandme sjovt.
• 39:48
  SPEAKER_01: Så jeg har bare det samme med det.
• 39:51
  SPEAKER_01: Det er godt blok mange år siden, hvor jeg også troede, jeg skulle være med i et eller andet et eller andet band, og jeg har sunget i går i syv år.
• 39:57
  SPEAKER_01: Og der så jeg sammen med de der mennesker, jeg kunne ingent, og så jeg kunne heller ikke gamme tronen, og jeg huske sådan kigget på mig, som om det ved.
• 40:06
  SPEAKER_00: Jeg har ikke, okay, det var ikke det, man skulle.
• 40:09
  SPEAKER_00: Hej.
• 40:11
  SPEAKER_02: Nu fænger vi også på sammen.
• 40:13
  SPEAKER_02: Og det er rigtig fint, fordi det er jo ikke noget, der skal tale al min tid.
• 40:17
  SPEAKER_02: Men det er jo lidt sjovt.
• 40:19
  SPEAKER_02: Så min intuition sagde, okay, så bare det.
• 40:22
  SPEAKER_02: Og så bare lærer en brug i tid på noget, for det andet, du har, du har i tankerne.
• 40:29
  SPEAKER_02: Anna, så er der altså nogle lytter, der har hæftet sig ved, at du siger, at når du tager på underrejse, og de vil rigtig gerne høre om din underrejser.
• 40:42
  SPEAKER_00: Men det er der mange af.
• 40:46
  SPEAKER_01: Så jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte hen.
• 40:48
  SPEAKER_01: Jeg er nogen, der har sådan stillet lidt det bedste.
• 40:52
  SPEAKER_01: Jamen det bedste, det er helt klart sammen med mine jeg har nogle vinder, som er sådan meget spirituella, og som på hver deres måde også er meget, meget dygtige.
• 41:02
  SPEAKER_01: Og det betyder, at når jeg er sam med dem, så kan jeg faktisk være sådan meget, meget tryg.
• 41:08
  SPEAKER_01: Og på en måde, hvor det er at jeg næsten sådan skal minde mig om, at jeg ikke skal føle mig forkert og mærkelig.
• 41:18
  SPEAKER_01: Fordi tit, når man nu er sammen med andre mennesker, så sidder du også selv og prøvet at lægge nogle begrænsninger og nogle bånd, du ved, så skal også de være sådan, så er været sådan, og så er været på den her måde, og så lige holde lidt.
• 41:28
  SPEAKER_01: Og noget af det, som har været sådan en ting for mig hele mit liv.
• 41:32
  SPEAKER_01: Det er, at jeg havde ikke rigtig nogen vinder dengang jeg gik i folkeskole, blev altid holdt udenfor, og sådan rigtig biblioteks pige blev ikke inviteret med til festerne.
• 41:40
  SPEAKER_01: Så jeg havde i mange år, så havde jeg sådan en nærmest holdt bestyrelsesmøde med mig selv, før jeg skulle være sammen med specielt andre kvinder.
• 41:48
  SPEAKER_01: Og jeg vil næsten altid have noget med.
• 41:51
  SPEAKER_01: Så kunne det være gærer, det kunne være lidt alt muligt.
• 41:55
  SPEAKER_01: Og jeg ligesom skulle være sådan gavebåd, for jeg jo inde i mig selv ikke føle, at jeg var færdig til at være der, og de sikkert gad at være vin med mig.
• 42:04
  SPEAKER_01: Så det er tiden nødt til at kunne overforme og være ekstremt gavl.
• 42:08
  SPEAKER_01: Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg også har ligget og fået en massage.
• 42:13
  SPEAKER_01: Eller på det, eller ansigtsbehandling.
• 42:16
  SPEAKER_01: Og så jeg begynder at coa dem, som du ved, så give mig noget.
• 42:20
  SPEAKER_01: Og så i løbet af, fordi jeg ikke findet at tage imod.
• 42:23
  SPEAKER_01: Jeg er notwort.
• 42:25
  SPEAKER_01: Og så begynder jeg så at fik deres forretning, eller du vil give dem al muligt god råd, fordi jeg kunne simpelthen ikke slappe af i det.
• 42:31
  SPEAKER_01: En til at mødte de her spirituelle vinder, så net der bare sådan, du ved sådan at vi kan lide dig sådan som du er.
• 42:35
  SPEAKER_01: Altså vi har jo været sammen, ser de så tusind år masser af gange, og nu har vi fundet hinanden igen.
• 42:40
  SPEAKER_01: Og vi har ikke så meget tid, så vi kan lige så godt bare ha ikke igennem.
• 42:44
  SPEAKER_01: Og når jeg saget sammen med dem, så kan jeg bare slæppe af.
• 42:47
  SPEAKER_01: Og så egentlig faktisk andet på sådan måde, hvor jeg skal mindre mig selv om Gud.
• 42:50
  SPEAKER_01: Der var en gang var i noget bestyrelsesmøde med mig selv.
• 42:53
  SPEAKER_01: Og så laver vi alle mulige sjove ting, men det er faktisk dem, der så græder mig.
• 42:57
  SPEAKER_01: Og så kan det være alt muligt sjov og fis og bald.
• 43:01
  SPEAKER_01: Og de har hårdnærket jo også påstået, at universet elsker os, som jeg altid har synes var noget fis.
• 43:10
  SPEAKER_01: Det er så ikke rigtig sikker på.
• 43:11
  SPEAKER_01: Altså det der med, for jeg tror ikke, at der er sådan en entity eller en kræft, eller en skaber, eller det tror jeg ikke, der er.
• 43:20
  SPEAKER_01: Og når de så siger, at du ved, alt det er godt, og universet elsker.
• 43:24
  SPEAKER_01: Jeg har altid haft det sådan lidt.
• 43:25
  SPEAKER_01: Det er fandme også tungt at sige til en, der lige har mistet sit barn til kræft, eller når vi sidder og kigger på, hvad der foregår i gase, eller hvis vi kigger på, hvem der bestemmer i verden og så siger universalsker.
• 43:36
  SPEAKER_01: Jøder, der sted i koncentrationslejr om universet sker.
• 43:41
  SPEAKER_01: Der havde noget stand på med det.
• 43:42
  SPEAKER_01: Det vil jeg sige.
• 43:43
  SPEAKER_01: Men fordi de så på deres dejlige måde kunne lave sådan noget undervejser, hvor man fandt ud af, så bliver jeg siger, at det har de jo ret i.
• 43:51
  SPEAKER_01: Det er det jo fuldstændig rigtigt.
• 43:53
  SPEAKER_01: Det er, og det er faktisk virkelig, virkelig.
• 43:57
  SPEAKER_01: Så noget af det, jeg har fundet ud af på.
• 44:00
  SPEAKER_01: Og nu vil jeg sige, at man kan tage på ønderrejser på mange forskellige måder.
• 44:03
  SPEAKER_01: Der er nogen, der gør det, når de løber.
• 44:05
  SPEAKER_01: Jeg tror, der er mange, der har ånderejse, hvis de løber en Marson fx, at man kommer ind i det der moment, hvor man er mere modtalig.
• 44:12
  SPEAKER_01: Der vil man faktisk kunne sige til sig selv.
• 44:14
  SPEAKER_01: Universe give mig en ganske særlig oplevelse.
• 44:18
  SPEAKER_01: Det kan også være, at jeg simpelthen bare har tid til at være sammen med dem.
• 44:20
  SPEAKER_01: Og det kan også være, at man måske er nogen, der tager ayahuask, der er nogen, der tager mushrooms, og det tror jeg, jeg bliver mere normalt.
• 44:27
  SPEAKER_01: Jeg vil gæt på, at inden for de næste fem år, der bliver svampe.
• 44:31
  SPEAKER_01: Det bliver noget, som du kan få på recent at komme ud og blive sådan lidt produceret, hvis man træder sit lived.
• 44:38
  SPEAKER_01: Der er jo efterhånden rigtig meget forskning, der viser, at det er en god måde at blive et mere harmonisk menneske på.
• 44:43
  SPEAKER_01: Så der jo masser af, du vil sige en stor buffet, man kan tage af i forhold til, hvad det er for en åndende rejse, møde på.
• 44:49
  SPEAKER_01: Men for mig har det afgørende været at være sammen med nogen, som jeg har tillid til.
• 44:53
  SPEAKER_01: Og der ikke var performance, og der var ikke en eller anden klamp guru, der skal hen og pus på ens jonny.
• 44:59
  SPEAKER_01: Det ved sådan, hvor nogle gange kan der sket noget på sådan nogle ting, som du ikke helt harventet.
• 45:03
  SPEAKER_01: Eller at nu blev du så kastet op, og så var det ikke det, man skulle, du ved sådan.
• 45:08
  SPEAKER_01: Og det der med at være sammen med nogen, man har 100% tillid til.
• 45:13
  SPEAKER_01: For mig med at gøre det, har bare været en kæmpe gave.
• 45:17
  SPEAKER_01: Men jeg synes, det da også har været det show.
• 45:19
  SPEAKER_01: Det er, at nogle gange, så tager det utrolig lang tid bagefter.
• 45:22
  SPEAKER_01: Altså hvis vi har haft så nogen sådan nogle oplevelser sammen, så kan det så måske altså 14 dage eller lang tid, altså hvor vi snakker med hinanden om.
• 45:31
  SPEAKER_01: Hvor du hen nu, og hvor du henne, og jeg kan lige mærke, at der sker noget over for dig, så vi kan faktisk sådan kalibrerer med hinanden at sidde og egentlig sådan frigør et problem, som en anden har.
• 45:42
  SPEAKER_01: Det synes jeg er skide sjovt.
• 45:44
  SPEAKER_01: Jeg vågner måske, at jeg har drømt et eller andet, der er fuldstændig farbe.
• 45:48
  SPEAKER_01: Og så laver jeg sådan en duder til dem og siger, at jeg har drømt det her andet.
• 45:50
  SPEAKER_01: Og så siger en af de andre, de siger.
• 45:52
  SPEAKER_01: Det er min barn.
• 45:55
  SPEAKER_01: Det synes jeg er skide skt.
• 45:57
  SPEAKER_02: Men det er sådan så skønt Anne, fordi du siger, jeg tror heller ikke helt.
• 46:02
  SPEAKER_02: Og det du fortæller her, er jo i virkeligheden det, vi også kalder kliver an.
• 46:07
  SPEAKER_02: Altså der med at bruge din ikkefysiske senser.
• 46:09
  SPEAKER_02: Det er jo det, dine venner og dig gør det, at det der med, at det netop som du ser kalibreret.
• 46:15
  SPEAKER_02: Og det kommer jo fra de ikke-fysiske sanser via intuitionen.
• 46:19
  SPEAKER_02: Men vil du ikke sige, vil du prøve at fortælle, hvad er det så for en særmani eller sanger, at sådan har haft.
• 46:25
  SPEAKER_02: Er det er det karade, er det rekrationer?
• 46:29
  SPEAKER_02: Hvad er det?
• 46:30
  SPEAKER_02: Hvad er det så for nogle oplever, du sådan konkret har haft?
• 46:36
  SPEAKER_01: Det sjovt det er sådan, at jeg går ikke så meget tilbage sådan at dyrker rundt i.
• 46:41
  SPEAKER_01: Men det vil sige.
• 46:42
  SPEAKER_01: Tid har jeg sådan lidt, at jeg glemmer lidt.
• 46:43
  SPEAKER_01: Altså.
• 46:44
  SPEAKER_01: Hvordan var det egentlig, vi lavede.
• 46:46
  SPEAKER_01: Vi har lavet en gang, hvor det var sådan noget med tælt, og en, der lavet drumme halje, hvor vi alle sammen var ude i universet og fik et totsød.
• 46:56
  SPEAKER_01: Og jeg husker, jeg fik meget flotymdyr, og så en af mine spirelle vænjer, hun fik en gad.
• 47:03
  SPEAKER_01: Hvorfor får jeg en gad, når jeg alle sammen får tier og sjårt.
• 47:07
  SPEAKER_01: Så vi har det også bare virkelig virkelig sjovt.
• 47:10
  SPEAKER_01: Og jeg synes, det der er så rart ved at lave ting sammen med de der piger der, det er, vi griner, så vi er tis i bokserne.
• 47:16
  SPEAKER_01: Og så vi har det simpelthen så sjovt.
• 47:18
  SPEAKER_01: For nogle gange så kan det spirituelle, det kan blive så.
• 47:22
  SPEAKER_01: Du ved, der med det der med, når man er i sådan noget svide savner, hvor nogle gange så kan man ikke engang få lov til at nemme så træket forkert.
• 47:29
  SPEAKER_01: Og man må ikke grine, og man må ikke sige noget til hinanden, fordi så seriøst alt sammen, når man skal være øjnene, og vi griner, så det kan også være, at du ved, at vi kommer til at drikke lidt for meget champagne.
• 47:40
  SPEAKER_01: Eller at vi mikrodoserer måske lidt for hårdt.
• 47:45
  SPEAKER_01: Og så holder vi egentlig bare hinanden i hånden.
• 47:47
  SPEAKER_01: Så synes jeg ikke nødvendigvis, at jeg kan give sådan en.
• 47:49
  SPEAKER_01: Og det er også der med at ligesom at sige: Bare fordi det virkede for mig, er det ikke det samme, som det virker for andre.
• 47:53
  SPEAKER_01: Jeg tror simpelthen ikke, at man kan sige, at jeg vil have kop i pasten og så lave det samme.
• 47:58
  SPEAKER_01: Fordi man skal finde sin ede at gøre tingene på.
• 48:02
  SPEAKER_01: Og så synes jeg klar den der med forskel mellem tro og viden.
• 48:07
  SPEAKER_01: For nogle gange så vil man også så gerne tro på noget.
• 48:10
  SPEAKER_01: Altså jeg vil da gerne tro på, at universet elsker også, det vil da fantastisk.
• 48:14
  SPEAKER_01: Nogle gange kan det godt blive misyndige på folk, der har fundet en eller anden sådan en religion.
• 48:19
  SPEAKER_01: Det måske da være vild dejligt at tro på, at du ved, der er en, der holder øje med dig.
• 48:25
  SPEAKER_01: Det må da være rart.
• 48:28
  SPEAKER_01: Man kan ikke tvinge sig selv til at tro på noget.
• 48:31
  SPEAKER_01: Så hvis man laver det som en metaf, at du vil gerne lave, svømme med det, og jeg er svømme af, så jeg siger til dig.
• 48:38
  SPEAKER_01: Det kan du sagtens.
• 48:40
  SPEAKER_01: Jeg ved, at du kan svømme, og jeg tror på, at du kan svømme, og du er sådan lidt, Jamen, jeg ved, at jeg ikke kan svømme.
• 48:45
  SPEAKER_01: Og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til at lære det.
• 48:47
  SPEAKER_01: Men jeg vil rigtig rigtigt gerne.
• 48:48
  SPEAKER_01: Og det kan være, at vi også finder ud af du er bange for havet, og du har haft dårlig oplevelser med havet.
• 48:53
  SPEAKER_01: Så det, jeg vil sige til dig, det er med det kom, så stikker vi bare lige tæren i vandet.
• 48:57
  SPEAKER_01: Vi går ned på badbrugen, tager en kop kaffe med, og det eneste, du skal, det er, når du føler dig klar, så går du bare lige, og så dyber du tærerne, og så kommer du op og sidder ved siden af mig igen, og så snakker vi lidt om det.
• 49:06
  SPEAKER_01: Og næste gang i morgen, så prøver vi, at du ved til anklerne.
• 49:09
  SPEAKER_01: Bla bla blad.
• 49:10
  SPEAKER_01: Du ved, så fortsætter, fortsætter og fortsætter lige.
• 49:12
  SPEAKER_01: Der kommer en dag, hvor nu står du ude i havet, og stadig sådan.
• 49:16
  SPEAKER_01: Huh, det her det er farligt.
• 49:17
  SPEAKER_01: Og jeg siger til dig, det skal nok komme.
• 49:19
  SPEAKER_01: Vi tager det stille roligt.
• 49:21
  SPEAKER_01: Og der kommer en dag, så ved du, at du kan svømme, og du tror på, at du kan, men jeg tror på dig, indtil du er klar til at tro på dig selv.
• 49:29
  SPEAKER_01: Og det er ikke, at vi skal bruge et år på det, men lige pludselig så svømmer midt rundt sådan her.
• 49:33
  SPEAKER_01: Og nu er der gået fem år, og nu er du sådan en, der svømmer gennem københavns kanaler.
• 49:39
  SPEAKER_01: Og du svømmer på arbejde.
• 49:40
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at nu ved du, at du kan svømme.
• 49:42
  SPEAKER_01: Og hvorfor ved du, du kan svømme?
• 49:44
  SPEAKER_01: Fordi du oplever dig selv, at du kan svømme.
• 49:46
  SPEAKER_01: Du har fået det ind i din krop og dine muskler, og du har fået et sikkerhedssystem, og du har taget kurser, og du har svømme, og du har helt målet vid og flotte dyk og briller.
• 49:55
  SPEAKER_01: Det vil sige, at du ved, at du kan svømme, fordi din krop har lært, at det kan den godt.
• 50:00
  SPEAKER_01: Så nu behøver du ikke at tro på det mere.
• 50:02
  SPEAKER_01: Kan du se forskellen, ikke?
• 50:04
  SPEAKER_01: Så det er troen, der får dig i vandet.
• 50:07
  SPEAKER_01: Og hvis ikke du har troen, men gerne vil have troen, så er det mig, der får dig i vandet, fordi jeg siger, at jeg kan godt svømme, jeg tror på dig.
• 50:13
  SPEAKER_01: Kom så gør vi det her sammen stille og roligt i dit eget tempo.
• 50:17
  SPEAKER_01: Og så kommer der i dag, hvor du svømmer, og hvor du ikke behøver, jeg behøver ikke troen, fordi jeg ved, jeg kan.
• 50:22
  SPEAKER_01: Og for mig har det været det samme med det der med, at universet elsker dig.
• 50:25
  SPEAKER_01: Det var at vil jeg fandme da gerne tro på.
• 50:27
  SPEAKER_01: Det kunne da være dejligt, men det gør jeg bare ikke.
• 50:29
  SPEAKER_01: Jeg kan ikke tvinge mig selv til at gøre det, men jeg kan læse mig ind i, at der er nogen, der har tilliden til, at det vil komme.
• 50:36
  SPEAKER_01: Og det, jeg så har oplevet, at kærlighed er, det er, at det er så tålmodig.
• 50:41
  SPEAKER_01: Det er så sindssygt så tålmodig kærligheden er.
• 50:45
  SPEAKER_01: Kærligheden er bare for ever.
• 50:47
  SPEAKER_01: Og den kærlighed, der er til mig, den siger også hele tiden, at du tager dig bare tid.
• 50:52
  SPEAKER_01: Det er fint.
• 50:54
  SPEAKER_01: Vi holder dig.
• 50:54
  SPEAKER_01: Det skal du slet ikke tænke på.
• 50:56
  SPEAKER_01: Det skal ikke være bange for.
• 50:57
  SPEAKER_01: Sådan en stemme har jeg nu den der kærlighed, der siger ja, ja, ja, ja.
• 51:01
  SPEAKER_01: Og det er så også hele tiden for at vide, det er.
• 51:03
  SPEAKER_01: Altså enten kan du acceptere, at andet skar det sådan, at det er, og gøre det, som du intuitivt ved rigtig, eller så tager du bare en tur mere.
• 51:10
  SPEAKER_01: Og så får du bare en tur med i universets nut.
• 51:13
  SPEAKER_01: Men det er der, når du så kommer tilbage, så rækker bare hænderne ud, så kommer vi af det hele tiden.
• 51:19
  SPEAKER_02: Men af igen, så siger du jo alt det samme, som den spirituelle verden også gør.
• 51:25
  SPEAKER_02: Fordi du har jo taget rejsen, altså ud af fødselskanaler lige igennem Ringer of Fire og alle bananer, der skulle skrædes hen til de blødbring alt det der.
• 51:39
  SPEAKER_02: Så der er der, hvor jeg ser dig, er jo, at du er jo et mega højfrekvent menneske, og du er et mega bedst menneske, så jo netop har fundet din den der livsbane, hvor det er også så sjovt, og hvor du kan udrette noget, og hvor du kan gøre en forskel, mens du kan blive hjem i dig selv, fordi du er nok på en eller anden måde, ikke.
• 52:03
  SPEAKER_02: Og det er jo det den spirituelle rejse ud på for så mange mennesker.
• 52:07
  SPEAKER_02: Det er jo netop, at de vil derhen til, hvor de føler sig hele, føler sig autentiske nok til at kunne blive hjemme i sig selv, og så ligesom observere se de her tobne dør og så siger.
• 52:19
  SPEAKER_02: Jeg tror ikke, den der.
• 52:20
  SPEAKER_02: Og det kan være, at jeg går ind eller bare for at der står en stor græn løve og skræmmer mig ud igen.
• 52:25
  SPEAKER_02: Fordi så er lige fin tune intuitioner, der forstå det kigger bare ikke så langt dræber ikke sådan ikke.
• 52:32
  SPEAKER_02: Hvad ander.
• 52:33
  SPEAKER_02: Så du er jo virkelig langt andet, uden at du behøver at have ordene for det.
• 52:38
  SPEAKER_02: Og så går du en gang veldrejse, og sådan noget, vi ikke også igen er med til at kalibrere.
• 52:44
  SPEAKER_02: Fordi for mange der i den her fase, der får de jo kontakt med deres åndelige guider med vejleder sådan.
• 52:51
  SPEAKER_02: Og det er noget, der betyder rigtig meget for mange mennesker, for det ger en følelse, ikke er hvert en.
• 52:56
  SPEAKER_02: Og det der, du siger med kærlighed, det er det, jeg kalder, at jeg tilslutet hovedkillen.
• 53:01
  SPEAKER_02: Det her med, at kærlighed på ikke noget, du trækker fra et mennesker, og hvis den mennesker giver dig kærlighed, så har du ikke kærlighed, fordi der er en hovedkilde.
• 53:08
  SPEAKER_02: Og så nævner du det her med, at det sådan stemmer, der siger til det, at du må gerne tage dig tid.
• 53:14
  SPEAKER_02: Og du mærker, at der er noget kærlighed, du kan trække på.
• 53:20
  SPEAKER_01: Og jeg vil sige til alle dem, der har, netop har den der, jeg har ligesom sådan et hur ind i mig selv, som jeg skal have fyldt op.
• 53:26
  SPEAKER_01: Det der, du siger med at være nok.
• 53:30
  SPEAKER_01: Jeg er født nok.
• 53:32
  SPEAKER_01: Det var min grundstemning.
• 53:34
  SPEAKER_01: Det var, at jeg var der.
• 53:37
  SPEAKER_01: Her kommer gaven til menneskerheden.
• 53:39
  SPEAKER_01: At være meget nok.
• 53:41
  SPEAKER_01: Og jeg tror også, at det var derfor, at jeg havde svært ved at indgå i andre, altså i relationer med andre børn og kvinder, fordi jeg egentlig kom sådan en, du ved, den jeg er nok.
• 53:51
  SPEAKER_01: Og så var underlig og mærkelig, og det skulle man bare ikke lige være i vejlet på det der tidspunkt.
• 53:55
  SPEAKER_01: Så jeg har jo aldrig følt, at jeg på den måde bliver holdt udenfor.
• 53:59
  SPEAKER_01: Jeg har faktisk mere følt, at de gik klippe og noget.
• 54:02
  SPEAKER_01: Giver det mening?
• 54:04
  SPEAKER_01: At mit selvværd og min.
• 54:06
  SPEAKER_01: De har både højt selvværd og selvtid begge dele.
• 54:09
  SPEAKER_01: Og rigtig meget af det har jeg også håd, fordi jeg har haft en rigtig, rigtig god far, der har kigget på mig og set mig som et menneske, og som et individ, og som en, der skal udvikle sig selv.
• 54:18
  SPEAKER_01: Så det har jeg altid fået med, og så er blevet indskaldet af min mor.
• 54:21
  SPEAKER_01: Så det er jo nogle gaver at have med på vejen, men jeg var egentlig meget sådan der fra start af.
• 54:26
  SPEAKER_01: Og jeg ved egentlig ikke, om alle bliver født sådan, og så sker der mange ting, der ødelægger det, eller om man kommer, og så har man det der hullet indvendigt, som er svært.
• 54:33
  SPEAKER_01: Det skal ikke kunne sige.
• 54:35
  SPEAKER_01: Men det er egentlig bare igen tilbage til budskabet om, at vi er alle sammen på vores egen rejse.
• 54:40
  SPEAKER_01: Og det er jo klart stor forskel på at komme i det her liv, og så allerede føle, at man er nok, og så skulle lære nogle andre ting og komme i det her liv og så videre.
• 54:48
  SPEAKER_01: Jeg tro på, at det er jeg ikke, og så er det egentlig det, som jeg skal finde ud af i stedet for.
• 54:53
  SPEAKER_01: Men klart noget af det, som jeg tror, at vi skal lade være med, det er ligesom at snakke om det, som om, at det er sådan længder og mål.
• 55:00
  SPEAKER_01: Fordi det er intuitivt for os at sige.
• 55:02
  SPEAKER_01: Du er jo kommet langt.
• 55:04
  SPEAKER_01: Men når jeg siger det, så kan jeg bare mærke, at det ikke er nej, så kommer man til at tage en smu mere.
• 55:09
  SPEAKER_01: For det handler ikke om at komme langt.
• 55:11
  SPEAKER_01: Det handler egentlig mere den der med at komme hjem til sig selv.
• 55:15
  SPEAKER_01: Det er ligesom om, at det vi går og leder efter, ligesom når man siger, at jeg skal her hen for at gøre mig fortjent til kærlighed.
• 55:20
  SPEAKER_01: Og så er det bare lige der.
• 55:23
  SPEAKER_01: Det var sådan, du sagde, jeg kan ikke se tieren, men det var lige der.
• 55:27
  SPEAKER_01: Ligesom om et universet gør sådan her, så vi prøver at kigge igennem fingrene for at finde ud af, hvor meningen med det hele.
• 55:33
  SPEAKER_01: Og så siger man, den er her, den er der.
• 55:37
  SPEAKER_01: Men hvis det så nok, hvor jeg skal drivkraften hinanden, så er det også mange, der har det ud, hvis ikke det gør ondt, hvis ikke jeg hele tiden er i læring, hvis ikke jeg skal et eller andet sted hen, hvis ikke der er et mål, hvis ikke der er noget ind i løbet.
• 55:51
  SPEAKER_01: Det er så.
• 55:52
  SPEAKER_01: Jeg tror, jeg mener.
• 55:54
  SPEAKER_01: Hvis alt hele tiden bliver til en rejse, men hvad ligger der så, når du har nået den rejse, og der ligger det ny ingenting.
• 56:00
  SPEAKER_01: Og så bliver det også den med, jeg angler efter kærligheden, for at ikke holde den følelse ud.
• 56:05
  SPEAKER_01: Så jeg er egentlig den bange.
• 56:08
  SPEAKER_01: Og så bliver tribal mode.
• 56:09
  SPEAKER_01: Så hvis det bliver sådan noget, at kærligheden bliver min belønning for et hårdt liv, så er det tribal mode.
• 56:15
  SPEAKER_01: Og det gør ikke noget.
• 56:16
  SPEAKER_01: Kærlighed vil altid bare kigge på dig og sige, vi er her, når du er klar.
• 56:21
  SPEAKER_01: Når du nå der til, hvor du kan se, at you are worthy.
• 56:24
  SPEAKER_01: Det er her.
• 56:25
  SPEAKER_01: Du skal bare hjem til dig selv, og så skal du bare have det sjovt på den her planet.
• 56:29
  SPEAKER_01: Og så skal du give til de andre, og du skal elske, det, der er.
• 56:32
  SPEAKER_01: Du skal i virkeligheden ikke flygte fra dig selv og dit liv og dit problem.
• 56:35
  SPEAKER_01: Du skal bare elske det, der er.
• 56:38
  SPEAKER_01: Så godt du nu kan.
• 56:39
  SPEAKER_01: Der er ikke en eksamen.
• 56:42
  SPEAKER_01: Og hvis du fejler i det, mens skat, så tager bare en tur med.
• 56:45
  SPEAKER_01: Jeg tager bare en tur med.
• 56:46
  SPEAKER_01: Jeg tager bare en tur med.
• 56:48
  SPEAKER_01: Og det er også, du sagde også, det der med, at overgive sig, så du på et tidspunkt, ikke.
• 56:56
  SPEAKER_00: Og det har også, at det har været svært.
• 56:58
  SPEAKER_00: Det der ikke at overgive sig.
• 57:03
  SPEAKER_00: Den arbejder stadig på.
• 57:07
  SPEAKER_00: Og der får jeg også ikke genet lige nu.
• 57:09
  SPEAKER_00: Altså det der budskab det her.
• 57:10
  SPEAKER_00: Det kan jeg ikke noget.
• 57:10
  SPEAKER_00: Det gør du bare.
• 57:15
  SPEAKER_02: Jeg tror bestemt, vi er født nok alle sammen.
• 57:18
  SPEAKER_02: Og der er så meget, vi kan snakke om vejen for det her, men vi skal videre i spørgsmål, fordi der er nu hvor vi snakker af spiritualitet, og for mig det er jo det samme for dig og mig i virkeligheden i meget høj grad.
• 57:29
  SPEAKER_02: Der er bare det der år, hvor der har sagt.
• 57:31
  SPEAKER_02: Hvad er spiritualitet for dig?
• 57:33
  SPEAKER_02: Det synes jeg, vi har hørt.
• 57:35
  SPEAKER_02: Men skal det have et mere plant?
• 57:38
  SPEAKER_01: Altså, spiritualitet?
• 57:41
  SPEAKER_01: Det er et meget spørgsmål.
• 57:42
  SPEAKER_01: Altså det er jo lidt, når vi snakker feminisme.
• 57:46
  SPEAKER_01: Og det begreb også er det regser med sin egen betydning før indholdet eller andet.
• 57:52
  SPEAKER_01: Så der er mange, der siger, om jeg er i hvert felt ikke feminist, eller du ved, at feminisme er sådan der.
• 57:57
  SPEAKER_01: Og hvor man så siger, at det handler sådan set egentlig bare om at have en balance i kraften, og det handler om, at din mor og dine døtre, der skal have det lige så godt have de samme vilkår som alle mulige andre.
• 58:07
  SPEAKER_01: Men fordi at det larmer så meget, og det har så meget historik, så skaber det næsten tribalistisk fjerne billed, før det ankommet.
• 58:14
  SPEAKER_01: Og det samme med spiritualitet, specielt i den vestlige del af verden, har jo sådan en der er mange, der, der forbinder det med at være hjernvasket, eller være med i insekt, eller at man så skal sidde i rundt med bare til at kigge på en drømmefanger og hive kort.
• 58:30
  SPEAKER_01: Det er det jo også, men alle mennesker er jo spirituelle på hver deres måde.
• 58:34
  SPEAKER_01: Så jo måske, måske skal man finde et andet udtryk for, at jeg kan godt lide at bruge planetarisme, altså som en nyisme.
• 58:40
  SPEAKER_01: Fordi det handler for mig egentlig om, at vi er på en planet, og så skal vi finde ud af, at samme eksisterer.
• 58:45
  SPEAKER_01: Og hvis nogen så siger, at for mig er det en spirituel oplevelse.
• 58:48
  SPEAKER_01: Hvis nogen siger, at for mig er det at genopfinde den kapitalistiske styreform, for mig er det at lave rent drikkevand.
• 58:55
  SPEAKER_01: For mig er det at være en planetarist, så er det fint.
• 58:57
  SPEAKER_01: Så det er sådan et eller andet.
• 58:59
  SPEAKER_01: På den ene side med, at vi har brug for de der klistermærker, og så det med, at vi skal huske på, at det er bare et klister mærke.
• 59:05
  SPEAKER_01: Jeg tror, det er en medfødt ting for alle mennesker at have åndelighed.
• 59:09
  SPEAKER_01: Og jeg tror, at vi desværre i den vestlige verden, og specielt i industrisamfundet, har drevet den ud, fordi åndelighed også er rigtig farlig.
• 59:18
  SPEAKER_01: Så vi har placeret åndeligheden i kirken, eller i filmen og i bøger, og så siger det ligesom der, den må bo.
• 59:24
  SPEAKER_01: Og hvis du så tager din åndelighed med dig for arbejde, eller du ved, du dyrker rollespil i den mørke skov, eller tror på aser, så med det samme, så tænker vi, hvor folk lige er kukker.
• 59:34
  SPEAKER_01: Men det tror jeg egentlig, at man bare skal sige, men det er jeg også.
• 59:37
  SPEAKER_01: Er det skør?
• 59:39
  SPEAKER_00: Jo, det er jeg.
• 59:41
  SPEAKER_01: Er det ikke meget mærkeligt i det her spiritualitet?
• 59:43
  SPEAKER_01: Jo, det er det.
• 59:45
  SPEAKER_01: Det er du med er det.
• 59:47
  SPEAKER_02: Det er rigtigt andet.
• 59:49
  SPEAKER_02: Og nu skal jeg til at vælge.
• 59:51
  SPEAKER_02: Hor det går hurtigt.
• 59:53
  SPEAKER_02: Lige ind vi når til den der om psykoperne og sister som folk, virkelig meget interesseret i, så er der også.
• 59:58
  SPEAKER_02: Det er da også blevet mærke i, at du nævner det der med, at du også er en pat.
• 1:00:04
  SPEAKER_00: Hvordan oplever du det?
• 1:00:07
  SPEAKER_01: Altså i første mange år af mit liv, så var det, at kunne se igennem mennesker og kunne mærke andre mennesker, og kunne meget tydeligt se også, når folk de lyver, både når de lyder åbne, eller de lør over for sig selv.
• 1:00:22
  SPEAKER_01: Og så slet ikke har redskaberne til at kunne finde ud af, hvordan man så skulle håndter det.
• 1:00:26
  SPEAKER_01: Og det vil sige, at være sådan meget direkte i sit sprog, altså være sådan en, der kunne hive bukserne ned på andre mennesker.
• 1:00:32
  SPEAKER_01: Som folk jo ikke altid synes er særligt sjovt.
• 1:00:34
  SPEAKER_01: Så det første del af mit liv har jeg brugt meget på, at det er én ting, at kunne mærke andre mennesker, og noget andet gøre noget ved det.
• 1:00:43
  SPEAKER_01: Og jeg troede, at bare fordi jeg kunne mærke empatisk, hvordan andre mennesker har det, så jeg også fik dem, og så skulle jeg også gøre ting.
• 1:00:49
  SPEAKER_01: Og det skal man så ikke.
• 1:00:52
  SPEAKER_01: Så det, jeg bruger det til i dag er jo den store gave i, at jeg netop sådan kan mærke, hvordan folk har det.
• 1:00:58
  SPEAKER_01: Nu har jeg et foredrag for lærer, hvor de skal til rettelægge læge uddannelsen.
• 1:01:02
  SPEAKER_01: Og det der med, at jeg en bruger noget tid på så at prøve at mærke, hvad det er for en stemning, de har.
• 1:01:08
  SPEAKER_01: Hvad er det, de har brug for at høre.
• 1:01:10
  SPEAKER_01: Jeg får det ind på samme måde, som hvis jeg læste en rapport.
• 1:01:14
  SPEAKER_01: Og det er bare så dejligt, fordi de så har jeg sådan filter til i hele den her store plette af fremtidsting.
• 1:01:20
  SPEAKER_01: Hvad mærker vi her, at de har brug for, og så kan jeg sige det til dem.
• 1:01:23
  SPEAKER_01: Det ved underligt.
• 1:01:25
  SPEAKER_01: Og jeg har egentlig også friheden til, at når jeg så går op på en scene, så har jeg egentlig aldrig forberedt, hvad jeg skal sige, når jeg starter.
• 1:01:31
  SPEAKER_01: Fordi det har jeg sådan til lid til, det kommer.
• 1:01:33
  SPEAKER_01: Det kommer bare til mig, når jeg kommer ind og mærker, hvordan det er.
• 1:01:37
  SPEAKER_01: Så jeg står tit så kigger på mig selv.
• 1:01:40
  SPEAKER_01: Så hvordan kom det fra?
• 1:01:42
  SPEAKER_01: Det sgu da meget godt det der.
• 1:01:45
  SPEAKER_01: Og jeg bare har enormt tid til, at den der empati, det er et af de stærkeste korret, jeg har.
• 1:01:50
  SPEAKER_01: Og hvis der så er nogen, der bliver sure, og det sker jo nogle gange ikke, eller nogen, der bliver fortvørnet og kommer op og skal skille ud.
• 1:01:55
  SPEAKER_01: Så siger jo også bare.
• 1:01:58
  SPEAKER_01: Hvad tror du, det handler om ind i dig?
• 1:02:00
  SPEAKER_01: Eller hvis der er én ting, det lige har slået sig på, man siger: Lad du mærke til, hvor meget jeg sagde.
• 1:02:06
  SPEAKER_01: Lad du mærke til det?
• 1:02:07
  SPEAKER_01: Lær du mærke til, hvor meget Danskar, hun snakket i en timme.
• 1:02:09
  SPEAKER_01: Og det der er det, du tog med.
• 1:02:11
  SPEAKER_01: H tror du, det handler om ind i dig.
• 1:02:14
  SPEAKER_01: Og så er det bare sådan lidt rum, at du ved til hændingen, der er blevet sur.
• 1:02:18
  SPEAKER_01: Fordi han ikke kommer op til mig, fordi henge også bare gerne vil have kærlighed.
• 1:02:22
  SPEAKER_01: Ellers vil hængen ikke være kommet.
• 1:02:24
  SPEAKER_02: Ja.
• 1:02:26
  SPEAKER_02: Så er jeg sådan til at nævne igen, fordi det er der sådan nogle folk, der ude, der er meget interesseret i at lytterne.
• 1:02:30
  SPEAKER_02: Du er jo mega kliver af.
• 1:02:32
  SPEAKER_02: Det er simpelthen så interessant, at du ikke, at det er jo bare dig.
• 1:02:39
  SPEAKER_02: Du kan tage en rapport, og el så kan du bare lige tune ind på, hvad er stemning, hvad det brug for at høre fra mig.
• 1:02:44
  SPEAKER_02: Så går du op på scene og åbner munden, og så sker du den til din højere bevidsthed, hvilket vil sige, at du er jo, det kalder man jo kanalisere.
• 1:02:50
  SPEAKER_02: Så nu åbner egentlig bare munden, og så lader det komme, der kommer, og så bliver sådan, hvor jeg fik sagt, det I havde brug for at høre.
• 1:02:57
  SPEAKER_02: Jamen der.
• 1:02:59
  SPEAKER_02: Så ikke er en gang.
• 1:03:00
  SPEAKER_00: Det er ikke en gang.
• 1:03:03
  SPEAKER_02: Nu går vi til den om psykoperne og sæsister, fordi den har virkelig.
• 1:03:08
  SPEAKER_02: Der er der mange, der kan gende sig selv.
• 1:03:13
  SPEAKER_02: Der er en, der siger, ja tiltrækker.
• 1:03:18
  SPEAKER_02: Sykoper og sæsister, og jeg opdager det, at det er forsdag.
• 1:03:23
  SPEAKER_00: Jeg bliver nærmest søde end.
• 1:03:25
  SPEAKER_00: Hvordan kan jeg gende det?
• 1:03:32
  SPEAKER_00: Ja det er jo interessant, hvis man gør det mange gange.
• 1:03:35
  SPEAKER_01: Jeg har selv gjort det et par gange.
• 1:03:39
  SPEAKER_01: Og jeg har også gjort det på en måde, hvor det jo ikke sådan ikke, at man føler, at man opløser sig selv.
• 1:03:46
  SPEAKER_01: Altså at man tror, at man kan tage, så du netop kan tage alt det her, og så kan du øse det over i det mennesker, der står her over, som du føler et eller andet for, og du tænker, hvis jeg bliver ved med at øse, hvis jeg øser kærlighed ned i det her, så vil det til sidst blive godt, og så kan jeg redde den her person.
• 1:04:02
  SPEAKER_01: Og jeg tror igen, som jeg siger, at vi har sådan set mærke tro, og hvis man er meget i det der spirituel, og man bliver ved med at lave de samme fejl herover, og man kører i de samme mønster.
• 1:04:13
  SPEAKER_01: Så vil jeg bruge den del af mig selv, der hedder det mere videnskabelige logiske herude.
• 1:04:18
  SPEAKER_01: Altså at for eksempel få dig en bestyrelse af nogle mennesker, som du stoler på, som du lige kan tage et kaffe med, hvor du siger, at jeg har en beslutning, som jeg har tænkt mig at træffe, om jeg skal lave noget sammen med de her typer, er det ok.
• 1:04:34
  SPEAKER_01: Så har jeg det med nogle af mine venner, som netop har kørt sådan nogle ting, og hvor de selv er vøvet træret af det, hvor jeg siger til den, ved du næste gang, du sidder, du fremlægger det lige for os, og hvis jeg så siger nej, så lader du være.
• 1:04:46
  SPEAKER_01: Og fordi tit så kan vi se det i hinandens mønstre, at man kan bryde det her.
• 1:04:51
  SPEAKER_01: Så det kan være en ting at gøre, det er så sige, at måske har jeg simpelthen ikke styrken til at kunne lære med at blive suet fuldstændigt hører af de her mennesker.
• 1:05:00
  SPEAKER_01: Så lad undgå det.
• 1:05:02
  SPEAKER_01: Lad være med at være i nærheden af det, fordi man skal ikke gå på kompromis med sin egen kærlighed, det synes jeg ikke.
• 1:05:08
  SPEAKER_01: Men det virker jo også bare den der del med at få lukket i sig selv, altså få lavet det sjæle arbejde, der skal til for at kunne forstå, hvorfor er det, du hele tiden skal ud og røre det her.
• 1:05:17
  SPEAKER_01: Mit eget var helt klart, at jeg troede, at jeg kunne selv, var nok i mig selv, hærdig nok i mig selv.
• 1:05:26
  SPEAKER_01: Men alligevel rigtig gerne ville være sammen med andre mennesker, men ikke så føle, at jeg var god nok til det, og derfor hele tiden skulle være det der gavebod.
• 1:05:32
  SPEAKER_01: Og det er jo så dejligt, når man har sådan nogle narcisister, der er bundløs, fordi det er jo bare, bring it, bring det, beat, bare komme med det.
• 1:05:38
  SPEAKER_01: Og da det så galt og eksploderet op i mit ansigt, så må det jeg jo ærligt indrømmen.
• 1:05:43
  SPEAKER_01: Og der vil jeg også bare lige sige.
• 1:05:45
  SPEAKER_01: Det, der virker, det er at tage ansvar.
• 1:05:48
  SPEAKER_01: Jeg ved godt, det er træs, men altså at tage ansvar.
• 1:05:51
  SPEAKER_01: Det virker.
• 1:05:52
  SPEAKER_01: Fi ellers så er det, at vi kører i det der ofre mentalitet, eller vi prøver på at finde en årsag eller en mening, eller du ved, det er også universet og sammen.
• 1:06:01
  SPEAKER_01: Og nogle gange så skal man bare sige nej.
• 1:06:02
  SPEAKER_01: Måske gjorde jeg det meget fri vilje.
• 1:06:05
  SPEAKER_01: Måske valgte jeg simpelthen, at jeg en fri vilje og opløse mig selv for at tækkes andre mennesker, så jeg må fri for at tage ansvar for mig selv.
• 1:06:13
  SPEAKER_01: Og hvis jeg nu tager ansvar for mig selv, og det vil sige, at det gør jeg, at jeg gik utrolig mange ture frem og tilbage med min hund herude, og lyttede og prøvede at høre den der stemme for at tage ansvar.
• 1:06:22
  SPEAKER_01: Og jeg snakkede også, og det var noget nyt for mig.
• 1:06:24
  SPEAKER_01: Det var, at jeg snakkede med mennesker, som jeg så også havde till for bede dem om at give mig deres ærlige mening om, hvad det, jeg får op.
• 1:06:31
  SPEAKER_01: Og det var heller ikke særlig ret, men det var fedt, fordi de gad mig.
• 1:06:35
  SPEAKER_01: Jeg lige pludselig sad med nogle mennesker, som rent faktisk gad mig, men som også var ret firkantet og hårdere, ligesom at holdt det spejl op.
• 1:06:44
  SPEAKER_01: Og det budskab, jeg så fik, da jeg to ansvar.
• 1:06:47
  SPEAKER_01: Det var, de har aldrig bedt dig om det andet skar.
• 1:06:51
  SPEAKER_01: De der mennesker, som du har givet det der til, de der to svej hus.
• 1:06:55
  SPEAKER_01: De har aldrig bt dig om det.
• 1:06:57
  SPEAKER_01: Du har gjort det af e fri vilje, det hele.
• 1:07:00
  SPEAKER_01: Og det må det jo sige ja.
• 1:07:02
  SPEAKER_00: Det havde jeg.
• 1:07:02
  SPEAKER_01: Men så har jeg også lige pludselig fået, altså den der knap, jeg ved, den skal ikke trykke på.
• 1:07:06
  SPEAKER_01: Hvis jeg trykker på den knap, så ryger ned i den hurtigt igen.
• 1:07:09
  SPEAKER_01: Så lad jeg at gå fra det og sige nej, og så øs din kærlighed ned i dem, der fortjener det.
• 1:07:14
  SPEAKER_01: Og det er rigtig hårdt.
• 1:07:16
  SPEAKER_01: Man føler sig som en kæmpe egoist, og det skal du gøre.
• 1:07:20
  SPEAKER_01: Så hvis man sidder netop og siger, at jeg har gjort det her flere forskellige gange, så skal din intuition skal føles selvisk og egoistisk.
• 1:07:28
  SPEAKER_01: Og det den plættet, din plættet banan.
• 1:07:32
  SPEAKER_01: Det er, at selvkærlighed for dig føles egoistisk.
• 1:07:36
  SPEAKER_01: Det er okay.
• 1:07:37
  SPEAKER_01: Det må du gerne.
• 1:07:38
  SPEAKER_01: For du først kommer op og mærker den der, så siger, at der er faktisk noget videre i at være egoistisk.
• 1:07:43
  SPEAKER_01: Altså vi har ikke ud af en årsag.
• 1:07:44
  SPEAKER_01: Ik er bare en kårbøjter.
• 1:07:46
  SPEAKER_01: Og ikke ud skal også have det godt.
• 1:07:48
  SPEAKER_01: Og når du finder ud af, at den kærlighed, du giver til andre, den må du faktisk også godt give til dig selv.
• 1:07:53
  SPEAKER_01: Altså det føles simpelthen så rart.
• 1:07:55
  SPEAKER_01: Og det behøver ikke være 24 timer i døgnet, det kan være 5 minutter ud på toilettet, eller det kan være, sætte dig på en café og drikke en kop kaffe og sige, det må jeg godt.
• 1:08:04
  SPEAKER_01: Jeg må godt sidde her og have det godt i et voking kvarter, uden at skulle tænke på et muligt andet, og jeg må gerne sidde og se en Netflix serie, uden at der er nogen skal komme og sige til mig, hvad det er, du kigger på.
• 1:08:15
  SPEAKER_01: Jeg må gerne sidde og svælge i Bridgetler.
• 1:08:18
  SPEAKER_01: Uden at der kommer nogen, og siger til dig, det gør man altså ikke.
• 1:08:21
  SPEAKER_01: Det gør man.
• 1:08:22
  SPEAKER_01: Det gør jeg jo sådan dejligt, ser jeg.
• 1:08:24
  SPEAKER_01: Så give de der små lummer af egoisme til dig selv.
• 1:08:27
  SPEAKER_01: Og så sige nej.
• 1:08:29
  SPEAKER_01: Og så siger jeg bill ikke mere.
• 1:08:30
  SPEAKER_01: Det er lige så, der kommer nogen, der siger du med i kålårmen.
• 1:08:33
  SPEAKER_01: Den der kører rundt i timerligt.
• 1:08:35
  SPEAKER_01: Og når før kommet i den, så kan du ikke komme af igen, så kører du rundt, og man er ved at kæst op.
• 1:08:40
  SPEAKER_01: Og jeg tror, man skal komme der til, hvor man bliver bevidst om, at man kører i kolormen.
• 1:08:44
  SPEAKER_01: Altså du kører stadigvæk i kolor om, men er blevet bevidst om, at du kører kålårmen.
• 1:08:47
  SPEAKER_01: Og så tager man måske lige en tur mere, fordi man skal lige mærke smærten en gang til.
• 1:08:51
  SPEAKER_01: Og på et eller andetspunkt, så kan du mærke, at nu er jeg faktisk færdig.
• 1:08:54
  SPEAKER_01: Jeg sidder stadigvæk i kulummen, men jeg er færdig.
• 1:08:57
  SPEAKER_01: Og så lad være med at købe en billet.
• 1:08:59
  SPEAKER_01: Fordi så snart man kommer i nærheden af det igen, hvis man er øvnder sig i at være sådan der i 30-40 år.
• 1:09:05
  SPEAKER_01: Så er det rigtig svært, når der står en og siger, at skal du have en tur med i kulum.
• 1:09:10
  SPEAKER_01: Kom og ofre dig selv for stjernes psykopater, og glad dig selv ud, så du kan være en rigtig god guld mål.
• 1:09:15
  SPEAKER_01: Det har du ikke lyst til at tage en tur med nej.
• 1:09:17
  SPEAKER_01: Og hvis ikke du selv kan finde og sige nej, så skal der være nogen, hvor du går hen til mig og siger, at du så sige nej for mig, så kan jeg ikke selv finde ud af det.
• 1:09:23
  SPEAKER_02: Det vil være mit råd.
• 1:09:25
  SPEAKER_02: Det er et godt råd, Anne, fordi det er jo det der med, man skal jo sige nej, selvom det er stridt.
• 1:09:30
  SPEAKER_02: Det er jo fordi, at som du siger, man bliver opløst.
• 1:09:33
  SPEAKER_02: Så det her.
• 1:09:34
  SPEAKER_02: Så det vil jo være svært ofte.
• 1:09:37
  SPEAKER_01: Men man kan øvle sig, at man kan sige nej.
• 1:09:39
  SPEAKER_01: Så kan man sige nej tak.
• 1:09:41
  SPEAKER_01: Og så kan man sige, når folk siger, hvorfor ikke?
• 1:09:43
  SPEAKER_01: Hvorfor vil du ikke være en gulvå det?
• 1:09:45
  SPEAKER_01: Så siger du, fordi jeg ikke gider.
• 1:09:48
  SPEAKER_01: Det må du gerne.
• 1:09:49
  SPEAKER_01: Jeg gider ikke?
• 1:09:50
  SPEAKER_01: Jeg vil ikke.
• 1:09:52
  SPEAKER_01: Og så skal man huske på, at når du vælger dig selv til.
• 1:09:55
  SPEAKER_01: Hvis du har været sådan der, og du vælger dig selv til, så kommer dine rigtige venner.
• 1:09:59
  SPEAKER_01: Dine rigtige venner kommer og siger.
• 1:10:02
  SPEAKER_01: Hvor er det dejligt at se dig, værre et menneske, der tager sig af dig selv.
• 1:10:07
  SPEAKER_01: Hvor er det fedt, at du giver kærlighed til dig selv.
• 1:10:10
  SPEAKER_01: Dem, der ikke er dine rigtige venner, de bliver sure, de bliver skuffet, de bliver bredet, men det er fordi, de er vant til, at du kunne være et guldtæpp.
• 1:10:17
  SPEAKER_01: Hvorfor vil du ikke være vores guldtæp?
• 1:10:19
  SPEAKER_01: Det var dig, der altid kommer og serviceret, og det vil sige, at de har aldrig holdt af dig.
• 1:10:22
  SPEAKER_01: De har aldrig, aldrig nogensinde aldrig holdt af dig.
• 1:10:26
  SPEAKER_01: De har holdt af den udgave af dig, der servicerer dem.
• 1:10:30
  SPEAKER_01: Og når den forsvinder, så er det ligesom at tage en slut ud af munden på en baby, og de bliver hys og de bliver træls, og det kan være ens.
• 1:10:36
  SPEAKER_01: Det hårdere er, hvis det er familiemedlemmer, der er på den der måde, og man skal holde hjul sammen med dem.
• 1:10:41
  SPEAKER_01: Altså hvis det er forretningspartner eller venner, så kan man lave den der stå kål der ikke.
• 1:10:46
  SPEAKER_01: Men det at skulle være sammen med dem, der er noget, da, bare igen det rigtig gode begreb.
• 1:10:51
  SPEAKER_01: Det er noget, der er.
• 1:10:53
  SPEAKER_01: Så har du den følelse, og jeg har godt mærke den er godt nok ikke særlig ramt, men det er ikke min, det er din.
• 1:10:58
  SPEAKER_01: Og det med at have 10 sætninger, du har skrevet ned, så du har de 10 sætninger, når du bliver trikket af det til at kunne sige, nej tak.
• 1:11:07
  SPEAKER_01: Nej, jeg føler ikke for det, nej jeg gider ikke.
• 1:11:09
  SPEAKER_01: Det bliver et nej herfra.
• 1:11:11
  SPEAKER_01: Og en, der er rigtig god, det er også.
• 1:11:14
  SPEAKER_01: Jeg har ikke brug for dig til at fortælle mig, hvordan virkeligheden hænger sammen.
• 1:11:19
  SPEAKER_01: Det kan jeg sagten selv finde ud af.
• 1:11:22
  SPEAKER_02: Og der kommer du ind på gastliging også, fordi den er jo et og neme stygt, og det er jo virkelig skrivskær.
• 1:11:29
  SPEAKER_02: Ja ikke.
• 1:11:30
  SPEAKER_02: Den er sætte meget i brug vanetur med nogle gange.
• 1:11:33
  SPEAKER_01: Og hver gang jeg møder nogen, hvor jeg kan se der, du er der med den person.
• 1:11:37
  SPEAKER_01: Prøv at sige det her.
• 1:11:38
  SPEAKER_01: Prøv at sige.
• 1:11:40
  SPEAKER_01: Jeg har ikke brug for din måde at fortke i virkeligheden på.
• 1:11:43
  SPEAKER_01: Det kan jeg sagten selv.
• 1:11:48
  SPEAKER_02: Nu er der jo ikke mange længere der helt mand.
• 1:11:50
  SPEAKER_02: Hvor man kan bruge francoter.
• 1:11:51
  SPEAKER_02: Altså det kunne man min generation der bruger vi francigater hele tiden, og det unge bare, hvad.
• 1:11:57
  SPEAKER_02: Men kan du huske den med Fey, hvor de bliver anderet til et eller andet, og de har virkelig, der har lyst og FIBH.
• 1:12:03
  SPEAKER_02: Oh, I wish I could, but I don't want to.
• 1:12:06
  SPEAKER_02: Ja.
• 1:12:07
  SPEAKER_02: Den tænker jeg nemlig.
• 1:12:08
  SPEAKER_02: Længe gange op i mit hoved, så kører den der, jeg ønske kun, men nej, gider ikke.
• 1:12:12
  SPEAKER_00: Ja, jeg gider ikke.
• 1:12:14
  SPEAKER_00: Jeg føler ikke for det.
• 1:12:16
  SPEAKER_02: Antind tusind tak, altså endnu en gang.
• 1:12:20
  SPEAKER_02: Det er så fedt at have dig med og have din.
• 1:12:24
  SPEAKER_02: Du er bare et videre dit eksempel på at være autentisk og have det sjovt, imens du gør den forskel, du gerne vil gøre.
• 1:12:30
  SPEAKER_02: Det er jeg glad for.
• 1:12:31
  SPEAKER_02: Det er det.
• 1:12:33
  SPEAKER_02: Har du i sidste år sådan til derne noget, har du noget vist, om du lige skal ud.
• 1:12:38
  SPEAKER_01: Jeg har noget.
• 1:12:39
  SPEAKER_01: Jeg snart ikke prøver at gøre det kort, men det er noget, som jeg tænker rigtig meget over.
• 1:12:43
  SPEAKER_01: For inden for tiden, og det er jo, at lige nu, der kører det jo blandt de voksne mennesker med den her dystopiske fortællinger om, at menneskerheden døder og alt bliver udsættet, og robotterne kommer og kunstig intelligens derover.
• 1:12:54
  SPEAKER_01: Og der vil jeg også bare anbefale folk.
• 1:12:55
  SPEAKER_01: Prøv bare lige at sige på sådan noget, men hvad er det, du mener, når du siger, at menneskerheden dør.
• 1:13:02
  SPEAKER_01: Altså tror du sådan, at alle, der kommer et eller andet kunstig intelligens, så dør.
• 1:13:06
  SPEAKER_01: Hvordan hænger de to ting sammen?
• 1:13:09
  SPEAKER_01: Eller det du i virkeligheden er mest bange for.
• 1:13:12
  SPEAKER_01: Man godt ligesom prøve at hjælpe lidt lidt på vej og så sige, at det du egentlig er mest bange for, at det er ikke, at der sidder en orange præsident i USA, som er så demandt og er så narcissistisk og så stor en psykopat, at han faktisk kunne finde på at trykke på atombombeknappen og smide det i mellemøsten.
• 1:13:29
  SPEAKER_01: Og så ryger atom.
• 1:13:30
  SPEAKER_01: Er det egentlig virkeligheden ikke, det du er bange for.
• 1:13:33
  SPEAKER_01: Og så tror jeg, de fleste vil sige, at det er da røv bange for.
• 1:13:36
  SPEAKER_01: Så er det jo ikke kun det intelligens, du er bange for.
• 1:13:38
  SPEAKER_01: Du er bange for, at det der tribal styrersystem er i gang med at trække verden ud.
• 1:13:43
  SPEAKER_01: Og der var lige det, sådan har det jo altid været.
• 1:13:45
  SPEAKER_01: Det har altid været sådan, når folk, at de om lidt, der dør det hele.
• 1:13:48
  SPEAKER_01: Lige nu er vi så bare reelt set der, hvor fordi vi har atomper, at så kunne det rent faktisk ske.
• 1:13:54
  SPEAKER_01: Den frygt er jo reelt.
• 1:13:56
  SPEAKER_01: Men som jeg siger det med, at frygt lever af afstand.
• 1:13:59
  SPEAKER_01: Så hvis vi bare tør at komme tættere på den og så sige: Men hvad nu, hvis det ikke er det, vi skal kæmpe imod, fordi så kører vi igen i trible mode.
• 1:14:07
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis alle os, der var sådan lidt mere spirituelt, planetaristisk, kærlighedsempatiske og har brugt fucking år på at arbejde med jer selv.
• 1:14:16
  SPEAKER_01: Vi kan lave et alternativ.
• 1:14:18
  SPEAKER_01: Jeg tror, at noget af det, vi skal se ind til, og forgå, når man siger, at vores civilisation dør, så tror jeg, at det er internettet, der dør.
• 1:14:25
  SPEAKER_01: Det er den finansielle sektor, som vi kender den, der dør, det er måden, vi investerer på, der dør.
• 1:14:30
  SPEAKER_01: Det er næsten al infrastruktur, der skal genopfindes, og det er måden, hvorpå vi laver et selversynende samfund.
• 1:14:39
  SPEAKER_01: Og det er ikke så skidt end det.
• 1:14:41
  SPEAKER_01: Fordi hvis vi nu siger, hvad nu, hvis internettet dør, så det vi vil gøre i stedet for, det er at vi kommer til at lave samtale forer, som vi gerne vil have den.
• 1:14:49
  SPEAKER_01: Det vil sige, at vi får et sciensæt, hvor man egentlig skal være forskere for at få lov til at være, vores videnskabsfolk over i hele verden vil dele forskningen og samarbejde om forskningen, og som de måske kalde sådan som dig og mig ind med det, fordi vi er worthy til at få lov til at snakke for forskere.
• 1:15:06
  SPEAKER_01: Men så vil jo blive heldt ud igen, for der ikke er nogen grund til vi er der.
• 1:15:08
  SPEAKER_01: Vi vil kunne lave børnettet, hvor der hverken er porn eller pædofile, eller mennesker, der suger deres opmærksomhed, eller lærer dem, hvordan de skal begå selvom.
• 1:15:18
  SPEAKER_01: Det vil være helt blank for, det vil bare være et dejligt sted, hvor børn, de kan være, og lærer ting, og så kan de måske kun være dig en til to timer om dagen.
• 1:15:25
  SPEAKER_01: Så vil vi lave det spirituelle samtalerum.
• 1:15:27
  SPEAKER_01: Det vil sige, at man skal bare kunne forestille sig, at om måske sådan en 5-10 år, så er vi sådan nogle steder, hvor vi bare er det bare rart at være her, for der er ikke nogen, der skiller ud.
• 1:15:36
  SPEAKER_01: Så er det jo ikke at stå på Facebook, så er du simpelthen bare på rædne op hele tiden.
• 1:15:40
  SPEAKER_01: Instagram link inden.
• 1:15:41
  SPEAKER_01: Det er ikke fordi det sådan hyggeligt at være der.
• 1:15:44
  SPEAKER_01: Men jeg tror, alternativet til det her, som vi snakker om, når vi siger, at civilisationen dør.
• 1:15:48
  SPEAKER_01: Det er også lette låtigt falde af da, skab dit nye rum, og det nye rum, som vi kan gå i gang med at skabe, så vi kommer ud af det der jokabukset mentalitet, hvor spiritualitet det er, at vi selv skal være i harmonie og pille os selv om drømmefanger og engelt.
• 1:16:06
  SPEAKER_01: Og det er ikke fordi, der er noget galt i.
• 1:16:07
  SPEAKER_01: Det skal bare have mere handling.
• 1:16:09
  SPEAKER_01: Det skal være mere aktivistisk.
• 1:16:11
  SPEAKER_01: The resistance will be kosy.
• 1:16:14
  SPEAKER_01: Jeg tror ikke, hvis vi kan lave det der hyggelige samfund, hvor der er, vi har lokal forsøgning, vi hjælper hinanden, vi udvikler hinanden.
• 1:16:23
  SPEAKER_01: Vi tager ansvar for vores egne følelser.
• 1:16:25
  SPEAKER_01: Vi passer på hinanden, vi bakker op om skolen, om vores eget landbrug, at vi ikke har det der krisebæsset ulykket ved, men så har vi noget, hvor vi faktisk selv er med ude, fordi vi skal have det der med, vi kan live off the land, og vi hjælper hinanden.
• 1:16:39
  SPEAKER_01: Det samfund er vi altså 5 mm væk fra.
• 1:16:42
  SPEAKER_01: Der indset det her, som jeg lige har sagt her, det kunne vi gøre, det kunne vi lave, og vi kunne lave det i dag.
• 1:16:48
  SPEAKER_01: Og hvis det er det, vi går i gang med at sige, hvordan kan jeg egentlig the cost resistance.
• 1:16:54
  SPEAKER_01: Så at det skal føles godt, det skal være hyggeligt der kærlighed, sådan at lige gyldigt, hvad der sker.
• 1:17:00
  SPEAKER_01: Lige gyldigt, hvad der sker, så vil vi bare stå sådan og siger.
• 1:17:07
  SPEAKER_01: Og lige gyldigt, hvor forfærdeligt eller hvor godt det er.
• 1:17:10
  SPEAKER_01: Fordi dårlige ting sker, og mennesker mister, mister deres arbejde, mister deres kærer, mister deres børn, mister deres forældre.
• 1:17:18
  SPEAKER_01: Men hvis vi netop blev mødt i vores lokals samfund, at der altid var nogen, der sagde, det er det fandme ked af.
• 1:17:24
  SPEAKER_01: Lyst bare lige at komme ned og sidde i min sofa.
• 1:17:26
  SPEAKER_01: Det er såde min udstue og snok på dig, og jeg kommer og laver mad til dig.
• 1:17:30
  SPEAKER_01: Hvis vi vidste og tog for givet, at det var det, vi havde, så ville vi egent være i mål.
• 1:17:36
  SPEAKER_01: Så det ikke være det der med, så skulle vi videre hele tiden, fordi så kunne få lov til at live vores egen spiritualitet.
• 1:17:41
  SPEAKER_01: Og tilbage til de der narcisterne og psykoparne, man siger jo videnskabsmæssigt ikke, at det er omkring 10% af verdens befolkning.
• 1:17:48
  SPEAKER_01: Og nu igen er jeg der, hvor jeg ikke ved, hvad jeg taler om.
• 1:17:53
  SPEAKER_01: Man skal ikke høre det sådan, som om, at nu digterer jeg, hvordan verden skal se ud.
• 1:17:56
  SPEAKER_01: Jeg åbner bare et nyt kapitel, hvor vi kunne sige: Når er da, jeg ved, om der er 10% af menneskerheden, som bare fokker med det hele, som er dem, der har spillet tribal siden tiders i morgen.
• 1:18:06
  SPEAKER_01: Bare prøv at læse Macja Værge.
• 1:18:10
  SPEAKER_01: Og hvis det er det, man så lader sig spejligt i, og tror, at det sådan, vi skal være, det tror jeg så, du skal lave en virksomhed.
• 1:18:16
  SPEAKER_01: Vi tror, det er sådan, vi skal lave politik.
• 1:18:18
  SPEAKER_01: Men det er bare fordi, altså 90% af så sagt, uha, det kan ikke.
• 1:18:24
  SPEAKER_01: Det er farligt ad.
• 1:18:25
  SPEAKER_01: Og så vi overladt styrsystemet til verden til tripatisterne.
• 1:18:29
  SPEAKER_01: Men hvad er, hvis vi sagde.
• 1:18:31
  SPEAKER_01: Det er bare råd med det, så laver vi vores egen verden herover.
• 1:18:35
  SPEAKER_01: Og det var egentlig det, man gjorde med andelsbevægelsen Back in the day.
• 1:18:38
  SPEAKER_01: Måske er det bare det, som egentlig skal.
• 1:18:42
  SPEAKER_01: Så nok det.
• 1:18:43
  SPEAKER_00: Så skal bygges og så huske på, at the resistance is cohy.
• 1:18:52
  SPEAKER_00: Jeg vil komme.
• 1:18:53
  SPEAKER_00: Det er en fornøjelse.
• 1:18:54
  SPEAKER_01: Det er det.
• 1:18:56
  SPEAKER_01: Og jeg vil egentlig også bare sige her til sidst.
• 1:18:58
  SPEAKER_01: Og alt det, vi snakker om der og meget med det.
• 1:19:01
  SPEAKER_01: Det er bare god.
• 1:19:03
  SPEAKER_01: Det er bare god råd.
• 1:19:04
  SPEAKER_01: Det er her nogen, der vokser med deres eget liv og har fundet et eller andet.
• 1:19:10
  SPEAKER_01: Og det er ikke fordi, vi er længere videre, eller højere, end så mange andre.
• 1:19:14
  SPEAKER_01: Vi er bare der, hvor ting giver mening for os.
• 1:19:18
  SPEAKER_01: Så kan man tage nogle af de pudsplæsbrækker og sige.
• 1:19:21
  SPEAKER_01: Det virk at sgu for mig den der.
• 1:19:22
  SPEAKER_01: Den der prøver jeg lige.
• 1:19:24
  SPEAKER_01: Og så elsk den proces, i stedet for at sige, det er først herhen, jeg må være glad.
• 1:19:28
  SPEAKER_01: Det er sådan jeg kommet her til, når jeg får løst den her ting, når jeg er slutet fred med det.
• 1:19:31
  SPEAKER_02: Bare sådan elst det ligt liv, du sidder i.
• 1:19:36
  SPEAKER_02: Og det poængen er jo netop, at min sandhed og din sandhed ikke nødvendigvis af nogen andres sandhed.
• 1:19:42
  SPEAKER_02: Det er fordi det er sådan, det ser ud inde og selvligt.
• 1:19:46
  SPEAKER_02: Altså det, vi taler fra.
• 1:19:48
  SPEAKER_02: Så det er jo rigtig godt, du lige nævner det og sige, at din sandhed kan se helt anderledes ud, ikke.
• 1:19:53
  SPEAKER_02: Bare netop at give slip og så turer og går med det.
• 1:19:58
  SPEAKER_01: Altså måske er det derfor, vi er her, hvis man skal sige, der endlig er en mening.
• 1:20:01
  SPEAKER_01: Det er fordi du finder din mening, og du finder ud af, hvordan det giver mening for dig, og måden du så kan måle på, om det er sandt.
• 1:20:08
  SPEAKER_01: Det er så tiltrækker du kærlighed, altså laver du andre mennesker baterier op, får du den der følelse af magic moment, altså den der synes, hvor vi virkelig sådan kan føle, at det var dejligt det der ikke.
• 1:20:21
  SPEAKER_01: Og det er så da sjovt det, at vi alle sammen over hele kloden siden tidernes morgen har haft den følelse.
• 1:20:27
  SPEAKER_01: Det er da sjovt, det.
• 1:20:28
  SPEAKER_01: Altså ligesom der med at bille børn smiler også.
• 1:20:31
  SPEAKER_01: Det er sgu da sjovt, det.
• 1:20:32
  SPEAKER_01: Det er da sjovt, at alle dem, som tag på Sampetrip, alle sammen har sådan en oplevelse af, at der er nogen, og der er noget lys, og der er noget kærlighed.
• 1:20:41
  SPEAKER_01: Det er så da sjovt.
• 1:20:42
  SPEAKER_01: Altså, at der vil være forsker, der kommer og siger, at det er bare din hjerner.
• 1:20:46
  SPEAKER_01: Jamen hvorfor sker det samme.
• 1:20:48
  SPEAKER_01: Og til alle teder, hvorfor det, folk oplever.
• 1:20:51
  SPEAKER_01: At det må da være, fordi der er noget, og jeg synes bare, det er så rart, at give selv den frihed til at sige, men vi ved, vi finder måske aldrig nogen ud af det, fordi det er bare det da det sjovt.
• 1:21:00
  SPEAKER_01: Det er at blive ved med at prøve at grave i det løg, og komme ind til, at der er ikke noget, så spiller vi da bare et nyt løb.
• 1:21:08
  SPEAKER_02: Ja, og så ind i Universus Røhold, og hvis du formar at blive hjemme hos dig selv, så kan det være, at du slipper for den næsten to i røvlet, eller så får du bare en tur med, som du siger.
• 1:21:20
  SPEAKER_01: Så tager man bare en tur mere.
• 1:21:21
  SPEAKER_01: Ja.
• 1:21:22
  SPEAKER_01: Det var faktisk det sidste, jeg så på sådan underrejse.
• 1:21:25
  SPEAKER_01: Det var, hvordan folk går alene.
• 1:21:27
  SPEAKER_01: Altså sådan at bare kunne se sådan millioner af mennesker, der bare går alene med sådan lille rødt lys.
• 1:21:33
  SPEAKER_01: Og så bare finde ud af det, at nogen har brug for det, ikke.
• 1:21:36
  SPEAKER_01: Altså det, at du har valgt af andet grund, at du har brug for at gå alene.
• 1:21:39
  SPEAKER_01: Og det er skrækkeligt og forfærligt at gå alene, men man er ikke alene.
• 1:21:43
  SPEAKER_01: Det synes snart, man bare siger.
• 1:21:45
  SPEAKER_01: Det vil jeg ikke.
• 1:21:46
  SPEAKER_01: Der ikke sådan en eller anden mensch der sang, hvor de synger Deta ikke, du never at voglerne.
• 1:21:50
  SPEAKER_01: Det gør du ikke.
• 1:21:51
  SPEAKER_01: Du går ikke alene.
• 1:21:52
  SPEAKER_01: Der er hele tiden nogen og noget der ude.
• 1:21:56
  SPEAKER_01: Så man skal bare egentlig selv være klar til at sige.
• 1:21:58
  SPEAKER_01: Jeg tror ikke, bare gerne jeg vil være lidt fælles om tingene og ryd rundt med det her sammen med nogle andre.
• 1:22:05
  SPEAKER_02: Illusionen om adskilder sig?
• 1:22:08
  SPEAKER_02: Men det er lidt sjovt, at jeg har bare haft lidt, jeg har haft sammensyn som dig faktisk.
• 1:22:13
  SPEAKER_02: Bare uden det røde lys, men et vildt lys.
• 1:22:16
  SPEAKER_02: Og det var også sjovt, at det går igen, og det var på det balancepunkt, hvor jeg så vone.
• 1:22:20
  SPEAKER_02: Jeg lukkede mine øjne og bare kulsort, og så tændte jeg bare millioner af små lys.
• 1:22:25
  SPEAKER_02: Altså på hele jordklået, og jeg lå, og jeg var en kæmpe kærlighedsføgelse, jeg havde.
• 1:22:32
  SPEAKER_02: I det der med, så bare lå og observeret alt det her så nærmest i min øjnenlove.
• 1:22:36
  SPEAKER_02: Og i virkeligheden så har det jo været i en anden bevidsthedsform.
• 1:22:40
  SPEAKER_02: Men det var det samme millioner af individer, som havde det her hvide lys, som egentlig bare skulle have lyset tændt og pende hinanden ja.
• 1:22:53
  SPEAKER_01: Og for mig var det meget også det bare med at lære at række ud.
• 1:22:56
  SPEAKER_01: Altså det med at sige, men fordi min rejse i det her liv har været en der komme som nok og vil jeg være alene, så er min største frygt har faktisk altid været, at det var nok.
• 1:23:08
  SPEAKER_01: Altså at bo på en øde ø ville være tilfredstillende nok.
• 1:23:12
  SPEAKER_01: Men det er så at lære at det nej, du skal række ud, og det, jeg så fandt ud af, at det var så snart, jeg så har ragt ud, så var der jo nogen.
• 1:23:20
  SPEAKER_01: Og det kan godt være, de folk heller ikke kommer lige på det præciste sekund, hvor du har brug for dem.
• 1:23:25
  SPEAKER_01: Men det med, at når du så siger, at jeg vil ikke være alene, jeg vil gerne, jeg vil være sammen med andre, så er det da lige med det samme.
• 1:23:32
  SPEAKER_01: Og det er også, at jeg sige, at når vi bliver ved med at tro, at jeg skal her hen på rejsen, vi skal arbejde, jeg skal forløb, nej.
• 1:23:41
  SPEAKER_01: Du rækker ud, og så er det der, og så kan du tage alt det der Sig bage.
• 1:23:46
  SPEAKER_01: Men nu har det bare fået en helt anden farve, og ikke har fået en helt anden klang.
• 1:23:51
  SPEAKER_01: Så du er ikke længere bare, at du sidder med din evitar med en streng på.
• 1:23:56
  SPEAKER_01: Men at man siger, det er lidt som kor, det er ikke.
• 1:24:00
  SPEAKER_01: At jeg kan godt stå med min egen stemme, men jeg kan jo ikke sige, at jeg godt vil være kor.
• 1:24:04
  SPEAKER_01: Og lige pludselig, så bliver vi borget, og det lyder bedre, og jeg kan trække værret, og du ved den og alle øjnene er på mig hele tiden.
• 1:24:12
  SPEAKER_01: Hvis jeg gerne vil, så kan det godt ikke.
• 1:24:14
  SPEAKER_01: Men at vi egentlig er det der som menneskerhed, at vi er et kor.
• 1:24:20
  SPEAKER_01: Vi vil jo heller ikke sige, når folk danser, så vil jeg jo heller ikke sige, hvor danser du hen.
• 1:24:24
  SPEAKER_01: Eller hvor synger du hen?
• 1:24:27
  SPEAKER_01: Det vil jo ikke gøre, fordi vi er jo hjemme i sang, vi jo hjemme i danen.
• 1:24:31
  SPEAKER_01: Ikke det der med, når man laver mad, så siger man, hvornår du er færdig, så mener vi jo med det måldtiden.
• 1:24:36
  SPEAKER_01: Vi mener jo ikke.
• 1:24:38
  SPEAKER_01: Jeg er helt færdig med at lave mad af død.
• 1:24:40
  SPEAKER_01: Og ellers så er det noget, der bliver ved med at komme.
• 1:24:42
  SPEAKER_01: Så det tror jeg bare, den der med sådan øvrigse at sige.
• 1:24:44
  SPEAKER_01: Det ser jo heller ikke, hvor danser du hen, eller hvor bedre du hen, eller hvor lejer du hen, eller hvor tegner du hen?
• 1:24:50
  SPEAKER_01: Det gør vi ikke eller.
• 1:24:52
  SPEAKER_01: Vi er i den ting.
• 1:24:54
  SPEAKER_01: For mig er det rigtig meget, i hvert fald, jeg så arbejder med lige nu, ikke det her med at sige, men måske er du, måske er det.
• 1:25:01
  SPEAKER_01: Og det er det, der er plantør, ikke.
• 1:25:03
  SPEAKER_02: Det er sådan, det er her.
• 1:25:04
  SPEAKER_02: Vi er her lige nu.
• 1:25:06
  SPEAKER_02: Så vil jeg bare lige sige den sidste ting, Anne, for jeg sad i har på lidt herfølge på lidt eller sidste.
• 1:25:14
  SPEAKER_02: Og så sad jeg ved siden af en mand, en ældre her, og han havde lykket med alle mulige virksomheder, og han havde en hel masse penge.
• 1:25:20
  SPEAKER_02: Og den brugte han på at spise på verdens bedste restauranter rundt om i verden.
• 1:25:25
  SPEAKER_02: Og så fik vi en snakke om alt det ved at snakket om nu.
• 1:25:29
  SPEAKER_02: Og så siger han, at han kunne egentlig godt se det der, men han siger, hvordan hvordan ved du så, hvornår du er i mål?
• 1:25:37
  SPEAKER_02: Og så sagde jeg, at jeg er i mål.
• 1:25:39
  SPEAKER_02: Og så jeg er imål alt andet og bare fødskom.
• 1:25:41
  SPEAKER_02: Men det sådan, jeg har det.
• 1:25:43
  SPEAKER_02: Og der var han sådan.
• 1:25:46
  SPEAKER_02: Det slår ham helt ud.
• 1:25:49
  SPEAKER_02: Altså første gange og tænkt tanken eller hørt ordene, der hedder, at måske i målet ikke uden for dig selv.
• 1:25:56
  SPEAKER_01: Det er så interessant.
• 1:25:57
  SPEAKER_01: Jeg har lige så haft næsten en til en eller anden samme samtale med en, som også havde sådan noget det der high flying job, og så vi snakker om det her med verdens tilstand og så sagde det der med, at det handler egentlig om at komme hjem hjem til sig selv.
• 1:26:09
  SPEAKER_01: Og hvis vi skal have fred i verden, så skal vi sørge for, at folk har et hjem.
• 1:26:14
  SPEAKER_01: Fordi det er derfra, hvor alt træstigt opstår.
• 1:26:16
  SPEAKER_01: Det der, hvor vi har krige, og vi har ressourcem og vi har fattigdom og sådan.
• 1:26:20
  SPEAKER_01: Det er, hvis ikke du har et habitat, der kan forsynne dig og give dig substans af kærlighed og familie og venner og arbejde.
• 1:26:27
  SPEAKER_01: Hvis vi kan arbejde med det, det har noget stability, og folk ligesom kan komme hjem, så bliver vi ved med at rode rundt.
• 1:26:33
  SPEAKER_01: Og det røde bare ud af munden på ham.
• 1:26:35
  SPEAKER_01: Det med, så er der ikke noget drive.
• 1:26:38
  SPEAKER_01: Det er som bare ligesom sådan en duder.
• 1:26:40
  SPEAKER_01: Hvis ikke man har en slud efter noget, så har man ikke noget drive, og det ligger bare på om det.
• 1:26:44
  SPEAKER_01: Så det da.
• 1:26:45
  SPEAKER_01: Det er så sikker på det?
• 1:26:46
  SPEAKER_01: Eller tror du egentlig, at det er det, som er root cause problemet.
• 1:26:50
  SPEAKER_01: Det er, at vi bliver de der ummiddelde, trivalistiske huller, der ikke kan fyldes op, der aldrig kan fyldes op.
• 1:26:57
  SPEAKER_01: Hvornår nok så nok.
• 1:26:58
  SPEAKER_01: Hvornår vil du være der, hvor du siger, at nu er det okay, nu er du i mål.
• 1:27:02
  SPEAKER_01: Og at man kunne bare se på ham.
• 1:27:05
  SPEAKER_00: Jeg har aldrig tænkt tanken.
• 1:27:08
  SPEAKER_01: Og det var ligesom om hele hans computerprogram, det var slutet, men han synes, det ikke engang det spændende.
• 1:27:13
  SPEAKER_01: Det var meget ret.
• 1:27:14
  SPEAKER_01: Vi begyndt faktisk at snakke om det her med planetarisme og en også til sidst komme frem til det her ikke med, at det kan jo godt være, det er også, der er idioterne.
• 1:27:24
  SPEAKER_01: Fordi hvis mig med det.
• 1:27:27
  SPEAKER_01: Hvis vi nu var fuld on spiritual planet, og nu skal vi finde ud af, hvordan får vi alle de der sejko hos at blive planetær, så vil jo ikke dræbe dem, og vi vil ikke putte dem i fængsel, fordi så vil jo ikke lære noget.
• 1:27:38
  SPEAKER_01: Vi vil jo give dem terpi og mushrooms og store udfordring og smærlige tilværelser, så de selv vil lære komme der, som jeg sagde til ham, at det vil jo så betyde, at det er også, at vi er jorden af det der skoleslass fængsel, hvor man opbevarer mennesker.
• 1:27:54
  SPEAKER_01: Der er ikke er blevet bland her.
• 1:27:55
  SPEAKER_01: Indtil vi er, så får vi lov at komme videre.
• 1:27:57
  SPEAKER_01: Og der må bare se på ham, og også bare.
• 1:28:01
  SPEAKER_01: Men det synes bare, det er sket, at folk er der nu.
• 1:28:04
  SPEAKER_01: Altså selv dem, der sidder som alle pengerne, altså, der sidder rundt omkring jeg møder jo rigtig mange af de her typer, ligesom du møder ham der i flyve maskinen.
• 1:28:13
  SPEAKER_01: Det er jo sådan, jeg holder fordraje for.
• 1:28:14
  SPEAKER_01: Og jeg kan virkelig mærke, at i løbet af de seneste her to år, der er det som om, at folk den der knuppen er lige fløj i dag.
• 1:28:23
  SPEAKER_01: Og de har sådan et behov for at snakke om mærkelige ting, og for at tænke mærkelige tanker, fordi verden er blevet så cray.
• 1:28:31
  SPEAKER_01: Så den der åndelighed har vi nok sådan prøvet at holde ned i lang tid, og så gør det bare, at folk bliver de her indebrandte små popcår ned på bunden af livet skryde.
• 1:28:40
  SPEAKER_01: Men nu er det bare ligesom om, at der sker så meget.
• 1:28:42
  SPEAKER_01: Altså den her frekven, den er så høj.
• 1:28:45
  SPEAKER_01: Og folk er blevet så forbundne.
• 1:28:47
  SPEAKER_01: Og man føler alle de her ting, at du kan simpelthen ikke kontainer det.
• 1:28:50
  SPEAKER_01: Så enten så bliver du ved at være sådan lille super tribalistisk popcorn, der ligger fuldstændig brandt nede, ellers så popper du og hopper ud af gryden.
• 1:28:58
  SPEAKER_01: Så jeg vil egentlig sige også til alle spiritueller orderne og ærderne derude, det er egent at forvente, at du behøver ikke at skulle forklare ret meget.
• 1:29:07
  SPEAKER_01: Du kan egentlig bare holde måld spade, og det ikke det vil sige, ikke, og så prøve at holde råd for folk, og så sige, hvordan der tror jeg egentlig, det handler om i det.
• 1:29:15
  SPEAKER_01: Og så bare se, hvad der sker.
• 1:29:18
  SPEAKER_02: Og til alle dem, der sidder derude nu og tænker, at de her ord, dem kan jeg putte i min mun dem de ord, som er det skarper bruger, det har jeg så meget nemmere ved, mens jeg øver mig i at sætte ord på, hvordan jeg ser verden og hvordan jeg har det.
• 1:29:30
  SPEAKER_02: Og så kan jeg virkelig anbefale at læse fremtidssand, og lidt til food.
• 1:29:37
  SPEAKER_02: Og tage masterklæsen her også selv taget.
• 1:29:40
  SPEAKER_02: Og hvad elser?
• 1:29:42
  SPEAKER_02: Hvordan kan man ellers lade sig inspirere og udvikle og rejse lidt med dig og hengligt lige nu.
• 1:29:48
  SPEAKER_01: Jamen altså, man kan blive futurist på.
• 1:29:51
  SPEAKER_01: Vi har et medlemskab, hvor vi har folk ind ligesom dig med at man har noget, man brænder for, og så har man brug for at få en hånd i ryggen.
• 1:29:59
  SPEAKER_01: Og så har vi alle de her kurser, som Vettehund også nævne.
• 1:30:02
  SPEAKER_01: Men egentlig så er der tre ting, som vi synes, at folk skal øve sig i.
• 1:30:05
  SPEAKER_01: Og det første, det er det med at sige noget af det.
• 1:30:08
  SPEAKER_01: Så tit og så ofte som overhovedet muligt, og lade være med at brændte din energi af på ting, som ikke er relevant.
• 1:30:13
  SPEAKER_01: Kom hjem til dig selv.
• 1:30:15
  SPEAKER_01: Magic moment er nummer to.
• 1:30:16
  SPEAKER_01: Det er der med prøve at finde de der magiske momenter i din tilværelse.
• 1:30:20
  SPEAKER_01: Fordi dem, vi skal samle på, det er sandsligvis det eneste, vi får lov til at tage med os, når vi dør.
• 1:30:26
  SPEAKER_01: Og nummer tre, det er at lave spillereglerne om.
• 1:30:28
  SPEAKER_01: Så hvis du kan se der et eller andet, der ikke fungerer, så laver det om.
• 1:30:31
  SPEAKER_01: Det er ligesom, hvis man var et værststyrelsen, og der var et nysk med rigtig mange ulykker, så vil man jo lave det om.
• 1:30:37
  SPEAKER_01: Så i stedet for at jeg skulle med, at skolen skal være sådan her, og eksamen skal være sådan her, og arbejde skal være sådan her.
• 1:30:42
  SPEAKER_01: Jeg har lavet om.
• 1:30:43
  SPEAKER_01: Land med at spørg.
• 1:30:48
  SPEAKER_02: Og tak tilgang lytte med eller så med.
• 1:30:52
  SPEAKER_02: Og jeg ønsker jeg en dejlig, dejlig dag.