Latest / Nøglen til din hjerne / #408 Den dominerende demens

Transcript

#408 Den dominerende demens · Nøglen til din hjerne

• 0:00
  Speaker 2: Du lytter til en PowerMind podcast. Programmer, der øger din
• 0:04
  Speaker 2: bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar. I studiet i dag
• 0:10
  Speaker 2: er jeg mentaltræner Jørgen Svendstrup med Nøglen til din hjerne
• 0:14
  Speaker 3: Velkommen tilbage til Nøglen til din hjerne. Jeg hedder Jørgen Svendstrup.
• 0:18
  Speaker 3: Og ja, på 6. år udforsker vi stadig hjernen. Og
• 0:25
  Speaker 3: der er ikke rigtig noget, der ser ud til, at
• 0:27
  Speaker 3: vi stopper. For den bliver ved med at være der.
• 0:31
  Speaker 3: og udvikle sig og flytte sig. Og i dag, der
• 0:35
  Speaker 3: har jeg fået en mail fra Anders. Anders, han spørger kort.
• 0:43
  Speaker 3: Hej Jørgen, lige et spørgsmål, I måske har haft, men
• 0:46
  Speaker 3: måske med tvist. Kan man bruge mentaltræning til at afhjælpe,
• 0:50
  Speaker 3: udsætte eller bremse en persons udvikling af demens og Alzheimer,
• 0:54
  Speaker 3: når personen stadig er åndsfrisk, men efter diagnosen er stillet?
• 0:59
  Speaker 3: Og ikke mindst, har man måske nogle erfaringer med, ligefrem
• 1:02
  Speaker 3: at kunne forbedre en patients tilstand, efter at sygdommen har
• 1:05
  Speaker 3: overtaget magten. Tak for en god podcast. Ja, Anders, det
• 1:13
  Speaker 3: er jo, som du selv er inde på, et spørgsmål,
• 1:18
  Speaker 3: jeg har svaret på tidligere. Men faktisk, så er det
• 1:23
  Speaker 3: et eksempel på et sted, hvor der hele tiden sker udvikling.
• 1:28
  Speaker 3: Og både i forhold til demens, og specielt også i
• 1:32
  Speaker 3: forhold til Alzheimer's, så er der faktisk kommet og kommer
• 1:36
  Speaker 3: hele tiden ny viden. Og for at kunne svare på
• 1:40
  Speaker 3: dit spørgsmål, så må jeg først og fremmest lige deklarere,
• 1:43
  Speaker 3: at jeg jo ikke på nogen måde er ekspert i
• 1:48
  Speaker 3: demens eller Alzheimer's. Og samtidig så bliver vi nødt til
• 1:53
  Speaker 3: lige at få styr på, hvad det egentlig er, der
• 1:56
  Speaker 3: foregår i hjernen, under disse lidelser. Fordi jeg er sikker på,
• 2:03
  Speaker 3: at rigtig, rigtig mange af mine lyttere kender nogen, som
• 2:10
  Speaker 3: måske har været udsat for, eller har enten demens eller alzheimers,
• 2:16
  Speaker 3: og jo derfor har erfaring for, hvor invaliderende det kan være.
• 2:23
  Speaker 3: Så hvis vi Og jeg lover, at jeg nok skal
• 2:26
  Speaker 3: vende tilbage til at besvare dit spørgsmål. Men først og fremmest,
• 2:28
  Speaker 3: så bliver vi nødt til lige at kigge lidt nærmere
• 2:31
  Speaker 3: på lidelserne, fordi det er ikke helt entydigt, hvad det er,
• 2:35
  Speaker 3: der sker i hjernen, selvom man stadigvæk er blevet klogere.
• 2:40
  Speaker 3: Først og fremmest, så er det vigtigt lige at skælne
• 2:44
  Speaker 3: imellem demens og Alzheimer. Og det er ofte to ting,
• 2:48
  Speaker 3: som vi godt kan finde på at bruge sammen. Men
• 2:53
  Speaker 3: i virkeligheden er det to ret forskellige ting. Fordi demens
• 2:58
  Speaker 3: er et syndrom
• 3:03
  Speaker 3: eller en beskrivelse af det, der rent fysiologisk foregår i hjernen,
• 3:09
  Speaker 3: når den begynder at degenerere. Så demens er ikke en
• 3:16
  Speaker 3: sygdom som sådan. Det er mere det, der rent faktisk
• 3:19
  Speaker 3: sker i hjernen. Hvorimod Alzheimers er en af flere konkret
• 3:26
  Speaker 3: degenerative ledelser, altså sygdomme, reelt sygdomme, som får hjernen til
• 3:32
  Speaker 3: at degenerere over tid. Og altså blandt andet ved at
• 3:40
  Speaker 3: sætte i gang i de her demensfunktioner, altså de ting,
• 3:45
  Speaker 3: der foregår i hjernen, der gør, at den rent fysiologisk degenererer.
• 3:51
  Speaker 3: Så man ved pænt meget om, hvad der sker i
• 3:55
  Speaker 3: hjernen ved for eksempel Alzheimer's, men man ved stadigvæk ikke præcist,
• 4:01
  Speaker 3: hvorfor sygdomsprocessen starter, altså hvorfor processen starter hos den enkelte.
• 4:08
  Speaker 3: Og det man ved er, at det er flere forskellige ting,
• 4:12
  Speaker 3: som kan sætte gang i det, ligesom at det også
• 4:15
  Speaker 3: er en hel del forskellige funktioner, eller funktionsnedsættelser, der sker
• 4:20
  Speaker 3: af forskellige årsager. Så jeg vil forsøge at få nogenlunde
• 4:27
  Speaker 3: styr på, hvad det egentlig er, der foregår i den hjerne,
• 4:31
  Speaker 3: som begynder at blive udsat for demens. Der er forskellige
• 4:39
  Speaker 3: typer af processer, altså forskellige biologiske processer. Noget af det,
• 4:47
  Speaker 3: en af disse processer, det er, at noget protein begynder
• 4:55
  Speaker 3: at ophobse sig mellem nervecellerne. Og det er det, man
• 5:01
  Speaker 3: siger populært kan danne plak i hjernen. Og det er
• 5:05
  Speaker 3: flere forskellige proteinrester, som kan dannes og danne det her plak.
• 5:12
  Speaker 3: Og når det her plak bliver dannet, så så begynder
• 5:18
  Speaker 3: nervecellerne at miste funktionen og begynder også ganske stille og
• 5:23
  Speaker 3: roligt at dø. Så det er i hvert fald en
• 5:26
  Speaker 3: ret central ting, det er, at plak i hjernen er
• 5:30
  Speaker 3: med til at ødelægge hjernen. Og når de her nerveceller dør,
• 5:36
  Speaker 3: når processen udvikler sig, så ødelægges også forbindelserne mellem nervecellerne.
• 5:43
  Speaker 3: Og det vil sige, at rent fysiologisk begynder hjernen at
• 5:47
  Speaker 3: skrumpe ind. Så hvis du forestiller dig en hjerne med
• 5:51
  Speaker 3: flere hundrede milliarder nerveforbindelser imellem milliarder af nerveceller, så fylder
• 5:59
  Speaker 3: det en stor del af hjernen, både rent fysiologisk, men
• 6:04
  Speaker 3: også med mental aktivitet. Og når så flere og flere
• 6:07
  Speaker 3: af de her hjerneceller dør, så dør også forbindelserne jo ud,
• 6:12
  Speaker 3: og så begynder hjernen helt fysiologisk at blive mindre. Og
• 6:19
  Speaker 3: noget nyere forskning viser, at de her biologiske forandringer kan
• 6:24
  Speaker 3: begynde mange år, måske 10 år eller mere, før symptomerne
• 6:30
  Speaker 3: viser sig. Det vil sige, at vi kan gå rundt
• 6:33
  Speaker 3: med en hjerne, der skrumper, uden at vi har symptomer,
• 6:39
  Speaker 3: fordi hjernen stadigvæk fungerer, eller opleves, at den fungerer, som
• 6:44
  Speaker 3: den hele tiden har fungeret. Og lige det her, jeg
• 6:50
  Speaker 3: lige har beskrevet nu, det var den for og tilbage,
• 6:54
  Speaker 3: hvor det er næsten den dominerende forklaring. Altså, proteiner skaber nervecelledød,
• 7:01
  Speaker 3: og det medfører demenssymptomer. Men noget af det, man har
• 7:06
  Speaker 3: fundet ud af de seneste år, det er, at billedet
• 7:08
  Speaker 3: er betydeligt mere komplekst end som sådan. Det er stadigvæk
• 7:15
  Speaker 3: det her plak i hjernen, der er centralt. Men den forskning,
• 7:19
  Speaker 3: der er lavet, peger på sådan et helt netværk af
• 7:22
  Speaker 3: forskellige processer, der alt sammen har indflydelse på det her plak.
• 7:26
  Speaker 3: Og det er det, der gør, at jeg ikke bare
• 7:29
  Speaker 3: umiddelbart kan besvare dit spørgsmål med et ja eller et nej.
• 7:34
  Speaker 3: Fordi for det første har det noget med aldring at gøre.
• 7:37
  Speaker 3: Altså bare det, at hjernen bliver ældre i sig selv,
• 7:43
  Speaker 3: er en årsag til, at der sker noget ligesom alt.
• 7:46
  Speaker 3: andet biologi i kroppen bliver slidt af at blive ældre,
• 7:52
  Speaker 3: så sker det samme i hjernen. Så en stor, stor
• 7:56
  Speaker 3: del af årsagen til, at stadig flere får demens og Alzheimer,
• 8:01
  Speaker 3: det er simpelthen, at vi lever længere, så vi får
• 8:04
  Speaker 3: en ældre hjerne. Men det er også noget med blodkarren
• 8:08
  Speaker 3: at gøre og blod-hjerne-barrieren. Det skal jeg nok komme tilbage til.
• 8:12
  Speaker 3: Man mener, at inflammation har en følelse. men mener, at
• 8:15
  Speaker 3: hjernens eget immunforsvar spiller ind. Også noget med energiproduktionen, altså
• 8:24
  Speaker 3: selve de der små energifabrikker, der ligger inde i cellerne
• 8:28
  Speaker 3: og også i hjernecellerne, at når den her produktion begynder
• 8:32
  Speaker 3: at svigte, så er det også en medvirkende faktor. Og
• 8:37
  Speaker 3: så en anden central del er også, at der foregår
• 8:42
  Speaker 3: helt generelt en, hvad skal vi kalde det, en ringere
• 8:46
  Speaker 3: oprydning af affaldsstoffer. Og det vil sige, at en ting er,
• 8:51
  Speaker 3: at der bliver dannet plak i hjernen, men selve oprydningen
• 8:57
  Speaker 3: af hjernen forringes også med overtid. Og det vil sige,
• 9:04
  Speaker 3: at alle de her faktorer er med til at forstærke
• 9:09
  Speaker 3: de her degenerative processer. Og så er der en anden faktor,
• 9:14
  Speaker 3: som også har betydning. Måske ikke helt så meget, som
• 9:17
  Speaker 3: man kunne forestille sig, men det er genetikken. Blandt andet
• 9:24
  Speaker 3: findes der en Alzheimer-lidelse, en variation af Alzheimer, som er
• 9:31
  Speaker 3: arvelig bestemt eller arvelig betinget. fordi som vi tidligere har
• 9:35
  Speaker 3: talt om, så er det ikke generne, der dikterer, at
• 9:40
  Speaker 3: en ledelse skal komme til udtryk, men de er en
• 9:43
  Speaker 3: medvirkende faktor. Det vil sige, at hvis man har nogle
• 9:45
  Speaker 3: bestemte mutationer i nogle af de her gener, så øges
• 9:51
  Speaker 3: risikoen for at udvikle Alzheimer. Det vil sige, at sygdommen
• 9:57
  Speaker 3: for eksempel kan komme relativt tidligt. Men faktisk er det
• 10:02
  Speaker 3: en meget lille del af alle Alzheimer-tilfælde, som skyldes denne
• 10:08
  Speaker 3: her aflige, specielt aflige Alzheimer. En mere almindelig Alzheimer mener
• 10:17
  Speaker 3: man ikke er i samme grad er Der er også
• 10:24
  Speaker 3: nogle gener, der øger sandsynligheden, men det, at man har
• 10:32
  Speaker 3: de her genetiske dispositioner, betyder altså ikke, at man får Alzheimer.
• 10:39
  Speaker 3: Det er stadigvæk livsstilsfaktorer og andre faktorer, som er den
• 10:45
  Speaker 3: væsentligste årsag i forhold til langt det meste De fleste
• 10:50
  Speaker 3: er alzheimerledelser. Så i forhold til genetikken, så vil det
• 10:56
  Speaker 3: være sådan, at nogen, der har de her genetiske disponeringer,
• 10:59
  Speaker 3: de vil få ledelsen, og andre, de kan sagtens undgå
• 11:04
  Speaker 3: at få ledelsen, afhængig af, hvad vi ellers udsætter for
• 11:07
  Speaker 3: vores krop og vores hjerne for. Og så vidt jeg husker,
• 11:12
  Speaker 3: så har man identificeret nærmest tæt på 100 forskellige genetiske områder,
• 11:23
  Speaker 3: som påvirker risikoen. Men altså ingen af dem, som definerer,
• 11:30
  Speaker 3: at Alzheimer kommer til udtryk. Så det betyder altså stadig,
• 11:38
  Speaker 3: at det er livsstilen, der er den afgørende. Og der
• 11:42
  Speaker 3: er nogle ting i forhold til livsstil, som vi selv
• 11:44
  Speaker 3: er herre over. Og så er der andre faktorer i livsstilen,
• 11:48
  Speaker 3: som vi har mindre indflydelse på. Og hvis jeg bare
• 11:53
  Speaker 3: skal nævne en række af de faktorer, som man i
• 11:58
  Speaker 3: dag mener eller ved, er forbundet med en øget risiko,
• 12:03
  Speaker 3: så er det for eksempel forhøjet blodtryk, det er diabetes,
• 12:08
  Speaker 3: det er overvægt, altså nogle af de her helt traditionelle livsstilsfaktorer,
• 12:15
  Speaker 3: det er at hvis vi ikke er fysisk aktiv, det
• 12:18
  Speaker 3: er rygning og for meget alkohol og hjertekarledelser, som jo
• 12:24
  Speaker 3: kun til en vis grad indfører sig en indflydelse, fordi
• 12:26
  Speaker 3: det kan man jo godt få, selvom vi har en
• 12:28
  Speaker 3: sund livsstil, selvom en sund livsstil reducerer sandsynligheden for hjertekarsygdommen.
• 12:36
  Speaker 3: Men så er der også andre, udover de fysiske faktorer,
• 12:41
  Speaker 3: så ved man også i dag, at høretab for eksempel
• 12:44
  Speaker 3: kan øge sandsynligheden for for demensfunktioner. Og i familie med det,
• 12:52
  Speaker 3: at vi bliver isoleret socialt, hvilket sker for relativt mange
• 12:56
  Speaker 3: ældre mennesker, måske i mindre omfang i dag end tidligere,
• 12:59
  Speaker 3: men stadigvæk. Og det vil sige, og når jeg siger
• 13:02
  Speaker 3: det i familie med høretab, så er det jo, at
• 13:04
  Speaker 3: vi får færre stimuli, altså både sociale stimuli eller lydlige stimuli,
• 13:11
  Speaker 3: og det er simpelthen med til at reducere aktiviteten i hjernen.
• 13:15
  Speaker 3: Og i I sammenhæng med det, så vil mange ældre
• 13:20
  Speaker 3: mennesker jo også opleve en lavere stimulering, altså en kognitiv stimulering.
• 13:28
  Speaker 3: At vi laver færre ting, og vi gentager flere ting
• 13:32
  Speaker 3: i livet. Det vil sige, at det er mere reducerede
• 13:38
  Speaker 3: områder af hjernen, der bliver brugt. Og her er vi
• 13:40
  Speaker 3: inde på en ret central ting. som jeg lover, at
• 13:44
  Speaker 3: jeg nok skal vende tilbage til, fordi det har nemlig
• 13:46
  Speaker 3: noget at gøre med mentaltræningen. Men også andre hjernemæssige faktorer,
• 13:52
  Speaker 3: som for eksempel depression, eller et dårligt søvn igennem længere perioder,
• 13:59
  Speaker 3: kan alle sammen være faktorer, der øger sandsynligheden. Og det
• 14:03
  Speaker 3: betyder ikke, at én faktor er udslagsgivende, men at det
• 14:07
  Speaker 3: er kombinationen af mange faktorer. Det betyder, at vi også
• 14:14
  Speaker 3: godt kan gøre en del for at reducere sandsynligheden for,
• 14:20
  Speaker 3: at vi bliver udsat for Alzheimer eller demens, men ikke
• 14:26
  Speaker 3: at vi jo er fuldstændig herover det. Man mener også
• 14:30
  Speaker 3: i dag at vide, at der kan være miljømæssige faktorer,
• 14:34
  Speaker 3: som for eksempel luftforurening eller decideret slag, altså hovedtraumer, at
• 14:40
  Speaker 3: man har fået slag mod hovedet på et tidspunkt, som
• 14:45
  Speaker 3: simpelthen kan være sådan en accelerator eller en igangsætter af
• 14:48
  Speaker 3: nogle af de her funktioner, som jeg har nævnt. Og
• 14:51
  Speaker 3: der er sandsynligvis også flere forskellige andre miljømæssige påvirkninger, som
• 14:57
  Speaker 3: kan indflyde sig. Så det er ikke bare lige sådan,
• 15:02
  Speaker 3: at vi kan beslutte fra nu af, at nu vil
• 15:05
  Speaker 3: jeg sikre, at jeg ikke bliver ramt af demens. Men
• 15:08
  Speaker 3: jeg kan jo altså gøre ting for at øge sandsynligheden for,
• 15:12
  Speaker 3: at det ikke sker. Men stadigvæk er det for langt
• 15:17
  Speaker 3: de fleste alderen, der er udslagsgivende. Og på den måde
• 15:20
  Speaker 3: kan man sige, at hvis vi udsatte os selv for
• 15:23
  Speaker 3: alle de her forskellige faktorer, men døde lidt tidligere, jamen
• 15:26
  Speaker 3: så ville vi jo faktisk ikke få demens eller
• 15:28
  Speaker 2: Alzheimers. Så livsstil,
• 15:43
  Speaker 3: giver ikke Alzheimer. Man kan ikke gå ind og konstatere
• 15:47
  Speaker 3: i dag, at der er forskellige ting, der gør, at
• 15:51
  Speaker 3: når du lever på den måde, så får du Alzheimer.
• 15:55
  Speaker 3: Ligesåvel som med det genetiske, men ja, det kan øge sandsynligheden.
• 16:04
  Speaker 3: En sundere hjerne, et sundere kredsløb, helt grundlæggende, ser ud
• 16:09
  Speaker 3: til at give en større modstandskraft mod de processer, der
• 16:13
  Speaker 3: fører til demens. Og så er der den faktor, som
• 16:20
  Speaker 3: jeg tidligere nævnte, det er blodkarne. Og det er også
• 16:24
  Speaker 3: en ret interessant udvikling inden for demensforskningen. Og det er,
• 16:28
  Speaker 3: at hjernen er ekstremt afhængig af et velfungerende blodforsyningssystem. Og
• 16:34
  Speaker 3: det er derfor, at forhøjet blodtryk og overforkaldning og diabetes...
• 16:39
  Speaker 3: og små forandringer i hjernens blodkar kan skade hjernen over årtier.
• 16:44
  Speaker 3: Så det er ikke noget, der sker fra den ene
• 16:47
  Speaker 3: dag til den anden, men det er sådan en gradvis
• 16:51
  Speaker 3: lille bitte forandring over tid. Og det her lyder jo
• 16:59
  Speaker 3: også meget logisk, at en sum af små bitte skader
• 17:05
  Speaker 3: på et tidspunkt, kan gå hen og få en ret stor,
• 17:08
  Speaker 3: betydelig indflydelse. Og hvis du, kære lytter, også selv er
• 17:13
  Speaker 3: kommet lidt op i årene, så har du måske begyndt
• 17:17
  Speaker 3: at lægge mærke til, at andre fysiske ting i din krop,
• 17:22
  Speaker 3: som tidligere du ikke rigtig har lagt mærke til, eller
• 17:24
  Speaker 3: ikke har betydet noget, pludselig en dag begynder at få
• 17:28
  Speaker 3: en større indflydelse. Og det handler jo simpelthen om, at
• 17:31
  Speaker 3: det er summende små skader, og så er det alderen
• 17:35
  Speaker 3: i kombinationen. som giver udfald. Og så er der lige søvn,
• 17:44
  Speaker 3: som jeg nævnte før. Og det er også ret interessant,
• 17:49
  Speaker 3: og det er også relativt ny forskning, at det leder til,
• 17:52
  Speaker 3: at under søvn, så ser hjernen ud til at være
• 17:55
  Speaker 3: bedre til at rydde op i de her affaldsstoffer. Og
• 17:58
  Speaker 3: det har vi jo været inde på tidligere i Nøglen
• 18:00
  Speaker 3: til den Hjerne, at altså den at når hjernen begynder
• 18:04
  Speaker 3: at være i de dybt afslappede tilstande i alfa, theta,
• 18:09
  Speaker 3: og specielt i den dybe søvn, så renses hjernen fra affaldsstoffer.
• 18:18
  Speaker 3: Og blandt andet ved det, der hedder det glymfatiske system,
• 18:22
  Speaker 3: som ikke er, det er ikke blodgennemstrømningen i det her tilfælde,
• 18:28
  Speaker 3: men det er, det glymfatiske system er sådan et et
• 18:32
  Speaker 3: pulserende lymfevæskesystem, som ligesom passerer igennem hjernevævet og renser det
• 18:44
  Speaker 3: her plak ud af hjernen. Og nu er vi fat
• 18:47
  Speaker 3: i noget, der er ret centralt, for det betyder på
• 18:50
  Speaker 3: den ene side, at hvis man sover godt, og måske
• 18:54
  Speaker 3: også mediterer, mentaltræner, så kan det bidrage til at rydde
• 18:59
  Speaker 3: op i affaldsstofferne og få skyllet de her plak ud,
• 19:02
  Speaker 3: som jo stadigvæk er den helt centrale mekanisme, som er
• 19:06
  Speaker 3: medskaberen af meget Alzheimer og demens. Men det betyder jo
• 19:10
  Speaker 3: også på den anden side, at hvis jeg igennem længere
• 19:13
  Speaker 3: tid har søvnproblemer, som rigtig mange mennesker har, så ser
• 19:17
  Speaker 3: det ud til, at det faktisk kan øge sandsynligheden. fordi
• 19:20
  Speaker 3: der så ikke bliver ryddet op eller skyllet ud i
• 19:26
  Speaker 3: det her plak i hjernen, så det får lov til
• 19:28
  Speaker 3: at ophobes. Så endnu i dag kan man ikke sige præcist,
• 19:37
  Speaker 3: om dårlig søvn direkte forsager Alzheimer, eller om tidlig Alzheimer,
• 19:44
  Speaker 3: altså før det bliver aktiveret, også kan give en dårligere søvn,
• 19:49
  Speaker 3: altså om det birker, begge veje. Det er der en
• 19:52
  Speaker 3: sandsynlighed for, men det er enormt svært at isolere de
• 19:58
  Speaker 3: her faktorer i undersøgelser. Derfor er der, som jeg har nævnt,
• 20:04
  Speaker 3: en lang række forskellige indikationer. men det er rigtig vanskeligt
• 20:10
  Speaker 3: sådan at udpege nogle centrale søndere. Så det vil sige,
• 20:16
  Speaker 3: for at konkludere
• 20:18
  Speaker 2: på alt det her,
• 20:18
  Speaker 3: så er der altså rigtig mange ting, som spiller ind.
• 20:24
  Speaker 3: Og stadig så er det her plak produceret af proteiner,
• 20:31
  Speaker 3: altså en En central medvirkende faktor. Ikke den eneste medvirkende faktor,
• 20:36
  Speaker 3: men en central medvirkende faktor. I kombination med aldringen. Og
• 20:45
  Speaker 3: så kan man sige, inden vi kommer til det med mentaltræningen,
• 20:51
  Speaker 3: så er det jo måske interessant lige at udforske, hvad
• 20:54
  Speaker 3: kan vi rent faktisk forebygge? Jo, vi kan lade være
• 20:57
  Speaker 3: med at ryge og drikke for meget, og vi kan
• 20:58
  Speaker 3: bevæge os fysisk og Vi kan sørge for at sove
• 21:01
  Speaker 3: godt og ikke være for stresset på arbejdsdøgn, så vi
• 21:03
  Speaker 3: bliver holdt vågen for meget om natten. Og det er
• 21:07
  Speaker 3: alle sammen faktorer, som spiller en rolle og som givetvis
• 21:12
  Speaker 3: kan forsinke eller reducere risikoen. Uden at vi bare kan definere,
• 21:21
  Speaker 3: at vi kan fjerne muligheden. Så hvis vi skal drage
• 21:28
  Speaker 3: Nogle konklusioner ud af det her i forhold til det spørgsmål,
• 21:31
  Speaker 3: som andre stiller, så er det jo altså, om Alzheimer
• 21:35
  Speaker 3: eller demens enten kan udsættes eller måske endda helbredes eller
• 21:42
  Speaker 3: delvist helbredes eller forsinkes gennem mentaltræning. Og noget af det,
• 21:48
  Speaker 3: vi ved omkring de mentale processer, der foregår, når hjernen
• 21:53
  Speaker 3: er i alfa, theta og delta, Det er for eksempel,
• 21:58
  Speaker 3: at blodgennemstrømningen øges i hjernen. Man har ikke lavet, så
• 22:03
  Speaker 3: vidt jeg ved, deciderede undersøgelser, der viser, om det glymfatiske
• 22:08
  Speaker 3: system også bliver påvirket under meditative tilstanden, som for eksempel mentaltræning.
• 22:17
  Speaker 3: Men det er der en sandsynlighed for, at det gør.
• 22:21
  Speaker 3: Fordi når der er en øget blodgennemstrømning, så sker der
• 22:24
  Speaker 3: en højere grad af pulsering igennem hjernen, også ud i
• 22:29
  Speaker 3: de mindre blodkar. Og det vil sige, at den her blodstrøm,
• 22:33
  Speaker 3: gennemstrømmingen i sig selv, kan være medvirkende faktor til, at
• 22:38
  Speaker 3: blodkarerne bevæger deres, eller bevarer deres fleksibilitet, og muligvis også
• 22:45
  Speaker 3: påvirker det glymfatiske system, så det her lymfevæske kan filtrere hjernen,
• 22:51
  Speaker 3: og få renset, kan man sige, affaldsstofferne mere effektivt ud.
• 22:56
  Speaker 3: Så der er en vis sandsynlighed for, at mentaltræning i
• 23:01
  Speaker 3: sig selv, bare fordi, og det er kun fordi, det
• 23:07
  Speaker 3: foregår i den hjernemæssige tilstand, altså på alfa- og tetaniveau,
• 23:13
  Speaker 3: i meget højere grad end på delta, altså dybsånsniveau, at
• 23:17
  Speaker 3: det stadigvæk, har en effektiv påvirkning af hjernens udrensning og
• 23:25
  Speaker 3: egne reparationssystemer. Så alene af den grund, udover de mange
• 23:31
  Speaker 3: andre virkelig betydningsfulde grunde, der er til mentaltræning, så vil
• 23:38
  Speaker 3: det godt kunne betale sig for os. Så er der
• 23:42
  Speaker 3: jo andre bivirkninger ved mentaltræning. Det er jo for eksempel
• 23:45
  Speaker 3: bedre søvn. Og hvis det er sådan, at søvn rent
• 23:48
  Speaker 3: faktisk har, kan man sige, dårlig søvn over tid, har
• 23:52
  Speaker 3: så stor indflydelse, jamen så vil det jo kunne være
• 23:55
  Speaker 3: en væsentlig faktor, at vi sover bedre, og derfor er
• 24:02
  Speaker 3: længere og mere tid i den dybe indremsøvn, hvor man
• 24:07
  Speaker 3: beviseligt ved, at det glymfatiske system virker optimalt. Så det
• 24:13
  Speaker 3: er jo så en, kan man sige, en indirekte effekt
• 24:17
  Speaker 3: af mentaltræningen. Men der er også andre ting, som det
• 24:23
  Speaker 3: mentaltræningen gør. Fordi nu har vi kun forholdt os til
• 24:27
  Speaker 3: selve tilstanden. Men en af de centrale ting, mentaltræningen gør,
• 24:31
  Speaker 3: det er, at de kan etablere nye neuralforbindelser. Og når
• 24:37
  Speaker 3: vi nu ved, at en del af konsekvensen af det
• 24:42
  Speaker 3: her plak gør, at at nervecellerne og dermed også de
• 24:48
  Speaker 3: forbindelser imellem nervecellerne bliver reduceret, så bliver det jo pludselig
• 24:54
  Speaker 3: ret interessant, at reetablere eller genetablere eller nyetablere nye nerveforbindelser.
• 25:02
  Speaker 3: Og det foregår jo igennem mentaltræningen ved, at hjernen får
• 25:07
  Speaker 3: lov til at tænke nye tanker eller lave nye forestillinger.
• 25:13
  Speaker 3: Og de nye forestillinger og nye tanker, det stimulerer produktionen
• 25:24
  Speaker 3: af neurale forbindelser. Så her har vi altså en helt
• 25:28
  Speaker 3: anden faktor, som kan antages, fordi så vidt jeg ved,
• 25:32
  Speaker 3: er der ikke lavet undersøgelser lige præcis om det her.
• 25:38
  Speaker 3: Men det kan meget vel tænkes, at der er en
• 25:41
  Speaker 3: direkte kausal. forbindelse her, ved at produktion af nye nerveforbindelser
• 25:49
  Speaker 3: til en vis grad, i større eller mindre grad, kan
• 25:51
  Speaker 3: kompensere for det tab af hjerneceller og forbindelser, der bliver
• 25:56
  Speaker 3: etableret i hjernen. Og så kan man sige, jamen, kan
• 26:00
  Speaker 3: det virkelig være sandt, fordi hvis miljøet i hjernen er
• 26:04
  Speaker 3: så skidt på grund af det her for meget plak, jamen,
• 26:09
  Speaker 3: er der så overhovedet mulighed for at etablere Nye neurale forbindelser.
• 26:16
  Speaker 3: Og det er et helt centralt spørgsmål, som jeg ikke
• 26:20
  Speaker 3: kan besvare. Det kræver simpelthen, at man undersøger den syge hjerne,
• 26:25
  Speaker 3: eller den tilplakket hjerne, og får konstateret, om nye neurale
• 26:29
  Speaker 3: forbindelser kan etableres. Og det betyder jo, at denne her reparationsfunktion,
• 26:35
  Speaker 3: denne her gennemskyldningsfunktion, går hen og bliver ret centralt. Fordi
• 26:41
  Speaker 3: det er jo den, der skal forbedre miljøet i hjernen,
• 26:44
  Speaker 3: så den så nye nerveceller og nye nervebaner i hjernen
• 26:50
  Speaker 3: kan forbindes. Så, nu spurgte vores lytter om to ting.
• 27:00
  Speaker 3: Kan man både forsinke demenser og Alzheimer, og kan man
• 27:06
  Speaker 3: reducere det, når det er konstateret? I forhold til det
• 27:10
  Speaker 3: første spørgsmål, så tænker jeg her, er det en no-brainer,
• 27:16
  Speaker 3: so to speak, fordi er det et tidligt i processen,
• 27:21
  Speaker 3: altså inden demensen eller Alzheimer er kommet til udtryk, jamen
• 27:25
  Speaker 3: så vil mentaltræningen, altså tilstanden hjernen er i, både være
• 27:31
  Speaker 3: med til at forbedre blodgennemstrømningen og udskyldning af plakkehjernen, og
• 27:39
  Speaker 3: mentaltræningens funktion skaber både forestillinger og nye tanker, nye forbindelser
• 27:51
  Speaker 3: i hjernen, hvilket jo er muligt i den sundere hjerne.
• 27:56
  Speaker 3: Det ved vi jo i hvert fald, at det er.
• 27:59
  Speaker 3: Så der er god grund til at antage, at mentaltræning
• 28:03
  Speaker 3: i sig selv kan forsinke eventuelt Alzheimer og demens. Men
• 28:10
  Speaker 3: som vi også tidligere har været inde på, så er
• 28:12
  Speaker 3: det jo ikke kun det, der skaber demens og Alzheimer.
• 28:15
  Speaker 3: Der er også andre funktioner og faktorer, og de spiller
• 28:19
  Speaker 3: naturligvis også ind. Ser vi derimod på den syge hjerne,
• 28:29
  Speaker 3: en hjerne, som er stærkt påvirket af Alzheimer eller demens,
• 28:32
  Speaker 3: så er sandsynligheden for, at mentaltræningen virker effektivt nok betydeligt lavere,
• 28:39
  Speaker 3: Fordi en ting er, at det kan være med til
• 28:42
  Speaker 3: at påvirke udrensningen af plak, men det er mere diskutabelt,
• 28:50
  Speaker 3: om det er muligt at etablere nye nerveforbindelser i den
• 28:54
  Speaker 3: tilplakkede hjerne, som har et dårligt miljø. Så som altid,
• 29:01
  Speaker 3: så kan det bedre betale sig at forebygge end at helbrede.
• 29:06
  Speaker 3: Men en vigtig ting lige her, tænker jeg er, at
• 29:11
  Speaker 3: den her nye forskning, som jeg har nævnt, faktisk for
• 29:15
  Speaker 3: relativt nylig har konstateret, at hjernen muligvis allerede er i
• 29:19
  Speaker 3: gang med demensprocesser 10 år før det kommer til udtryk.
• 29:23
  Speaker 3: Det vil sige, at det nok godt kan betale sig
• 29:27
  Speaker 3: for os at komme i gang med at sove bedre,
• 29:32
  Speaker 3: mentalt træne eller meditere, fordi den tilstand i sig selv
• 29:37
  Speaker 3: sandsynligvis vil have en ret stor indflydelse på hjernens eget rengøringssystem,
• 29:43
  Speaker 3: som er en af de faktorer, der kan udsætte eller
• 29:48
  Speaker 3: reducere sandsynligheden for, at vi bliver ramt af aldersrelaterede ledelser.
• 29:56
  Speaker 3: Jeg Ja, jeg er med på, at det her blev
• 29:58
  Speaker 3: meget nørdet. Jeg håber, at du kunne hænge på undervejs.
• 30:05
  Speaker 3: Og hvis du vil have et alternativ til at mentaltræne,
• 30:08
  Speaker 3: som jeg har et eksempel, jeg har nævnt tidligere, så
• 30:13
  Speaker 3: tænker jeg, at i stedet for kun at lægge dig
• 30:17
  Speaker 3: ned og mentaltræne din hjerne til at modstå aldersbetingede ledelser,
• 30:23
  Speaker 3: så er der altså også nogle, ting, du kan gøre,
• 30:26
  Speaker 3: ud over at du ser alle de der ting, som
• 30:29
  Speaker 3: vi ved er skadelige for os, altså rygning og alkohol osv.,
• 30:34
  Speaker 3: jamen så er noget af det vigtigste, vi kan gøre
• 30:37
  Speaker 3: som mennesker, der begynder at komme lidt op i årene,
• 30:40
  Speaker 3: det er at blive ved med at udfordre os selv
• 30:43
  Speaker 3: og gøre nye ting. Lære nye ting. Selvom det måske
• 30:49
  Speaker 3: tager lidt længere tid, så er det absolut muligt for
• 30:52
  Speaker 3: hjernen stadigvæk at lære Og når vi lærer noget, etableres
• 30:57
  Speaker 3: nye neurale forbindelser i hjernen. Det mest effektive overhovedet er
• 31:02
  Speaker 3: stadigvæk et nyt sprog eller at spille musik, fordi det
• 31:07
  Speaker 3: aktiverer mange forskellige steder i hjernen på én gang. Så
• 31:12
  Speaker 3: sudoku er ikke nok. Så det der med, at vi
• 31:17
  Speaker 3: også i vågen tilstand kan udfordre os selv og vores hjerne,
• 31:21
  Speaker 3: vil givetvis have en udsættende påvirkning af aldersbetingede lidelser, vedmindre naturligvis,
• 31:30
  Speaker 3: at der er nogle af de andre årsager, som jeg
• 31:33
  Speaker 3: har nævnt, som overtrumfer den indsats, vi gør. For vi
• 31:38
  Speaker 3: er jo ikke fuldstændig her over de biologiske processer, der
• 31:41
  Speaker 3: foregår i vores krop, selvom vi har en vis grad
• 31:45
  Speaker 3: af indflydelse. Har du spørgsmål til nøglen til din hjerne,
• 31:53
  Speaker 3: så er du velkommen til at skrive til podcast-snabelag-empowermind.dk. Jeg
• 31:58
  Speaker 3: vil glæde mig til at høre fra dig. Tak for det.
• 32:03
  Speaker 2: Du har lyttet til Empower Mind Podcast. Programmer, der øger
• 32:06
  Speaker 2: din bevidsthed og styrker dit mentale immunforsvar.