Latest / Rodfæste / 8. Den sidste sten i buen

Transcript

8. Den sidste sten i buen · Rodfæste

• 0:00
  [music]
• 0:24
  SPEAKER_01: Mit navn er Andreas Lloyd.
• 0:32
  SPEAKER_01: I dag vil jeg fortælle historien om en biolog ved navn Bob Payne.
• 0:37
  SPEAKER_01: Og det forsøg, som han iværksatte en blæsende forestag i 1963.
• 0:46
  SPEAKER_01: For det forsøg ændrede ikke alene biologien som fag,
• 0:51
  SPEAKER_01: Men også vores forståelse af, hvordan økosystemer fungerer.
• 0:57
  SPEAKER_01: Forsøget fandt sted på en 8 meter lang strækning langs kysten ved Macca Bay i staten
• 1:06
  SPEAKER_01: Washington i det nordvestlige USA.
• 1:10
  SPEAKER_01: Bob Payne havde bemærket,
• 1:12
  SPEAKER_01: hvordan den stenede strands tidevandszone var mønstret af hundrede arter,
• 1:19
  SPEAKER_01: Der alle kæmpede om plads og dominans.
• 1:23
  SPEAKER_01: Der var søstjerner, der vred muslinger fra hinanden.
• 1:29
  SPEAKER_01: Havsnegle, der borede sig ind i rankefødder og andet skæld.
• 1:33
  SPEAKER_01: Der var muslinger, der tykkede sig igennem snavset af alger og plankton.
• 1:40
  SPEAKER_01: Og nu havde Pain sat sig for at gøre dette lille økosystem til sit eget økologiske laboratorium.
• 1:50
  SPEAKER_01: Han ville påvirke det og observere resultaterne.
• 1:55
  SPEAKER_01: Og det første,
• 1:56
  SPEAKER_01: han gjorde,
• 1:57
  SPEAKER_01: var at fjerne tidvandszonens vigtigste rovdyr,
• 2:01
  SPEAKER_01: de rødviolette søstjerner, med det latinske navn Pisasta och kreos.
• 2:10
  SPEAKER_01: Disse femarmede væsner kan blive op til en halv meter i diameter og har solid
• 2:17
  SPEAKER_01: sugekopper langs alle armene.
• 2:20
  SPEAKER_01: Så selvom Pain var næsten to meter høj og tilsvarende stærk,
• 2:25
  SPEAKER_01: så kunne han ikke bare vriste dem fri.
• 2:28
  SPEAKER_01: Og han endte med at bruge et brækjern,
• 2:31
  SPEAKER_01: så han kunne trække dem ud og kaste dem så langt ud i stillehavet,
• 2:35
  SPEAKER_01: som han overhovedet kunne.
• 2:39
  SPEAKER_01: Og det vejede ikke længe, før han kunne se effekten.
• 2:43
  SPEAKER_01: Alle de dyr, som søstjernerne ville have et, bredte sig ud over det hele.
• 2:49
  SPEAKER_01: Først rankefødder og siden muslinger bredte sig og pressede algerne af andeskældene
• 2:56
  SPEAKER_01: ud, og på under et år var antallet af arter blevet halveret.
• 3:02
  SPEAKER_01: Stranden var gået fra at være et mangfoldigt og farvestrålende tidevandsrige til
• 3:07
  SPEAKER_01: at være en sortklædt mark af sultne muslinger.
• 3:13
  SPEAKER_01: Og det var gennem disse forsøg,
• 3:14
  SPEAKER_01: at de gik op for pæne,
• 3:16
  SPEAKER_01: og sidenhen resten af forskerstanden
• 3:20
  SPEAKER_01: At nogle arter spiller en langt større rolle i et økosystem end andre.
• 3:26
  SPEAKER_01: Der er hele fællesskaber af dyr og planter,
• 3:30
  SPEAKER_01: der er afhængige af tilstedeværelsen af bestemte arter,
• 3:33
  SPEAKER_01: fordi netop deres tilstedeværelse opretholder den delikate balance arterne imellem.
• 3:44
  SPEAKER_01: Prøv at forestil dig en gammeldags stenbrug.
• 3:49
  SPEAKER_01: Eller et vindue eller en døråbning bygget af murstenen.
• 3:56
  SPEAKER_01: Buen består af den samlede spænding mellem alle de sten, der udgør den.
• 4:01
  SPEAKER_01: Men slutstenen,
• 4:04
  SPEAKER_01: den øverste, er afgørende for at forbinde og fordele presset fra alle de andre sten.
• 4:11
  SPEAKER_01: Og dermed gør buen mulig.
• 4:14
  SPEAKER_01: Uden denne ene sten ville hele buen falde sammen.
• 4:20
  SPEAKER_01: På samme måde faldt hele økosystemet i Macca Bay fra hinanden i det øjeblik,
• 4:24
  SPEAKER_01: hvor Pain fjernede søstjernerne.
• 4:28
  SPEAKER_01: Uden den ene slutsten faldt hele buen sammen.
• 4:34
  SPEAKER_01: Derfor kaldte Pain arter som den rød-violette søstjerne
• 4:37
  SPEAKER_01: for Keystone Species på engelsk,
• 4:41
  SPEAKER_01: netop opkaldt efter den bærende slutsten, der holder en stenbue oppe.
• 4:47
  SPEAKER_01: På dansk Kalder vi det nøglearter.
• 4:52
  SPEAKER_01: Og hermed ændrede Paine ikke bare økosystemet på stranden i Maccabay,
• 4:56
  SPEAKER_01: men hele økologien som fag.
• 5:00
  SPEAKER_01: For hvor man tidligere havde set økosystemer som grundlæggende stabile,
• 5:05
  SPEAKER_01: kunne Paine nu vise,
• 5:06
  SPEAKER_01: hvordan man ved at blot at fjerne en enkelt art,
• 5:09
  SPEAKER_01: kunne iværksætte det, som han senere ville betegne som en trofisk kaskade.
• 5:16
  SPEAKER_01: En bølge af forandringen gennem hele fødekæden.
• 5:21
  SPEAKER_01: Det blev begyndelsen på en helt ny forskningstilgang,
• 5:25
  SPEAKER_01: som mere eller mindre kærligt er blevet kaldt for Kikadan Sea økologi.
• 5:32
  SPEAKER_01: Og for Paine blev det begyndelsen på en lang karriere med
• 5:35
  SPEAKER_01: at kortlægge de indbyrdes relationer og sammenhænge, der udgør et hvert økosystem.
• 5:42
  SPEAKER_01: Simpelthen ved at prøve at fjerne og tilføje arter og se, hvad der så sker.
• 5:49
  SPEAKER_01: Det satte i gang i en masse banebrydende forskning,
• 5:53
  SPEAKER_01: der bl.a.
• 5:54
  SPEAKER_01: har resulteret i flotte diagrammer over økosystemer,
• 5:58
  SPEAKER_01: hvor vi kan se sammenhængene og relationerne mellem jordlagene,
• 6:03
  SPEAKER_01: mikroorganismerne, planterne, insekterne og dyrelivet.
• 6:09
  SPEAKER_01: Men i alle disse diagrammer, Er der altid én art, der mangler?
• 6:17
  SPEAKER_01: Os.
• 6:20
  SPEAKER_01: Biologerne ser aldrig os mennesker som en del af de økosystemer, de kortlægger og beskriver.
• 6:26
  SPEAKER_01: Og det var først i slutningen af sit liv, at Bob Payne fik den samme erkendelse.
• 6:33
  SPEAKER_01: I 2016 udgav han en forskningsartikel sammen med sin kollega Boris Worm,
• 6:39
  SPEAKER_01: hvor de gør op med de mange års forsøg og studier,
• 6:42
  SPEAKER_01: hvor biologer har forsøgt at afgrænse og undersøge økosystemer,
• 6:47
  SPEAKER_01: uden nogensinde at indtænke,
• 6:48
  SPEAKER_01: hvordan mennesker også indvirker og påvirker og deltager i disse økosystemer.
• 6:58
  SPEAKER_01: De har kort sagt søgt at skabe en kunstig idealtilstand uden for menneskelig påvirkning.
• 7:04
  SPEAKER_01: Lidt på samme måde som når psykologer tester menneskelige relationer og følelser
• 7:09
  SPEAKER_01: et kontekstløst, nøgent laboratorium.
• 7:18
  SPEAKER_01: Måske det er derfor,
• 7:19
  SPEAKER_01: at vi har så svært ved
• 7:20
  SPEAKER_01: at se os selv spille en positiv rolle i alle disse naturens kredsløb,
• 7:25
  SPEAKER_01: der findes omkring os.
• 7:29
  SPEAKER_01: I sin bog,
• 7:31
  SPEAKER_01: Braiding Sweetgrass,
• 7:33
  SPEAKER_01: fortæller økologen og botanikeren Robin Wall Kimmerer om et spørgeskema,
• 7:38
  SPEAKER_01: som hun bad sine studerende besvare.
• 7:43
  SPEAKER_01: Det første spørgsmål lød.
• 7:46
  SPEAKER_01: Beskriv de negative interaktioner mellem mennesker og miljø, som du kender til.
• 7:54
  SPEAKER_01: Jeg forestiller mig,
• 7:56
  SPEAKER_01: hvordan foredragssalen fyldes af den knitrende lyd af blyant mod papir,
• 8:03
  SPEAKER_01: hvor de eneste af de 200 studerende kan komme med utallige eksempler på,
• 8:09
  SPEAKER_01: hvordan natur og økosystemer og mennesker er en dårlig kombination.
• 8:16
  SPEAKER_01: For de er trods alt tredje års universitetsstuderende,
• 8:19
  SPEAKER_01: der har valgt en karriere inden for miljøbeskyttelse og naturbevaring,
• 8:24
  SPEAKER_01: De har lært alt om mekanismerne bag klimaforandringerne,
• 8:28
  SPEAKER_01: om sprøjtegiftene,
• 8:29
  SPEAKER_01: om plastikforureningen i land og vand, og manglen på levesteder for troede arter.
• 8:38
  SPEAKER_01: Det andet spørgsmål lød.
• 8:41
  SPEAKER_01: Beskriv de positive interaktioner mellem menneske og miljø, som du kender til.
• 8:51
  SPEAKER_01: Stilhed.
• 8:53
  SPEAKER_01: Blyanderne hænger usikkert over papiret, uden sådan rigtigt at kunne få fat.
• 9:00
  SPEAKER_01: For selv efter næsten 20 års skolegang har de studerende svært ved
• 9:04
  SPEAKER_01: at komme i tanker om en eneste gensidigt fortlagt i relation mellem mennesker og den
• 9:11
  SPEAKER_01: levende verden omkring os.
• 9:14
  SPEAKER_01: Og da Robin Wall Kimmerer efterfølgende læser spørgeskemaerne igennem,
• 9:19
  SPEAKER_01: er det typiske svar på dette spørgsmål.
• 9:22
  SPEAKER_01: Ingen.
• 9:25
  SPEAKER_01: Og hun beskriver,
• 9:27
  SPEAKER_01: hvordan hun bliver mere og mere rystet efterhånden som hun læser svarene igennem.
• 9:33
  SPEAKER_01: Hun siger.
• 9:35
  SPEAKER_01: Måske havde alle de negative eksempler, som de så hver eneste dag.
• 9:41
  SPEAKER_01: Nøgne pløjemarker, grisefabrikker, endeløse forsteder.
• 9:47
  SPEAKER_01: Hemmede deres evne til at se det gode,
• 9:50
  SPEAKER_01: der kan findes mellem os mennesker og den livende verden omkring os.
• 9:55
  SPEAKER_01: De kunne ikke engang forestille sig,
• 9:56
  SPEAKER_01: hvordan gode relationer mellem deres art og andre arter kunne se ud.
• 10:02
  SPEAKER_01: Hvordan kan vi arbejde i retning af økologisk og kulturel bæredygtighed,
• 10:07
  SPEAKER_01: hvis vi ikke engang kan forestille os, hvordan det føles at gå den vej?
• 10:17
  SPEAKER_01: Jeg kan nu godt forstå hendes studerende.
• 10:20
  SPEAKER_01: Mit forhold til det fri har mest af alt også været præget af alle de historier,
• 10:24
  SPEAKER_01: jeg har hørt om,
• 10:26
  SPEAKER_01: hvordan vi mennesker har ødelagt og dræbt og udpint den levende verden omkring os.
• 10:33
  SPEAKER_01: Underforstået,
• 10:35
  SPEAKER_01: at den bedste løsning må være,
• 10:38
  SPEAKER_01: at vi mennesker holder os langt væk og bare lader alle andre arter være i fred.
• 10:46
  SPEAKER_01: Det er lidt den samme enten eller tilgang,
• 10:50
  SPEAKER_01: Der nu går igen hos de embedsfolk,
• 10:53
  SPEAKER_01: der lige nu arbejder på at gennemføre den grønne træpart.
• 10:59
  SPEAKER_01: De prøver at dele vores landskaber op i områder, der er fuldstændigt menneskestyrede.
• 11:05
  SPEAKER_01: F.eks. produktionsskov eller konventionelle marker.
• 11:10
  SPEAKER_01: Og så områder med uberørt natur, hvor vi slet ikke skal blande os.
• 11:17
  SPEAKER_01: Men...
• 11:18
  SPEAKER_01: Denne politik er et udtryk for den samme mangel på forestillingskraft,
• 11:24
  SPEAKER_01: som Robin Wall Kimmerers studerende giver udtryk for.
• 11:29
  SPEAKER_01: Det er en manglende tro på, at vi som art overhovedet kan spille en positiv rolle i landskabet.
• 11:38
  SPEAKER_01: At vores behov på ingen måde kan sammeksistere med andre arters behov.
• 11:42
  SPEAKER_01: At vi bare skal holde os væk.
• 11:46
  SPEAKER_01: Men som Robin Wall Kimmerer mere end antyder,
• 11:49
  SPEAKER_01: så er det på ingen måde umuligt for os
• 11:53
  SPEAKER_01: at skabe gensidigt fortlagtige relationer mellem os og de andre arter.
• 11:59
  SPEAKER_01: Men det kræver,
• 12:01
  SPEAKER_01: at vi både erkender,
• 12:03
  SPEAKER_01: at vi jo uangåeligt vil præge den livende verden omkring os med vores
• 12:08
  SPEAKER_01: tilstedeværelse, og at dette ikke behøver at være en dårlig ting.
• 12:14
  SPEAKER_01: Vi kan jo tage ved lære,
• 12:15
  SPEAKER_01: Af nogle af de nøglearter,
• 12:17
  SPEAKER_01: der spiller afgørende, positive roller i deres økosystemer.
• 12:23
  SPEAKER_01: Som f.eks.
• 12:24
  SPEAKER_01: bæveren,
• 12:26
  SPEAKER_01: der fælder og fjerner gamle og døde træer langs flodbredderne til
• 12:31
  SPEAKER_01: at bygge deres dæmninger.
• 12:34
  SPEAKER_01: Når de gør det,
• 12:35
  SPEAKER_01: giver det plads til både at yngre træer kan vokse op,
• 12:40
  SPEAKER_01: og samtidig skaber dæmningerne oversvømmelser og dermed nye vådområder,
• 12:45
  SPEAKER_01: Der giver nye levesteder og føde til mange forskellige dyre plantearter.
• 12:50
  SPEAKER_01: Eller vi kan lære ulven,
• 12:53
  SPEAKER_01: som holder bestanden af hjorte og andre store planteæder nede,
• 12:57
  SPEAKER_01: hvilket giver plads til mere plantevækst.
• 13:01
  SPEAKER_01: Planter, som ellers ville være blevet bit ned af de store græsser.
• 13:06
  SPEAKER_01: Ulvens tilstedeværelse påvirker dermed hele økosystemet og er med til
• 13:11
  SPEAKER_01: at skabe mere varieret planteliv.
• 13:14
  SPEAKER_01: Og dermed også større biodiversitet.
• 13:19
  SPEAKER_01: Som nøglearter er både bæveren og ulven med til at definere et helt økosystem.
• 13:24
  SPEAKER_01: Fordi hele systemet ville se fundamentalt anderledes ud, hvis de ikke var der.
• 13:31
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi spillede den samme rolle?
• 13:36
  SPEAKER_01: I deres forskningsartikel konkluderer Bob Payne og Boris Worm,
• 13:40
  SPEAKER_01: at mennesket ikke bare er en nøgleart.
• 13:43
  SPEAKER_01: Men en hypernøgleart.
• 13:46
  SPEAKER_01: Netop fordi vi påvirker så mange forskellige nøglearter på tværs af så mange
• 13:50
  SPEAKER_01: forskellige økosystemer.
• 13:54
  SPEAKER_01: Faktisk er det nok svært at finde nogle økosystemer på jorden,
• 13:58
  SPEAKER_01: der ikke er påvirket af menneskelige aktiviteter i større eller mindre grad.
• 14:02
  SPEAKER_01: Hvis ikke andet, så i det mindste er menneskeskabte klimaforandringer.
• 14:07
  SPEAKER_01: Hele kloden er blevet som det lille stykke strand på Maca Bay.
• 14:11
  SPEAKER_01: Forstyrret.
• 14:13
  SPEAKER_01: Ude af balance.
• 14:16
  SPEAKER_01: Men det bliver selvfølgelig kun endnu sværere at gennemskue disse sammenhæng,
• 14:20
  SPEAKER_01: hvis vi ikke kigger efter dem.
• 14:22
  SPEAKER_01: For vi kan først begynde at forstå,
• 14:24
  SPEAKER_01: hvordan økosystemer fungerer, når vi forstår vores egen rolle i dem.
• 14:31
  SPEAKER_01: Med Bob Pains sidste opråb er biologerne nu begyndt
• 14:34
  SPEAKER_01: at fokusere netop på menneskets rolle som en hypernøgleart.
• 14:39
  SPEAKER_01: Og nogle forskere peger på,
• 14:40
  SPEAKER_01: at vi måske slet ikke er den eneste art, der spiller sådan en rolle.
• 14:46
  SPEAKER_01: Spækhuggere kan have lignende påvirkning på tværs af mange forskellige marine økosystemer.
• 14:52
  SPEAKER_01: Så måske er vi slet ikke så enestående, som vi let kan komme til at tro.
• 14:58
  SPEAKER_01: Og hvis spækhuggerne kan påvirke og alligevel skabe balance,
• 15:03
  SPEAKER_01: så må det vel også være muligt for os.
• 15:07
  SPEAKER_01: Den tyske forfatter Lukas Buchholz,
• 15:10
  SPEAKER_01: der i en årrække har arbejdet sammen med Kogi-folket i Sierra Nevada de Santa
• 15:16
  SPEAKER_01: Marta-bjergene i det nordlige Columbia,
• 15:19
  SPEAKER_01: fortæller,
• 15:20
  SPEAKER_01: hvordan Kogi-folket netop ser sig selv som en nøgleart,
• 15:25
  SPEAKER_01: der har ansvar for
• 15:27
  SPEAKER_01: at skabe flest muligt gensidigt fortlagtige relationer i deres landskab.
• 15:32
  SPEAKER_01: Ligesom mange andre oprindelige folk rundt om i verden,
• 15:35
  SPEAKER_01: Arbejder kokifolket målrettet på at styrke deres økosystem ved
• 15:40
  SPEAKER_01: at forbedre jordens mikroliv og skabe levesteder for andre arter?
• 15:46
  SPEAKER_01: Og Buchholz påpeger,
• 15:48
  SPEAKER_01: at i visse dele af Amazonas,
• 15:50
  SPEAKER_01: der forvaltes af oprindelige folk,
• 15:52
  SPEAKER_01: er biodiversiteten faktisk højere end de områder, der er helt vilde og ubeboet.
• 16:02
  SPEAKER_01: Da Australien blev hervet af enorme skovbrænden i 2020,
• 16:06
  SPEAKER_01: gik mange af de skovområder, der lå på aboriginal stammers land, fri.
• 16:11
  SPEAKER_01: For der havde de lokale løbende,
• 16:13
  SPEAKER_01: lavet små,
• 16:14
  SPEAKER_01: kontrollerede afbrændinger,
• 16:16
  SPEAKER_01: der fjernede det letantændelige tørre græs og underskov,
• 16:21
  SPEAKER_01: uden at påvirke de større træer og buske.
• 16:25
  SPEAKER_01: På den måde kunne de ikke alene sikre sig selv og deres boliger.
• 16:29
  SPEAKER_01: De kunne også gøde jorden med aske.
• 16:31
  SPEAKER_01: Og de brændte ikke alt på en gang,
• 16:34
  SPEAKER_01: men lavede afbrændingerne på forskellige steder over flere år,
• 16:39
  SPEAKER_01: så planterne voksede op i forskellige stadier af succession for
• 16:44
  SPEAKER_01: at skabe de bedst mulige vilkår for så mange forskellige arter som muligt.
• 16:49
  SPEAKER_01: De lokale stammer gjorde dette,
• 16:52
  SPEAKER_01: selvom sådanne kontrollerede afbrændinger er forbudt ved lov i Australien.
• 16:57
  SPEAKER_01: Blandt andet ud fra videnskabelige argumenter om,
• 17:00
  SPEAKER_01: at man ikke skal påvirke økosystemets egne naturlige processer.
• 17:05
  SPEAKER_01: Og som Buchholz konkluderer,
• 17:09
  SPEAKER_01: hver eneste kultur på jorden er et svar på vores mest grundlæggende forestillinger
• 17:14
  SPEAKER_01: om verden.
• 17:16
  SPEAKER_01: Hvis vi tror, at vi er overhærere eller parasitter, så vil vi skabe samfund og organisationer.
• 17:24
  SPEAKER_01: Der udpiner og dominerer verden omkring os.
• 17:29
  SPEAKER_01: Hvis vi derimod tror på,
• 17:31
  SPEAKER_01: at vi er en slutstensart,
• 17:35
  SPEAKER_01: så vil vi skabe slutstenens kultur,
• 17:38
  SPEAKER_01: slutstenens samfund og slutstenens organisationer.
• 17:49
  SPEAKER_01: Jeg taler om slutsten samfund.
• 17:55
  SPEAKER_01: Organisationer og kulturer kan lyde meget fjernt og abstrakt.
• 18:03
  SPEAKER_01: Sådan lidt uvirkeligt og uopnåeligt.
• 18:08
  SPEAKER_01: Så måske skal vi gøre,
• 18:10
  SPEAKER_01: som Robin Wall Kimmerer foreslår,
• 18:13
  SPEAKER_01: at blot starte med blidt og forsigtigt ruske vores forestillingskraft til live.
• 18:22
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis...
• 18:24
  SPEAKER_01: Det er ikke os mennesker, der er noget i vejen med.
• 18:29
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi ikke er fremmede overherrer,
• 18:33
  SPEAKER_01: hvis negativ påvirkning vi blot skal forsøge at begrænses som meget som muligt?
• 18:39
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi accepterer ansvaret som en nøgleart,
• 18:45
  SPEAKER_01: der medvirker til at styrke og berige de økosystemer, som vi er en del af?
• 18:52
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis unge studerende med lethed kunne skrive en liste,
• 18:56
  SPEAKER_01: hvor alle de positive interaktioner mellem mennesker og miljø langt overstiger de
• 19:02
  SPEAKER_01: negative?
• 19:05
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis den grønne treparts nye Danmarkskort ikke bliver et hårdt skåret enten
• 19:12
  SPEAKER_01: eller, men en mosaik af samvævet og gensidigt afhængigt liv på tværs af arter?
• 19:20
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi påtager os Og være gode naboer for alle de andre arter, der lever omkring os.
• 19:33
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi er i stand til,
• 19:35
  SPEAKER_01: som Adam Wilson skriver så smukt,
• 19:39
  SPEAKER_01: at se vores liv som afspejlinger af den vedholdende gavmildhed,
• 19:45
  SPEAKER_01: der kommer til os hver eneste dag fra landskabet omkring os.
• 19:52
  SPEAKER_01: At udvirke agtelsens mildhed.
• 20:00
  SPEAKER_01: En slutsten alene gør ingen stenbu.
• 20:05
  SPEAKER_01: For buen består af den samlede spænding mellem alle de sten, der udgør den.
• 20:11
  SPEAKER_01: Men slutstenen er afgørende for
• 20:14
  SPEAKER_01: at forbinde og fordele presset fra alle de andre sten og dermed gøre buen mulig.
• 20:22
  SPEAKER_01: Uden den ville hele buen falde sammen.
• 20:27
  SPEAKER_01: Hvad nu hvis vi kunne være den slutsten, der løfter og giver plads til resten af buen?
• 20:43
  SPEAKER_01: Som altid slutter vi med en sang.
• 20:48
  SPEAKER_01: Og denne gang er det en sang, der netop understreger
• 20:54
  SPEAKER_01: Hvor dybt forbundne og afhængige vi er af den livende verden omkring os.
• 21:02
  Stranden kan man ligge på.
• 21:04
  Hemmel og himmel kan man kigge på.
• 21:12
  SPEAKER_00: Skove
• 21:20
  SPEAKER_00: eller fuldesvigslag.
• 21:26
  SPEAKER_00: Løften og jorden skal de leve.
• 21:34
  SPEAKER_00: Nu vil vi bevare det.
• 21:37
  SPEAKER_00: Nu har vi forsvare det, ja.
• 21:40
  SPEAKER_00: Solen og glasset under tagerne.
• 21:43
  SPEAKER_00: En lykke, som vi går for ærne.
• 21:48
  SPEAKER_00: Alt det, der en kan tænse.
• 21:52
  SPEAKER_00: Det må vi lytte til at leve.
• 21:57
  SPEAKER_00: Umråder byerne, umråder skyerne.
• 22:01
  SPEAKER_00: Det er den chance, vi har.
• 22:05
  SPEAKER_00: For vi kan ikke leve alene.
• 22:09
  SPEAKER_00: Nej, vi kan ikke sige forvel.
• 22:22
  SPEAKER_00: Vinter med is på alle søerne.
• 22:25
  SPEAKER_00: Og så er det for os, som forførerne.
• 22:30
  SPEAKER_00: Trætter dig en af denne skid.
• 22:35
  SPEAKER_00: Af det, der styrer vores kærlighed.
• 22:40
  SPEAKER_00: U-u-u, skanserne.
• 22:44
  SPEAKER_00: U-u-u, skanserne.
• 22:50
  SPEAKER_00: Det er den chancen, vi har.
• 22:53
  SPEAKER_00: For vi kan ikke leve lige.
• 22:58
  SPEAKER_00: Nej, vi kan ikke sige forvel.
• 23:03
  For den lønne, vi vis bruger nu.
• 23:10
  SPEAKER_00: Her i os selv.
• 23:49
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 23:53
  Vi kan ikke leve alene.
• 23:56
  Vi kan ikke leve alene.
• 23:58
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:02
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:04
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:07
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:08
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:10
  Vi kan ikke leve alene.
• 24:12
  Vi kan ikke leve alene.
• 24:15
  SPEAKER_00: Vi kan ikke leve alene.
• 24:25
  SPEAKER_01: Dette var Vi kan ikke leve alene,
• 24:29
  SPEAKER_01: skrevet af Anne Dorte Michaelsen og komponeret af Michael Brun og Claus Kjellerup.
• 24:38
  SPEAKER_01: Her er sunget af Våderskov Kirkes pigekor i et arrangement af Tine Aort.
• 24:46
  SPEAKER_01: Stort tak til korleder Martin Kjellegård for at give mig lov til at bruge optagelsen her.
• 24:55
  SPEAKER_01: Tak fordi du lyttede med.