Latest / Af banen / Lisa Brix: Fra psykiatrisk til OL (85)

Transcript

Lisa Brix: Fra psykiatrisk til OL (85) · Af banen

• 0:01
  Speaker 2: Velkommen indenfor i banen. Mit navn er Oliver Jørgensen, og
• 0:04
  Speaker 2: jeg har i dag fået besøg af en mangdobbel danskmester
• 0:08
  Speaker 2: for det første søvn. Han repræsenterede Danmark ved OL og
• 0:13
  Speaker 2: andre store turneringer. Ja, ikke mindst på det sidste været
• 0:18
  Speaker 2: yderst åben omkring sit liv med bipolar
• 0:26
  Speaker 3: Ja, det er nok det mest safe at sige. Jeg
• 0:29
  Speaker 3: vil selv sige, at jeg er bipolar, hvor der nok
• 0:32
  Speaker 3: er andre, der helst vil sige, at de har bipolar
• 0:34
  Speaker 3: eller lever med bipolar. Men jeg er et sted, hvor
• 0:38
  Speaker 3: jeg ligesom hviler i det og... i høj grad omfavner
• 0:42
  Speaker 3: den del af mig. Så jeg kommer til at sige,
• 0:44
  Speaker 3: at jeg er bipolar. Og kommer nok også til at sige,
• 0:46
  Speaker 3: hvis andre omtaler dem, at de er, fordi det er sådan,
• 0:50
  Speaker 3: jeg har det. En god lille disclaimer
• 0:53
  Speaker 2: Og Lisa Briggs, tusind tak, fordi du havde lyst til
• 0:55
  Speaker 2: at kigge forbi. Ja, selvfølgelig. Tak for
• 0:56
  Speaker 3: invitationen
• 0:57
  Speaker 2: Kommer nærmest lige fra en træning
• 0:59
  Speaker 3: Ja, ja. Du skal træne senere
• 1:00
  Speaker 2: Sådan.
• 1:01
  Speaker 3: Yes
• 1:02
  Speaker 2: Er der fart på i øjeblikket
• 1:03
  Speaker 3: Ja, vi har... Det er lige den sidste måned af EM-kvald,
• 1:07
  Speaker 3: og jeg ligger rigtig fint til på ranking, så jeg
• 1:12
  Speaker 3: skal nok komme med. Det er kun, hvis jeg bliver skadet,
• 1:14
  Speaker 3: tænker jeg, at jeg ikke kommer med. Bare en god underbrug.
• 1:19
  Speaker 3: Så jeg har en konkurrence her om to dage i Finland,
• 1:23
  Speaker 2: og så
• 1:23
  Speaker 3: ellers så er DM det sidste, jeg har, inden vi
• 1:26
  Speaker 3: kaster til EM.
• 1:28
  Speaker 2: Er der noget nervøsitet? Nu siger du det der med,
• 1:30
  Speaker 2: at du er jo egentlig kvaldet, eller klarkravende, men må
• 1:36
  Speaker 2: bare ikke blive skadet. Er det noget, man går og
• 1:38
  Speaker 2: tænker over i løbet af hverdagen?
• 1:38
  Speaker 3: Ja, jeg synes lidt, at det er sådan en tilbagevendende ting,
• 1:41
  Speaker 3: der sker, at når man kommer ind i de sidste
• 1:43
  Speaker 3: par uger, inden man tager afsted på pre-camp og sådan noget,
• 1:47
  Speaker 3: så tænker man, at der bare ikke skal ske noget nu.
• 1:50
  Speaker 3: Men det er også svært. Nu har jeg prøvet det
• 1:53
  Speaker 3: mange gange, synes jeg, så jeg er nok blevet god
• 1:56
  Speaker 3: til at bare acceptere, at De tanker er der, og så... Ja,
• 2:00
  Speaker 3: det er jo så sjældent, der sker noget alligevel. Og
• 2:03
  Speaker 3: nu havde jeg faktisk... Jeg havde en slemmere skade her
• 2:06
  Speaker 3: i starten af året. Så... Det har jeg ligesom haft
• 2:11
  Speaker 3: min del af nu.
• 2:13
  Speaker 2: Nok og nok, ikke? Ja, præcis. Lise, du er Danmarks
• 2:16
  Speaker 2: bedste kvindelig diskoskaster. Ja. Nogle vil måske huske dig fra
• 2:23
  Speaker 2: Ole Bries, hvor du repræsenterede Danmark. Øhm... et diskerskast til
• 2:28
  Speaker 2: de lytter, der ikke lige nødvendigvis er sådan helt 100 på,
• 2:32
  Speaker 2: hvad vi snakker om her. Hvad er vi ude i
• 2:35
  Speaker 3: Altså, det er jo en af de fire kastediscipliner i atletikken,
• 2:40
  Speaker 3: og det er den, der lidt ligner en frisbee, synes folk.
• 2:45
  Speaker 2: God forklaring.
• 2:45
  Speaker 3: Ja, det er nok det, jeg rammer flest med. Når
• 2:49
  Speaker 3: kvinderne kaster med diskers, så kaster de med en 1 kg diskers,
• 2:53
  Speaker 3: mændene kaster med en 2 kg, og vi... Vores arena, eller
• 2:59
  Speaker 3: hvad man siger, vores sted, er ligesom, at vi har
• 3:02
  Speaker 3: en ring, en cementcirkel, der er 2,5 meter i diameter, og
• 3:09
  Speaker 3: så roterer jeg halvanden gang om mig selv, inden jeg
• 3:13
  Speaker 3: så afleverer diskussen, og så flyver den forhåbentlig rigtig langt
• 3:18
  Speaker 3: ud
• 3:19
  Speaker 2: På de rigtig gode dage, på den gode side af 60 meter?
• 3:22
  Speaker 3: Ja, præcis
• 3:23
  Speaker 2: Bare lige... Hvis jeg hoppede ind i buret i
• 3:27
  Speaker 4: dag,
• 3:28
  Speaker 2: altså, hvor langt ville jeg kunne få den, hvis du
• 3:30
  Speaker 2: bare skal komme med et estimat, uden overhovedet at vide,
• 3:33
  Speaker 2: hvad jeg ellers kan, sådan atletisk. Er det mændenes to kilo,
• 3:37
  Speaker 2: vi er ude i? Ja, lad os bare sige det.
• 3:38
  Speaker 3: Okay. Altså, nu er jeg ked af at disse dig her,
• 3:42
  Speaker 3: men altså, det er jo lidt en... I disker skal
• 3:44
  Speaker 3: vi godt lige have lange arme. Ja, det har jeg ikke. Nej.
• 3:47
  Speaker 3: Og det er lidt det, jeg sådan kunne fornemme, måske, at...
• 3:49
  Speaker 3: Så der har du allerede lidt noget, nogle odds imod dig. Ja. Øhm...
• 3:54
  Speaker 3: Men jeg tror, at du kunne måske godt få den
• 3:58
  Speaker 3: ud af buret
• 3:59
  Speaker 2: Okay, det er en
• 4:00
  Speaker 3: start. Men det er jo så også, hvad taler vi?
• 0:00
  Speaker 3: 10 meter eller sådan noget. Men man skal ikke undervurdere.
• 4:10
  Speaker 3: Der er nogen, der har lige den der finesse med fingerspidserne.
• 4:14
  Speaker 3: Det kan godt være, at du har talentet.
• 4:17
  Speaker 2: Det var også bare for at sige, hvor langt der
• 4:20
  Speaker 2: er op til, når man er blevet så dygtig, som
• 4:22
  Speaker 2: du er. Men...
• 4:24
  Speaker 3: Det er ikke noget, der sker på kort tid. Jeg
• 4:29
  Speaker 3: har kastet disker, siden jeg var 13-14
• 4:32
  Speaker 4: år.
• 4:33
  Speaker 3: Jeg slog min første ungdomsrekord i 2010. Så det er jo 16
• 4:38
  Speaker 3: år siden nu
• 4:44
  Speaker 2: Det er mange timer, måneder og års træning
• 4:46
  Speaker 3: Ja, det er det.
• 4:47
  Speaker 2: Lise, vi skal snakke meget om både din karriere, men
• 4:52
  Speaker 2: også det her med at leve med bipolar. Men vi
• 4:58
  Speaker 2: kunne godt tænke os i det her program at starte
• 4:59
  Speaker 2: med noget, vi kalder for de fem hurtige. Jeg giver
• 5:01
  Speaker 2: dig to svarmuligheder. Du får lov til at vælge. Du
• 5:04
  Speaker 2: får også lov til at argumentere for, hvorfor du vælger,
• 5:07
  Speaker 2: som du gør. Er du frisk på det
• 5:09
  Speaker 3: Ja
• 5:10
  Speaker 2: Hvis jeg siger hund eller kat...
• 5:13
  Speaker 3: Altså hvis det skulle være mit eget kæledyr Så skal
• 5:17
  Speaker 3: det være en kat Men jeg kan rigtig godt lide
• 5:19
  Speaker 3: at nusse andre folks hunde Men jeg er i gang
• 5:23
  Speaker 3: blevet bidirød under en sjæferhund Og det sætter nok lidt
• 5:26
  Speaker 3: Altså jeg har lidt respekt Mere respekt fordi det er
• 5:29
  Speaker 3: lidt større hunden Men jeg har lidt sådan en Det
• 5:33
  Speaker 3: er jo sådan en joke jeg har Med dem jeg
• 5:36
  Speaker 3: træner med Jeg har lidt planer om Nu er jeg
• 5:39
  Speaker 3: single og har været det en del år Og har
• 5:41
  Speaker 3: ikke planer om at Og skulle slå mig ned eller
• 5:44
  Speaker 3: noget lige nu. Men at jeg kunne godt blive sådan
• 5:47
  Speaker 3: en karrieredame, og så der ligesom har en masse katte
• 5:49
  Speaker 3: derhjemme
• 5:50
  Speaker 2: En kattedame. Det er en
• 5:51
  Speaker 3: kattedame simpelthen. Præcis. Så jeg er nok på kat, men
• 5:56
  Speaker 3: jeg kan også godt lide hunde. Jeg skal bare ikke
• 5:58
  Speaker 3: selv have noget ansvar for dem
• 6:00
  Speaker 2: Noteret. Hvis jeg siger en aften i byen, eller en
• 6:03
  Speaker 2: aften på sofaen
• 6:04
  Speaker 3: På sofaen. 100%. Ja. Altså jeg kan... Ej, jeg vil
• 6:09
  Speaker 3: ikke engang sige, at jeg godt kan lide at gå
• 6:10
  Speaker 3: i byen, men vi har jo... Altså jeg har træningsfri,
• 6:15
  Speaker 3: kan man sige, en måned, fem uger måske om året.
• 6:19
  Speaker 3: Og vi har en sådan årlig fest i vores klub. Ja.
• 6:24
  Speaker 3: Og det er start. Jeg ved ikke, om man kan sige,
• 6:27
  Speaker 3: men atleter, vi drikker jo ikke så meget i løbet
• 6:30
  Speaker 3: af sæsonen. Og så når vi endelig kan, så skal
• 6:34
  Speaker 3: der jo ikke så meget til, for at det ligesom
• 6:36
  Speaker 3: kan stikke af. Så det er sådan meget, måske to
• 6:40
  Speaker 3: gange om året det, og så har vi julefrokost. Det...
• 6:43
  Speaker 3: Så helt sikkert hjemme på sofaen
• 6:46
  Speaker 2: Hvis jeg siger discuskast eller kuglestød?
• 6:49
  Speaker 3: Discus
• 6:49
  Speaker 3: 100%
• 6:51
  Speaker 2: Der er noget med, at du også har dyrket kuglestød
• 6:53
  Speaker 2: på et tidspunkt
• 6:56
  Speaker 3: Hvis jeg fik penge for hver gang, folk spurgte mig,
• 6:58
  Speaker 3: om jeg ikke også lige skal støde lidt kugle, så
• 7:02
  Speaker 3: kunne jeg lave en karriere på det. Det er simpelthen... Irriterende,
• 7:05
  Speaker 3: eller hvad? nej, men altså, det er også, det er
• 7:08
  Speaker 3: ret almindeligt, at nogen kan lave den dobbelt, at man
• 7:11
  Speaker 3: både kaster diskos, og også kugle, og man ligesom, man måske,
• 7:16
  Speaker 3: laver kugle lidt for sjovt, øhm, og jeg startede faktisk også,
• 7:20
  Speaker 3: med primært at være, jeg ved ikke om jeg var kuglestødder,
• 7:23
  Speaker 3: men det var i hvert fald kugle, jeg bare skulle lide,
• 7:24
  Speaker 3: og så min daværende træner, nudgede mig lidt over, hey,
• 7:28
  Speaker 3: du har lange arme, skal du ikke lige prøve diskos,
• 7:30
  Speaker 3: og jeg var sådan, nej, jeg vil bare lave kugle,
• 7:32
  Speaker 3: og så prøvede jeg diskos, og så var der åbenbart
• 7:34
  Speaker 3: et eller andet, der spillede, og så, Jeg så mig
• 7:37
  Speaker 3: jo aldrig tilbage,
• 7:37
  Speaker 2: og så
• 7:37
  Speaker 3: har jeg lidt hatet på kuglesiden, tror jeg
• 7:40
  Speaker 2: Ja, okay. Hvis jeg siger styrketræning eller løbetræning? Styrke. Jamen,
• 7:47
  Speaker 2: det havde jeg lidt på fornemmelsen. Ja, ja
• 7:48
  Speaker 3: Altså, vi kan jo... Altså, cardio, det... Hvad er det
• 7:52
  Speaker 2: Ja, i en by i Rusland.
• 7:53
  Speaker 3: Ja, tæt på. Ej, altså, vi laver noget cardio-baseret i grundtræningen.
• 7:59
  Speaker 3: Men det er jo... peanuts i forhold til, hvor meget
• 8:03
  Speaker 3: vi styrketræner. Det er simpelthen for, at vi kan holde
• 8:06
  Speaker 3: kadancen op i styrketræning med antal reps.
• 8:09
  Speaker 2: Det er derfor
• 8:09
  Speaker 3: vi laver cardio
• 8:12
  Speaker 2: Men ellers er der vel også noget mere helt basic,
• 8:15
  Speaker 2: som at bevare muskelmasse og ikke... Præcis. Så klart
• 8:19
  Speaker 3: styrketræning. Jeg har en sjov... 1000 meter relateret historie, men
• 8:25
  Speaker 3: det kan være, at vi skal tage den til et
• 8:27
  Speaker 3: andet tidspunkt
• 8:28
  Speaker 2: Det kigger vi lige på. Den sidste her, den hedder
• 8:30
  Speaker 2: Østerbro Stadion eller Stade de France? Åh...
• 8:40
  Speaker 3: Altså
• 8:40
  Speaker 2: Det er jo svært
• 8:41
  Speaker 3: Ja, men det er jo fordi, jeg har jo rigtig
• 8:43
  Speaker 3: gode erfaringer, kan man sige, i begge arenaer. Østerbro er
• 8:49
  Speaker 3: min daglige hjemmebane, og... Selvom jeg ikke træner så meget
• 8:53
  Speaker 3: på stadion, vi kaster ud i kastegården primært til træning,
• 8:56
  Speaker 3: så er det jo stadig en hjemmebane og et sted,
• 9:01
  Speaker 3: jeg virkelig elsker at kaste på. Og så Stade de France,
• 9:07
  Speaker 3: altså jeg har været der en gang, og den ene gang,
• 9:09
  Speaker 3: der gik det ret godt. Og det har jo været,
• 9:11
  Speaker 3: altså OL i Paris, det var... min karrieres højdepunkt indtil nu,
• 9:17
  Speaker 3: men også personligt den største sejr. Så det er svært
• 9:21
  Speaker 3: ikke at... Altså, ja. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
• 9:25
  Speaker 3: Det er nok lidt begge. Det er to forskellige ting,
• 9:28
  Speaker 3: kan man sige.
• 9:29
  Speaker 2: Ja, det er fair. Lise, vi skal også snakke lidt
• 9:35
  Speaker 2: om nogle af de store oplevelser, du er løbet ind i,
• 9:37
  Speaker 2: i løbet af din karriere. Men jeg kunne egentlig godt
• 9:39
  Speaker 2: tænke mig at starte Med grund til, at jeg skrev
• 9:43
  Speaker 2: til dig i første omgang, nemlig at man jo på
• 9:46
  Speaker 2: dine sociale kanaler på det sidste har kunnet se, at
• 9:49
  Speaker 2: du har valgt at kaste et lys ned over et
• 9:52
  Speaker 2: for dig vigtigt emne. Ja. Nemlig bipolar lidelse, som jeg
• 9:58
  Speaker 2: fik at vide, det skal vi ikke kalde det. Ja,
• 10:01
  Speaker 2: jeg tror bare, vi kan kalde det bipolar. Skal vi
• 10:03
  Speaker 2: bare sige bipolar?
• 10:04
  Speaker 3: Ja
• 10:04
  Speaker 2: Ja. Jamen, du kan godt høre, at jeg spørger dig,
• 10:06
  Speaker 2: fordi du også uddanner mig
• 10:08
  Speaker 3: her. Ja, ja, men det er svært, og jeg tror også,
• 10:11
  Speaker 3: det er svært for folk, fordi man kan være super
• 10:15
  Speaker 3: bange for at sige noget forkert netop. Men altså, det hedder,
• 10:19
  Speaker 3: jeg tror, at den helt korrekte er bipolaraffektiv sindsledelse. Men altså,
• 10:24
  Speaker 3: det lyder jo, det er lidt kluntet, ikke? Skal vi
• 10:27
  Speaker 3: ikke bare holde os til bipolar? Yes, det er så
• 10:28
  Speaker 3: fint
• 10:29
  Speaker 2: Og... Det er jo ikke bare fordi, det er noget,
• 10:32
  Speaker 2: der har din interesse, at du har kastet dig ud
• 10:34
  Speaker 2: i det. Det er jo fordi, du jo selv bliver
• 10:37
  Speaker 2: diagnostiseret med det. For, ja, det er jo så 10-12 år
• 10:41
  Speaker 2: siden nu, ikke? 12 år siden. Og skal vi ikke
• 10:45
  Speaker 2: bare starte der? Kan du ikke prøve at fortælle om,
• 10:49
  Speaker 2: hvordan du bliver diagnostiseret i første omgang
• 10:53
  Speaker 3: Altså, det er lige sådan i slutningen af skoleåret i angæng.
• 10:59
  Speaker 4: Mm.
• 11:00
  Speaker 3: Og jeg er gået rigtig meget frem med min PR,
• 11:07
  Speaker 3: min personlige rekord. Jeg er gået frem i Discus det
• 11:10
  Speaker 3: her forår. Alt kører for mig. Jeg er virkelig glad,
• 11:14
  Speaker 3: og jeg får mange ting for hånden. Alt kører bare
• 11:19
  Speaker 3: på skinner. Og så har jeg så en eksamen, som
• 11:27
  Speaker 3: er min første mundtlige eksamen i gym. men også et fag,
• 11:30
  Speaker 3: jeg har fået 12 i, i års karakter hele året, så
• 11:34
  Speaker 3: jeg var, jeg havde ret stor selvtillid, men endte jo
• 11:37
  Speaker 3: så med, at fuldstændig plabreløs, indtil den der eksamen, og
• 11:41
  Speaker 3: afbrydede både læger og sensor, jeg ved ikke hvad, og
• 11:44
  Speaker 3: endte så med, at komme ud med et sygetal, og
• 11:46
  Speaker 3: ja ja, det var nok bare, fordi du var nervøs,
• 11:48
  Speaker 3: og sådan noget, men det var som om, den der eksamen,
• 11:51
  Speaker 3: havde lidt været låget, og sådan holdt det kørende, og
• 11:54
  Speaker 3: stadig gjorde min hverdag, hang sammen, så efter den her eksamen, så,
• 11:59
  Speaker 3: gik det helt amok og blev mere og mere hurtigkørende
• 12:04
  Speaker 3: og usammenhængende. Vi havde en Facebook-gruppe i min klasse på
• 12:13
  Speaker 3: det tidspunkt, hvor jeg simpelthen skriver alt muligt fucked up
• 12:18
  Speaker 3: inde på den der side. Altså ting, der ikke giver mening,
• 12:22
  Speaker 3: og de er... meget uforstående over for det, og også
• 12:27
  Speaker 3: at det kommer fra mig. Jeg er nok 12-tallets pige-arketypen,
• 12:32
  Speaker 3: og meget pligtopfyldende på den måde. Hvad kan
• 12:37
  Speaker 2: det være for nogle ting,
• 12:37
  Speaker 3: du lige
• 12:37
  Speaker 2: pludselig skriver ind i den
• 12:38
  Speaker 3: her gang? Jamen, jeg kan jo ikke huske det, men... Jamen,
• 12:43
  Speaker 3: altså bare alt muligt, hvis der ikke gav mening. Altså
• 12:45
  Speaker 3: sådan noget... Ja, jeg kan faktisk ikke helt huske det,
• 12:49
  Speaker 3: og jeg tror faktisk, de har været så søde at
• 12:51
  Speaker 3: slette det, så det findes ikke mere, men... Men efter
• 12:56
  Speaker 3: nogle uger, hvor det bliver værre og værre, og jeg
• 13:00
  Speaker 3: sover også mindre og mindre om natten, så vil mine
• 13:04
  Speaker 3: forældre have mig indlagt. Og jeg er 17 år på det
• 13:07
  Speaker 3: her tidspunkt, så det er ret væsentligt faktisk, at det
• 13:08
  Speaker 3: sker her, og ikke lige et par måneder senere, hvor
• 13:11
  Speaker 3: jeg er fyldt af den. Men jeg er sådan, ja ja,
• 13:14
  Speaker 3: jeg vil da gerne ud på det der hospital og
• 13:16
  Speaker 3: forklare nogle læger, hvor fantastisk jeg har det, og give
• 13:19
  Speaker 3: dem nogle råd til, hvordan verden hænger sammen. Og så
• 13:25
  Speaker 3: tror jeg ikke, der skal så meget til der, før
• 13:27
  Speaker 3: de kan se, at der er nok tale om noget,
• 13:30
  Speaker 3: jeg tror man kalder det en enkelstående mani, eller en
• 13:33
  Speaker 3: manisk episode, Men jeg bliver så indlagt her, og jeg
• 13:40
  Speaker 3: er jo nok lidt utilfreds med det, men også sådan lidt, ja, ja,
• 13:42
  Speaker 3: jeg kan bare gøre det, og så kan jeg ligesom
• 13:45
  Speaker 3: næle den efter noget tid. Og jeg får sådan noget medicin,
• 13:49
  Speaker 3: som jo nok hjælper i midlertid til at starte med.
• 13:54
  Speaker 3: Så efter en uges tid bliver jeg så udskrevet, og
• 13:59
  Speaker 3: jeg tror endda, at jeg... Det er sådan noget med,
• 14:02
  Speaker 3: at vi har været i sommerhus, mine forældre og jeg,
• 14:05
  Speaker 3: og det er gået godt på den der tur, og
• 14:07
  Speaker 3: så er vi enige om, at så kan hun godt
• 14:09
  Speaker 3: komme hjem
• 14:10
  Speaker 4: igen
• 14:11
  Speaker 3: Og jeg bliver så ved med at tage den her medicin,
• 14:14
  Speaker 3: og jeg tror måske, det går fint nok til at
• 14:16
  Speaker 3: starte med, men så kører jeg mere og mere op igen,
• 14:19
  Speaker 3: og laver også alle mulige sygt mærkelige ting. Og altså...
• 14:26
  Speaker 3: Jeg tror også, der er mange af mine relationer dengang,
• 14:29
  Speaker 3: jeg sådan har, altså der er nok blevet brændt nogle bruger,
• 14:33
  Speaker 3: som nok ikke lige har været til at redde. Men ja,
• 14:39
  Speaker 3: ender jo så med at blive indlagt igen efter en
• 14:41
  Speaker 3: måneds tid, og så er det sådan ret alvorligt der.
• 14:47
  Speaker 3: Og der finder de jo så også ud af, at
• 14:49
  Speaker 3: den her første medicin, jeg har været på, nok ikke
• 14:51
  Speaker 3: har virket, og så bliver jeg Rykket over til noget
• 14:53
  Speaker 3: andet medicin, litium, som også er det, de fleste responderer
• 14:57
  Speaker 3: rigtig godt på. Og så er det nok også i
• 15:02
  Speaker 3: forbindelse med medicinen der, at jeg kommer ned i tempo endelig.
• 15:07
  Speaker 3: Og så fordi min hjerne har kørt på højtryk i...
• 15:11
  Speaker 3: hvad bliver det, seks, otte uger, så går det jo
• 15:15
  Speaker 3: fuldstændig i stå, og går fra det øverste, og jeg
• 15:19
  Speaker 3: var så også psykotisk, som lige er toppen af at
• 15:23
  Speaker 3: være manisk, til at føle mig fuldstændig som grøntsag op
• 15:28
  Speaker 3: i hovedet, og ikke magte noget, og alt er bare langsomt,
• 15:33
  Speaker 3: og fuldstændig i modsætning til at være manisk.
• 15:37
  Speaker 2: Lise, kan du ikke prøve lige igen også til de lyttere,
• 15:41
  Speaker 2: og det er jo faktisk mig selv inklusivt her, at forklare,
• 15:45
  Speaker 2: hvad det vil sige at være bipolar?
• 15:47
  Speaker 3: Ja, altså det er den her, ja, det er jo
• 15:52
  Speaker 3: en psykisk sygdom, hvor du har ligesom den her, og
• 16:02
  Speaker 3: hvad hedder det? Altså det er Man ved ikke hvorfor
• 16:06
  Speaker 3: man har det Det kan både være genetisk Det kan
• 16:09
  Speaker 3: også være noget Ja man ved faktisk ikke hvorfor Men
• 16:13
  Speaker 3: det er ligesom at du har Du kan gå helt
• 16:16
  Speaker 3: op i Ja manisk og være helt flyvende Og du
• 16:20
  Speaker 3: taler hurtigt Du har ikke brug for søvn Du er
• 16:23
  Speaker 3: uafvindelig Altså alle de fede følelser Men gang 100 og du
• 16:27
  Speaker 3: har ikke noget filter Og alt går bare Amok på
• 16:31
  Speaker 3: den gode måde Og så er der så den anden pole,
• 16:34
  Speaker 3: som er, at du er depressiv. Depressioner, det kender folk
• 16:37
  Speaker 3: lidt mere til. Og det kan jo så bare være
• 16:40
  Speaker 3: endnu værre, hvor du er så helt nede at være selvmordstruet.
• 16:45
  Speaker 3: Så det er ligesom bipolar, at der er to poler
• 16:49
  Speaker 3: og at man så kan svinge mellem de to poler
• 16:54
  Speaker 2: Altså, jeg... Jeg tør slet ikke tænke på, når man
• 16:57
  Speaker 2: er sin slut teenageår, hvor meget der i forvejen sker
• 17:02
  Speaker 2: op i hovedet på en i den her periode. Præcis.
• 17:06
  Speaker 2: Og lige pludselig så får du nærmest en ind for
• 17:08
  Speaker 2: højre kastet det her ind i dit liv.
• 17:10
  Speaker 3: Ja
• 17:10
  Speaker 2: Hvordan var det
• 17:12
  Speaker 3: Det var ikke super fedt. Også fordi jeg... Jeg havde
• 17:17
  Speaker 3: jo også en masse fordom om, hvad det vil sige
• 17:19
  Speaker 3: at have en psykisk sygdom. Og det var jo lige
• 17:23
  Speaker 3: pludselig nogle fordom, jeg sådan selv skulle... Deal med på
• 17:28
  Speaker 3: daglig basis. Og være sådan. Nu er jeg det selv.
• 17:31
  Speaker 3: Eller hvad. Og ja. Altså det var bare en svær tid.
• 17:36
  Speaker 3: Og så heldigvis for mig. Havde jeg timet det. Så
• 17:40
  Speaker 3: det var lige præcis i sommerferien. Mellem 2. og 3.g. Så
• 17:43
  Speaker 3: jeg havde ikke sådan noget. Jeg gik glip af skolemæssigt.
• 17:46
  Speaker 3: Men jeg havde faktisk. Jeg var stadig indlagt på Bispebjerg.
• 17:50
  Speaker 3: Da jeg starter i 3.g. Så den første uge af 3.g.
• 17:54
  Speaker 3: Der pendler jeg faktisk fra Bispebjerg. ind til Falco og
• 17:57
  Speaker 3: tilbage
• 17:58
  Speaker 4: igen
• 18:00
  Speaker 3: Og et eller andet sted var det ret nice, for
• 18:01
  Speaker 3: jeg boede på Vestermar på det tidspunkt, så det var
• 18:03
  Speaker 3: en ret meget, det var en kortere tur i skole,
• 18:06
  Speaker 3: men det var godt nok vildt at ligesom have den her.
• 18:09
  Speaker 3: Jeg lige startede i 3.G og sammen med alle mine klassekammerater,
• 18:13
  Speaker 3: som jeg har, nogle af dem har jeg svinet til
• 18:15
  Speaker 3: her for et par måneder siden. Og jeg havde så
• 18:20
  Speaker 3: et rigtig godt samarbejde med Med Team Danmark var jeg lederne,
• 18:24
  Speaker 3: og også min daværende klasselærer, eller hvad man kalder det.
• 18:27
  Speaker 3: Og vi aftalte så mig og ham, at når vi
• 18:30
  Speaker 3: ligesom startede første team her, at så når han havde
• 18:34
  Speaker 3: budt velkommen og bla bla bla, så ville han give
• 18:36
  Speaker 3: mig ord, og så kunne jeg ligesom lige sige nogle ord.
• 18:41
  Speaker 3: Og det var nok noget af det mest navepigerne, jeg
• 18:44
  Speaker 3: har gjort i mit liv, men også noget af det
• 18:46
  Speaker 3: mest sådan... fordi så fik de det simpelthen fra mig,
• 18:51
  Speaker 3: fra min mund, hvad der ligesom var sket, og jeg
• 18:54
  Speaker 3: sagde jo undskyld, hvis jeg har svinet jer til, eller
• 18:58
  Speaker 3: sagt noget, gjort noget, alt muligt, altså det har ikke været,
• 19:01
  Speaker 3: når man er manisk, så har man ikke noget filter,
• 19:03
  Speaker 3: og så siger man bare at gøre ting, som man
• 19:06
  Speaker 3: tænker ikke konsekvenser bagefter. Og det var de super, super
• 19:13
  Speaker 3: søde til, alle sammen, at lytte til, og pigerne, de
• 19:16
  Speaker 3: blev meget... Omsorgsfuld og var super forstående og spurgte ind
• 19:22
  Speaker 3: på den gode måde, den nysgerrige måde. Og så alle drengene,
• 19:25
  Speaker 3: de klappede bare i som østers. Og skulle bare ikke
• 19:29
  Speaker 3: tale med mig, hvis det ikke havde noget med skole
• 19:31
  Speaker 3: at gøre. Og det er ikke en kritik af drengene,
• 19:33
  Speaker 3: men det var bare ret tydeligt for mig, som jeg
• 19:35
  Speaker 3: husker det, at der var sådan en klar forskel på,
• 19:38
  Speaker 3: hvordan pigerne håndterede det og hvordan drengene håndterede det.
• 19:42
  Speaker 2: Altså dreng...
• 19:43
  Speaker 3: Jeg
• 19:43
  Speaker 2: har også været en teenage dreng. Hvad forventer man? Sådan
• 19:46
  Speaker 2: lidt følelsesmæssigt. Afstumt er så tageligt at sige, at det
• 19:50
  Speaker 2: passer måske heller ikke. Der er nogle
• 19:51
  Speaker 3: frontalejer, der lige skal
• 19:52
  Speaker 2: Der er lidt der,
• 19:53
  Speaker 3: ikke
• 19:54
  Speaker 2: Ja. Nu siger du det her med, at det måske
• 19:55
  Speaker 2: har kostet på nogle sociale relationer, som har været lidt
• 20:00
  Speaker 2: tvære at reparere på. Kan du huske nogle episoder, hvor
• 20:03
  Speaker 2: der ved du, at der har det i stedet været noget,
• 20:08
  Speaker 2: der har kostet socialt?
• 20:11
  Speaker 3: det ved jeg ikke, men jeg synes da, at jeg
• 20:13
  Speaker 3: har haft sådan, flere gange, hvor jeg har tænkt, åh,
• 20:20
  Speaker 3: der sagde jeg alt muligt dengang, og så har jeg
• 20:22
  Speaker 3: faktisk sådan bare, altså, ikke dealet med det, men så
• 20:27
  Speaker 3: er det måske lidt faded ud af sig selv, ellers
• 20:29
  Speaker 3: så er der også et par få gange, hvor jeg
• 20:31
  Speaker 3: har været inde og sige, øh, det er jeg altså
• 20:35
  Speaker 3: ked af, at det har ikke været mig, der har sådan, øh, Altså,
• 20:40
  Speaker 3: jeg er ret sikker på, at hvis jeg ikke havde
• 20:41
  Speaker 3: været syg, så havde jeg nok ikke gjort det her. Så,
• 20:44
  Speaker 2: ja. Hvad med dit familie? Fordi jeg tænker, at det
• 20:47
  Speaker 2: er vel også en omgang for dem. Nu fortalte du
• 20:50
  Speaker 2: mig lige, inden vi trykkede play her, at du jo
• 20:51
  Speaker 2: er enebarn, der kommer fra en ressourcestærk familie, og det
• 20:55
  Speaker 2: er jo skønt i sig selv, kan man sige, men
• 20:58
  Speaker 2: det er vel også en omgang for dem
• 21:01
  Speaker 3: Ja, altså jeg har også, jeg tror da i de
• 21:04
  Speaker 3: første mange år, har jeg følt en form for skyld
• 21:07
  Speaker 3: over for mine forældre, at jeg har Udsat dem for det.
• 21:13
  Speaker 3: Og jeg kommer fra at være totalt stræber og pligtopfyldende,
• 21:17
  Speaker 3: og så lige pludselig så jeg bare så utilregnelig og
• 21:23
  Speaker 3: kan ikke fungere. Men mine forældre har heldigvis ikke... De
• 21:32
  Speaker 3: er der stadigvæk, og jeg er altså helt sikker på,
• 21:35
  Speaker 3: at det har kun ført os tættere sammen. Ja, så
• 21:40
  Speaker 3: det må jeg meget taknemmelig for
• 21:45
  Speaker 2: Jeg kan ikke lade være med at tænke, at når
• 21:46
  Speaker 2: man er i de der dannende teenageår, og man lige
• 21:51
  Speaker 2: pludselig skal til at håndtere en indlæggelse og medicinering og
• 21:56
  Speaker 2: sådan nogle ting, at det også... Ja, sætte sin spor i,
• 22:00
  Speaker 2: hvordan man lever sit liv, sin hverdag som teenager. Kunne
• 22:06
  Speaker 2: du mærke, at det lige pludselig satte en kiel ind
• 22:10
  Speaker 2: i det liv, du måske havde regnet med at skulle
• 22:11
  Speaker 2: have som 17-18-19-årig
• 22:16
  Speaker 3: Altså, jeg tror lidt, at der er det igen en ret... Altså,
• 22:22
  Speaker 3: der betyder det rigtig meget, at jeg lavede elitesport inden. Fordi...
• 22:27
  Speaker 3: Det var ligesom en form for struktur, som også fungerer
• 22:31
  Speaker 3: rigtig godt, når man er bipolar. Så jeg var ikke
• 22:36
  Speaker 3: sådan en, der tog i byen hver weekend og drak
• 22:38
  Speaker 3: en masse alkohol, fordi jeg lavede sport og alt det her.
• 22:45
  Speaker 3: Men det er da klart, at jeg har nok skulle
• 22:50
  Speaker 3: tage nogle forbehold, lidt sådan tydeligere i forhold til, at
• 22:55
  Speaker 3: jeg skal altså have min søvn, og jeg kan ikke
• 22:58
  Speaker 3: have sådan en ujævn døgnrytme, mange dage i træk, og ja,
• 23:04
  Speaker 3: det er vigtigt, at jeg husker at tage min medicin,
• 23:07
  Speaker 2: og
• 23:07
  Speaker 3: så videre. Men ja, altså hele den her sportslige ramme
• 23:13
  Speaker 3: har jo gjort, at der har ikke været de her
• 23:16
  Speaker 3: store udsving, som der måske ellers nok ville have været
• 23:19
  Speaker 3: i et normalt ungdomsliv, nu siger det på den måde.
• 23:22
  Speaker 3: Fordi det er jo ikke størstedelen, der laver elitesport, som
• 23:27
  Speaker 3: teenager og voksne
• 23:30
  Speaker 2: Hvad så nu, 12 år senere? Hvor meget påvirker det her dig,
• 23:35
  Speaker 2: den dag i dag?
• 23:37
  Speaker 3: Altså, det påvirker mig minimalt. Jeg... Jeg er nede i
• 23:43
  Speaker 3: en lavere dosis medicin, end jeg var de første mange år,
• 23:46
  Speaker 3: og er stadig meget stabil og super velfungerende, hvis jeg
• 23:50
  Speaker 3: selv skal sige det. Jeg har lidt udfordringer med mit stofskifte,
• 23:55
  Speaker 3: kvag min medicin, men det er ligesom bare et vilkår,
• 23:58
  Speaker 3: vi er nødt til at dive med, og det tror jeg,
• 24:00
  Speaker 3: at de fleste har ligesom nogle vilkår, om det er fysisk,
• 24:04
  Speaker 3: psykisk eller noget andet, så er der bare nogle ting,
• 24:07
  Speaker 3: man ikke sådan kan komme udenom. Øhm... Og ellers så
• 24:12
  Speaker 3: synes jeg jo lidt... Jeg vil nødvendig bruge ordet, at
• 24:16
  Speaker 3: det er en super kraft, fordi det er det jo ikke.
• 24:21
  Speaker 3: Men jeg synes, at jeg kender mig selv meget bedre nu.
• 24:28
  Speaker 3: Og det er noget, jeg ikke ville have vidst om
• 24:32
  Speaker 3: mig selv, hvis jeg ikke havde diagnosen. Og det er
• 24:34
  Speaker 3: også noget, der gør, at jeg er meget i synk med...
• 24:39
  Speaker 3: Med mine følelser Jeg er meget sådan Og det er
• 24:42
  Speaker 3: jo også noget jeg har lært Fordi jeg har jo
• 24:44
  Speaker 3: skulle lære tidligt Og aflæse mine følelser Det er du
• 24:49
  Speaker 3: simpelthen blevet tvunget til at kunne Præcis Så jeg er
• 24:53
  Speaker 3: meget Altså jeg hviler utrolig meget I mig selv Og
• 24:58
  Speaker 3: jeg ved ikke om det havde været det samme Det
• 25:00
  Speaker 3: er jeg ikke sikker på
• 25:02
  Speaker 2: Er der noget Ved det her som Du føler der
• 25:08
  Speaker 2: er brug for skal afmystificeres, eller aftabuceres. Fordi, som vi
• 25:15
  Speaker 2: også snakkede om, der er rigtig mange, der ikke nødvendigvis ved,
• 25:18
  Speaker 2: hvad går du ud på, og hvis de ved noget,
• 25:20
  Speaker 2: så er det fordi, så har de hørt noget fra
• 25:21
  Speaker 2: en vens, venindens kat, agtigt
• 25:26
  Speaker 3: Ja, altså, jeg tror heller ikke selv, jeg vidste præcis,
• 25:30
  Speaker 3: hvad bipolar var, dengang jeg blev diagnosiseret med det. Men, øhm,
• 25:36
  Speaker 3: For mig er det vigtigste egentlig bare at vise, at
• 25:38
  Speaker 3: det er ikke sådan en dom over dit liv, og
• 25:44
  Speaker 3: nu er du nødt til at have et dårligt liv
• 25:47
  Speaker 3: resten af dit liv. Du kan sagtens have et godt liv,
• 25:51
  Speaker 3: når du er bipolar. Og jeg siger ikke, at det
• 25:55
  Speaker 3: er nemt, men hvis man ligesom er indstillet på at
• 26:01
  Speaker 3: lave det her kæmpe fodarbejde i starten, så kan man
• 26:08
  Speaker 3: virkelig komme stærkt ud på den anden side. Så jeg
• 26:14
  Speaker 3: håber jo, at... Jo, så er der jo også en anden...
• 26:16
  Speaker 3: Hvad kan man sige? Der er jo lidt en... Synes
• 26:19
  Speaker 3: jeg i hvert fald i samfundet, at man kan godt
• 26:21
  Speaker 3: være bange for psykiske ledelser, psykiske sygdomme, at folk, der
• 26:25
  Speaker 3: er psykisk syge, de er farlige og uterregnelige. Og det
• 26:29
  Speaker 3: kan det jo også være, ja. Men igen... Det er
• 26:33
  Speaker 3: jo ikke, altså det er et fortal, der er sådan,
• 26:38
  Speaker 3: og det er jo netop også noget, når de er syge,
• 26:39
  Speaker 3: fordi jeg er jo heller ikke syg lige nu, selvom, ja,
• 26:43
  Speaker 3: det er jo en svær sådan, altså jeg har det
• 26:45
  Speaker 3: jo i mig, jeg er jo ikke kureret bare fordi
• 26:48
  Speaker 3: jeg tager medicin, men jeg er jo stabil og velfungerende.
• 26:53
  Speaker 2: Har du oplevet,
• 26:53
  Speaker 3: at der er nogen, der har været bange for dig?
• 26:56
  Speaker 3: Ikke på grund af det, tror jeg
• 27:00
  Speaker 2: Det var hendes diskers kast derinde
• 27:03
  Speaker 3: Jeg har lidt et ry, når vi er nede i
• 27:05
  Speaker 3: vægkælderen og træner. Der kan jeg godt være lidt verbal
• 27:09
  Speaker 3: nogle gange. Jeg må sige det sådan
• 27:17
  Speaker 2: Lad os så komme frem til det, du så har
• 27:22
  Speaker 2: kastet dig ud i nu, nemlig at Du har taget
• 27:25
  Speaker 2: jer til at være en del af den her, jeg
• 27:26
  Speaker 2: kalder det en online platform, Mit Liv Med.
• 27:29
  Speaker 3: Ja
• 27:30
  Speaker 2: Er det fair at kalde det det?
• 27:31
  Speaker 3: Ja, altså et digitalt fællesskab. Ja. Ja, det er det,
• 27:34
  Speaker 3: det er
• 27:35
  Speaker 2: Kan du ikke prøve at sætte nogle ord på, først
• 27:39
  Speaker 2: hvad Mit Liv Med er, men også hvad din rolle er?
• 27:43
  Speaker 3: Jo, altså, det hele startede med, at Jesper, der har
• 27:47
  Speaker 3: startet det, og som selv er bipolar, han kontaktede mig,
• 27:50
  Speaker 3: fordi han havde set mit interview for OL,
• 27:52
  Speaker 2: og
• 27:52
  Speaker 3: spurgte, om jeg ville bidrage til deres platform, i form
• 27:56
  Speaker 3: af et interview, til sådan en content-del. Og det ville
• 27:59
  Speaker 3: jeg selvfølgelig rigtig gerne, og så... spurgte jeg ind til
• 28:03
  Speaker 3: det bagefter med hele organisationen, og hvordan den overledes, og
• 28:08
  Speaker 3: så fik jeg lige sagt i en bisætning, at jeg
• 28:10
  Speaker 3: var lige blevet færdiguddannet, har læst dansk, og er ret
• 28:13
  Speaker 3: skarp til det her med formidling og korrektur, og er
• 28:16
  Speaker 3: glad for at skrive, så hvis I kan bruge sådan
• 28:18
  Speaker 3: en som mig, også bare hvis det er frivilligt, så
• 28:21
  Speaker 3: er jeg klar. Og den blev sådan lidt skudt til hjørne,
• 28:25
  Speaker 3: fordi man bygger ikke virksomheder op med... med frivillige kræfter,
• 28:29
  Speaker 3: men så rakte han så ud her for et par
• 28:31
  Speaker 3: måneder siden, og spurgte om mit tilbud egentlig stadig stod
• 28:35
  Speaker 3: ved magt, og det gjorde det jo, og så er
• 28:38
  Speaker 3: jeg så startet nu som, altså vi kalder det editorial lead,
• 28:42
  Speaker 3: men ja, redaktør er jo egentlig sådan, det er den
• 28:46
  Speaker 3: danske term for det, og hvor min rolle er ligesom at,
• 28:51
  Speaker 3: altså for det første selv skrive artikler om mine erfaringer,
• 28:54
  Speaker 3: men nok primært at hjælpe andre, der lever med bipolar,
• 28:59
  Speaker 3: hjælpe dem med at formidle deres historie. Så det er
• 29:03
  Speaker 3: jo egentlig sådan det, hvad kan man sige, ja, sproglige,
• 29:09
  Speaker 3: at jeg går ind og kommer med nogle udkast til
• 29:12
  Speaker 3: de her tekster. Vi er stadig meget tidlige i... i processen,
• 29:18
  Speaker 3: eller hvad man siger, så der er ikke en one
• 29:21
  Speaker 3: size fits all model endnu for mig, men jeg synes virkelig,
• 29:24
  Speaker 3: det er spændende, og det er så fedt, at jeg
• 29:27
  Speaker 3: kan bringe de her to fagligheder, hvis man kan sige det,
• 29:33
  Speaker 3: i spil på den her måde. Og det er virkelig
• 29:35
  Speaker 3: også en platform, som jeg ville kunne have haft haft
• 29:40
  Speaker 3: glæde af dengang. Fordi det var jo lige netop det,
• 29:43
  Speaker 3: jeg manglede. Nogle ligesindede og nogen, der kunne give mig
• 29:46
  Speaker 3: noget håb og spejling, fordi jeg havde ikke nogen at
• 29:49
  Speaker 3: spejle mig af. Det var... Det fandt jeg selv ud af.
• 29:53
  Speaker 3: Helt på egen hånd.
• 29:55
  Speaker 2: Er du også selv blevet klogere i den her process?
• 29:57
  Speaker 2: Ja
• 29:58
  Speaker 3: meget. Jeg har virkelig... Ja, det var i starten af maj,
• 30:02
  Speaker 3: at jeg kom med ombord, og jeg synes jo virkelig,
• 30:06
  Speaker 3: at jeg har lært endnu mere om mig selv nu her,
• 30:08
  Speaker 3: de sidste par måneder, og bare sådan, at det er derfor,
• 30:10
  Speaker 3: at det er på den her måde. Så ja, begge
• 30:16
  Speaker 3: veje har det været win-win, tænker jeg, indtil nu.
• 30:20
  Speaker 2: Hvis du kunne komme med et budskab til dem, der...
• 30:28
  Speaker 2: kunne finde på at lytte med, og ikke nødvendigvis dem,
• 30:31
  Speaker 2: der selv er bipolar, men også bare dem, der synes,
• 30:36
  Speaker 2: det er interessant at høre. Hvad skulle det så være,
• 30:41
  Speaker 2: om den her, igen, en ledelse kalder vi det ikke,
• 30:43
  Speaker 2: men det at være bipolar
• 30:49
  Speaker 3: Jamen, jeg tror egentlig, ikke at have berøringsangst med det,
• 30:53
  Speaker 3: er det vigtigste, og ligesom, Være nysgerrig Men på den
• 31:00
  Speaker 3: Ja det er jo også svært på den rigtige måde
• 31:03
  Speaker 3: Man kan godt stille spørgsmål til det Men på en
• 31:06
  Speaker 3: nysgerrig og imødekommende måde Uden at man er Dømende eller
• 31:10
  Speaker 3: Ja Så jeg tror egentlig hvis man bare er lidt
• 31:15
  Speaker 3: mere Hvis man tør At være nysgerrig Det tror jeg
• 31:20
  Speaker 3: vil være godt For alle psykiske sygdomme Egentlig Men altså
• 31:24
  Speaker 3: jeg kan kun udtale mig på Bipolars vegne
• 31:28
  Speaker 2: Lisa, vi skal også snakke lidt om din karriere. Men
• 31:31
  Speaker 2: lad mig ligesom starte med at spørge om, hvordan det,
• 31:36
  Speaker 2: at du er bipolar, så har påvirket din karriere. Fordi
• 31:42
  Speaker 2: vi har været lidt inde på det, men det er
• 31:44
  Speaker 2: jo så også 12 år, hvor du i hele det forløb
• 31:48
  Speaker 2: har været elitesportsøver. Hvordan har det påvirket karrieren
• 31:53
  Speaker 3: Altså, jeg tror jo i langt høj grad, at det
• 31:56
  Speaker 3: er sådan en win-win. At det ligesom hjælper mig til,
• 32:00
  Speaker 3: at jeg er virkelig god til at lave de her
• 32:05
  Speaker 3: prioriteringer omkring min træning. Og som forhåbentlig, det belærer mig selv,
• 32:12
  Speaker 3: at det hjælper min performance i sidste ende
• 32:16
  Speaker 2: Undskyld, jeg afbrutter her, men jeg kunne godt egentlig have
• 32:19
  Speaker 2: en idé om, at det måske betød det andet. Altså,
• 32:22
  Speaker 2: at det ville være en eller anden hemsko på en
• 32:23
  Speaker 2: eller anden måde. Men det er ikke din opfattelse?
• 32:25
  Speaker 3: Nej, slet ikke. Øh... Altså, jeg kan jo ikke lade
• 32:29
  Speaker 3: være med at tænke, at er jeg blevet så god
• 32:31
  Speaker 3: til det her, fordi jeg netop har brug for den
• 32:34
  Speaker 3: her struktur, og jeg trives rigtig godt i den her
• 32:37
  Speaker 3: struktur omkring søvn, kost, motion? Er det, fordi jeg er bipolar?
• 32:45
  Speaker 3: Og er det så derfor? Altså, jeg kan sådan ikke...
• 32:47
  Speaker 3: Det er lidt det der Spider-Man-meme, hvor de står og
• 32:49
  Speaker 3: peger på hinanden, ikke? Altså, lidt welcome first. Så... Så ja,
• 32:55
  Speaker 3: det påvirker mig jo ikke negativt overhovedet. Og så kan
• 32:58
  Speaker 3: man sige, jeg vidste faktisk allerede ret tidligt, et par
• 33:04
  Speaker 3: år efter, jeg fik det godt ret hurtigt. Altså jeg
• 33:08
  Speaker 3: var allerede, altså jeg blev student som planlagt. Jeg var
• 33:12
  Speaker 3: til junior VM året efter, nej EM. Så der var
• 33:19
  Speaker 3: et halvt år efter, der var rigtig hårdt. Undskyld. men
• 33:24
  Speaker 3: så efter det har det jo været et rigtig godt liv,
• 33:28
  Speaker 3: kan man sige. Men der vidste jeg ret tidligt, at
• 33:31
  Speaker 3: jeg ville rigtig gerne stå frem med min historie, og
• 33:34
  Speaker 3: ligesom være den her stemme, som nogen måske kunne bruge
• 33:38
  Speaker 3: til noget, spejle sig i, blive inspireret af, et eller andet.
• 33:43
  Speaker 3: Og så gik der jo, jeg var jo nok ikke
• 33:45
  Speaker 3: klar til det, og jeg var jo stadig slut teenage,
• 33:49
  Speaker 3: der er 20'er, Man kunne så godt se, hvordan udviklingen
• 33:55
  Speaker 3: gik med mit sportslig niveau. Og så kom et OL i 2024.
• 34:01
  Speaker 3: Og så var jeg sådan, okay, 2014, 2024. Det er en ret
• 34:07
  Speaker 3: god historie, fra
• 34:09
  Speaker 2: den
• 34:09
  Speaker 3: lukkede til OL i Paris.
• 34:12
  Speaker 2: Var det overskriften, der kom der? Det
• 34:14
  Speaker 3: tror jeg. Og så var det jo egentlig noget, jeg
• 34:18
  Speaker 3: har været klar til at dele. nok egentlig de sidste 4-5 år,
• 34:26
  Speaker 3: op til 24. Men vi beslutter så at break den der
• 34:31
  Speaker 3: i februar, hvor jeg laver det her første store interview
• 34:36
  Speaker 3: med Jyllandsposten. Og den her rigtig dygtige journalist Thomas, hvor
• 34:42
  Speaker 3: jeg fortæller min historie i første person. Øhm... Og det
• 34:48
  Speaker 3: blev taget vildt godt imod, og har jo vidderligt ikke
• 34:51
  Speaker 3: haft nogen negative konsekvenser, som jo lidt har været det,
• 34:57
  Speaker 3: der har holdt mig lidt tilbage, kan man sige. Undskyld.
• 35:01
  Speaker 2: Nej, det er helt okay. Vi klæder
• 35:05
  Speaker 3: Når man skal snakke så meget. Men at efter jeg
• 35:15
  Speaker 3: står frem med min historie, Og det er faktisk også noget,
• 35:18
  Speaker 3: jeg har fået lidt vejledning omkring fra min psykiater, og
• 35:22
  Speaker 3: hun siger, at dem, hun har arbejdet med, som har
• 35:26
  Speaker 3: gjort det samme, har også følt en lettelse efterfølgende. At
• 35:31
  Speaker 3: det er sådan et kapitel, der slutter, og man ligesom...
• 35:35
  Speaker 3: Det er ikke, fordi jeg har gået rundt og holdt
• 35:36
  Speaker 3: det hemmeligt, men det der med, at det bare er sådan...
• 35:40
  Speaker 3: råbt ud til hele verden. Det kan altså også noget.
• 35:43
  Speaker 3: Og jeg var jo vildt glad for, at så blev
• 35:45
  Speaker 3: den jo samlet op igen senere på året, op mod EM,
• 35:49
  Speaker 3: og så også til OL. Og der havde jeg jo,
• 35:51
  Speaker 3: det var jo ikke fordi, jeg havde glemt det, men
• 35:55
  Speaker 3: vi havde et interview med en, der... der interviewer mig
• 36:02
  Speaker 3: og de andre også, og han starter med de der standardspørgsmål,
• 36:05
  Speaker 3: hvordan er det at være en del af holdet, og
• 36:08
  Speaker 3: så kommer det ligesom frem til den her, han tager
• 36:10
  Speaker 3: det her citat fra den første artikel, hvor jeg har
• 36:15
  Speaker 3: åbenbart sagt til en sygeplejerske, da jeg var indlagt, at
• 36:19
  Speaker 3: min drøm er en dag at komme til OL. Og
• 36:21
  Speaker 3: det står ligesom i min journal et sted, hendes drøm
• 36:24
  Speaker 3: er en dag at komme til OL. Og da han
• 36:26
  Speaker 3: siger den der sætning til mig, og jeg står nede
• 36:29
  Speaker 3: i OL-byen, jeg står lige ved siden af scenen, og
• 36:34
  Speaker 3: der slår det mig bare. Som lyn fra en klar himmel,
• 36:38
  Speaker 3: begynder jeg bare at stortude, og bare sådan, jamen jeg
• 36:41
  Speaker 3: er så glad, og det er helt okay, du spørger.
• 36:45
  Speaker 3: Og der gik det jo bare op for mig, at
• 36:47
  Speaker 3: nu stod jeg faktisk der, Fordi der er jo rigtig meget,
• 36:51
  Speaker 3: der bare går op i hverdag, og den her grind,
• 36:53
  Speaker 3: hvor man bare arbejder hårdt. Og det er altså en
• 36:57
  Speaker 3: virkelig god artikel også, den bør man læse. Men det, ja,
• 37:01
  Speaker 3: så det... Nu kan jeg ikke huske, hvad du spurgte om. Nej,
• 37:04
  Speaker 2: det er også okay. Men så lad mig spørge, Lisa.
• 37:09
  Speaker 2: Det gør der jo på en eller anden måde til
• 37:13
  Speaker 2: sådan en first mover. Det
• 37:16
  Speaker 3: har jeg ikke lige tænkt
• 37:17
  Speaker 2: over, men det er da rigtigt. Min spørgsmål er, har
• 37:21
  Speaker 2: du manglet nogen, du kunne spejle dig i? Her tænker
• 37:26
  Speaker 2: jeg måske især i sportens verden
• 37:29
  Speaker 3: Jeg tror også, vi er helt klart et andet sted
• 37:33
  Speaker 3: nu i den offentlige debat, i forhold til hvor vi
• 37:36
  Speaker 3: var i 2014. Men Jeg havde ingenting, jeg kunne spejle mig i,
• 37:42
  Speaker 3: og jeg søgte ikke ind i Facebook-grupper. Jeg tror også,
• 37:49
  Speaker 3: jeg havde nok egentlig også selv noget berøringsdans med at
• 37:54
  Speaker 3: opsøge det for meget. Hvis jeg gør det, trigger det mig,
• 37:57
  Speaker 3: og så bliver jeg lige pludselig syg igen. Så ja,
• 38:02
  Speaker 3: det var jo en klar, det har jo nok været
• 38:04
  Speaker 3: sådan løftestangen for, at jeg stod frem. Det var, at
• 38:07
  Speaker 3: jeg ville rigtig gerne være den Altså hjælpe med at
• 38:11
  Speaker 3: være den stemme, som
• 38:12
  Speaker 2: jeg
• 38:13
  Speaker 3: selv havde brug for dengang
• 38:16
  Speaker 2: Jeg tror ikke, du husker det her, men vi tager
• 38:18
  Speaker 2: faktisk metro sammen. Jo, men jeg kan godt huske, at
• 38:20
  Speaker 2: jeg var sådan, er
• 38:21
  Speaker 3: det ikke... Ja,
• 38:22
  Speaker 2: ja. Skide hyggeligt, i øvrigt. Hvor var
• 38:25
  Speaker 3: vi på vej
• 38:27
  Speaker 2: hen eller hjem? Vi er på vej ud til en arena,
• 38:29
  Speaker 2: og jeg kan faktisk ikke engang huske, hvad det er.
• 38:32
  Speaker 2: Jeg tror, at du og Katrine Park er på vej
• 38:35
  Speaker 2: ud for at se noget. Enten noget håndbold eller noget
• 38:37
  Speaker 2: badminton eller et eller andet. Og det er i og
• 38:40
  Speaker 2: for sig også irrelevant Men jeg kan bare huske vi
• 38:42
  Speaker 2: snakkede om Hvad du håber på Ambitioner og drømme Under
• 38:47
  Speaker 2: OL
• 38:49
  Speaker 3: Jeg tror det har været efter jeg har kastet Ja
• 38:51
  Speaker 3: det
• 38:51
  Speaker 2: kan faktisk også godt være
• 38:52
  Speaker 3: Jeg tror det har været cykling så
• 38:54
  Speaker 2: Ja ved du hvad det skal nok
• 38:55
  Speaker 3: passe Det har været ude for at se Amalie
• 38:58
  Speaker 2: Ja ved du hvad Den tror jeg du rammer Fuldstændig
• 39:02
  Speaker 2: ligegyldigt jeg siger det Men det var bare for at
• 39:04
  Speaker 2: sige At det her OL I 2024 det blev jo så
• 39:10
  Speaker 2: Altså kæmpestort på mere end en måde. Ja. For dig.
• 39:14
  Speaker 2: Fordi det blev gigantisk sportsligt. Altså det er jo det ypperste.
• 39:19
  Speaker 2: Men det blev også sådan en udfoldelse af mere end
• 39:24
  Speaker 2: bare atleten, Lisa.
• 39:25
  Speaker 3: Ja
• 39:26
  Speaker 3: Eller hvad? Jo, altså det... Det blev en ret tydelig
• 39:31
  Speaker 3: manifestation for mig, at jeg har ikke givet op, bare
• 39:35
  Speaker 3: fordi jeg fik den her diagnose for 10 år siden. Øhm...
• 39:41
  Speaker 3: Og nu går jeg jo efter at komme med i 28 igen,
• 39:48
  Speaker 3: men jeg er godt klar over, at der ikke er noget,
• 39:49
  Speaker 3: der kommer til at toppe, hvordan jeg havde det i
• 39:53
  Speaker 3: Paris de to uger deres. Det er the time of
• 39:56
  Speaker 3: my life. Det bliver ikke bedre. Og ja, det... Jeg
• 40:03
  Speaker 3: har fået oalringene tatoveret på min arm, som mange atleter
• 40:08
  Speaker 3: jo gør. Men det har jeg vist altid, at hvis
• 40:12
  Speaker 3: jeg skal have én tatovering, så skal det være det.
• 40:15
  Speaker 3: Og så har jeg sådan om forhænden og bla bla bla.
• 40:17
  Speaker 3: Men jeg ville også rigtig gerne have den et sted,
• 40:21
  Speaker 3: hvor jeg netop kan se den. Og det er simpelthen for,
• 40:23
  Speaker 3: at jeg husker mig selv på hver gang, at... Jeg
• 40:27
  Speaker 3: gav ikke op, og jeg nåede mit mål. Så det
• 40:31
  Speaker 3: er ligesom det, jeg forbinder med den. Og ja, jeg
• 40:38
  Speaker 3: er jo bare så glad for, at min diagnose på
• 40:41
  Speaker 3: ingen måde blev en begrænsning for den drøm, jeg jo
• 40:44
  Speaker 3: til synligheden havde, da jeg var indlagt
• 40:48
  Speaker 2: Fin rammefortælling, egentlig, det der citat. I hvert fald det
• 40:51
  Speaker 2: ender det med at blive.
• 40:52
  Speaker 3: Ja, og også, man kan sige... Det var også noget,
• 40:56
  Speaker 3: jeg fandt ud af i den her lidt research-projekt op
• 40:59
  Speaker 3: til den første artikel, hvor jeg for første gang læser
• 41:03
  Speaker 3: mine journaler igennem. Og det var hård kost, lad mig
• 41:07
  Speaker 3: sige det sådan. Jeg kan tydeligvis, at jeg var på
• 41:10
  Speaker 3: træningslejre nede i Portugal og sidder og scroller igennem her
• 41:13
  Speaker 3: på sundhed.dk. Og så lige pludselig rammer jeg den der dato,
• 41:19
  Speaker 3: hvor der står det her i min journal. Hendes drøm
• 41:22
  Speaker 3: er en dag at komme til OL. Og så begynder
• 41:24
  Speaker 3: jeg bare at tude med det samme. Og jeg er
• 41:26
  Speaker 3: bare sådan... Jeg vidste ikke, at jeg havde... Jeg har
• 41:30
  Speaker 3: ikke haft den der... Jeg sagde, at jeg ville til
• 41:34
  Speaker 3: OL den dag, jeg så Usain Bolt løbe. Jeg har
• 41:37
  Speaker 3: aldrig haft den der konkrete... Men så lige pludselig stod
• 41:40
  Speaker 3: det bare i min journal. Og det blev meget... Ja,
• 41:45
  Speaker 3: meget stærkt på en eller
• 41:47
  Speaker 2: anden måde. Hvad hvis vi sådan rent sportsligt så tager
• 41:54
  Speaker 2: fremtidsbrillerne på? Hvad drømmer du om? Hvad har du af ambitioner,
• 41:59
  Speaker 2: hvis vi kigger fremad
• 42:01
  Speaker 3: Jeg vil rigtig gerne vinde en international medalje. Det er
• 42:05
  Speaker 3: nok mest sandsynligt til et EM, kan man sige. Men
• 42:08
  Speaker 3: også en OL-finale. Eller VM-finale, men selvfølgelig helst OL-finale. Det
• 42:15
  Speaker 3: står højt på ønskelisten, og det er ikke noget, der
• 42:20
  Speaker 3: er uden for rækkevidde, men det er heller ikke noget,
• 42:23
  Speaker 3: jeg bare lige kan gøre. Jeg skal forbedre mig stadigvæk,
• 42:28
  Speaker 3: men det handler også om, at med det niveau, jeg
• 42:32
  Speaker 3: har nu, så skal jeg ind og performe ret tæt
• 42:36
  Speaker 3: på mit bedste for at gå videre i sådan en kvalifikation.
• 42:40
  Speaker 3: hvor dem, der er på noget højere niveau, de kan
• 42:43
  Speaker 3: godt sløse sig igennem og kaste fem meter for PR,
• 42:46
  Speaker 3: og så stadig komme med videre. Og det er jo det,
• 42:50
  Speaker 3: vi også skal, altså hvis vi både kan hæve topniveauet
• 42:53
  Speaker 3: og performance, plus at jeg kan gå ind og præstere,
• 42:56
  Speaker 3: når det gælder, så er vi ved at være der.
• 43:00
  Speaker 3: Så det er jeg i hvert fald ikke fejlig, og
• 43:03
  Speaker 3: jeg er heller ikke... Jeg udelukker heller ikke, at jeg
• 43:07
  Speaker 3: tager en olympiade mere, men det skal tiden lidt vise,
• 43:11
  Speaker 3: når vi rammer post 28, hvad der skal ske. Men ja,
• 43:17
  Speaker 3: man kan sagtens, som kaster og især discos, toppe ret sent.
• 43:25
  Speaker 3: Nu fylder jeg 30 her om ikke så længe, og det
• 43:28
  Speaker 3: kan godt lyde lidt gammelt i den forstand, men... Men
• 43:33
  Speaker 3: man kan sagtens stoppe, der er en fransk kaster, hun
• 43:39
  Speaker 3: har kastet sit femte længste kast nogensinde i sin karriere
• 43:43
  Speaker 3: i år, hvor hun fylder 47, mener jeg. Nå. Men hun
• 43:48
  Speaker 3: er nok også, jeg ved ikke, hvad hun spiser til morgen,
• 43:52
  Speaker 3: hun
• 43:52
  Speaker 2: er built
• 43:53
  Speaker 3: different, det er virkelig, men det er bare for at sige,
• 43:56
  Speaker 3: jeg kan sagtens gøre mig gældende som, du skal lige
• 44:00
  Speaker 3: tænke mig, i 32, der er 36 jo det kan jeg
• 44:06
  Speaker 3: sagtens snilt præcis
• 44:09
  Speaker 2: Lisa du har jo så også lige taget dig tid
• 44:13
  Speaker 2: til at færdiggøre en kandidat i dansk er du flere
• 44:19
  Speaker 2: timer i døgnet end os andre eller hvordan får du
• 44:21
  Speaker 2: det her til at gå op
• 44:23
  Speaker 3: altså igen jeg tror bare jeg er ret skarp i
• 44:26
  Speaker 3: mine prioriteringer jeg har lidt et mantra der siger at
• 44:32
  Speaker 3: alt i ens liv i bund og grund, kan alt
• 44:35
  Speaker 3: kåse ned til dine prioriteringer
• 44:40
  Speaker 2: Tak for at give alle os andre super dårligt som vidt.
• 44:42
  Speaker 2: Selv tak. Det er jo ikke så mange atleter, der
• 44:49
  Speaker 2: formår at tage en ting af en uddannelse, men også
• 44:53
  Speaker 2: en kandidat, mens de stadig er aktive. Jeg ved godt,
• 44:56
  Speaker 2: det er flere og flere, og Og det er måske
• 44:59
  Speaker 2: den vej, det går, men hvad betyder det for dig,
• 45:01
  Speaker 2: at du sideløbende med at kunne have en elitesportskarriere, også
• 45:05
  Speaker 2: har kunnet gøre det her
• 45:07
  Speaker 3: Altså, det har betydet rigtig meget i forhold til netop
• 45:11
  Speaker 3: at skabe den her struktur. Nu skal det også lige siges,
• 45:14
  Speaker 3: at dansk studie, der er ikke så meget undervisning, så
• 45:18
  Speaker 3: det har også været et studie, der har... Altså, jeg
• 45:21
  Speaker 3: tror ikke, det fås bedre i forhold til, hvor meget
• 45:23
  Speaker 3: man skal møde op og det her... Hvor jeg ved,
• 45:26
  Speaker 3: for eksempel, at Katrine, jeg træner med, læser biokemi. Der
• 45:30
  Speaker 3: er nogle laboratorietimer og sådan noget, der ikke rigtig kan
• 45:33
  Speaker 3: gøres noget ved. Men det har betydet, at jeg har
• 45:37
  Speaker 3: haft den her struktur, og jeg har jo så også
• 45:39
  Speaker 3: været heldig at kunne forlænge min uddannelse. Som alle i
• 45:43
  Speaker 3: princippet kan, men jeg har så også lige fået lidt
• 45:45
  Speaker 3: ekstra hjælp af Team Danmark. Så det har jo taget
• 45:47
  Speaker 3: mig syv og et halvt år, i stedet for fem år.
• 45:51
  Speaker 3: Men ja, det har været, altså hvis jeg kunne studere
• 45:55
  Speaker 3: for evigt, så tror jeg nærmest, jeg ville gøre det.
• 45:57
  Speaker 3: Hvis man lige kunne miste nogle af, altså korte de
• 46:01
  Speaker 3: der eksamensperioder ud, så har det været fint nok. Men
• 46:05
  Speaker 3: det har været super fedt, og også det kan blive
• 46:08
  Speaker 3: rigtig hårdt i perioder, hvis alt bare handler om træning.
• 46:13
  Speaker 3: Og især, hvis man er inde i sådan en periode,
• 46:15
  Speaker 3: hvor man måske er lidt småskadet, eller man hænger lidt
• 46:19
  Speaker 3: med motivationen, og så er det rigtig svært at kun
• 46:24
  Speaker 3: have ét spor i sit liv på den måde. Så
• 46:30
  Speaker 3: jeg har været super, super glad for at studere ved
• 46:33
  Speaker 3: siden
• 46:34
  Speaker 2: af. Nu kan det her mit liv med jo så
• 46:37
  Speaker 2: virke som, måske på en eller anden måde, en eller
• 46:39
  Speaker 2: anden form for sådan en stepping
• 46:40
  Speaker 4: stone
• 46:42
  Speaker 2: Har du gjort dig nogle tanker om, hvad din uddannelse
• 46:46
  Speaker 2: skal bruges til, når du så godt nok lige sagt,
• 46:48
  Speaker 2: det kan være, du fortsætter til, at du er 47, det
• 46:50
  Speaker 2: er der nogen, der gør, Men altså, har du nogen idéer,
• 46:56
  Speaker 2: når den sidste sten er kastet, skulle jeg til at sige?
• 47:03
  Speaker 2: Hvad der så skal ske
• 47:07
  Speaker 3: Nej, altså ikke andet end, at jeg jo er glad
• 47:10
  Speaker 3: for det her med sprog og formidling generelt, og så...
• 47:16
  Speaker 3: Jeg tror, jeg vil være en jævn god, altså sådan,
• 47:19
  Speaker 3: so me i dansk atletik, for eksempel, fordi jeg ved
• 47:23
  Speaker 3: relativt meget om atletik
• 47:26
  Speaker 3: Sikkert vil der ikke udelukke at lave noget af det,
• 47:29
  Speaker 3: men det kunne også sagtens være et andet forbund, men
• 47:32
  Speaker 3: lige i atletik er jeg jo, altså har jeg nogle
• 47:35
  Speaker 3: ting på plads, kan man sige. Men ja, jeg... Altså
• 47:41
  Speaker 3: jeg har nok også sådan lidt en drøm om, at
• 47:42
  Speaker 3: det kunne være fedt en dag at skrive en bog,
• 47:45
  Speaker 3: men det har jeg ingen, altså ikke andet end, at
• 47:47
  Speaker 3: jeg kan finde ud af at skrive, så har jeg
• 47:48
  Speaker 3: jo ikke sådan en forfatter, føler jeg gennem de maven.
• 47:52
  Speaker 3: Jeg føler jo bare, at jeg har noget på hjerte.
• 47:56
  Speaker 3: Men ja, altså det har jo været sådan lidt det svære,
• 48:00
  Speaker 3: synes jeg, der i slutningen af studietiden, at dansk er
• 48:04
  Speaker 3: så bred en uddannelse, og jeg har netop også... gået
• 48:08
  Speaker 3: lidt den brede vej. Jeg har så fokuseret lidt mere
• 48:11
  Speaker 3: på sådan en sprog, på sociale medier, hen mod slutningen.
• 48:15
  Speaker 3: Men det er stadig, det er ikke, du kommer ud
• 48:19
  Speaker 3: og bliver sygeplejerske. Altså det er jo ikke den form
• 48:22
  Speaker 3: for job. Så jeg er jo super, super taknemmelig for,
• 48:25
  Speaker 3: at jeg har landet den her rolle hos mit liv med,
• 48:29
  Speaker 3: fordi jeg føler jo, altså jeg lærer jo noget hver gang,
• 48:32
  Speaker 3: jeg laver noget der. Og det håber jeg jo kan, altså,
• 48:37
  Speaker 3: Det tænker jeg meget godt på CV'et, når jeg måske
• 48:41
  Speaker 3: på et tidspunkt skal videre. Det skal jeg jo nok
• 48:42
  Speaker 3: på et eller andet tidspunkt, men ja.
• 48:45
  Speaker 2: Kunne du godt forestille dig at arbejde med psykiske sygdomme,
• 48:50
  Speaker 2: eller måske især det at være bipolar? Altså simpelthen gøre
• 48:54
  Speaker 2: det til en profession, og skal formidle på en eller
• 48:58
  Speaker 2: anden måde
• 48:59
  Speaker 3: Ja, altså man kan sige, det er jo lidt det,
• 49:02
  Speaker 3: jeg gør nu i en lejet udgave, kan man sige. Øhm...
• 49:06
  Speaker 3: Og jeg kan da godt se for mig At det
• 49:09
  Speaker 3: kunne blive et Altså et sådan Et reelt Job på
• 49:15
  Speaker 3: den måde Men jeg skal ikke lægge skjul på At
• 49:18
  Speaker 3: det kan også blive meget Alt er psykisk sygdom Og
• 49:22
  Speaker 3: det kan godt være hårdt Men Jeg vil slet ikke
• 49:27
  Speaker 3: udelukke det Og jeg synes jo netop også Der er
• 49:30
  Speaker 3: jo ikke nogen dage Hvor jeg tænker at det meningsløste
• 49:33
  Speaker 3: jeg laver Det er jo det modsatte
• 49:36
  Speaker 2: Ja Lisa, det har været en stor fornøjelse. Jeg er meget,
• 49:39
  Speaker 2: meget glad for, at du havde lyst til at kigge forbi.
• 49:43
  Speaker 3: Ja, tak for inden
• 49:45
  Speaker 2: vi. Og det her OL i 2028, er det et, hvor
• 49:50
  Speaker 2: man kan regne med at støde ind i dig i
• 49:53
  Speaker 2: en metro på et eller andet tidspunkt?
• 49:54
  Speaker 3: Ja
• 49:54
  Speaker 2: jeg tror ikke, der
• 49:55
  Speaker 3: er så meget
• 49:55
  Speaker 2: metro i
• 49:56
  Speaker 3: LA, men et eller andet sted.
• 49:58
  Speaker 2: Sådan en bil uden tag? Ja
• 50:00
  Speaker 3: sådan noget.
• 50:00
  Speaker 2: Er det det, vi siger?
• 50:01
  Speaker 3: Ja, det synes jeg.
• 50:07
  Speaker 2: Jamen, den aftale så. Tusind tak, fordi du havde lyst
• 50:09
  Speaker 2: til at kigge på mig. Også tusind tak til dig,
• 50:12
  Speaker 2: fordi du har lyttet med.