Latest / Præsten & Den Uendelige Historie / #11 Præsten & Den Halve Hjemmedag

Transcript

#11 Præsten & Den Halve Hjemmedag · Præsten & Den Uendelige Historie

• 0:00
  SPEAKER_00: Værkom, mit navn er på, og jeg kan godt tænke mig at fortælle dig en historie.
• 0:35
  SPEAKER_00: Jeg kan desværre ikke tænke for lige øjnene efter lidt bæsk, så ringer jeg tilbage.
• 0:47
  SPEAKER_00: Jeg pres, det er lavet igen.
• 0:50
  SPEAKER_00: Hvor bliver du her?
• 0:51
  SPEAKER_00: Jeg sidder her på kontoret, og ja klokken den er.
• 0:55
  SPEAKER_00: Den er over frokost tid.
• 0:57
  SPEAKER_00: Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
• 0:59
  SPEAKER_00: Folk ringer i et væk og spørg efter dig.
• 1:02
  SPEAKER_00: Så vil du være vendig at du op på kontoret, jeg sidder og venter på dig.
• 1:06
  SPEAKER_00: Det kan ikke være rigtigt, at du sådan ikke bliver mig.
• 1:10
  SPEAKER_00: Og det var altså Leopold.
• 1:11
  SPEAKER_00: Igen.
• 1:19
  SPEAKER_00: Og nu ringer telefonen.
• 1:23
  SPEAKER_00: Ja, ja, ja, ja, ja, jeg kommer.
• 1:27
  SPEAKER_00: Præsens kontor, det er Leopold.
• 1:30
  SPEAKER_00: Nej, præsten er ikke lige i øjeblikket.
• 1:39
  SPEAKER_00: Men det skal jeg nok sig til ham.
• 1:42
  SPEAKER_00: Man prøver at ringtere.
• 1:50
  SPEAKER_00: Det er ligdern ham der ikke.
• 1:53
  SPEAKER_00: Og så ringet telefonen igen.
• 1:59
  SPEAKER_00: Præsentens kontor det er Leopold.
• 2:03
  SPEAKER_00: Nej, han er stadigvæk kommet.
• 2:06
  SPEAKER_00: Nej, jamen jeg må være svær skyldig.
• 2:09
  SPEAKER_00: Nå nu, kan vi lige bæg om kampont den gange.
• 2:12
  SPEAKER_00: Jeg kan da ikke gøre for det.
• 2:14
  SPEAKER_00: Jeg har god daglig, og så.
• 2:24
  SPEAKER_00: Præsentens kontor Læop.
• 2:34
  SPEAKER_00: Præsten er ikke lige i øjeblikket.
• 2:45
  SPEAKER_00: Ja, men som jeg siger til dig, Lille Vand, så er bræsten her ikke lige i øjeblikket.
• 2:50
  SPEAKER_00: Men er der noget, jeg kan gøre.
• 2:58
  SPEAKER_00: Jamen lille vand, hør her, jeg ved det ikke, Vel, det ligner har mig overhovedet ikke.
• 3:03
  SPEAKER_00: Jeg sidder her på kontoret Modus Alene.
• 3:05
  SPEAKER_00: Jeg ved ikke, hvorn kommer.
• 3:06
  SPEAKER_00: Han har ikke givet mig beskid, vel, så du må prøve at ringe igen senere.
• 3:14
  SPEAKER_00: Det ved jeg ikke.
• 3:15
  SPEAKER_00: En gang i efter, ikke.
• 3:17
  SPEAKER_00: Men jeg bliver sådan ikke på nu, lille vand.
• 3:24
  SPEAKER_00: Så jeg ringet igen sen.
• 3:26
  SPEAKER_00: Ja, der var du det.
• 3:32
  SPEAKER_00: Oven på den seneste afsløring, hvor det visede sig, at Ludv alligevel ikke var den druknede person fra Lisabon, så var jeg i sviv sind.
• 3:42
  SPEAKER_00: Jeg var fortvivlet.
• 3:44
  SPEAKER_00: Så jeg havde brug for noget tid alene, og valgte derfor at møde lidt senere end på arbejde.
• 3:51
  SPEAKER_00: Det havde jeg dog ikke lige gevet Leopold beskæld om.
• 3:54
  SPEAKER_00: Og det tog han ikke så pænt, da jeg mødte ind på kontoret.
• 3:59
  SPEAKER_00: Ja sådan efter forkost.
• 4:02
  SPEAKER_00: Hud Leopold.
• 4:04
  SPEAKER_00: Når der er du.
• 4:08
  SPEAKER_00: Hvor har du været?
• 4:09
  SPEAKER_00: Hvad er det for en tid at komme på?
• 4:12
  SPEAKER_00: Ja, det må du undskældke, leve på det.
• 4:14
  SPEAKER_00: Der har bare været så meget.
• 4:16
  SPEAKER_00: Så meget?
• 4:17
  SPEAKER_00: Gider du næste gang, der så meget og inventer mig?
• 4:21
  SPEAKER_00: Jam, jam, er noget galt, Leverold.
• 4:24
  SPEAKER_00: Om der er noget galt.
• 4:25
  SPEAKER_00: Ja, jeg forstælte dig, der er galt.
• 4:27
  SPEAKER_00: Her sidder jeg, Modor Salene i formontoret, telefonerne i Kimmer, folk spænder et væk, hvor præsten hen, men jeg ladder ikke.
• 4:34
  SPEAKER_00: Jeg sidder her og ligner en fransk kloken, og så kommer du en af dem, og siger god tage leopold, som er mindet af hænd.
• 4:42
  SPEAKER_00: Det må du undskyld, leopold.
• 4:44
  SPEAKER_00: Det må være smute og lige at give dig beskædt.
• 4:47
  SPEAKER_00: Det skal da lige lov, for at du klar over, hvor mange ganger ringet, på set den her bunke postet notes.
• 4:52
  SPEAKER_00: Det er en flot bonke.
• 4:55
  SPEAKER_00: Undskyld, leopold, men der har bare været lidt meget, at det det med ham, lød vi.
• 5:00
  SPEAKER_00: Ja, det er det med lød vi, okay, Leopold.
• 5:03
  SPEAKER_00: Ja, men du er som pres på vide, at døden er en del af livet.
• 5:07
  SPEAKER_00: Ja, men hvis du ikke ville ved det, så er man ikke død.
• 5:10
  SPEAKER_00: Det var ikke ham, der vil være hen på retsmedic.
• 5:12
  SPEAKER_00: Det var ikke lød vi.
• 5:13
  SPEAKER_00: Ja, men så er der en chance for, han lever, men derfor har vi stadig et arbejde af passe pres.
• 5:19
  SPEAKER_00: Du sætter mig i en ekstrem uheldig situation, ved jeg godt.
• 5:22
  SPEAKER_00: Jeg føler mig simpelthen ydøndet.
• 5:24
  SPEAKER_00: Aldrig nogensinde har jeg været udsat for noget lignende.
• 5:27
  SPEAKER_00: Jamen, det må du også undskylde, Leopold.
• 5:30
  SPEAKER_00: Men som sagt, der er mange ting, og jeg har været nødt til at tage en lille halv hjemme, ikke.
• 5:36
  SPEAKER_00: Ja, men det har jeg heller ikke noget imod.
• 5:38
  SPEAKER_00: Men næste gang, så vil jeg gerne orienteret spræk.
• 5:43
  SPEAKER_00: Ja, selvfølgelig, Lørg.
• 5:46
  SPEAKER_00: Det skal jeg nok huske.
• 5:48
  SPEAKER_00: Såfølgelig bliver måde undskyld.
• 5:50
  SPEAKER_00: Ja.
• 5:51
  SPEAKER_00: Jamen så her.
• 5:52
  SPEAKER_00: Så tager påstet nog spunkten.
• 5:54
  SPEAKER_00: Så kan du starte fra en af det dem, der har ringet.
• 5:57
  SPEAKER_00: Så vi gå og tager mig en kop ka.
• 6:00
  SPEAKER_00: Hvor måsten, som jo er kommet tilbage.
• 6:07
  SPEAKER_00: Ja man begyver ikke at være den skarpeste kniv i skånd, for at kunne lure, at Leopold ikke var i det bedste humør.
• 6:13
  SPEAKER_00: Jeg forstod ham sådan set godt.
• 6:16
  SPEAKER_00: Jeg havde taget en halv fer i dag derhjemme, og må selvfølgelig have givet beskød.
• 6:21
  SPEAKER_00: Men hvis sandheden skal frem, så må jeg indrømme, at Ludvagen følte en hel del.
• 6:28
  SPEAKER_00: Der var så mange løse hinder.
• 6:31
  SPEAKER_00: Der var så mange informationer at holde styr på.
• 6:34
  SPEAKER_00: Og jeg kan også godt forstå, hvis du har mistet overblikket.
• 6:38
  SPEAKER_00: Så derfor tænkte jeg, at det måske var en meget god idé med en opsumering.
• 6:51
  SPEAKER_00: Lod vi var som sagt en af mine rigtig gode venner.
• 6:56
  SPEAKER_00: Men pludselig en dag, så var lød vi sporøst forsvundet.
• 7:04
  SPEAKER_00: Politik teori var, at lod vi, at man var sprunget over bord, på råd gebut garden færgen.
• 7:13
  SPEAKER_00: Men hverken tak så jeg, der kendte lyd vi rigtig godt, havde særlig stor tiltro til den teori.
• 7:24
  SPEAKER_00: Derfor i gang satte vi vores egen bille privat efterforskning.
• 7:29
  SPEAKER_00: Og det hele blev sparket i gang.
• 7:32
  SPEAKER_00: Da jeg havde indbrudt i prestigåren.
• 7:36
  SPEAKER_00: For kort tid førist forsvendet, så kom han hjem til mig i aften, og han bad mig om at passe på sitsk.
• 7:45
  SPEAKER_00: Og kosbare armer et du mega skiber så.
• 7:52
  SPEAKER_00: Såfølgel jeg gerne passe på det.
• 7:54
  SPEAKER_00: Så jeg anbrakte det forsvarligt i min boks.
• 8:00
  SPEAKER_00: In til at ukendte gerningsmænd rød ind, og sjavet.
• 8:07
  SPEAKER_00: Men samførende Tag i gang med at forhøre sig rundt omkring ude i byen.
• 8:16
  SPEAKER_00: Måske nogen havde hørt noget om lodvi.
• 8:19
  SPEAKER_00: Og han fandt ud af nogle ganske interessante ting.
• 8:24
  SPEAKER_00: A ting, han fandt ud af, det var, at lodvi havde en søn.
• 8:32
  SPEAKER_00: Og det viste så, at lodvis søvn var en af min konfirmante lever nemlig vilmersen.
• 8:44
  SPEAKER_00: Siden fik vi adgang til Lodvis lejlighed via en ekstra nøgle, hvor vi fandt en kryg kitering fra en urmærer på en reparation af etspart ar.
• 8:59
  SPEAKER_00: Så tidig havde tom hørt fra et videt, at lod vi var blevet set i byen fra 1 måneder siden.
• 9:06
  SPEAKER_00: Men så ringede politiet og fortalte det, at lod vi var fundet.
• 9:12
  SPEAKER_00: Død.
• 9:16
  SPEAKER_00: Men lod vi var ikke død.
• 9:18
  SPEAKER_00: Det var i hvert fald ikke ham, der lå der på retsk.
• 9:22
  SPEAKER_00: Nu er der også skylde samme.
• 9:26
  SPEAKER_00: Ja, der er jo bare så meget hele tiden.
• 9:29
  SPEAKER_00: Der er så mange information at holde styr på.
• 9:32
  SPEAKER_00: Og vi kan jo heller ikke ved med at holde historien i livet.
• 9:35
  SPEAKER_00: Vi skal jo have noget fremdrift.
• 9:37
  SPEAKER_00: Men der bliver jeg altså lige nødt til at sige, at det er vigtigt, at vi holder fokus.
• 9:42
  SPEAKER_00: Selv den mindste detalje kan vise sig at være en lille bitte Brik i det store pustilspil.
• 9:49
  SPEAKER_00: Og i den forbindelse, der vil jeg også gerne lige indskyde.
• 9:55
  SPEAKER_00: Der bangede sgu på døren.
• 9:56
  SPEAKER_00: Den bliver jeg lige nødt til at tage.
• 9:58
  SPEAKER_00: Vi tale svæk.