Latest / Præsten & Den Uendelige Historie / #12 Præsten & Stupid Man

Transcript

#12 Præsten & Stupid Man · Præsten & Den Uendelige Historie

• 0:00
  SPEAKER_00: Jeg kom det er presen.
• 0:04
  SPEAKER_00: Og jeg kunne godt tænke mig at forælde der en historie.
• 0:20
  SPEAKER_00: Så tilbage.
• 0:21
  SPEAKER_00: Du måske afbrydelsen, men hvor kom vi fra?
• 0:26
  SPEAKER_00: Nøj, min vand lød vi.
• 0:28
  SPEAKER_00: Han var forsvundet.
• 0:30
  SPEAKER_00: Politiet mente, at de havde fundet lod vi druknet i Portugal.
• 0:35
  SPEAKER_00: Men da jeg selv og takserkom frem til Retsmedicensk for at se vores fælles ven en sidste gang, så viste sig, at det ikke var lod vi, der lå der og var død.
• 0:47
  SPEAKER_00: Betød det så, at Lodv stad i liv.
• 0:50
  SPEAKER_00: Betød det, at der stadig var håb om, at vi kunne blive genforenet med vores vand.
• 0:55
  SPEAKER_00: Spørgsmålene håbede sig op.
• 0:58
  SPEAKER_00: Derfor valgte jeg også at invitere takser tom hjem til middag i præstegården.
• 1:03
  SPEAKER_00: Nu måtte vi en gang for alle få lagt en plan for, hvordan vi kunne få svaret på, hvad der var sket, men lod vi.
• 1:11
  SPEAKER_00: Det er en faktisk med at blive en hyggelig aften.
• 1:13
  SPEAKER_00: Ja du kan jo selv høre.
• 1:16
  SPEAKER_00: Hvad er skodom, så er du servet.
• 1:19
  SPEAKER_00: Ja tak.
• 1:21
  SPEAKER_00: Hvad skal ned og tag noget mad.
• 1:24
  SPEAKER_00: Hvad står min nyen på?
• 1:26
  SPEAKER_00: Pølser og varmt kan tofsalat.
• 1:29
  SPEAKER_00: Jeg vælger.
• 1:30
  SPEAKER_00: Ja det er min hofret.
• 1:33
  SPEAKER_00: Hvor mange pølser skal du have?
• 1:36
  SPEAKER_00: Bare en enkelt.
• 1:37
  SPEAKER_00: Nej, jeg starter med to.
• 1:39
  SPEAKER_00: Det er opfor slagt derop.
• 1:42
  SPEAKER_00: Det er nogle krøvre pølser.
• 1:44
  SPEAKER_00: Jeg tror, han har noget 10 mere og noget tomat.
• 1:48
  SPEAKER_00: Og den varme klopslag, der tager du bare mere derude.
• 1:52
  SPEAKER_00: Ja, men skå tom.
• 1:54
  SPEAKER_00: Og velkommen.
• 1:58
  SPEAKER_00: Tak for invitationen.
• 1:59
  SPEAKER_00: Jeg er sket høgel.
• 2:05
  SPEAKER_00: Så skal vi smæ på særerne.
• 2:14
  SPEAKER_00: Jeg har gør det igen, Præs.
• 2:17
  SPEAKER_00: Her vil jeg lige indskyde, at hvis du er interesseret i min opskrift på Varm Kartoffelat, så sendt man Bed, så skal jeg nok lige få den sendt til dig.
• 2:27
  SPEAKER_00: Men der skete egentlig ikke så meget under middagen, og Tom og jeg talte mest om vind og værd og løster fast.
• 2:34
  SPEAKER_00: Vi gemte snakken om lyd vi til efter middagen.
• 2:37
  SPEAKER_00: Der gik vi ind og sat os i pejestuen.
• 2:41
  SPEAKER_00: Jeg skænkede et sæt konjak, og så gik snakken else i gang.
• 2:47
  SPEAKER_00: Tom, hvad tænker du om det hele erken noget?
• 2:52
  SPEAKER_00: Ja, omlod vi?
• 2:54
  SPEAKER_00: Jeg tænker han lever.
• 2:57
  SPEAKER_00: Jeg tænker, han er derude.
• 3:00
  SPEAKER_00: Men jeg tror, han er i problemer.
• 3:03
  SPEAKER_00: Jeg får det til at tog det, Tom.
• 3:06
  SPEAKER_00: Indbrudet du havde?
• 3:11
  SPEAKER_00: Måske hvis han stadig lever, så er der ham selv, der har brugt ind.
• 3:17
  SPEAKER_00: Jeg har stjålet det.
• 3:19
  SPEAKER_00: Og så det.
• 3:21
  SPEAKER_00: Hvor han har skruge pengene til et eller andet?
• 3:24
  SPEAKER_00: Ja, jeg har selv haft den tanke, Tom.
• 3:28
  SPEAKER_00: Jeg må sige, at jeg tror ikke på, at det er Vildhelm, der har brudt ind og stjoldet uret.
• 3:34
  SPEAKER_00: Og der er ikke nogen andre, der har kendt til det ur eller til min boks for den tags skyld.
• 3:41
  SPEAKER_00: Så det kan jo næsten kun være lyd vi selv.
• 3:46
  SPEAKER_00: Men hvis vi nu spoler helt tilbage, lod vi, at han var i prav på sit bustur.
• 3:54
  SPEAKER_00: Og da de så kører hjem, så kører de bussen ombord på rød ved putgardenfærgen.
• 4:02
  SPEAKER_00: Men da de går i land igen, så er det uden lod vi.
• 4:08
  SPEAKER_00: Politiet sig jo, at han skulle være sprunget.
• 4:10
  SPEAKER_00: Ja men hvis vi nu dropper den teori, den er der jo ikke nogen af, så tror på.
• 4:15
  SPEAKER_00: Kun han have snede sig ud?
• 4:16
  SPEAKER_00: Kun han have snede sig af bådet nu uden der nogen, der har opdaget det?
• 4:20
  SPEAKER_00: Det er muligt.
• 4:21
  SPEAKER_00: Og hvad har han så gjort derfar?
• 4:25
  SPEAKER_00: Så må han være gået, taget offentlig transport end takta, måske.
• 4:32
  SPEAKER_00: Hvis der noget taget en anden takta mig, så bliver jeg skuffet.
• 4:35
  SPEAKER_00: Og jo, du dækker jo ikke helt nød til rødeby, velkom.
• 4:39
  SPEAKER_00: Nej.
• 4:40
  SPEAKER_00: Måske jeg skulle spørge lidt ud i mit taktanetværk, om der er nogen, der har kørt med ham.
• 4:47
  SPEAKER_00: Men hvor har han så været hen i alt den tid?
• 4:49
  SPEAKER_00: Der er gået over et halvt år, fra at han forsvinder til, at uret bliver stjolle.
• 4:56
  SPEAKER_00: Hvor han opholdt sig hende i alt den tid?
• 4:59
  SPEAKER_00: Måske han kender nogen, som han er boet hos.
• 5:04
  SPEAKER_00: Af mig begendt, så kendt Lod vi ikke så mange ud for byen.
• 5:10
  SPEAKER_00: Men vi vist større, at han havde en søn.
• 5:14
  SPEAKER_00: Så hvis vi nu leger med den tanke.
• 5:17
  SPEAKER_00: Og man lod vi i går af færgen, finder en måde at transportere sig hen til sit opholdssted på?
• 5:27
  SPEAKER_00: Og der har han så opholdt sig i i hvert fald 6 måneder.
• 5:32
  SPEAKER_00: Og hvad så?
• 5:34
  SPEAKER_00: Så får han problemer.
• 5:35
  SPEAKER_00: Så skal han skabe nogle penge, og det skal være nu.
• 5:38
  SPEAKER_00: Så kommer han i tanker muret, som han har givet mig Og bedt mig om at passe på.
• 5:44
  SPEAKER_00: Men hvorfor dukker han ikke bare op?
• 5:47
  SPEAKER_00: Hvorfor banker han ikke bare på eller ringer til mig og siger, at han gerne vil have uret tilbage?
• 5:52
  SPEAKER_00: Hvorfor alt det her med at gå under jorden?
• 5:55
  SPEAKER_00: Kan du huske den aften, Hud du havde været i København med din konfemandelever?
• 6:02
  SPEAKER_00: Og du kom sent hjem, og jeg var her.
• 6:06
  SPEAKER_00: Jå?
• 6:12
  SPEAKER_00: Det viser sig nogle af dynens slemme drenge.
• 6:16
  SPEAKER_00: De kender rigtig godt til Ludvig.
• 6:19
  SPEAKER_00: Jeg må sige det så.
• 6:21
  SPEAKER_00: Semme drenge.
• 6:24
  SPEAKER_00: Mener du ja.
• 6:29
  SPEAKER_00: Hvordan kender de Lydvia?
• 6:31
  SPEAKER_00: Jeg må sige det sådan, at Lydvi måske har gjort sig selv afhængig af disse mennesker.
• 6:38
  SPEAKER_00: Og at de har godt fattig.
• 6:41
  SPEAKER_00: Hvis du forstår, hvad jeg mener.
• 6:44
  SPEAKER_00: Jo jo, jo jo.
• 6:51
  SPEAKER_00: Hvad var det?
• 6:52
  SPEAKER_00: Det var et flashback.
• 6:54
  SPEAKER_00: Men i hvert fald, nu er vi, at I har haft nogle forbindelser til nogle af byens lemdreng.
• 7:02
  SPEAKER_00: Måske de har haft en glemme på ham.
• 7:04
  SPEAKER_00: Måske han har skyldt en penge.
• 7:07
  SPEAKER_00: Måske var det derfor, at han havde brug for uret for at sælge det.
• 7:10
  SPEAKER_00: Det er jo muligt.
• 7:12
  SPEAKER_00: Men hvad så med kvitteringen?
• 7:14
  SPEAKER_00: Du fandt op i lejligheden for urmæren.
• 7:17
  SPEAKER_00: På repression af ord.
• 7:19
  SPEAKER_00: Måske det er gået stykker under indbrud.
• 7:23
  SPEAKER_00: Og inden han kunne sælge det, har han mått reparere det.
• 7:26
  SPEAKER_00: Hvis vi nu finder den urmare.
• 7:28
  SPEAKER_00: Måske han kan huske, hvem der har elleveret ord.
• 7:32
  SPEAKER_00: Det er selvfølgelig en mulighed.
• 7:34
  SPEAKER_00: Kan du huske, hvem der var?
• 7:36
  SPEAKER_01: Ja.
• 7:37
  SPEAKER_00: Det var urmæren Einer Brock.
• 7:39
  SPEAKER_00: Når ham nød i gågaden?
• 7:41
  SPEAKER_00: Præcis.
• 7:42
  SPEAKER_00: Jeg kan køre forbi i morgen og tag en snak med ham.
• 7:47
  SPEAKER_00: Måske han kan huske det indleverede ur.
• 7:50
  SPEAKER_00: Måske han kan huske, om det var lod vi.
• 7:52
  SPEAKER_00: Og så har Lød vi måske solgt uret efterfølgende.
• 7:55
  SPEAKER_00: Måske har han solgt det til urmæren.
• 8:00
  SPEAKER_00: Men hvad med videde?
• 8:03
  SPEAKER_00: Du fortalte om en, der havde set Lodvig for et par måneder siden.
• 8:07
  SPEAKER_00: Ja, og må jeg også lige have fattig.
• 8:09
  SPEAKER_00: Er det ikke noget, jeg skal gøre?
• 8:11
  SPEAKER_00: Er det en her for byen?
• 8:13
  SPEAKER_00: Ja.
• 8:14
  SPEAKER_00: Og det er troværdigt vidende.
• 8:17
  SPEAKER_00: Hvad var det?
• 8:18
  SPEAKER_00: En rigtig taxachør afsløer ikke sin killer.
• 8:21
  SPEAKER_00: Forfan Tom.
• 8:23
  SPEAKER_00: Kom nu liges.
• 8:24
  SPEAKER_00: Du kan ikke både snakke med dit taka netværk og tage ned til urmæren.
• 8:28
  SPEAKER_00: Vi bliver nødt til at fordele opgaverne lidt her, ikke.
• 8:30
  SPEAKER_00: Det er en ekstraordinær situation.
• 8:32
  SPEAKER_00: Du bliver nødt til at inddrage mig lidt her nu, okay?
• 8:35
  SPEAKER_00: Det er bedst du ved så lidt som muligt.
• 8:40
  SPEAKER_00: Okay.
• 8:41
  SPEAKER_00: Jamen hvis du siger det.
• 8:44
  SPEAKER_00: Erligt sagt så frustrerede det mig, at Tom ikke ville fortælle mig, hvem viden var, der havde set lyd ved.
• 8:50
  SPEAKER_00: Men jeg stolede også på tom.
• 8:52
  SPEAKER_00: Jeg stolede i hvert fald på hans stømtekraft.
• 8:55
  SPEAKER_00: Nu galmet en aftale med det vidne.
• 8:59
  SPEAKER_00: Jeg ville høre, hvad han havde at sige.
• 9:01
  SPEAKER_00: For noget inde i mig sagde, at det her kunne føre os videre i efterforskningen.
• 9:07
  SPEAKER_00: Der var efterhånden gået nogle timer, hvor tom og jeg havde talt om Lydvi, at vi var helt ører i hovedet af teorier og informationer.
• 9:16
  SPEAKER_00: Så langsomt blev stemningen i pejsesten mere løslum, og vi fik sat lidt musik på anlægget.
• 9:25
  SPEAKER_00: Er du ikke, at jeg lige sætter et nummer på fræst.
• 9:28
  SPEAKER_00: Ej, selvfølgelig, Tom, det gør det da.
• 9:31
  SPEAKER_00: Er du noget, du gerne vil høre.
• 9:32
  SPEAKER_00: Jeg synes lige, at stemningen trængt det til et ganske bestemt nummer.
• 9:37
  SPEAKER_00: Ja varskov Tom, du givet der bagkæks.
• 9:41
  SPEAKER_00: Så den der.
• 9:43
  SPEAKER_00: Er du klar?
• 9:44
  SPEAKER_00: Ja, ja, du kommer bare med den.
• 9:54
  SPEAKER_01: Jeg har så vild den nu.
• 10:00
  SPEAKER_00: Jamen, den er også god.
• 10:07
  SPEAKER_00: Hvad var det?
• 10:10
  SPEAKER_00: Ja, den lød.
• 10:12
  SPEAKER_00: Hej hej.
• 10:15
  SPEAKER_00: Nå, det der.
• 10:17
  SPEAKER_00: Det er bare et af tagvindor, der er blæst op.
• 10:20
  SPEAKER_00: Tagvindorerne.
• 10:22
  SPEAKER_00: Jeg er op på loftet.
• 10:23
  SPEAKER_00: Det blæser op en gang imellem.
• 10:25
  SPEAKER_00: Det gjorde også fillet i aften.
• 10:28
  SPEAKER_00: Så er der brug et gamlet hus fyld med sjældt.
• 10:32
  SPEAKER_00: Det blæser jo ikke.
• 10:34
  SPEAKER_00: Og var for noget?
• 10:35
  SPEAKER_00: Ja jeg siger, det blæser jo ikke.
• 10:37
  SPEAKER_00: Det gør det da.
• 10:38
  SPEAKER_00: Det gør det sgu da ikke.
• 10:40
  SPEAKER_00: Det gør det da.
• 10:41
  SPEAKER_00: Prøv gå ud i haven.
• 10:42
  SPEAKER_00: Det er helt vendstille af tabpen præst.
• 10:46
  SPEAKER_00: Det gidder jeg sgu ikke at gøre nu, Voldbor.
• 10:48
  SPEAKER_00: Jamen vinduet kan der ikke blæse op, hvis det ikke blæser.
• 10:51
  SPEAKER_00: Nej, men lidt mål, der blæse.
• 10:53
  SPEAKER_00: Det blæser højre op ned på jorden, Tom, ikke.
• 10:56
  SPEAKER_00: Det er jo siger så selv, ikke.
• 10:57
  SPEAKER_00: Hvad er der tagvinderne er blæst op, ikke?
• 11:00
  SPEAKER_00: Ellers ville det jo ikke sige sådan der, det var det mærkligt.
• 11:04
  SPEAKER_00: Jamen jeg op og lukker det lige om lidt, tom.
• 11:06
  SPEAKER_00: Skal du have en bar eller noget?
• 11:09
  SPEAKER_00: Jeg tak hvis du har.
• 11:10
  SPEAKER_00: Jeg rigtigt.
• 11:13
  SPEAKER_00: Det var mærket.
• 11:19
  SPEAKER_00: Jeg må faktisk indrømme, at Tom og jeg hygede også noget så gældigt.
• 11:23
  SPEAKER_00: Der var musik på anlægget, kon jeg glasne, og jeg hente nogen øl.
• 11:28
  SPEAKER_00: Tom havde taget frid efter, og jeg havde besykket mig for at møde lidere.
• 11:33
  SPEAKER_00: Det var altså aftalet med Level.
• 11:35
  SPEAKER_00: Vi har lige vskyde så ingen problemer der.
• 11:38
  SPEAKER_00: Så vi begyndte at skru for musikken og starte fest, og vi er faktisk med at hygge os ganske meget.