Latest / Af banen / René Holten Poulsen: Medaljeregn i modvind (94)

Transcript

René Holten Poulsen: Medaljeregn i modvind (94) · Af banen

• 0:02
  Speaker 2: Kære lyttere, velkommen indenfor i Abanen-universet. Først og fremmest tak,
• 0:07
  Speaker 2: fordi du har fundet vej hertil. Jeg har i dag
• 0:11
  Speaker 2: haft besøg af selveste Rene Holten Poulsen, den tidligere OL-medaljetager.
• 0:18
  Speaker 2: Han har vundet VM, han har vundet EM. Han har
• 0:21
  Speaker 2: faktisk vundet så mange medaljer, at det ville tage halvdelen
• 0:24
  Speaker 2: af podcasten, hvis jeg skulle nævne alle hans titler. Så
• 0:29
  Speaker 2: er det godt, at der også er en masse andet
• 0:31
  Speaker 2: godt at nævne, nemlig at han lige nu er aktuel
• 0:35
  Speaker 2: med selvbiografien Kompromilløs. En bog, hvor René blandt andet fortæller
• 0:41
  Speaker 2: om sin opvækst nede i Majbo, og jo også fortæller
• 0:47
  Speaker 2: om både op- og nedtur gennem en lang og flot karriere.
• 0:52
  Speaker 2: Det blev til en snak på godt tre kvarter, hvor
• 0:56
  Speaker 2: vi både runder nogle af de store triumfer, men også tider,
• 1:00
  Speaker 2: hvor René har gempet lidt med det. Igen, tak fordi
• 1:03
  Speaker 2: du har fundet vej. Jeg håber, du kommer til at
• 1:05
  Speaker 2: nyde det her, og rigtig god fornøjelse. Først og fremmest,
• 1:10
  Speaker 2: tusind tak fordi du havde lyst til at kigge herind
• 1:12
  Speaker 3: Jamen selvfølgelig.
• 1:13
  Speaker 2: Du har jo siddet der en gang før. Ja
• 1:14
  Speaker 3: det er noget tidssid.
• 1:15
  Speaker 2: Ja, det er. Det var jo lamst før OL, var
• 1:18
  Speaker 2: det ikke det?
• 1:19
  Speaker 3: Jo, det var lige før OL,
• 1:20
  Speaker 2: ja. En lidt anden René Holten, der sidder i stolen
• 1:23
  Speaker 2: i dag end dengang. Jeg
• 1:25
  Speaker 3: er i hvert fald blevet på OL derinde. Jeg har
• 1:28
  Speaker 3: fået et par grovhår her i siden, har jeg da
• 1:29
  Speaker 3: mærket til. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal
• 1:30
  Speaker 3: synes om det
• 1:31
  Speaker 2: Er det noget med, at det er lidt af ungernes skyld? Ja,
• 1:33
  Speaker 2: vi
• 1:33
  Speaker 3: siger bare, at det er ungernes skyld
• 1:35
  Speaker 2: Det siger jeg i hvert fald også. Det er helt
• 1:36
  Speaker 2: sikkert
• 1:36
  Speaker 3: ikke
• 1:37
  Speaker 2: af dig. Nej, tusind tak, fordi du havde lyst til
• 1:40
  Speaker 2: at kigge forbi, René. Og det er der jo også
• 1:42
  Speaker 2: en grund til, udover at jeg altid nyder at gribe
• 1:45
  Speaker 2: telefonen og give dig et kald en gang imellem for
• 1:46
  Speaker 2: at høre, hvad du render rundt og laver. Så er
• 1:49
  Speaker 2: du aktuel lige nu med en bog. Jeg sidder med
• 1:52
  Speaker 2: den i hånden her. Kompromilløs. Har du kaldt den Et
• 1:57
  Speaker 2: Det er jo ikke product placement det her Men vi
• 2:00
  Speaker 2: skal jo snakke om den her bog Ja Lad mig
• 2:04
  Speaker 2: starte med At stille dig det åbne spørgsmål Hvordan har
• 2:08
  Speaker 2: det været at skrive den her bog
• 2:10
  Speaker 3: Øh Det har været en Øh Når man skriver sin
• 2:18
  Speaker 3: karriere igennem Og det var egentlig sådan det startede Det
• 2:19
  Speaker 3: var at jeg ville reflektere over min karriere Og arbejde
• 2:23
  Speaker 3: mig igennem Øhm Der er jo altid den der ting,
• 2:27
  Speaker 3: at når atleter stopper, så er det jo en kæmpe omvæltning.
• 2:30
  Speaker 3: Og det var jeg faktisk ret bevidst om, og så
• 2:33
  Speaker 3: tror jeg jo, at det var bogen også et redskab
• 2:39
  Speaker 4: til.
• 2:41
  Speaker 3: Det var ikke meningen, at det skulle være et bog,
• 2:42
  Speaker 3: men så på et tidspunkt, da jeg er i gang
• 2:44
  Speaker 3: med alligevel at reflektere over min karriere, så ringer der
• 2:48
  Speaker 3: et forlag, og så spørger. Det blev så forlaget, som
• 2:54
  Speaker 3: jeg har i dag, Lindvark og Lindvark. Og det er
• 2:58
  Speaker 3: jeg glad for, fordi det gjorde også, at jeg var
• 2:59
  Speaker 3: nødt til at få struktureret den her proces, og gik
• 3:03
  Speaker 3: så i gang. Og det har været en virkelig, virkelig
• 3:08
  Speaker 3: fed oplevelse. Men så er der også nogle perioder i bogen,
• 3:15
  Speaker 3: hvor jeg sidder og arbejder mig igennem nogle ting, som
• 3:16
  Speaker 3: jeg over... Altså, så kan man godt have skrevet en
• 3:23
  Speaker 3: hel dag om et eller andet. og så at man
• 3:25
  Speaker 3: kom ud af det som sådan, puh, helt, okay, det der,
• 3:29
  Speaker 3: det var virkelig tungt at gennemleve en gang til, ikke? Ja.
• 3:32
  Speaker 3: Så på den måde, så var det jo både opløftende
• 3:35
  Speaker 3: og tungt
• 3:37
  Speaker 2: Er det, som man hører fra nogen, nærmest terapeutisk, det
• 3:41
  Speaker 2: der med at smide ord om sin egen karriere ned
• 3:44
  Speaker 2: på papir
• 3:46
  Speaker 3: Ja, og jeg vil i mit tilfælde nærmest kalde det
• 3:52
  Speaker 3: mere mit liv, Fordi det er jo, at når du
• 3:56
  Speaker 3: læser den, så må du selv vurdere, men jeg synes
• 3:58
  Speaker 3: i hvert fald, at den kommer hele vejen rundt
• 4:04
  Speaker 2: I allerhøjeste grad. Jeg nød den og blev klogere. Det
• 4:10
  Speaker 2: var spændende dermed, og det snakkede vi også lige om
• 4:12
  Speaker 2: på vej heroppe, at når man snakker med dig i
• 4:14
  Speaker 2: 10 minutter, når man sågar får dig bag en podcastmikrofon
• 4:18
  Speaker 2: og snakker med dig i 3 kvarterer, så kommer man
• 4:21
  Speaker 2: jo ikke på samme måde ind i maskineriet, som man gør,
• 4:23
  Speaker 2: når man får lov til at læse det, du selv
• 4:26
  Speaker 2: har brugt så lang tid på at få ned på papir.
• 4:29
  Speaker 2: Har der også været nogle processer i den her skriveproces,
• 4:34
  Speaker 2: som har været svære, hvor det, som du siger, det
• 4:37
  Speaker 2: måske ikke er nødvendigt, har været lige sjovt at sidde
• 4:40
  Speaker 2: og føre pænt til papir
• 4:43
  Speaker 3: Ja, jeg synes, der er... Øhm... Der er en proces,
• 4:50
  Speaker 3: hvor jeg bliver meget klogere på at forstå, hvad det
• 4:52
  Speaker 3: egentlig er, der har drevet mig altid. Det er, når
• 4:54
  Speaker 3: jeg skriver meget om min barndom og opvækst. Øh... Og...
• 5:03
  Speaker 3: Og den har egentlig også gjort mig klogere på, hvilke ting,
• 5:05
  Speaker 3: jeg gerne vil give videre til mine børn. Og så
• 5:06
  Speaker 3: var jeg sådan, okay, det her, det er jo... Altså,
• 5:08
  Speaker 3: hvis jeg på en eller anden måde kan finde en
• 5:10
  Speaker 3: måde at give det her videre på den måde, eller
• 5:13
  Speaker 3: på noget tilsvarende, så... Og det synes jeg er fedt. Øh...
• 5:19
  Speaker 3: Men det var jo også sådan en forståelse af, hvad
• 5:24
  Speaker 3: det egentlig er, der har fået mig i mål. Det
• 5:27
  Speaker 3: havde jeg måske i forvejen, men en dybere forståelse, en
• 5:30
  Speaker 3: lidt mere rundet forståelse af, hvad det er. Så er
• 5:35
  Speaker 3: det sindssygt hårdt at skrive om nederlag, og samtidig med,
• 5:43
  Speaker 3: så er det jo... Når man så kommer hen til
• 5:48
  Speaker 3: nogle ting Hvor man skal være uvenner med folk Eller
• 5:50
  Speaker 3: hvor man skal reflektere over Hvorfor folk de måske synes
• 5:54
  Speaker 3: At jeg var en idiot Eller et eller andet Så
• 5:58
  Speaker 3: har jeg gjort meget ud af At forklare det Hvordan
• 6:03
  Speaker 3: jeg har oplevet det Men også have den her refleksion
• 6:06
  Speaker 3: Over hvorfor at nogle mennesker Måske godt kunne føle at
• 6:09
  Speaker 3: jeg har været Hård at arbejde sammen med Eller svær
• 6:13
  Speaker 3: at tolke Øhm Ja Så jeg vil sige, at der
• 6:20
  Speaker 3: er nogle store nederlag, nogle store følelser i det, som
• 6:28
  Speaker 3: er svære at gennemleve en gang til, men også vigtige
• 6:32
  Speaker 3: at få gennemarbejdet
• 6:35
  Speaker 2: Du starter jo med at tage os helt tilbage til Majbo.
• 6:39
  Speaker 2: Det er jo faktisk også endnu længere, også før du
• 6:43
  Speaker 2: sætter dig i kajakken, Der tegner du et billede af
• 6:47
  Speaker 2: en ung knægt, som ikke nødvendigvis var den mest udadvendte
• 6:52
  Speaker 2: og populær knægt i klassen. Han var heller ikke
• 6:56
  Speaker 3: direkte upopulær, men
• 6:58
  Speaker 2: han var i hvert fald heller ikke populær. Måske lidt
• 7:03
  Speaker 2: en kontrast til den René, som man så har lært
• 7:07
  Speaker 2: at kende, som OL-atlet, og som en fyr, der også
• 7:13
  Speaker 2: optræder på tv, i podcast og sådan noget. Hvordan går
• 7:19
  Speaker 2: man fra at være den... Jeg ved ikke, om du
• 7:23
  Speaker 2: var indadvendt ligefrem, da du var barn, men det er
• 7:27
  Speaker 2: jo måske et andet indtryk, man kan få af dig
• 7:30
  Speaker 2: den dag i dag, end det, når man læser din
• 7:32
  Speaker 2: egen beskrivelse af dig som barn.
• 7:35
  Speaker 3: Altså jeg tror, at den største kontrast er, at det her,
• 7:38
  Speaker 3: det tænkte jeg faktisk over, jeg havde tænkt over allerede
• 7:41
  Speaker 3: dagen efter, at jeg vundet over sportsnavn i 2015. Man
• 7:46
  Speaker 3: får den så i 2016. Jeg fik den i hvert
• 7:48
  Speaker 3: fald i 2016. Jeg står på scenen i Herning, og
• 7:51
  Speaker 3: jeg kan ikke huske, hvor mange der sad inde i salen,
• 7:52
  Speaker 3: og hvor mange der sad inde bag skærmen. Men der
• 7:56
  Speaker 3: tænkte jeg, jeg tror det faktisk var lige udenfor, at
• 7:58
  Speaker 3: jeg var gået ned fra scenen, eller så dagen efter,
• 8:00
  Speaker 3: hvor jeg tænkte over, at da jeg var 17 år gammel,
• 8:04
  Speaker 3: der modtager jeg en pris, som for idrætsprisen på London Falster,
• 8:09
  Speaker 3: og det er min klub, jeg modtager den. Og der
• 8:12
  Speaker 3: sidder måske 40 mennesker, og jeg kunne nærmest kun sige tak,
• 8:17
  Speaker 3: fordi I kom. Og nu kan jeg holde fordrag uden problemer,
• 8:22
  Speaker 3: og skulle jeg møde op et sted, og teknikken ikke virker,
• 8:26
  Speaker 3: og der er ikke nogen projekter, eller noget som helst,
• 8:28
  Speaker 3: jeg kan få til, så kan jeg holde det. Altså,
• 8:31
  Speaker 3: så kan jeg holde fordraget uden noget, og bare plapre
• 8:35
  Speaker 3: løs i en halvanden time, uden problemer. Så på den måde,
• 8:39
  Speaker 3: så er der jo sket enormt meget, ja, og hvad
• 8:46
  Speaker 3: det egentlig er, det ved jeg ikke andet end, at
• 8:50
  Speaker 3: jeg er jo meget mere forberedt, og jeg er meget mere,
• 8:54
  Speaker 3: jeg kender jo min historie, og jeg kender jo mine principper,
• 8:58
  Speaker 3: og den måde, jeg har arbejdet på, så Det giver
• 9:01
  Speaker 3: jo noget ro i sig selv.
• 9:03
  Speaker 2: Der er jo også nogle personer, igen helt tilbage fra
• 9:06
  Speaker 2: dine forældre og søskende. Ja. Men også nogle af dine trænerskikkelser,
• 9:12
  Speaker 2: som er en kæmpe fornøjelse at høre dig beskrive i
• 9:15
  Speaker 2: den her bog.
• 9:18
  Speaker 3: Hvem nyder du mest at høre om
• 9:19
  Speaker 2: Jeg elsker nogle af dine passager, hvor du fortæller om din,
• 9:24
  Speaker 2: som jo starter med at være din barndomstræner, Finn. Som
• 9:27
  Speaker 2: sammen
• 9:27
  Speaker 3: med Finn Larsen
• 9:28
  Speaker 2: Ja, præcis. Finn Larsen, som jo også går igen op
• 9:33
  Speaker 2: igennem din karriere. Kan du ikke fortælle lidt om, hvad
• 9:37
  Speaker 2: Finn betød for dig? Fordi han fremstår i din bog
• 9:41
  Speaker 2: som en klassefyr
• 9:45
  Speaker 3: Finn er jo faktisk en person, som virkelig kan dele
• 9:47
  Speaker 3: vandene i min sport. Men han er også en person,
• 9:52
  Speaker 3: som har haft enorm indflydelse på, altså ikke bare mig,
• 9:56
  Speaker 3: men virkelig mange mennesker. Og i virkeligheden kan man sige,
• 10:05
  Speaker 3: så tror jeg, at vi har den ting til fælles,
• 10:07
  Speaker 3: at nogle mennesker kan virkelig godt lide ham, og nogle
• 10:11
  Speaker 3: mennesker kan overhovedet ikke udstå ham. Men uanset hvem, om
• 10:19
  Speaker 3: det er en menneske, der kan lide ham eller ej,
• 10:21
  Speaker 3: så er der jo ikke nogen, der kan tage fra ham,
• 10:22
  Speaker 3: at han har bidraget til andre menneskers udvikling, og har
• 10:29
  Speaker 3: virkelig gjort rigtig meget for vores lille sport. Jeg tror,
• 10:34
  Speaker 3: der er 25.000 medlemmer i forbundet, og så er der 50.000 udenfor,
• 10:38
  Speaker 3: som ikke er medlem af forbundet, så der er rimelig
• 10:41
  Speaker 3: mange mennesker, der har noget, man kan hjælpe at gøre.
• 10:46
  Speaker 3: Så det er Han har en vild skikkelse. Hvad
• 10:52
  Speaker 2: betyder han for dig?
• 10:54
  Speaker 3: Altså for mig, så er det jo første gang, jeg
• 10:57
  Speaker 3: møder en, som skaber rammerne for det, som jeg arbejder
• 11:04
  Speaker 3: enormt godt i det her lidt firkantede regime, som han kører.
• 11:09
  Speaker 3: Og så igen, så er det egentlig ikke så firkantet,
• 11:11
  Speaker 3: fordi det, det egentlig bare handlede om, det var, at
• 11:14
  Speaker 3: han ville gerne, han sagde altid, at vi skulle lære
• 11:17
  Speaker 3: at vinde. Og så har jeg jo brugt hele mit
• 11:22
  Speaker 3: liv på at finde ud af, hvad fanden han mener med,
• 11:25
  Speaker 3: at vi skulle lære at vinde. Og det, som jeg
• 11:29
  Speaker 3: i hvert fald tolkede ud af det, det var, at
• 11:32
  Speaker 3: vi skulle tro på, at vi fortjente at vinde. Og
• 11:36
  Speaker 3: at lære at vinde, det betød også, at det ikke
• 11:39
  Speaker 3: handlede om, at vi skulle være x kilometer foran de andre.
• 11:44
  Speaker 3: Det handlede om, at vi skulle lære os at få
• 11:47
  Speaker 3: det ud. der var nødvendigt for at komme over stregen først.
• 11:52
  Speaker 3: Og for at få det maksimale ud af os. Det
• 11:55
  Speaker 3: betød også, at han ville gerne have, at vi lykkedes
• 11:57
  Speaker 3: med vores uddannelse. Han ville gerne have, at vi lykkedes med,
• 12:00
  Speaker 3: at vi kom ud på den anden side, og vi
• 12:02
  Speaker 3: stod stærkt. Selv hvis vi skulle stoppe med ro, så
• 12:05
  Speaker 3: skulle vi også stå stærkt. Og det synes jeg, der
• 12:11
  Speaker 3: har han betydet meget
• 12:14
  Speaker 2: Du får også en træner senere hen i din karriere,
• 12:16
  Speaker 2: Du har haft nogle trænere især
• 12:20
  Speaker 3: I karakter har vi kørt meget med udskiftning af trænere,
• 12:22
  Speaker 3: som udskiftning af underbukser, i hvert fald
• 12:26
  Speaker 2: i perioder. Men den her ungarske gut, Zoltan Baku, kan
• 12:34
  Speaker 2: jo godt i nogle karaktertrækninger, du i hvert fald beskriver
• 12:37
  Speaker 2: ham med i bogen, minde lidt om Finn i den der,
• 12:42
  Speaker 2: nu siger du sådan, struktur og lidt firkantet måde, måske
• 12:46
  Speaker 2: at se tingene på. Var han også det, og var
• 12:49
  Speaker 2: han i virkeligheden, på det tidspunkt, du fik ham, lige
• 12:52
  Speaker 2: præcis det, du havde brug
• 12:52
  Speaker 3: for? De minder meget om hinanden, i det, at, men
• 12:59
  Speaker 3: så alligevel meget forskelligt, fordi, jeg tror, Finn vil altid
• 13:02
  Speaker 3: gerne sige, at han kunne sagtens have trænet nogle seniorer også,
• 13:05
  Speaker 3: men det finder Finn rigtig, rigtig dygtigt til. Det er ungdomsarbejdet,
• 13:08
  Speaker 3: at skabe de der, og lære folk, Netop at lære
• 13:10
  Speaker 3: folk at vinde, og lære folk at træne. Altså, alle
• 13:14
  Speaker 3: de her fundamentale ting, som kræver... Altså, hvis folk vidste,
• 13:21
  Speaker 3: hvad det kræver af indsats fra træneren, at lære nogen
• 13:24
  Speaker 3: at kunne det. Det er... Altså, vi klarer bare ikke
• 13:29
  Speaker 3: vores frivillige trænere i Danmark nok på skuldrene, fordi det
• 13:32
  Speaker 3: er et kæmpe stykke arbejde. Men det solgt som kunde,
• 13:38
  Speaker 3: det var meget mere den der... Og så deler de
• 13:43
  Speaker 3: jo den her indsigt i mennesker. Og Zoltan har jo
• 13:50
  Speaker 3: senere sagt, at jeg var den mest besværlige atlet. Det
• 13:53
  Speaker 3: var den atlet, der har taget længst tid, før de
• 13:55
  Speaker 3: stolede på ham. Det var mig.
• 13:58
  Speaker 2: Hvad siger det om dig, at han siger det
• 14:00
  Speaker 3: Det siger en ting om mig, men det siger også
• 14:03
  Speaker 3: en ting om alle de trænere, jeg havde været igennem inden.
• 14:07
  Speaker 3: Imellem Finn og Zoltan, der kørte vi et stort udskiftningsapparat
• 14:11
  Speaker 3: i trænere, og trænere, som måske ikke altid lige fik
• 14:17
  Speaker 3: sagt det, som der i virkeligheden foregik. Og det, jeg
• 14:24
  Speaker 3: i virkeligheden godt kunne lide ved Soltan, det var, at
• 14:25
  Speaker 3: han var faktisk ærlig og gennemsigtig omkring, hvad han mente
• 14:29
  Speaker 3: og troede på. Jeg kan huske, at han sagde altid sådan...
• 14:35
  Speaker 3: når folk de kom med et eller andet program, og sagde,
• 14:37
  Speaker 3: det er helt vildt hårdt, kan du ikke skrive noget,
• 14:39
  Speaker 3: der er lidt anderledes, så var jeg sådan, jeg kan
• 14:41
  Speaker 3: kun skrive et program, der handler om at vinde, sagde
• 14:43
  Speaker 3: han så
• 14:44
  Speaker 3: og så, sorry, I can't, med hans smukke accent, det
• 14:50
  Speaker 3: var bare, det kunne han ikke, han nægtede, at gøre
• 14:54
  Speaker 3: intet mindre, end hans bedste, og det, den relation, den
• 14:58
  Speaker 3: var virkelig stærk hos os, og, øh, Og jeg kunne virkelig,
• 15:05
  Speaker 3: altså da vi går ind i sæsonen 2015, har vi
• 15:09
  Speaker 3: en samtale, hvor han direkte siger, at han tror på,
• 15:16
  Speaker 3: at jeg bliver verdensmester.
• 15:19
  Speaker 2: Dobbelt verdensmester endda,
• 15:21
  Speaker 3: ikke? Jo, jo. Altså, vi fokuserer jo, vi siger jo,
• 15:27
  Speaker 3: vi har fokuset på tusindmeteren, men siger, at jamen, der
• 15:32
  Speaker 3: roer så stærkt på 500, så hvis den lykkes, så
• 15:35
  Speaker 3: er chancen for, at den anden lykkes, den er nok
• 15:37
  Speaker 3: ret høj.
• 15:46
  Speaker 2: Du er lidt inde på det, omkring den her omskiftelige tilværelse,
• 15:52
  Speaker 2: der var i en periode, på i hvert fald nogle år,
• 15:56
  Speaker 2: i elitecenteret. Der er et par nedslagspunkter, om hele miljøet.
• 16:04
  Speaker 2: Jeg kunne godt tænke mig at snakke med dig om, Rene,
• 16:06
  Speaker 2: fordi for mig kan dine beskrivelser af tiden på Elitecenter
• 16:14
  Speaker 2: godt fremstå som en lille smule rodet. Det er fordi,
• 16:21
  Speaker 2: det var det. Det kan godt nogle gange virke som om,
• 16:24
  Speaker 2: at miljøet kan være en lille smule usundt at være i.
• 16:28
  Speaker 2: Kan du genkende det?
• 16:30
  Speaker 3: Det var i hvert fald autonomt, i den forstand, at
• 16:39
  Speaker 3: man skulle være meget selvkørende. For at jeg kunne opnå det,
• 16:46
  Speaker 3: jeg gerne ville opnå, så var jeg nødt til at
• 16:48
  Speaker 3: være enormt selvdrevet. Og det... Og det man også skal forstå,
• 16:57
  Speaker 3: det er jo de mulige skulds, for jeg tror, at
• 17:00
  Speaker 3: den skærende hockeyakkeforbund er jo ikke ligefrem, altså det får
• 17:03
  Speaker 3: faktisk ikke særlig meget støtte fra Team Danmark. Og problemet er,
• 17:07
  Speaker 3: at deres udfordring er i virkeligheden, at vi er nogle atleter,
• 17:10
  Speaker 3: der har vist, at vi kan, uden at de får
• 17:12
  Speaker 3: mere støtte. Så sådan... Så de har jo set, at
• 17:17
  Speaker 3: det kan lade sig gøre, og så får de jo
• 17:19
  Speaker 3: ikke mere støtte, fordi I kan jo godt lykkes uden... Og... Og...
• 17:27
  Speaker 3: Og virkeligheden er bare, at det bliver enormt presset, og
• 17:30
  Speaker 3: vi skal gøre som atleter. Og jeg er specielt og
• 17:33
  Speaker 3: har måttet gøre rigtig meget selv. Også fordi jeg var
• 17:36
  Speaker 3: den første, efter en lang periode, hvor der ikke har
• 17:40
  Speaker 3: været noget. Men det var jo min agerighed om at lykkes,
• 17:46
  Speaker 3: der gjorde det. Men det var, at jeg starter på Lillecenteret.
• 17:54
  Speaker 3: Jeg tror, at de øvrige atleter, vi beskriver, de havde
• 17:57
  Speaker 3: et fantastisk sammenhold og sådan nogle ting, men det var
• 18:02
  Speaker 3: virkelig ubehageligt for mig at komme ind. Altså, de gjorde
• 18:07
  Speaker 3: en ihartig indsats for, at jeg skulle ikke slå dem.
• 18:15
  Speaker 3: Og jeg tror først, at det er, når de ligesom
• 18:17
  Speaker 3: har set, at det kommer til at ske. At der
• 18:22
  Speaker 3: går noget tid, og så er det ligesom, så er
• 18:24
  Speaker 3: den acceptet. Og det er også, altså, jeg tror den
• 18:30
  Speaker 3: bedste beskrivelse af det, jeg har, det er, at der
• 18:33
  Speaker 3: er på et tidspunkt en, som bliver spurgt, er det
• 18:37
  Speaker 3: ikke pisseirriterende, at han slår dig? Og han har faktisk
• 18:44
  Speaker 3: vundet EM på kun et 500 meter. Og han siger,
• 18:49
  Speaker 3: at René råber bare pissehurtigt. Altså, han er faktisk ikke
• 18:54
  Speaker 3: engang sur over, at jeg slår ham. Han råber bare
• 18:58
  Speaker 3: pisse stærkt. Altså, han kan jo ikke være sur over.
• 19:03
  Speaker 3: Det var jo ikke, fordi han rådede langsomt lige pludselig.
• 19:06
  Speaker 3: Det var jo, fordi jeg rådede helt vildt hurtigt. Han
• 19:10
  Speaker 3: kommer jo også ud af mig på GR Klub, så
• 19:15
  Speaker 3: vi
• 19:17
  Speaker 2: Jeg tror, du beskriver en episode, hvor... at det netop,
• 19:22
  Speaker 2: som du siger, det er faktisk ubehageligt, fordi du føler,
• 19:24
  Speaker 2: at det, der burde være, selvom det også er konkurrenter,
• 19:28
  Speaker 2: så er det også holdkammerater, kollegaer, lige pludselig råder sig
• 19:32
  Speaker 2: lidt sammen mod dig, men din måde ligesom at få
• 19:35
  Speaker 2: sagt fra på, det er bare at smadre dem ude
• 19:37
  Speaker 2: på vandet. Og så vinder du ligesom på en måde
• 19:40
  Speaker 2: deres respekt, og de kommer sgu ind og siger, fuck,
• 19:43
  Speaker 2: du er sgu vildt nok, René
• 19:45
  Speaker 3: Ja, altså jeg har et specifikt, der er et specifikt træningspas,
• 19:49
  Speaker 3: på min første seniortræningslejr, hvor jeg har været og kørt,
• 19:52
  Speaker 3: jeg har bare gjort, hvad de kunne for at køre
• 19:54
  Speaker 3: mig ned, og så siger træneren til mig, René, hvis
• 19:56
  Speaker 3: du ikke gør noget nu, så er jeg ikke sikker på,
• 20:01
  Speaker 3: at du kommer til at komme igennem det her. Og
• 20:05
  Speaker 3: så har jeg sådan en, der kan jeg ikke huske
• 20:08
  Speaker 3: præcis mere, jeg vil tro, at jeg har en, eller
• 20:11
  Speaker 3: jeg ved, jeg har en eller anden form for proces,
• 20:13
  Speaker 3: indtil dagen efter, hvor jeg så beslutter, at det her træningspas,
• 20:18
  Speaker 3: det er mit, og nu får jeg at se, hvordan
• 20:21
  Speaker 3: I kommer igennem det, og der er sådan en sjov
• 20:26
  Speaker 3: snak bagefter, hvor træneren spørger, hvem der så vinder, og
• 20:28
  Speaker 3: så er der en eller anden, der siger, jeg tror bare,
• 20:32
  Speaker 3: vi siger René, han vandt i dag. Ja, det var Adam,
• 20:36
  Speaker 3: der sagde det. Jamen, splid
• 20:38
  Speaker 2: Men, øh, Du skriver, og jeg citerer dig gerne, fordi
• 20:45
  Speaker 2: du nævner, at det kan godt være et rum med
• 20:48
  Speaker 2: mange store egoer, at være på sådan et elitecenter. Så
• 20:53
  Speaker 2: siger du, at du har lidt en... Jeg ved ikke,
• 20:56
  Speaker 2: om det er en kontrovers, men det slutter i hvert
• 20:59
  Speaker 2: fald med, at du siger, at forskellen er, at du
• 21:01
  Speaker 2: vidste godt, at du var en røv.
• 21:03
  Speaker 3: Det var faktisk ikke på elitecenteret. Det var med en...
• 21:08
  Speaker 3: en international træningsgruppe, hvor, hvor, jeg trænede med en, der
• 21:13
  Speaker 3: hedder Adam, og, og Anders, og Barry, og, så har
• 21:17
  Speaker 3: vi en snak bagefter, og, så er der en, der siger,
• 21:22
  Speaker 3: et eller andet med, at, det er også, altså, i
• 21:25
  Speaker 3: mindre så meget, som en anden, så siger jeg, men
• 21:27
  Speaker 3: det eneste forskel er, at, jeg ved godt, jeg ved godt,
• 21:31
  Speaker 3: at jeg er, eller når jeg er, et røvhul, at
• 21:35
  Speaker 3: jeg er bevidst om, at jeg er, at jeg ikke
• 21:37
  Speaker 3: nødvendigvis er alles kop te
• 21:42
  Speaker 2: Men det er bare sjovt. Det
• 21:43
  Speaker 3: er jeg ikke sikker på. Jeg tror måske,
• 21:45
  Speaker 2: han er godt
• 21:45
  Speaker 3: og karver det nu, men jeg er ikke sikker på,
• 21:46
  Speaker 3: at han altid har været bevidst om
• 21:48
  Speaker 2: det
• 21:49
  Speaker 3: Jeg synes, det er interessant, det der, René, fordi... Det
• 21:51
  Speaker 3: er sjovt, at han er politiker i dag
• 21:53
  Speaker 2: Og du holder foredrag på den måde. Det er, at
• 22:00
  Speaker 2: når jeg snakker med dig, når jeg oplever dig, så
• 22:03
  Speaker 2: er det meget langt fra at være arrogant. Og jeg
• 22:06
  Speaker 2: ved godt, der er noget andet i det der med
• 22:08
  Speaker 2: at være i miljøet, og have det med rundsav på albuerne,
• 22:11
  Speaker 2: og de ting der
• 22:13
  Speaker 3: Jamen det er faktisk, altså, jeg er på ingen måde arrogant,
• 22:17
  Speaker 3: sådan i min tankegang. Jeg tror nogle gange, at folk
• 22:22
  Speaker 3: har oplevet mig som arrogant, i mangel på bedre ord.
• 22:30
  Speaker 3: Også nogle af de ting, man bliver klogere på, når
• 22:31
  Speaker 3: man stopper at ære, når man snakker med folk, så
• 22:34
  Speaker 3: tror jeg, at oplevelsen har været, at de har haft
• 22:36
  Speaker 3: enormt svært ved, at læse mig. Fordi at jeg, når
• 22:41
  Speaker 3: jeg konkurrerede, og når jeg var til stede på pladsen,
• 22:43
  Speaker 3: for det første, så har jeg jo en fysik, som gør,
• 22:48
  Speaker 3: at jeg måske fylder det mere, end de fleste. Nu
• 22:51
  Speaker 3: vil jeg så sige, dem der roer, dem jeg, dem jeg,
• 22:54
  Speaker 3: der roer nu i hvert fald, de er i hvert
• 22:55
  Speaker 3: fald lige så store, som jeg var, eller hvis ikke større. Men,
• 23:00
  Speaker 3: men jeg har også en aura, der gør, at, altså,
• 23:02
  Speaker 3: hvis der er nogen, der skubber sig, i verbal, Altså
• 23:05
  Speaker 3: hvis der er nogen, der siger et eller andet til mig,
• 23:06
  Speaker 3: så er jeg ikke sådan, altså, jeg siger ikke undskyld,
• 23:10
  Speaker 3: fordi du synes sviner mig til. Jeg kommer nok nærmere
• 23:13
  Speaker 3: til at vende mig rundt og sige, det stopper lige nu.
• 23:18
  Speaker 3: Og hvis de er i rigtig strid, så får de
• 23:19
  Speaker 3: også noget igen. Men, men, men, men, jeg tror bare,
• 23:27
  Speaker 3: det er jo en, det er en oplevelse, de har haft,
• 23:30
  Speaker 3: at det har været arrogant. Men også i mangel på
• 23:35
  Speaker 3: på bedre beskrivelse af det. Fordi... Jeg tror også, at
• 23:40
  Speaker 3: der er... Jeg tror måske, at der er nogen, der
• 23:42
  Speaker 3: har oplevet mig mere som intimiderende end
• 23:46
  Speaker 2: afgældende. Jeg får et indtryk af, at det er svært
• 23:50
  Speaker 2: at skabe vedholdende venskaber i det her miljø. Nej, men
• 23:56
  Speaker 2: du fortæller jo også, at der er jo faktisk nogen,
• 23:57
  Speaker 2: der kommer ret fint ud af det med at være
• 23:59
  Speaker 2: gode træningsmarkere og... Øhm... Hvor der er masser af respekt,
• 24:05
  Speaker 2: og der er egentlig også hygge, når der er plads
• 24:07
  Speaker 2: til
• 24:07
  Speaker 4: det
• 24:09
  Speaker 2: Men det er også som om, det er svært at
• 24:12
  Speaker 2: enten holde ved lige, eller virkelig udvikle sig til et venskab,
• 24:17
  Speaker 2: når man så også træder enten ud af miljøet, eller
• 24:19
  Speaker 2: i hvert fald ud af kajakken. Hvad hedder det? Kan
• 24:26
  Speaker 2: du genkende det
• 24:27
  Speaker 3: Øhm... Ja, altså ja, og... Og så alligevel, så sådan...
• 24:40
  Speaker 3: Det er jo nogle... Jeg tror, der er forskel på,
• 24:43
  Speaker 3: hvem der oplever det. For mit vedkommende, så har det
• 24:46
  Speaker 3: jo også været sådan en... Jeg... Jeg var også meget
• 24:52
  Speaker 3: bevidst om, at jeg skal undgå... Og... Hvad skal man sige?
• 24:57
  Speaker 3: Ikke undgå, men... Jeg ville gerne, at... at jeg kunne
• 25:04
  Speaker 3: lykkes med det, jeg gerne ville. Og det krævede nogle
• 25:06
  Speaker 3: gange også, at jeg valgte, hvem jeg var sammen med.
• 25:13
  Speaker 3: Og min kompromissløshed, apropos bogen, titel, den var svær at
• 25:22
  Speaker 3: forlise med for andre. Og er det stadigvæk. Altså sådan,
• 25:28
  Speaker 3: det er en, Det er en ting, jeg skal, nu
• 25:31
  Speaker 3: er jeg træner jo for nogle unge mennesker, og det
• 25:34
  Speaker 3: er en ting, jeg bidder ligesom, jeg skal være meget
• 25:39
  Speaker 3: opmærksom på, hvem det er, jeg er så kompromilløs omkring.
• 25:45
  Speaker 3: Fordi det er virkelig svært for folk at forholde sig
• 25:48
  Speaker 4: til
• 25:50
  Speaker 3: Og det er ikke alle, der kan være i det.
• 25:54
  Speaker 3: I hvert fald ikke med den intensitet, som jeg er
• 25:56
  Speaker 3: i det.
• 25:57
  Speaker 2: Nu spørger jeg dig meget direkte. Har du også været
• 26:00
  Speaker 2: en idiot
• 26:02
  Speaker 3: Hvis der er nogen, der nogensinde kommer og siger, at
• 26:03
  Speaker 3: de aldrig har været en idiot, så lurer de. Så ja,
• 26:06
  Speaker 3: det har jeg helt sikkert på et eller andet tidspunkt.
• 26:08
  Speaker 3: Men jeg har også været... Jeg tror også bare, at
• 26:11
  Speaker 3: jeg er blevet oplevet som en idiot, selvom jeg ikke
• 26:13
  Speaker 3: har været
• 26:13
  Speaker 2: det. Jeg spørger dig også, fordi der er jo nogle
• 26:16
  Speaker 2: af de ting, som du beskriver, hvor tingene giver rigtig
• 26:19
  Speaker 2: fin mening, når du forklarer dem.
• 26:22
  Speaker 3: Ja.
• 26:22
  Speaker 2: Og fortæller hvad ligger inde i dig I de givende
• 26:25
  Speaker 2: situationer
• 26:25
  Speaker 3: Det synes jeg jo er noget af det mest interessante
• 26:27
  Speaker 3: Og egentlig også hvorfor jeg laver det jeg laver i
• 26:29
  Speaker 3: dag Det er jo det her med At en ting
• 26:32
  Speaker 3: er jo hvad vi En ting er jo hvad vi
• 26:36
  Speaker 3: Ser Men nogle gange så er det sådan Så har
• 26:40
  Speaker 3: jeg jo altid tænkt Hvordan kan det være at I
• 26:43
  Speaker 3: ikke stiller jer selv spørgsmål Hvad er det egentlig Altså
• 26:46
  Speaker 3: under overfladen, hvad er det der foregår Hvad er den
• 26:49
  Speaker 3: Underliggende årsag til de her ting der bliver sagt eller gjort.
• 26:53
  Speaker 3: Og det tror jeg, det har jeg altid savnet, den
• 26:56
  Speaker 3: der nysgerrighed fra mine omgivelser
• 27:06
  Speaker 2: Jeg kunne godt tænke mig, René, at lave et lille
• 27:08
  Speaker 2: nedslagspunkt omkring VM i 11
• 27:12
  Speaker 3: Ja.
• 27:13
  Speaker 2: Og vi snakkede også lige om, inden vi trykkede play.
• 27:16
  Speaker 2: Det er ikke alle ting, der er nødvendigtvis lige sjove
• 27:18
  Speaker 2: at skulle sidde og skrive. Jeg tænker måske, at tiden
• 27:23
  Speaker 2: i og efter VM11 måske har været en af de ting, som...
• 27:26
  Speaker 2: Det kan godt være, det har været interessant også at
• 27:28
  Speaker 2: dykke ned i den del, men du fortæller jo blandt andet,
• 27:31
  Speaker 2: at du bliver nærmest beordret noget anger management forløb efter det. Igen...
• 27:40
  Speaker 2: du slår mig ikke som sådan en helt sentiotemperamentfuld fyr,
• 27:46
  Speaker 2: men når man så læser det her, så tænker man, okay,
• 27:47
  Speaker 2: der er satme en ild, der herrer gennem den bagved,
• 27:50
  Speaker 2: eller hvad
• 27:51
  Speaker 3: Øh... Jeg er... Altså, det er jo igen, at min
• 27:57
  Speaker 3: intensitet at gå ind i noget med, og sådan har
• 27:59
  Speaker 3: den altid været, at... Og lige så vigtigt i den
• 28:04
  Speaker 3: der situation, så er det, der sker jo, at jeg
• 28:06
  Speaker 3: bliver bedt om at stole 100% på hvad de beder
• 28:11
  Speaker 3: mig om at gøre. Og så er der jo nogen,
• 28:13
  Speaker 3: finder vi ud af, og det er ikke kun mig,
• 28:14
  Speaker 3: der finder ud af det, faktisk er det slet ikke mig,
• 28:16
  Speaker 3: der finder ud af det, det er en anden, der
• 28:17
  Speaker 3: finder ud af det, at der er lidt uren kommunikation
• 28:22
  Speaker 3: imellem trænerne til at lederne, og omkring, hvordan situationen i
• 28:27
  Speaker 3: virkeligheden er. Og nogle af ansvarsområderne bliver ikke ligesom overholdt.
• 28:33
  Speaker 3: Og samtidig så bliver jeg bedt om, at nu skal
• 28:36
  Speaker 3: jeg bare stole på den her træner, jeg skal gøre det,
• 28:38
  Speaker 3: han siger. Og det gør jeg. Og så virker det
• 28:45
  Speaker 3: ikke det de har sat op Og det har de
• 28:48
  Speaker 3: jo ligesom I går sådan lovet At det ville Fordi
• 28:51
  Speaker 3: det er jo det vi køber ind på At de
• 28:54
  Speaker 3: har styr på det Og jeg gør at det jeg
• 28:58
  Speaker 3: bliver bedt om Og det vi aftaler Og så bliver
• 29:01
  Speaker 3: jeg sur Fordi det virker ikke Og Og der er
• 29:08
  Speaker 3: jeg sådan der bliver jeg irriteret, og jeg bliver rigtig
• 29:11
  Speaker 3: sur og vred, fordi jeg bruger enorme mængder af tid,
• 29:15
  Speaker 3: og enorme mængder af energi, og jeg gør alt, hvad
• 29:19
  Speaker 3: jeg kan. Jeg sætter alt på spil for at få
• 29:22
  Speaker 3: det her til at lykkes. Så forventer jeg også, at
• 29:28
  Speaker 3: I går ind i det med samme intensitet og samme
• 29:31
  Speaker 3: tilgang
• 29:32
  Speaker 3: Og det tror jeg, det var jo enten med at
• 29:35
  Speaker 3: være det, som jeg fik ud af af de her,
• 29:37
  Speaker 3: jeg tror der er 9 eller 10 sessioner, med den
• 29:40
  Speaker 3: her psykolog, og jeg er også ligesom, at forklare videre,
• 29:45
  Speaker 3: jamen altså, I skal jo bare vide, at hvis det her,
• 29:48
  Speaker 3: det er jeres præmis, for at jeg skal arbejde sammen,
• 29:50
  Speaker 3: vi skal arbejde sammen, så skal I jo gå ind
• 29:51
  Speaker 3: i det, med samme intensitet som René, og, Og hvis ikke,
• 29:56
  Speaker 3: så lad være med at forsøge. Hvis I ikke kan det,
• 30:00
  Speaker 3: så er det jo et uliværdigt forhold. Men det tror
• 30:07
  Speaker 3: jeg er en... Uden at vide det, så vil jeg tro,
• 30:10
  Speaker 3: at det her er jo en... Nu har jeg jo
• 30:12
  Speaker 3: bare beskrevet det. Mit gæt er, at det er noget,
• 30:15
  Speaker 3: som andre også har oplevet. Så kan det godt være,
• 30:17
  Speaker 3: at de ikke har samme... Hvad skal man sige? Reaktion.
• 30:24
  Speaker 3: at det måske går mere ind i sig selv, men
• 30:26
  Speaker 3: mine reaktioner er mere udadgående. De understreger en eller anden,
• 30:30
  Speaker 3: jeg har aldrig nogensinde slået nogen. Noget set vrede ud,
• 30:35
  Speaker 3: og når man så har taget på 100 kilo, og
• 30:39
  Speaker 3: et ordentligt bøfjern, så...
• 30:42
  Speaker 2: Går lidt hul i gitten, ikke
• 30:45
  Speaker 3: Jo, og så... Jo, jo, og så er jeg jo
• 30:48
  Speaker 3: intens
• 30:50
  Speaker 2: Vil du sige, at du havde problemer med dit temperament
• 30:52
  Speaker 2: på det tidspunkt?
• 30:54
  Speaker 3: Nej, jeg havde ikke problemer med at forstå, hvor det
• 30:58
  Speaker 3: kom fra den her frustration. Og i virkeligheden så hjalp
• 31:02
  Speaker 3: det mig jo enormt meget til at forstå, jamen det
• 31:04
  Speaker 3: kan godt være, at jeg ikke altid skal. Altså der
• 31:07
  Speaker 3: er nogle gange, hvor jeg bare må acceptere, at de
• 31:08
  Speaker 3: her mennesker, de er et redskab til at lykkes med det,
• 31:12
  Speaker 3: jeg gerne vil. De kan ikke være med på hele rejsen.
• 31:17
  Speaker 3: Og det er ikke fordi, at jeg ikke gerne vil
• 31:18
  Speaker 3: have dem med på rejsen, men det er fordi, de
• 31:20
  Speaker 3: kan ikke. De kan ikke gøre det på den måde,
• 31:23
  Speaker 3: jeg gør det, og med den intensitet, som jeg gør det,
• 31:25
  Speaker 3: fordi det er der åbenbart, selv i elitesport, få mennesker,
• 31:32
  Speaker 3: der kan. Og jeg har ligget og trænet med nogle
• 31:37
  Speaker 3: af de bedste i verden, og det er jo det,
• 31:40
  Speaker 3: der sker for eksempel med Adam der, det er, at
• 31:44
  Speaker 3: når vi træner sammen, så så vi finder også ud af,
• 31:47
  Speaker 3: når vi træner sammen, i den der internationale gruppe, at
• 31:50
  Speaker 3: vi to, Adam og jeg, vi kan ikke træne sammen
• 31:52
  Speaker 3: hele tiden, fordi hvis vi gør det, den intensitet, vi
• 31:55
  Speaker 3: træner med, det er der ikke nogen andre, altså alle
• 31:58
  Speaker 3: andre sidder sådan og kigger på os, sådan er I
• 31:59
  Speaker 3: fuldstændig skingrende vanvittige, altså sådan, øh, og det fede er,
• 32:07
  Speaker 3: at vi, vi giver high fives bagefter, og siger, det
• 32:09
  Speaker 3: er fucking fedt det her, og de sidder bare sådan,
• 32:11
  Speaker 3: shit mand, det her det var, 10 vingræmme finaler på
• 32:13
  Speaker 3: en time, øh, Så det er
• 32:18
  Speaker 2: fedt. Lad det være en brug til det, at det
• 32:24
  Speaker 2: er igen en undrende for min side, René, det her.
• 32:29
  Speaker 2: Nu arbejder du som coach, som træner. Du holder foredrag
• 32:33
  Speaker 2: om ikke kun elitemiljøer, men det kan også godt være
• 32:38
  Speaker 2: en arbejdsplads.
• 32:39
  Speaker 3: Ja, det er typiske arbejdspladser,
• 32:42
  Speaker 2: ja. Men så lad os sige sådan, pressede situationer, er
• 32:45
  Speaker 2: det noget af det, du... Og præstationer. Ja, præcis. Og
• 32:51
  Speaker 2: jeg tænker flere gange, når jeg læser den her bog,
• 32:54
  Speaker 2: at du selv undervejs i din karriere, godt kunne have
• 32:58
  Speaker 2: brugt noget mere af den coaching, som du selv giver
• 33:00
  Speaker 2: ud af nu.
• 33:01
  Speaker 3: Ja
• 33:02
  Speaker 2: Hvad tænker du, når jeg siger det? Er der noget
• 33:04
  Speaker 2: sandhed i det?
• 33:04
  Speaker 3: Det er 100%, og det er jo også derfor, jeg
• 33:07
  Speaker 3: laver det, jeg gør. Man kan sige, min... jeg vil sige,
• 33:17
  Speaker 3: jeg tror altid, jeg har tænkt, at jeg skulle skulle
• 33:19
  Speaker 3: noget med atleter, og noget med præstation, og noget med erhvervsfolk,
• 33:24
  Speaker 3: der gerne vil præstere, og sådan nogle ting bagefter. Jeg
• 33:26
  Speaker 3: har altid tænkt, at jeg gerne vil ud og holde fordrag,
• 33:28
  Speaker 3: jeg har i hvert fald gjort, det største del af
• 33:31
  Speaker 3: min karriere, at jeg vil gerne ud og give videre
• 33:34
  Speaker 3: af det, i erhvervslivet, og også til atleter. Men, Jeg
• 33:44
  Speaker 3: har jo også en oplevelse af, at da jeg i
• 33:49
  Speaker 3: 2020 tager til New Zealand, først tager jeg til Australien,
• 33:53
  Speaker 3: og så tager jeg videre til New Zealand, og det
• 33:55
  Speaker 3: jeg oplever der, det er i virkeligheden, at deres niveau
• 34:00
  Speaker 3: af coaching, de gør ikke ting på bagkant. De har... Altså,
• 34:11
  Speaker 3: de gør det på forkant. De sidder ikke og snakker
• 34:14
  Speaker 3: om problemer. De sidder og snakker om, du ved, dagligdagsting.
• 34:19
  Speaker 3: Og det virker så sådan... Og det er jo ligegyldigt.
• 34:23
  Speaker 3: Det er jo småt ting. Der er jo ikke noget galt.
• 34:25
  Speaker 3: Det er virkelig banalt. Hvorfor er det, du bruger tid
• 34:27
  Speaker 3: med en coach, når du ikke har nogen udfordringer? Det
• 34:31
  Speaker 3: er måske, fordi jeg gerne vil undgå at få... Og
• 34:34
  Speaker 3: det var min oplevelse. Og det... Helt specifikt, så... Så
• 34:41
  Speaker 3: har jeg været ude at træne, og jeg kender Lisa Carrington,
• 34:45
  Speaker 3: som er en af de mest vindende kvindelige olympiske atleter.
• 34:48
  Speaker 3: Emma Ostrands...
• 34:50
  Speaker 2: Nemesis.
• 34:51
  Speaker 3: Ja,
• 34:51
  Speaker 2: det må man
• 34:51
  Speaker 3: sige. Hun har virkelig været vild, Lisa. Og bor hjemme
• 34:58
  Speaker 3: hos hende og hendes kæreste, der er nu mand. Og
• 35:03
  Speaker 3: min oplevelse er, at en morgen efter træning, så siger
• 35:08
  Speaker 3: hendes træner, skal vi tage ned og spise noget morgenmad? Jamen,
• 35:11
  Speaker 3: vi tager ned og spiser noget morgenmad, og så kommer
• 35:13
  Speaker 3: Lisa gående ind efterfølgende, og sætter sig ved et andet
• 35:15
  Speaker 3: bord sammen med hendes coach. Så spørger jeg Gordon der,
• 35:18
  Speaker 3: hendes træner, hun har to forskellige, og hun mødes med
• 35:22
  Speaker 3: dem begge hver uge. Og det er der, det går
• 35:26
  Speaker 3: op for mig, at de arbejder ikke på bagkant, de
• 35:30
  Speaker 3: arbejder på forkant. at den måde at kigge ind i
• 35:34
  Speaker 3: det mentale på, det er, at det er meget mere præventivt.
• 35:39
  Speaker 3: Og i virkeligheden, tage tingene inden der overhovedet opstår noget.
• 35:43
  Speaker 3: Og de er meget mere åbne om at dele med hinanden. Okay,
• 35:47
  Speaker 3: det her er jeg, det er jeg bokser med, og
• 35:48
  Speaker 3: det er helt okay. Det er helt normalt at have
• 35:50
  Speaker 3: de her tanker og udfordringer. Så det vil jeg sige,
• 35:54
  Speaker 3: at det var, hvis jeg behøvede et... Et sidste slag
• 36:00
  Speaker 3: i sømmet, så var det i hvert fald der, hvor
• 36:02
  Speaker 3: det gik op for mig. Og jeg tror også, at
• 36:03
  Speaker 3: jeg kommer også hjem, og så siger jeg jo blandt
• 36:05
  Speaker 3: andet til Emma, sådan, nu forstår jeg det. Nu forstår jeg,
• 36:10
  Speaker 3: hvorfor de er så gode, og hvorfor hun er så
• 36:12
  Speaker 3: stærk
• 36:13
  Speaker 2: og så
• 36:13
  Speaker 3: lygtig
• 36:15
  Speaker 2: Du fortæller jo omkring tiden før, under og efter Rio.
• 36:21
  Speaker 2: Og det synes jeg faktisk måske er det hårdeste overhovedet
• 36:23
  Speaker 2: at læse i den her bog. Det er, hvordan du
• 36:26
  Speaker 2: fortæller at du, og jeg tror, det er en dag,
• 36:29
  Speaker 2: din egen valg af ord, krakkelerer lidt indvendigt i den
• 36:33
  Speaker 2: her periode. Hvorfor er du ikke selv i stand til
• 36:40
  Speaker 2: at stoppe, og hvorfor er der ikke nogen, der griber
• 36:42
  Speaker 2: dig i den proces?
• 36:43
  Speaker 3: Jeg kan ikke svare på, hvorfor der ikke er nogen,
• 36:45
  Speaker 3: der griber
• 36:45
  Speaker 2: mig i den proces. Nej, det er også tavlet, jeg
• 36:46
  Speaker 2: spørger
• 36:47
  Speaker 3: dig om. Det... Ja, altså, jeg tror, igen, min... min opdragelse,
• 36:58
  Speaker 3: eller min måde at løse ting på, er at arbejde
• 37:02
  Speaker 3: mig ud af det. Og når jeg så aldrig nogensinde
• 37:06
  Speaker 3: har fået redskabet omkring det mentale, andet end at jeg
• 37:11
  Speaker 3: er stærk mentalt, og det viser, kan man sige nu,
• 37:16
  Speaker 3: hvis man læser videre, så finder man også ud af,
• 37:17
  Speaker 3: at der går jo tre år, før der rigtig sker noget.
• 37:20
  Speaker 3: Altså i tre år, der kører jeg jo bare igennem
• 37:23
  Speaker 3: det her med en eller anden form for, jeg ved ikke,
• 37:28
  Speaker 3: Højt funktionel depression. I en eller anden afart. High functioning depression.
• 37:34
  Speaker 3: Tror jeg det er sådan en. En arbejdstitel på det.
• 37:40
  Speaker 3: Og man kan sige. Jeg. Min go to er bare
• 37:45
  Speaker 3: at arbejde hårdere. Så det er bare det jeg gør.
• 37:47
  Speaker 3: Og så. Så hver gang jeg føler der er mere galt.
• 37:52
  Speaker 3: Så arbejder jeg mere. Og hårdere. Og så. Så. held
• 37:59
  Speaker 3: i uheld, så er jeg udstyret med en krop, som
• 38:05
  Speaker 3: har de fysiologiske forudsætninger, hvor den knækker ikke bare lige.
• 38:10
  Speaker 3: Altså jeg kan holde til exceptionelle mængder af træning, og
• 38:14
  Speaker 3: har jo også brugt mange år på at bygge den op,
• 38:18
  Speaker 3: men når jeg kigger tilbage på det, så sidder jeg
• 38:20
  Speaker 3: og tænker, okay, hvis der var nogen, der syntes, det
• 38:23
  Speaker 3: var ubehageligt at træne med mig, altså ikke mig som person,
• 38:27
  Speaker 3: men som den træningsmængde og det load, så kan jeg
• 38:31
  Speaker 3: godt forstå, at folk, altså når jeg sidder og kigger
• 38:33
  Speaker 3: på nu, så er jeg sådan, okay. Jeg forstår jo godt,
• 38:36
  Speaker 3: hvorfor jeg syntes, det var hårdt. Fordi jeg råd jo
• 38:40
  Speaker 3: ubehageligt hurtigt hver evig eneste dag. Og utrolig hårdt og
• 38:43
  Speaker 3: utrolig mængder. Og det var jo ikke på min... belastet
• 38:49
  Speaker 3: ud over mine ben, som er de største muskler på kroppen.
• 38:51
  Speaker 3: Det var alt sammen centreret omkring overkroppen. Hvordan fanden har
• 38:58
  Speaker 3: min krop kunne holde til det? Og jeg har på
• 38:59
  Speaker 3: en eller anden måde, mirakuløst, sluppet ud af elitesporten, uden
• 39:03
  Speaker 3: nogen skavankler eller alamin. Det er jeg meget taknemmelig for.
• 39:07
  Speaker 3: Det kan jeg
• 39:08
  Speaker 2: godt forstå. Kan du ikke lige... Igen, jeg synes jo,
• 39:12
  Speaker 2: at folk skal tage og smide hovedet i bogen, men
• 39:15
  Speaker 2: kan du ikke fortælle alligevel lidt om, hvad der så
• 39:18
  Speaker 2: sker efter de her tre år under high functional depression.
• 39:23
  Speaker 3: Ja, ja. Jeg ved ikke, om det er det, men
• 39:26
  Speaker 3: det tænker jeg, at det har været. Jeg har en...
• 39:30
  Speaker 3: oplevelse til VM i... Eller en oplevelse, det lyder så romantisk, ikke?
• 39:35
  Speaker 3: Jeg har en... Jeg tager til VM i 2019, og
• 39:41
  Speaker 3: jeg nærmer mig jo... Det er jo en OL-kvalifikation i
• 39:45
  Speaker 3: 2019 til Tokyo 2020, og... Og i tiden op til,
• 39:49
  Speaker 3: der er jeg vildt frustreret og irriteret. Og jeg har
• 39:53
  Speaker 3: flere kontroverser med min træner, hvor vi bliver uenige om ting,
• 39:57
  Speaker 3: og hvor han siger, at nu skal jeg stoppe med
• 40:00
  Speaker 3: det der. Og i semifinalen, der rører jeg igennem 500.
• 40:12
  Speaker 3: Og så på autismen, så får jeg bare sådan et...
• 40:14
  Speaker 3: Jeg kigger lige til højre, og så får jeg sådan et...
• 40:18
  Speaker 3: Og ser hvor de andre ligger. Jeg er sådan en
• 40:20
  Speaker 3: der orienterer mig på benen altid. Selvom jeg har fået
• 40:23
  Speaker 3: at vide hele min karriere. Det skulle jeg lade være med.
• 40:26
  Speaker 3: Men det er min måde ligesom at være taktisk på.
• 40:29
  Speaker 3: Og vinde løb på. Og så får jeg bare sådan
• 40:33
  Speaker 3: et stopskilt. I hovedet. Og så stopper jeg bare med ro.
• 40:39
  Speaker 3: Jeg ligger flader på. Og roer stille og roligt i
• 40:42
  Speaker 3: en overstregen. Opgiver simpelthen løbet. Normalt så ville jeg have
• 40:46
  Speaker 3: dårlig samvittighed. I det her løb, der havde jeg 0
• 40:50
  Speaker 3: dårlig samvittighed. Så det var en vild... Det var startskud til,
• 40:57
  Speaker 3: at jeg skulle til at have det bedre igen. Jeg
• 40:59
  Speaker 3: vil sige, det var ikke lige det... Timing var ikke
• 41:01
  Speaker 3: sådan en skide god vel, men det der virkelig havde
• 41:03
  Speaker 3: sket var, at det jeg beskriver i minutterne efter, eller
• 41:09
  Speaker 3: timerne efter, det er, at jeg får at vide, dagen
• 41:13
  Speaker 3: efter tror jeg det er, eller i hvert fald efterfølgende,
• 41:16
  Speaker 3: får jeg at vide, at af vores sportschef, Lars Robbel,
• 41:20
  Speaker 3: at det, jeg beskriver, det er OL-finalen fra Rio, tre
• 41:24
  Speaker 3: år senere. Jeg sidder her og beskriver, at det minder
• 41:27
  Speaker 3: mig om det. Ja. Og der er jo, altså, den samtale,
• 41:36
  Speaker 3: den vil jeg rigtig gerne have haft, i 2016, lige efter. Fordi,
• 41:41
  Speaker 3: at det, at jeg har samtalen med Lars, umiddelbart efter løbet,
• 41:46
  Speaker 3: gør jo, at jeg faktisk er i stand til, Og
• 41:49
  Speaker 3: beskrive det. Og hvis jeg ikke havde snakket med ham der,
• 41:52
  Speaker 3: og ikke havde beskrevet det der, så havde jeg jo
• 41:54
  Speaker 3: nok bare parkeret det og fortsat
• 41:56
  Speaker 3: Og så havde det bare været endnu en dårlig oplevelse.
• 41:58
  Speaker 3: Her der bliver det jo i virkeligheden et vendepunkt, hvor
• 42:01
  Speaker 3: jeg bare kan begynde at gøre noget ved det, fordi
• 42:04
  Speaker 3: nu ved vi, at der er et eller andet overfor, ikke?
• 42:06
  Speaker 3: Og så ved vi ligesom, hvor det stammer fra, ikke?
• 42:11
  Speaker 2: Er det sådan retrospektivt, også i hele processen med, at
• 42:15
  Speaker 2: jeg skal skrive den her bog, nogle hårde erkendelser, og
• 42:19
  Speaker 2: gøre så, at der var faktisk nogle ting at hente
• 42:23
  Speaker 2: her og der, der kunne have gjort, at du måske kunne...
• 42:26
  Speaker 2: Og jeg vil gerne lige... Du indleder bogen med at sige,
• 42:31
  Speaker 2: at du legede med tanken om, at den skulle hedde
• 42:34
  Speaker 2: den største, der aldrig blev
• 42:36
  Speaker 2: Det kan jeg jo godt komme til at tænke lidt på,
• 42:37
  Speaker 2: når vi snakker om de her ting. Ja, ja, ja.
• 42:40
  Speaker 3: Men
• 42:40
  Speaker 2: jeg er sindssyg at sige en mand, der har vundet
• 42:42
  Speaker 2: de antal medaljer, du har, men altså...
• 42:46
  Speaker 3: Ja, jeg tror, jeg kunne have vundet dobbelt så mange
• 42:47
  Speaker 3: medaljer
• 42:48
  Speaker 3: Minimum.
• 42:50
  Speaker 2: Er der noget frustration forbundet med den tanke
• 42:54
  Speaker 3: Øh... Ja, når jeg sidder der nu. Men det må
• 42:57
  Speaker 3: også bare sige, at man ved jo ikke det, man
• 43:01
  Speaker 3: ikke ved. Og jeg vidste ikke det, jeg ved i dag.
• 43:06
  Speaker 3: Så hvis jeg kunne gå tilbage og vide det, jeg
• 43:08
  Speaker 3: ved i dag, jamen så... så ville det være fedt,
• 43:12
  Speaker 3: men det kan man ikke. Og jeg kunne jo ikke
• 43:18
  Speaker 3: have lavet det om på det tidspunkt. Vil jeg gerne
• 43:23
  Speaker 3: vide de ting, jeg ved i dag? Ja. Og vil
• 43:25
  Speaker 3: jeg gerne så have roet? Ja. Det er jo sindssygt.
• 43:30
  Speaker 3: Altså lige få min 26-årige krop tilbage, og så bare
• 43:34
  Speaker 3: lige give den 10 år, eller 15 år mere, så
• 43:37
  Speaker 3: skulle du bare se løjer, ikke? Øh, Det kunne da
• 43:40
  Speaker 3: være fedt. Men det er jo i virkeligheden også sådan
• 43:45
  Speaker 3: en anerkendelse af, at hvis vi virkelig vil, og hvis
• 43:50
  Speaker 3: man virkelig vil lykkes, så er der også et aspekt
• 43:53
  Speaker 3: af at forstå, at det er ikke kun din fysik.
• 43:56
  Speaker 3: Det er heller ikke kun dit mindset. Og så det
• 44:00
  Speaker 3: der med at forstå, jamen, hvis vi virkelig vil præstere noget,
• 44:05
  Speaker 3: så skal vi jo også forstå det hele.
• 44:07
  Speaker 4: Mhm.
• 44:08
  Speaker 3: og vi skal have hjælp til det hele, fordi vi
• 44:10
  Speaker 3: kan ikke, altså, altså jeg var sindssygt dygtig, før jeg
• 44:14
  Speaker 3: fik solgt ham. Og jeg tror endda i hans jobinterview,
• 44:19
  Speaker 3: som han spurgte om, hvad han mener, at han kan
• 44:21
  Speaker 3: opnå med mig, og hvor han tør faktisk godt at sige,
• 44:23
  Speaker 3: uden nogensinde at møde mig, at han tror på, at
• 44:25
  Speaker 3: jeg kan vinde VM inden for to
• 44:28
  Speaker 4: år
• 44:30
  Speaker 3: Det siger han i hans jobinterview, hvor det er et
• 44:33
  Speaker 3: specifikt spørgsmål til, hvad tror du kan gøre med René?
• 44:36
  Speaker 3: Og han fik jo ret. Jeg tror, vi gjorde den
• 44:39
  Speaker 3: der i det første år, og så gjorde vi det
• 44:41
  Speaker 3: dobbelt op i andet år. Så jeg var jo sindssygt dygtig.
• 44:46
  Speaker 3: Jeg havde bare brug for den her person, der kunne
• 44:47
  Speaker 3: komme ind og lige samle brikkerne. Så vi kan ikke
• 44:52
  Speaker 3: gøre det alene.
• 44:54
  Speaker 2: Det er jo en meget personlig bog, men det er
• 44:59
  Speaker 2: jo også umuligt at skrive om før, under, efter Rio,
• 45:03
  Speaker 2: uden ikke også at skal i hvert fald nævne din
• 45:07
  Speaker 2: ekskæreste navn. Ja
• 45:09
  Speaker 3: det er jo utroligt. Jeg kan simpelthen ikke slippe ud
• 45:10
  Speaker 3: af det. Nej.
• 45:13
  Speaker 2: Lad mig spørge dig nærmest på meterplan her. Hvordan er
• 45:17
  Speaker 2: det at skrive om det nu? Fordi du er lige
• 45:22
  Speaker 2: blevet gift, og dig og Birgitte har fået børn. Jeg
• 45:25
  Speaker 2: har jo
• 45:25
  Speaker 3: skrevet den her, før jeg blev gift.
• 45:26
  Speaker 2: Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Din ekskæreste er jo også gravid.
• 45:31
  Speaker 2: I to vidt forskellige steder i jeres liv. Ja, og tillykke.
• 45:36
  Speaker 2: Hvordan er det lige at skrive? Så meget graver du
• 45:38
  Speaker 2: jo ikke i det, men du er jo alligevel rundt
• 45:40
  Speaker 2: om det.
• 45:40
  Speaker 3: Nej, det er jo... Det er jo umuligt at tale
• 45:44
  Speaker 3: om situationen, og det har været meget vigtigt for mig
• 45:47
  Speaker 3: at skrive om situationen, for det handler ikke om hende.
• 45:53
  Speaker 3: Men det er jo, når jeg skriver bogen, så er
• 45:57
  Speaker 3: jeg også meget opmærksom på, at jeg vil gerne være ærlig,
• 45:58
  Speaker 3: og jeg vil gerne være, altså jeg vil gerne hele
• 46:00
  Speaker 3: vejen rundt. Og det handler ikke om andre, og det
• 46:05
  Speaker 3: handler ikke, der er ikke nogen, jeg håber det i
• 46:07
  Speaker 3: hvert fald ikke, jeg har i hvert fald gjort meget
• 46:08
  Speaker 3: ud af, at der ikke er nogen angreb på nogen andre. Ja.
• 46:10
  Speaker 3: Men det er min egen refleksion Og Så er det
• 46:15
  Speaker 3: jo klart Så er det svært at undgå at nævne
• 46:17
  Speaker 3: ens Ens nærmeste Det er Altså det vil være meget
• 46:23
  Speaker 3: svært at undgå Så på den måde så synes jeg
• 46:26
  Speaker 3: faktisk Det har været okay Og det er jo også
• 46:29
  Speaker 3: en led I at gå igennem det Så
• 46:32
  Speaker 2: Ved hun det godt, at der står et påvar om
• 46:37
  Speaker 2: hende i din bog
• 46:38
  Speaker 3: Det ved jeg faktisk ikke
• 46:39
  Speaker 2: Jeg har
• 46:39
  Speaker 3: ikke informeret hende om det, men jeg tænker, at hun
• 46:42
  Speaker 3: godt er klar over, at den er svær at undgå.
• 46:45
  Speaker 3: Jeg tænker også, at hvis hun ville skrive en så
• 46:48
  Speaker 3: ærlig selvbiografi, så
• 46:51
  Speaker 2: ville det også være svært at
• 46:54
  Speaker 3: undgå mit navn på en eller anden måde. Så skal
• 46:56
  Speaker 3: hun i hvert fald skrive helt udenom 2016.
• 46:59
  Speaker 2: Jeg fornemmer ikke, at I er bongvenner den dag i
• 47:03
  Speaker 2: dag nødvendigvis
• 47:04
  Speaker 3: Nej, vi er ikke uvenner eller
• 47:05
  Speaker 2: noget
• 47:06
  Speaker 3: Vi snakker ikke sammen. Jo, hvis jeg møder hende, så
• 47:08
  Speaker 3: siger jeg pænt goddag. Ja, det gør hun også til
• 47:19
  Speaker 2: mig. Jeg kunne godt tænke mig lige afslutningsvis forbi Elitecenteret igen.
• 47:26
  Speaker 2: Du er blevet spurgt tusind gange om nogle af de
• 47:27
  Speaker 2: her ting, men nu skriver du, synes jeg, ret fint
• 47:30
  Speaker 2: og nuanceret om det, og du nævner blandt andet, da
• 47:35
  Speaker 2: du kommer hjem den dag, hvor du ligesom er blevet
• 47:38
  Speaker 2: smidt af elitecenteret. Jeg fik dig en lille stikken i maven,
• 47:43
  Speaker 2: da du beskriver den her sekvens, hvor du kommer ind
• 47:46
  Speaker 2: ad
• 47:46
  Speaker 4: døren
• 47:48
  Speaker 2: og du og Birgitte får øjenkontakt, og hun jo nærmest taber,
• 47:52
  Speaker 2: hvad hun har i hænderne. Hun
• 47:54
  Speaker 3: tabte det ikke, men hun måtte være lavet pænkær
• 47:55
  Speaker 2: Jeg
• 47:55
  Speaker 3: havde faktisk glemt at hun måtte være lavet pænkær Men
• 47:57
  Speaker 3: det fortæller hun for nylig Jeg kommer jo ind i
• 48:03
  Speaker 3: døren Og jeg har det der ansigt jeg nu har
• 48:05
  Speaker 3: Og så spørger hun hvad der er galt Og det
• 48:09
  Speaker 3: er ikke sådan at jeg græder eller noget Men det
• 48:11
  Speaker 3: er sådan en meget seriøst ansigt Og det er stadigvæk
• 48:16
  Speaker 3: sådan den dag i dag At hvis jeg kommer ind
• 48:17
  Speaker 3: af døren Med det her ansigt Også selvom der ikke
• 48:21
  Speaker 3: er noget galt Men jeg bare sådan ved Bare et
• 48:24
  Speaker 3: helt normalt ansigt, uden at smile, uden noget. Så kigger
• 48:28
  Speaker 3: hun på mig sådan, hvad er der galt? Så det
• 48:34
  Speaker 3: er ret vildt. Og det siger også noget om, hvor
• 48:37
  Speaker 3: traumatiserende det på en eller anden måde har været for hende. Hun... Ja,
• 48:43
  Speaker 3: og det fandt jeg faktisk først ud af i 2025,
• 48:47
  Speaker 3: at hun stadig har den der... Og vi fik også en,
• 48:54
  Speaker 3: vi tog faktisk den uddannelse, som jeg har i coaching,
• 48:56
  Speaker 3: den tog vi faktisk sammen. Så hun også havde den,
• 48:59
  Speaker 3: og det var faktisk der, vi fandt ud af, at
• 49:04
  Speaker 3: hun havde den der oplevelse. Og ja, jeg forsøger altid
• 49:11
  Speaker 3: at komme i at tørne med et smil på
• 49:13
  Speaker 2: lægen. Det er et stort smil nu, når du er
• 49:14
  Speaker 2: i træet. Ja
• 49:16
  Speaker 3: og have den der med, at jeg skifter tilstand, når
• 49:17
  Speaker 3: jeg går ind ad døren. Uanset hvad det er, er
• 49:19
  Speaker 3: jeg bevidst om, at når jeg går ind ad døren,
• 49:21
  Speaker 3: skal jeg lige være til stede
• 49:25
  Speaker 2: Kan den der følelse, som du fik, da du trillede
• 49:28
  Speaker 2: hjem fra Bagsvær den dag...
• 49:30
  Speaker 3: Ej, der er meget langt til den. Den har jeg
• 49:32
  Speaker 3: ikke haft siden.
• 49:32
  Speaker 5: Nej. Ej
• 49:34
  Speaker 3: den har jeg sgu ikke haft siden. Det var en
• 49:36
  Speaker 3: meget mærkelig... Meget mærkelig følelse, vil jeg sige. Man kan
• 49:44
  Speaker 3: næsten ikke tro det. Disbelief, tror jeg, man kan kalde det.
• 49:48
  Speaker 2: Tror du nogensinde, du får et svar på, hvorfor den
• 49:51
  Speaker 2: beslutning blev taget? Nej
• 49:55
  Speaker 3: det tror jeg sgu. Jeg tror aldrig, jeg får den
• 49:57
  Speaker 3: rigtige forklaring. Jeg tror, jeg kan få nogle overfladiske forklaringer. Ja. Ja.
• 50:05
  Speaker 3: Men jeg tror simpelthen, at der kan være noget... Ja,
• 50:12
  Speaker 3: det vil jeg næsten ikke engang spekulere i, men jeg
• 50:13
  Speaker 3: kunne forestille mig, at der er både noget personligt, men
• 50:16
  Speaker 3: også noget stolthed fra andres side i, at de måske
• 50:21
  Speaker 3: faktisk ikke engang selv er klar over, hvorfor de tog
• 50:23
  Speaker 3: den beslutning
• 50:26
  Speaker 2: Afslutningsvis så afslutningsvis... Afslutningsvis Ja præcis Det er fordi det
• 50:32
  Speaker 2: kom jeg til at sige før Så må jeg jo
• 50:33
  Speaker 2: gøre lidt dobbelt op den her gang Du er blevet
• 50:38
  Speaker 2: gift Og har fået nogle små rollinger Nu har du
• 50:42
  Speaker 2: også smidt den her Ja præcis Du har smidt den
• 50:45
  Speaker 2: her meget personlige fortælling ud Du holder foredrag Du coacher
• 50:51
  Speaker 2: Hvad er næste step i det, synes jeg, meget begivenhedsrige liv,
• 50:57
  Speaker 2: du kører dig
• 50:58
  Speaker 3: Øh... Forhåbentlig nogle flere foredrag, og nogle flere klienter, og ja.
• 51:04
  Speaker 3: Det håber jeg da i hvert fald. Det er tanken.
• 51:08
  Speaker 3: Og så håber jeg med bogen her, at... Jeg håber,
• 51:11
  Speaker 3: den ligger under alle julesager i år, og så håber jeg,
• 51:14
  Speaker 3: at den inspirerer en masse... En masse, masse mennesker. Jeg var...
• 51:19
  Speaker 3: Jeg var ude og havde min bogreception i går, hvor
• 51:24
  Speaker 3: vi holdt det som en lille foredrag, og der var
• 51:27
  Speaker 3: en ung gut til stede, som jeg tror han er
• 51:30
  Speaker 3: 7 år eller sådan noget, og det han kom hjem med,
• 51:32
  Speaker 3: det var, at man skal ikke tro på, hvad andre
• 51:36
  Speaker 3: folk siger, og man skal holde fast i det, som
• 51:40
  Speaker 3: man selv tror på, uanset hvad de siger. Det var fint.
• 51:47
  Speaker 3: Det kan noget, når det kommer fra sådan en lille knægt, ikke?
• 51:50
  Speaker 3: Det er varmhed et eller andet sted, så det var
• 51:51
  Speaker 3: jeg meget glad for. Og det håber jeg, at folk
• 51:53
  Speaker 3: kommer hjem med den her, at der er også mere
• 51:58
  Speaker 3: under overfladen, end det vi ser. Og masser af inspiration, ikke?
• 52:03
  Speaker 2: Lad det være et fint punktum. Altså bogen, Kompromilløs, den
• 52:08
  Speaker 2: er jo ude nu, og en kæmpe stor anbefaling herfra, Rene.
• 52:14
  Speaker 2: Det var en rigtig, rigtig fin bog, synes jeg i
• 52:16
  Speaker 2: hvert fald. Tusind tak, fordi du havde lyst til at
• 52:18
  Speaker 2: komme ind og tale lidt om den.
• 52:19
  Speaker 3: Det var så lidt
• 52:19
  Speaker 2: Også tusind tak til dig, fordi du har lyttet med.