Latest / Præsten & Den Uendelige Historie / #01 Præsten & Indbruddet

Transcript

#01 Præsten & Indbruddet · Præsten & Den Uendelige Historie

0:00
SPEAKER_00: Hej med I og velkommen.
0:03
SPEAKER_00: Mit navn er præsten.
0:05
SPEAKER_00: Og nu skal du høre.
0:07
SPEAKER_00: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at fortælle dig en historie.
0:21
SPEAKER_00: Historien handler om min gode vand vi, der på mistisk vis pludslig forsvandt.
0:28
SPEAKER_00: Men hvis jeg skal være helt hærlig, så begyndt det hele første rigtig den aften, hvor ukendte personer måde ind i hjem.
0:39
SPEAKER_00: Der blev smærer en høde.
0:46
SPEAKER_00: Og tyerne vidste præcis.
0:48
SPEAKER_00: Hvad det gik der kommer til det, så må vi så nok heller fra starten af.
1:08
SPEAKER_00: Jeg arbejder som præsk i en lille bø.
1:12
SPEAKER_00: Og jeg elsker mit arbejde.
1:15
SPEAKER_00: Jeg får lov til at være med på søjen, når folk markerer de store nedslag i livet.
1:23
SPEAKER_00: Og det har altid følt mig med ydøhled og stolthed.
1:27
SPEAKER_00: Jeg er helt om, der taler om en barnet.
1:32
SPEAKER_00: Jeg løber der i fandens, i søvens og i helens nav.
1:43
SPEAKER_00: Eller når der ingen ser fest for at fejre kærligheden.
1:49
SPEAKER_00: Og så erklærer jeg her med.
1:52
SPEAKER_00: For ikke folk at værre.
1:54
SPEAKER_00: Både for god og for menneske.
2:03
SPEAKER_00: Eller når livet nærmer så sin afsling, og der skal sige farvel.
2:10
SPEAKER_00: Jeg jorden er du kommet.
2:15
SPEAKER_00: Til skal du blive.
2:19
SPEAKER_00: Jeg har jorden.
2:21
SPEAKER_00: Vi er ikke opstå.
2:26
SPEAKER_00: Gennem mit arbejde som bræk, så møder jeg mange mennesker.
2:32
SPEAKER_00: Nogle mennesker kommer på et kort visit.
2:36
SPEAKER_00: Men andre.
2:40
SPEAKER_00: Jeg af dem der blev hængende.
2:43
SPEAKER_00: Det var lov.
2:45
SPEAKER_00: Og det er som sagt ham.
2:48
SPEAKER_00: Historien handler om.
2:51
SPEAKER_00: Så han var en af mine rigtig gode venner.
2:55
SPEAKER_00: Jeg faktisk så var vi en slags livsværer.
2:59
SPEAKER_00: Men plustig en dag, så var lød vi stortløst forsvundet.
3:07
SPEAKER_00: Men snart vil jeg opdaget mysterie.
3:10
SPEAKER_00: Størgere end jeg nogen kunne have forestille mig.
3:15
SPEAKER_00: Og det er sågt en historie, jeg gerle der.
3:21
SPEAKER_00: Det hele startede nemlig en ganske almindelig dag.
3:25
SPEAKER_00: Jeg sad på kontoret.
3:34
SPEAKER_00: Jamen det kan jeg selvfølgelig godt forstå.
3:37
SPEAKER_00: Ja det er jo ikke den mest hædige sag i verden.
3:40
SPEAKER_00: Og min oplevelse er mæren egentlig, at han er en søde og frisk dreng.
3:44
SPEAKER_00: Jeg er selvfølgelig lidt stille og lidt generer, men det er jo ikke uanmeligt at være det der væl.
3:51
SPEAKER_00: Nej, men jeg skal selvfølgelig nok holde øje med vilen det næste styk, det er klart.
3:57
SPEAKER_00: Nu kan jeg se, at nu har jeg fået manden.
4:00
SPEAKER_00: Jeg skal så ikke aftale, og så får jeg lige læst op på den, og så kan vi jo altid taler om et par, og se om situationen har ændret sig.
4:09
SPEAKER_00: Ja, så er det planet.
4:13
SPEAKER_00: Og tak fordi du ringet.
4:16
SPEAKER_00: Før.
4:17
SPEAKER_00: El måde?
4:21
SPEAKER_00: Nå, lad.
4:28
SPEAKER_00: Da de i øjeblikket indgår en voksne relation til Vilhelm Andersen, så bliver de rutinemæssigt orienteret om den indberetning, som kommunen har modtaget på Vilhelm Andersen og hans morte Andersen.
4:43
SPEAKER_00: Nå for fan.
4:45
SPEAKER_00: Snake slægt.
4:48
SPEAKER_00: Vi har begrundet misanke og mistrøgel både i skolen og derhjemme, og derfor vil vi gerne anmod dem om at være ekstra opmærksom på Vilhelms adfærd den kommende tid.
4:58
SPEAKER_00: Og de har pligt til at indbrette, hvis de oplever ændringer i Vilhans hverdag.
5:06
SPEAKER_00: Jamen til husker vi lige være ekstra opmærksom på Vilham.
5:14
SPEAKER_00: Så kommer et nyt mail om siger.
5:18
SPEAKER_00: Når angående virelse til august næste år.
5:23
SPEAKER_00: Jamen det burde ikke være noget på problem.
5:32
SPEAKER_00: Internet diskonnect igen.
5:34
SPEAKER_00: Jeg er så træt af det internet, kom nu opholdet gang, sky.
5:42
SPEAKER_00: Jamen, kom nu, arbejder lige lidt med mig her.
6:34
SPEAKER_00: Så stoppede på gang, for her er det måske et meget godt tidspunkt at komme med lidt information.
6:41
SPEAKER_00: På det her tidspunkt i historien, der havde lyvet været forsvundet i næsten et halvt år.
6:48
SPEAKER_00: Ingen havde hørt fra ham, og ingen havde set ham.
6:52
SPEAKER_00: Og jeg havde igennem hele perioden været i tæt kontakt med politiet, mens de forsøgte at finde ud af, hvad der var sket.
7:00
SPEAKER_00: Og her er det netop politiet, der ringede til mig.
7:04
SPEAKER_00: De havde afgøret nyt om Ludvig.
7:11
SPEAKER_00: Der er altså flere ting i forbindelse med Lodvisk, som ikke hænger sammen.
7:15
SPEAKER_00: Og jeg føler altså, at der er altså noget mere god, i bliver nødt til at grade tyver.
7:43
SPEAKER_00: At jeg har besluttet sig for at henlægge sagen om ludvis forsvende.
7:50
SPEAKER_00: Der var ikke mere at gøre.
7:52
SPEAKER_00: Alle spor var blevet koldet, og hver i sen var blevet vand.
7:57
SPEAKER_00: Bisket ramte mig som et hårs i maven.
8:00
SPEAKER_00: Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre mig selv.
8:03
SPEAKER_00: Så jeg beslutte mig for at holde retsen af dagen fri.
8:06
SPEAKER_00: Og så valgte jeg at gå mig en lang tur.
8:15
SPEAKER_00: Jeg endte med at gå i flere timer uden at have en endelig destination.
8:21
SPEAKER_00: Jeg gik igen byen.
8:25
SPEAKER_00: Jeg gik igen skoven.
8:30
SPEAKER_00: Ud til landvejen med marker.
8:35
SPEAKER_00: Og helt ud til kysten, hvor jeg endte med at stå på stranden og kigge ud over vandet! Jeg stod og tænkte på Ludvig Ogkaldet fra politiet.
8:50
SPEAKER_00: Var det virkelig det?
8:52
SPEAKER_00: Måt jeg opgive håbet om, at Lyd vi nogensinde ville vende tilbage.
8:57
SPEAKER_00: Skå jeg bare acceptere, at min gode ven var væk for alt tid.
9:03
SPEAKER_00: Lød vi var for mig en slags livs vand.
9:07
SPEAKER_00: Og faktisk så havde vi kendt hinanden i mere end 20 år.
9:10
SPEAKER_00: Og historien om, hvordan vi lærte hinanden at kende.
9:13
SPEAKER_00: Det faktisk meget sjovt.
9:15
SPEAKER_00: Vi lærte nemlig hinanden at kende.
9:18
SPEAKER_00: Da lød vi lige var flyttet til byen.
9:21
SPEAKER_00: Jeg havde været ude handle, og da jeg var på vej hjem til Præskorden, så får jeg pludselig øje på en mand på den anden side af gaden.
9:30
SPEAKER_00: Han stod og rode med sin cykel, hvor kæden var hopet af.
9:35
SPEAKER_00: Han stod og kæmpede med at få kæden på igen.
9:38
SPEAKER_00: Og hans hænder var smort ind i kade øje og svæet havnede af ham.
9:43
SPEAKER_00: Og mand med cyklet.
9:45
SPEAKER_00: Ja, det var lyud.
9:59
SPEAKER_00: Jeg har du brug for hjælp.
10:01
SPEAKER_00: Ja, det kunne godt se sådan noget.
10:03
SPEAKER_00: Jeg kæmpe hoppet af.
10:06
SPEAKER_00: Ja, og jeg vil sgu ikke lige.
10:08
SPEAKER_00: Jeg har stået kæmpe med i 10 minut.
10:10
SPEAKER_00: Jeg er en gammel regime.
10:12
SPEAKER_00: At det kan godt være lidt driskøg at kædne hoppe af.
10:15
SPEAKER_00: Jamen du skal være så hjærlig velkommen.
10:17
SPEAKER_00: Sådan vi lige her.
10:18
SPEAKER_00: Still lige min var fra.
10:20
SPEAKER_00: Sådan.
10:25
SPEAKER_00: Jeg synes ikke lige, at jeg har set der før.
10:29
SPEAKER_00: Nej, jeg er også lige flyttet til byen.
10:31
SPEAKER_00: Nej, så det er jo derfor jo.
10:35
SPEAKER_00: Jeg hedder præsten.
10:36
SPEAKER_00: Jeg hedder Lodvi.
10:38
SPEAKER_00: Lod vi?
10:40
SPEAKER_00: Ja velkommen til Ben, Lodvi.
10:42
SPEAKER_00: Ja mange tak.
10:44
SPEAKER_00: Og sådan, så er Kæring på cyklet igen.
10:47
SPEAKER_00: Det var sgu meget klaret, ja jeg har selv haft sådan en modal en gang.
10:51
SPEAKER_00: Så jeg ved lige, hvordan man skal tage fat.
10:54
SPEAKER_00: Tusin tak for hjælpen.
10:56
SPEAKER_00: Ja, men selvfølgelig, vi skal jo hjælpe hinanden, ikke.
10:59
SPEAKER_00: Så du er præst?
11:01
SPEAKER_00: Ja, jeg er præst op i kirken herop.
11:03
SPEAKER_00: Og bornet i præskår lidt længere nede af vejen.
11:07
SPEAKER_00: Så holder I Gudtjeneste på søndag.
11:10
SPEAKER_00: Ja, vi holder Gudstjeneste hver søndag.
11:13
SPEAKER_00: Klokken 10 naturligvis.
11:15
SPEAKER_00: Jamen, så tror jeg da, da vi kigge forbi på søndag.
11:17
SPEAKER_00: Du skal da være så hjørligt velkommen.
11:20
SPEAKER_00: Ja.
11:21
SPEAKER_00: Jeg mene tusin tak for hjælpen.
11:23
SPEAKER_00: Og ja, jeg må hellere se komme videre.
11:25
SPEAKER_00: Ja, jeg skal også hjælpe med min indkøb.
11:28
SPEAKER_00: Så.
11:30
SPEAKER_00: Men god af.
11:33
SPEAKER_00: Enlighten vi.
11:36
SPEAKER_00: Og så vi holdt det var han lovede.
11:39
SPEAKER_00: Den efterfølgende søn der sad han i kirken.
11:42
SPEAKER_00: Og efter god tjenesten, inviterer jeg ham over i præstengården, hvor vi fik mulighed for at læanden bedre at kende.
11:53
SPEAKER_00: Og sådan der.
11:56
SPEAKER_00: Bår du meget i kaffen?
11:58
SPEAKER_00: Ja en lille smule.
11:59
SPEAKER_00: Jamen jeg tror, jeg har en lille slat inde i køskabet, lad mig lige prøve se engang.
12:06
SPEAKER_00: Ja, der var min sand en lille æg tilbage.
12:10
SPEAKER_00: Er det varmt kantoffelsalat, du har inde i kølskabet?
12:14
SPEAKER_00: Hvad?
12:14
SPEAKER_00: Ja, det varm kantoffelsalat, du har inde i køleskabet?
12:18
SPEAKER_00: Ja, jamen.
12:19
SPEAKER_00: Det fik jeg i går.
12:20
SPEAKER_00: Pølser og varmt kantoffelselat.
12:23
SPEAKER_00: Ja, det er mitt luret.
12:25
SPEAKER_00: Jeg ved godt, det er lidt banligt, måske, eller lidt omsvært, men det smager sgu godt.
12:30
SPEAKER_00: Pølser og varm kantoffelslag er så smittet.
12:33
SPEAKER_00: Er det rigtigt?
12:35
SPEAKER_00: Vil du hvad, så synes jeg næsten, at du skulle blive tila.
12:39
SPEAKER_00: Jeg har rielig tilbage, ikke.
12:40
SPEAKER_00: Og så har jeg nogle lækre pølser og for slagteren.
12:43
SPEAKER_00: Jamen, det vil jeg meget gerne.
12:46
SPEAKER_00: Det var en fin predken du holdt, synes jeg.
12:48
SPEAKER_00: Ja, tak skal du have.
12:50
SPEAKER_00: Har du været pres i mange år?
12:52
SPEAKER_00: Ja, jeg blev uddannet for mange år siden, og så fik jeg et embedet her i byen.
12:59
SPEAKER_00: Og ja, så er jeg jo egentlig bare blevet hængende, selvom at der har været andre tilbud og andre muligheder.
13:05
SPEAKER_00: Men jeg føler, at jeg særlig et tilhørsforhold til den her by og det her sted.
13:11
SPEAKER_00: Ja, det kan jeg godt forstå.
13:13
SPEAKER_00: Det virker også til at være en rigtig dejlig by.
13:15
SPEAKER_00: Og du var lige flyttet her til, kunne jeg forstå?
13:19
SPEAKER_00: Ja.
13:19
SPEAKER_00: Jamen jeg flyttede her til for tre uger siden.
13:22
SPEAKER_00: Fordi jeg har fået et nyt arbejde.
13:24
SPEAKER_00: Når et nyt job.
13:26
SPEAKER_00: Hvad laver du?
13:27
SPEAKER_00: Jeg er buschauffør.
13:29
SPEAKER_00: Buschauffør?
13:30
SPEAKER_00: Ja.
13:31
SPEAKER_00: Jeg kører fra sådan et busselskab, der kører turister rundt i Europa.
13:35
SPEAKER_00: Langtursbuschauffør.
13:37
SPEAKER_00: Primært i Østeuropa.
13:39
SPEAKER_00: Nej, det løser da meget spændende.
13:40
SPEAKER_00: At sådan noget prav og butter pest og sådan noget.
13:42
SPEAKER_00: Ja, lige præcis.
13:44
SPEAKER_00: Vi har mange turer til prav.
13:45
SPEAKER_00: Nej, det lyer jeg meget spændende.
13:48
SPEAKER_00: Ja, det er okay.
13:49
SPEAKER_00: Har du så været buschauffør længe?
13:52
SPEAKER_00: Nogle år, før det så lavet jeg en masse forskellige ting.
13:56
SPEAKER_00: Men jeg trives meget godt med det job, som jeg lige har fået.
14:00
SPEAKER_00: Ja det er sgu også det vigtigste.
14:01
SPEAKER_00: Har man det godt med sit arbejde, så er det skuldt, hvad man laver.
14:05
SPEAKER_00: Og man så sorterer knapper på en fabrik, eller om man er statsminister.
14:08
SPEAKER_00: Det er sgu ikke gyldigt.
14:11
SPEAKER_00: Selom jeg tror, at vi vil være bedre tæt med, hvis vores statsminister sorteret knapper på en fabrik.
14:18
SPEAKER_00: Ja, det kan jo ret i.
14:24
SPEAKER_00: Skal det have en kong.
14:26
SPEAKER_00: Ja tak.
14:27
SPEAKER_00: Megan.
14:30
SPEAKER_00: Så leder, og det var netop på en af hans turer til Østeuropa, der viste sig at være utrolig afgørende for hans forsvind.
14:43
SPEAKER_00: Op til ludvis forsvinden, så havde han netop været i brav.
14:48
SPEAKER_00: Han skulle være der et par dage, og så skulle han køre hjem igen.
14:54
SPEAKER_00: Og på hjemteren, så kørte bussen ombord på rød byt gardenfæren.
14:59
SPEAKER_00: Men da førven sejlet i land i Danmark.
15:03
SPEAKER_00: Så var lud vi ikke nogen steder af finde.
15:07
SPEAKER_00: Der blev kaldt på ham over færdens højtalandlæg, men han dukkede aldrig op.
15:13
SPEAKER_00: Bussen må derfor køre sted uden lod vi.
15:18
SPEAKER_00: Politiet blev naturligvis hurtigt involveret, og de i gang satte en eftersøgning og efterforskning.
15:26
SPEAKER_00: Men ret hurtigt viste sig, at politiets teori var, at Lodvig var faldet over bord.
15:33
SPEAKER_00: De luftede så gan muligheden for, at han selv kunne have været i vandet under overten.
15:39
SPEAKER_00: Men der blev ikke fået noget spor efter lodvis.
15:43
SPEAKER_00: Han var bare sporløst forsvundet.
15:47
SPEAKER_00: Som en af løds nærmeste pårørende, blev jeg ofte orienteret om politiets arbejde.
15:54
SPEAKER_00: Men mens ugerne og munderne gik, så gik der længere og længere tid mellem orienteringerne fra politiet.
16:02
SPEAKER_00: In til nu her et år senere, hvor jeg stod på stranden og kigget ud over vandet.
16:10
SPEAKER_00: Politiet havde troffet deres beslutning.
16:14
SPEAKER_00: Sagen var nu henlagt.
16:20
SPEAKER_00: Måske burde jeg bare have accepteret, at det var sådan, det var.
16:24
SPEAKER_00: Men det kunne jeg ikke.
16:26
SPEAKER_00: Lodv havde været min i mere end 20 år, og jeg kunne ikke bare acceptere, at et menneske kunne forsvinde sporøst.
16:33
SPEAKER_00: Jeg ville vide, hvad der var sket med ham.
16:36
SPEAKER_00: Og lod vi død, så ville jeg vide det.
16:39
SPEAKER_00: Hvis lyet stadig var i livet, så ville jeg finde ham.
16:42
SPEAKER_00: Hvis nogen havde gjort ham noget, så ville jeg vide det.
16:47
SPEAKER_00: Og jeg vidste med det samme, og jeg ikke selv kunne finde svarende.
16:50
SPEAKER_00: Jeg var træ og ikke på tim.
16:53
SPEAKER_00: Men jeg kendte en, der måske kunne hjælpe mig.
17:06
SPEAKER_00: Det er taker Tom.
17:08
SPEAKER_00: Jeg har præsten.
17:10
SPEAKER_00: Nej, pres.
17:13
SPEAKER_00: Det var længe tiden.
17:14
SPEAKER_00: Ja, der har jo været så meget.
17:17
SPEAKER_00: Men jeg har noget, jeg gerne vil tale med dig om, Tom.
17:23
SPEAKER_00: Jeg er ret vigtigt.
17:25
SPEAKER_00: Ja.
17:26
SPEAKER_00: Jamen jeg er nu der.
17:29
SPEAKER_00: Jeg heldt ikke over telefonen, Tom.
17:32
SPEAKER_00: Kan vi mødes?
17:33
SPEAKER_00: Ja, det kan vi godt.
17:35
SPEAKER_00: Skal jeg bare komme hjem til.
17:37
SPEAKER_00: Jeg tænker faktisk på, om du ikke kunne hente mig.
17:39
SPEAKER_00: Jo, det kan jeg da godt.
17:42
SPEAKER_00: Hvor?
17:44
SPEAKER_00: Tom, eller Taksa Tom, som de fleste kalder ham, kendte også Lydvis.
17:49
SPEAKER_00: Han havde kørt Taksa i mange år, og Lydvig og Tom lærte hinanden at kende gennem deres fælles interesse for biler.
17:58
SPEAKER_00: Tom var en af de få mennesker, der også havde kendt Lydvig næsten lige så længe som mig.
18:05
SPEAKER_00: Og Tom havde ved tidligere lejligheder også givet udtryk for, hvor forbandet han var over lydvisk forsvind.
18:16
SPEAKER_00: Hvad var du tale med dem, så var så vigtigt.
18:20
SPEAKER_00: Jeg har talt med politiet.
18:22
SPEAKER_00: Er det omlød vi?
18:24
SPEAKER_00: Ja.
18:25
SPEAKER_00: De havde afgørende nyt.
18:28
SPEAKER_00: Han er vil ikke.
18:30
SPEAKER_00: Nej.
18:31
SPEAKER_00: Ikke hvad politiet ved af.
18:34
SPEAKER_00: Men de har taget den beslutning at henlægge sagen.
18:39
SPEAKER_00: De kommer ikke til at forage sig yderligere.
18:42
SPEAKER_00: De siger, at de har vendt alle sten, og at de ikke har nogen mulighed for at finde lud.
18:48
SPEAKER_00: Nå så det siger de.
18:50
SPEAKER_00: Jeg synes, du tager det forholdsvis roligt, Tom.
18:53
SPEAKER_00: Ja, men hvis jeg skal være ærlig, så kommer det nok ikke helt så bag på mig.
18:58
SPEAKER_00: Hvorfor ikke?
19:01
SPEAKER_00: Nu har vi været forsvundet et halv år, der jo ikke været noget afgørende gembud i at finde ud af, hvad der er sket med ham.
19:09
SPEAKER_00: Så politiet giver op, det overrasker mig egentlig.
19:13
SPEAKER_00: Så de older vel fast i deres teori.
19:15
SPEAKER_00: Ja, det var i hvert fald det, betjent sagde til mig.
19:18
SPEAKER_00: Jeg påstår, at Ludvig har begået selvmord og sprung ud overrådet på putgarden og ned i det dybe hav.
19:23
SPEAKER_00: Det er fuldstændig åndsvagt.
19:25
SPEAKER_00: Ja det sagde, jeg skulle også til ham.
19:27
SPEAKER_00: Men nej.
19:28
SPEAKER_00: Det kunne også være et uhel, sagde han, at han var faldet ud.
19:32
SPEAKER_00: Jeg ret, så han bare sædde ned i bussen og drunket kaffe under hele overfaden.
19:37
SPEAKER_00: Jeg glemmer en ting, Præs.
19:40
SPEAKER_00: Hvad er det?
19:41
SPEAKER_00: Udover sin kaffe, så er nok også sidde og læs i sin avis, engag.
19:45
SPEAKER_00: Ja, det plejer han jo at gøre.
19:52
SPEAKER_00: Hvis politiet ikke vil finde lod, vi?
19:56
SPEAKER_00: Så må jeg.
19:58
SPEAKER_00: Hvor du forestillet dig?
19:59
SPEAKER_00: Jamen så må jeg prøve at se, om jeg selv kan finde ud af noget.
20:03
SPEAKER_00: Og grave i noget og se, om jeg kan finde ud af, hvad der er sket.
20:07
SPEAKER_00: Ja.
20:08
SPEAKER_00: Det går også klet og slå dig lidt løs.
20:12
SPEAKER_00: Hvad mener du med det?
20:14
SPEAKER_00: Ja, jeg ved godt, du er prest.
20:16
SPEAKER_00: Men du behøver ikke at være så forbandet korrekt hele tiden.
20:21
SPEAKER_00: Hå nu forkender, man sætter sin idere politiet om, at de passer deres arbejde.
20:25
SPEAKER_00: Nu hvor Ludet, han er forsvundet, så er det velt det mindste, man kan forvente, det er, at de prøve at gøre en ordentlig indsats for at finde ham.
20:32
SPEAKER_00: Ja, men det kan man jo bare ikke forvente.
20:35
SPEAKER_00: Hvad de aller sagt?
20:37
SPEAKER_00: Hvad de ellers efterforsket i?
20:39
SPEAKER_00: Det er på et tidspunkt, var de meget optaget af hans egen del.
20:43
SPEAKER_00: De vejd sammen i bussen.
20:44
SPEAKER_00: Jeg selv handg og hans pas befandt sig i bussen.
20:49
SPEAKER_00: Hvad er hans hur?
20:51
SPEAKER_00: Hvad?
20:52
SPEAKER_00: Ja, hans hur.
20:53
SPEAKER_00: Han skåd bare Arpon, han altid var på sig.
20:56
SPEAKER_00: Lå det også i bussen?
20:58
SPEAKER_00: Nej, det har jeg jo.
20:59
SPEAKER_00: Og hvad har du?
21:00
SPEAKER_00: Jeg lødvis Omega Sima ur.
21:03
SPEAKER_00: Ja, det har jeg.
21:05
SPEAKER_00: Hvorfor har du lødvis Omega Sima ur?
21:08
SPEAKER_00: Jamen han kommer og bal mig om og pas på det på et tidspunkt, før han forsvandt.
21:13
SPEAKER_00: Så.
21:14
SPEAKER_00: Kom han hjem til mig og spørgte, om jeg ikke kunne holde det.
21:21
SPEAKER_00: Og det har jeg gjort lige siden.
21:23
SPEAKER_00: Så der jeg hos dig.
21:25
SPEAKER_00: Jeg ligger i min private boks.
21:27
SPEAKER_00: Jeg har derhjemme.
21:28
SPEAKER_00: Hvorfor bad han dig?
21:30
SPEAKER_00: Om at uet.
21:32
SPEAKER_00: Ja, han kommer aldrig med nogen forklaring.
21:40
SPEAKER_00: Det kunne godt lyde som Lodving.
21:43
SPEAKER_00: Hvad mener du med det?
21:44
SPEAKER_00: Ja har været lidt i tvivl om, hvordan jeg skulle fortælle dig det, og jeg hovedet skulle fortælle dig det præst.
21:50
SPEAKER_00: Hvilket noget, Tom.
21:52
SPEAKER_00: Jeg har de sidste par måneder hørt nogle ting om Lodv.
21:55
SPEAKER_00: Nogle ting, som tegner et helt andet billede af Lydviden, som du og jeg kendte.
22:02
SPEAKER_00: Jeg hørte det fra flere forskellige og uafhængige af hinanden.
22:06
SPEAKER_00: At der var nogle ting ved Lydvig, som.
22:10
SPEAKER_00: Som jeg aldrig nogenset havde hørt om.
22:12
SPEAKER_00: Og som kommer fuldstændig bag på mig.
22:15
SPEAKER_00: Hvad er for nogle ting?
22:17
SPEAKER_00: Det er nok bedst, jeg ikke fortæller dig det nu, Pris.
22:19
SPEAKER_00: Du kan sgu da ikke bare starte med at sige noget, og så ikke gør det færdigt.
22:23
SPEAKER_00: Jeg skal nok fortælle dig det, Præ.
22:25
SPEAKER_00: Men jeg skal bare lige tale med nogle mennesker først.
22:28
SPEAKER_00: Lige bekræftet.
22:30
SPEAKER_00: Hvad er for nogle mennesker, du skal tale med.
22:33
SPEAKER_00: Præs, du stiller for mange spørgsmål lige nu.
22:36
SPEAKER_00: Det var nok en dårlig at fortælle det.
22:38
SPEAKER_00: Nej, hvis du ved noget om nødt vi.
22:41
SPEAKER_00: Og det hele, så bliver du nødt til at dele det med mig, Tom.
22:44
SPEAKER_00: Det skal jeg nok preste, men du må lige give mig et par dage.
22:48
SPEAKER_00: Jeg skal lige være sikker, før jeg videre bringer slaget.
22:56
SPEAKER_00: Så vi har pas.
22:58
SPEAKER_00: Præsegåren.
23:02
SPEAKER_00: Tak fordi du hentede mig, Tom.
23:04
SPEAKER_00: Skal det være en anden gang.
23:06
SPEAKER_00: Og du ringer, ikke?
23:09
SPEAKER_00: Når du vil fortælle om de ting, du har hørt om lod vi.
23:13
SPEAKER_00: Det skal jeg nok passe.
23:17
unknown: Og?
23:19
SPEAKER_00: Ja.
23:20
SPEAKER_00: Det du sagde tidligere.
23:23
SPEAKER_00: At hvis politiet ikke vil finde lodvis, så vil du.
23:28
SPEAKER_00: Mener du det?
23:32
SPEAKER_00: Jeg vil ved, hvad der var sket med jam.
23:35
SPEAKER_00: Jeg vil finde ham.
23:37
SPEAKER_00: Hvis jeg kan hjælpe, så du sige til.
23:42
SPEAKER_00: Vi skal finde lodving.
23:44
SPEAKER_00: Vi skal vende lodvæch.
23:47
SPEAKER_00: Så det lovede vi hinanden.
23:50
SPEAKER_00: Vi ville finde ud af, hvad der var sket, men lodvier.
23:56
SPEAKER_00: Når ja indbrudet tænker du nok.
23:58
SPEAKER_00: Da jeg var kommet hjem efter min langet spær, hvor taket mig.
24:04
SPEAKER_00: Så var det sådan her, at indbrødet havde fundet sted.
24:10
SPEAKER_00: Der blev stjålet eng.
24:12
SPEAKER_00: Og tyverende vist hvad det gik der.
24:17
SPEAKER_00: Og nu så denkær, Jamen, hvad var det, der blev støret?
24:26
SPEAKER_00: Joder var mega sig.