Latest / Pædagogisk kvarter / 147. Lever du din arbejdsdag? Med Anja Kristina Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen

Transcript

147. Lever du din arbejdsdag? Med Anja Kristina Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen · Pædagogisk kvarter

• 0:01
  Speaker 2: du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Anja, hvad
• 0:10
  Speaker 2: vil det for dig sige at leve sin arbejdsdag?
• 0:14
  Speaker 3: Jamen for mig handler det der med at leve sin
• 0:16
  Speaker 3: arbejdsdag og først at glæde sig til den, være lidt
• 0:20
  Speaker 3: i flow med den, ikke bare hele tiden tænke, at
• 0:22
  Speaker 3: noget skal overstås, jeg skal videre til det næste, åh,
• 0:26
  Speaker 3: jeg glæder mig til weekenden, altså alle de der ting,
• 0:28
  Speaker 3: der
• 0:28
  Speaker 2: man
• 0:28
  Speaker 3: nemt kan komme til. Så det er Der, hvor jeg
• 0:31
  Speaker 3: lever min arbejdsdag, der har jeg et psykisk overskud. Jeg
• 0:36
  Speaker 3: har noget energi på kontoen til at give ud af,
• 0:40
  Speaker 3: og på den måde kan jeg faktisk også bedre holde
• 0:42
  Speaker 3: fast i min faglighed på mange
• 0:44
  Speaker 2: måder. Og det skal vi tale meget mere om, det
• 0:47
  Speaker 2: her med at leve sin arbejdsdag. Velkommen til lytterne, og
• 0:50
  Speaker 2: velkommen til dig, Anna-Kristine Hvide-Bogelsen. Tak for det. Du er
• 0:53
  Speaker 2: programmets faste vært og ekspert, og du er kantpæret i
• 0:56
  Speaker 2: pædagogisk psykologi, og så du indehaver relationsformidlerne og forfatter til
• 0:59
  Speaker 2: en række bøger om pædagogik. Mit navn er Niels Vanbrug,
• 1:03
  Speaker 2: jeg er journalist og redaktør på Socialt Indblik, der udgiver programmet.
• 1:06
  Speaker 2: Og velkommen til ugens gæst, det er dig Heidi Løkke Nissen. Tak.
• 1:10
  Speaker 2: Og jeg skal måske også sige velkommen hjem, selvom det
• 1:12
  Speaker 2: er et stykke tid siden, du er kommet hjem fra Vildmarken. Ja,
• 1:16
  Speaker 2: lige præcis. Du var en af deltagerne i DR's Alene
• 1:19
  Speaker 2: i Vildmarken og tilbrægte hele 28 dage. 28 dage, ja tak.
• 1:22
  Speaker 2: Alene i Vildmarken.
• 1:24
  Speaker 3: Så søvn
• 1:26
  Speaker 4: Og hvor længe er det, du har været tilbage? Jeg
• 1:28
  Speaker 4: har været hjemme. Hvis jeg nu siger syv måneder, tror jeg,
• 1:32
  Speaker 4: så får jeg ikke sagt for meget. Okay. Ja.
• 1:34
  Speaker 2: For
• 1:34
  Speaker 4: det er selvfølgelig ikke alt, du må sige. Det er
• 1:36
  Speaker 4: ikke alt, jeg må sige nej, men det er en
• 1:38
  Speaker 4: rum tid siden.
• 1:39
  Speaker 2: Sådan er
• 1:39
  Speaker 4: det jo, når man skal have lavet fjernsyn.
• 1:40
  Speaker 2: Præcis, ja. Og udover det her med at være med
• 1:43
  Speaker 2: alene i vildmarken og er naturelsker osv., så er du
• 1:46
  Speaker 2: også læreruddannet. Ja. Du har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor
• 1:49
  Speaker 2: ved Københavns Professionshøjskole. Præcis. Og så er du i dag
• 1:52
  Speaker 2: selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Ja. Og du har også
• 1:55
  Speaker 2: skrevet en række... bøger og er på vej med en
• 1:58
  Speaker 2: her til oktober, har jeg rettet det? Lige præcis. Ja,
• 2:01
  Speaker 2: og den hedder På vej ud af vildmarken. Netop, ja.
• 2:03
  Speaker 2: Så der kan man læse meget mere omkring det her
• 2:05
  Speaker 2: med at være i vildmarken og så videre. Det kunne
• 2:07
  Speaker 2: vi selv også til at tale lidt om i pædagogisk
• 2:09
  Speaker 2: kvarter her, men det er jo også pædagogikken, det handler om, ikke? Netop.
• 2:14
  Speaker 2: Så allerførst, Heide, hvis vi lige skal tale lidt om vildmarken. Altså,
• 2:17
  Speaker 2: hvorfor tog du afsted til vildmarken? Hvad var det, du
• 2:19
  Speaker 2: ville med
• 2:20
  Speaker 4: den? Jamen, i vildmarken ville jeg simpelthen altid være... grænseløs
• 2:25
  Speaker 4: optaget af forholdet mellem teori og praksis. Det kan måske
• 2:28
  Speaker 4: lyde lidt usikset, men for mig har det bare altid
• 2:30
  Speaker 4: været det, det handlede om, når jeg underviste. Det, jeg
• 2:32
  Speaker 4: underviser i på tavlen eller i powerpointet, kan det faktisk
• 2:36
  Speaker 4: bruges klokken otte i skoleklasserne eller på guldstue. Og det
• 2:40
  Speaker 4: var måske lidt ekstremt at tage helt ud i vildmarken
• 2:42
  Speaker 4: og teste, men det var faktisk det. Jeg pakkede alle
• 2:44
  Speaker 4: mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, jamen,
• 2:48
  Speaker 4: når jeg nu siger sådan, hænger det faktisk sammen i
• 2:51
  Speaker 4: en presset sammenhæng. Så Så det var for at teste
• 2:54
  Speaker 4: min viden, og selvfølgelig også måske prøve at opleve mig
• 2:59
  Speaker 4: selv i lidt flere versioner, end det som at stå
• 3:01
  Speaker 4: på en powerpoint nogle gange tillader. Så jeg blev mindet om,
• 3:04
  Speaker 4: at jeg skulle da også være en gammel spider, og
• 3:06
  Speaker 4: jeg elsker at bygge, og det var bare mega sjovt
• 3:10
  Speaker 2: Er der noget, du har taget med hjem så fra
• 3:12
  Speaker 2: Vildmarken og ligesom bruger i dag i din arbejdsdag? Jamen,
• 3:16
  Speaker 2: Helt
• 3:17
  Speaker 4: vildt mange forskellige ting, kan man sige. Det, som jeg
• 3:19
  Speaker 4: lige får lyst til at respondere på, det er også noget,
• 3:21
  Speaker 4: du fortæller netop om, hvordan du lever en arbejdsdag. Så
• 3:25
  Speaker 4: var et af mine mål med at tage dig ud,
• 3:29
  Speaker 4: det var faktisk, at jeg skulle ikke ud og overleve. Altså,
• 3:31
  Speaker 4: jeg elsker det her liv så meget. Jeg kan simpelthen
• 3:34
  Speaker 4: ikke holde ud, at jeg skulle derud og ligesom vente
• 3:36
  Speaker 4: på at, få det overstået, eller vente på ikke at
• 3:39
  Speaker 4: kunne mere, eller vente på at have vundet. Og den tilgang,
• 3:43
  Speaker 4: den er altså kommet styrket med hjem. Jeg er ikke
• 3:46
  Speaker 4: i live for at overleve. Jeg er i live for
• 3:49
  Speaker 4: at leve. Wow,
• 3:51
  Speaker 3: den skal vi næsten lige tage en pause på. Wow.
• 3:54
  Speaker 3: Jeg tænker, der må være mange derude, der lever, altså
• 3:59
  Speaker 3: har en arbejdsdag, der måske mest føles som survival mode,
• 4:02
  Speaker 3: på en
• 4:02
  Speaker 2: eller anden
• 4:02
  Speaker 3: måde, desværre
• 4:04
  Speaker 2: Og nu har du så været hjemme i... Altså i
• 4:07
  Speaker 2: syv måneder? Ja, i syv måneder. Og man kommer hurtigt
• 4:09
  Speaker 2: ind i sin hverdag? Ja, det gør man. Men hvad
• 4:12
  Speaker 2: gør du så for at blive i det? Har du
• 4:16
  Speaker 2: formået at fastholde
• 4:17
  Speaker 4: noget af det der? Altså for det første træder jeg
• 4:20
  Speaker 4: ind i en dørkamp, så kan jeg eddermame at råbe af.
• 4:22
  Speaker 4: Altså jeg er ikke blevet budtet på nogen måder. Men
• 4:25
  Speaker 4: der er noget med det der med virkelig at forholde
• 4:27
  Speaker 4: mig til, hvad jeg vil bruge min tid på. Og
• 4:29
  Speaker 4: derfor så har jeg på en helt anden måde end tidligere,
• 4:32
  Speaker 4: for min kalender er eddermame også løbet med mig. Der
• 4:35
  Speaker 4: er den tid, der er, men den kan bare godt
• 4:36
  Speaker 4: føles hurtig. Så det med, at jeg ligesom havde et
• 4:41
  Speaker 4: formål med at være derude, altså næsten have en sætning,
• 4:45
  Speaker 4: som var mit. Hvorfor er jeg her? Det er jeg
• 4:48
  Speaker 4: virkelig blevet nysgerrig på, hvorfor det virkede så stærkt. Og
• 4:51
  Speaker 4: det er nok det, jeg har taget med hjem, og
• 4:52
  Speaker 4: de sidste måneder har jeg været super opmærksom på. Hvorfor
• 4:56
  Speaker 4: denne her dag? Hvorfor denne her time? Hvorfor det her nu?
• 4:59
  Speaker 4: Og det har altså skabt en måde
• 5:03
  Speaker 2: at leve på. Ja. Ja, altså skal jeg forstå det sådan,
• 5:06
  Speaker 2: at nogle af de samme ting, du levede efter derude
• 5:10
  Speaker 2: og spurgte dig selv derude, det har du på en
• 5:11
  Speaker 2: eller anden måde ligesom bevaret? Ja,
• 5:14
  Speaker 4: simpelthen trukket med videre. Noget af det har jo selvfølgelig
• 5:16
  Speaker 4: været nogle metoder, som jeg kender fra pædagogikken, da jeg
• 5:19
  Speaker 4: kommer hjem, skriver jeg nogle breve til mig. Altså simpelthen,
• 5:22
  Speaker 4: fordi jeg ved, at vi så godt er stærkt, og
• 5:24
  Speaker 4: man glemmer sig. En måde kan være at skrive nogle
• 5:26
  Speaker 4: breve til mig selv i en kuvert, som jeg så
• 5:29
  Speaker 4: åbnede en måned efter, to måneder efter, hvor jeg bare
• 5:32
  Speaker 4: lige fik spurgt mig selv, hey, Til alle, der er
• 5:35
  Speaker 4: lidt mere digitale end mig, så er der noget, der
• 5:38
  Speaker 4: hedder future me, så kan man skrive sig selv en mail,
• 5:40
  Speaker 4: man får tilsendt. Så der er sådan nogle forskellige greb,
• 5:42
  Speaker 4: hvor jeg jo har haft fastholdt. Også bare det der med,
• 5:45
  Speaker 4: at jeg f.eks. sover meget mere. Jeg har aldrig prioriteret
• 5:50
  Speaker 4: søvn særlig meget, men det der med faktisk at give
• 5:52
  Speaker 4: min krop den rette mængde søvn og mad, Det lyder
• 5:56
  Speaker 4: så banalt, jeg er 51 år, altså hvorfor opdagede jeg det
• 5:59
  Speaker 4: først nu? Men det giver muligheden for at leve i
• 6:02
  Speaker 4: overskud og vælge, hvad det er, jeg vil i hverdagen
• 6:06
  Speaker 2: Det her med, altså for at tænke, du levede jo
• 6:08
  Speaker 2: derude i en, der var det en hverdag, der var
• 6:10
  Speaker 2: mange begrænsninger, måtte der være i sådan en hverdag. Ja.
• 6:13
  Speaker 2: Altså hvad betød det for dig, og
• 6:15
  Speaker 4: hvordan har du taget
• 6:16
  Speaker 2: det
• 6:16
  Speaker 4: med i dag?
• 6:17
  Speaker 2: Ja
• 6:18
  Speaker 4: tak. Altså, jeg tænker, at de fleste af os, der
• 6:20
  Speaker 4: er offentlig ansat, ved rigtig mange begrænsninger. Og jeg har
• 6:23
  Speaker 4: jo været offentlig ansat det meste af mit liv, og
• 6:25
  Speaker 4: bare været vant til, at jeg måtte ikke købe noget
• 6:27
  Speaker 4: til den her undervisning, eller jeg måtte ikke gøre det,
• 6:29
  Speaker 4: eller hvis jeg skulle rykke rundt på noget, så skulle jeg. Altså,
• 6:31
  Speaker 4: begrænsninger kender vi ligesom. Og på en eller anden måde,
• 6:35
  Speaker 4: at det er så vigtigt for mig, i min fortælling
• 6:38
  Speaker 4: her efter Vildmarken, at sige, at det her er altså
• 6:40
  Speaker 4: ikke et optimeringsprojekt, bare fordi, at jeg kan klare det
• 6:42
  Speaker 4: på begrænsninger, og jeg har fået mit eventyr ud af det.
• 6:45
  Speaker 4: er det afgørende, at det må aldrig være den enkelte medarbejder,
• 6:48
  Speaker 4: der i begrænsningen lige også skal være pisseglad for at
• 6:50
  Speaker 4: gå på arbejde. Så det er ikke den historie, jeg
• 6:53
  Speaker 4: vil fortælle, men jeg vil fortælle noget om at falde
• 6:56
  Speaker 4: til ro med, at der var det, der var. Og
• 6:58
  Speaker 4: det vil sige, for eksempel besluttede jeg mig for, at
• 7:01
  Speaker 4: jeg måtte begære det, jeg havde i mit shelter. Det
• 7:02
  Speaker 4: var jo en råd og givet en gang imellem. Det
• 7:05
  Speaker 4: var nogle bær. Vi havde fået
• 7:07
  Speaker 2: noget
• 7:07
  Speaker 4: mel udleveret eller et eller andet. Og det har jeg
• 7:10
  Speaker 4: altså virkelig tænkt meget over, efter jeg kom hjem, hvor
• 7:12
  Speaker 4: min hjerne er sådan en, der godt kan hvad optaget
• 7:15
  Speaker 4: er den for mig som ny selvstændig næstekone, eller evalueringerne der,
• 7:21
  Speaker 4: eller hvorfor blev jeg ikke inviteret på den konference, og
• 7:23
  Speaker 4: prøve at invitere min hjerne til at blive ved. Hvad
• 7:26
  Speaker 4: har jeg i shelteret? Okay, jeg blev inviteret derhen. Jeg
• 7:30
  Speaker 4: har gjort det.
• 7:31
  Speaker 3: Det har givet noget
• 7:32
  Speaker 4: ro
• 7:34
  Speaker 3: Når jeg lytter til dig, Heidi, så lyder det som om,
• 7:36
  Speaker 3: der er kommet en anden forståelse af det der med
• 7:39
  Speaker 3: både at være i nuet og være taknemmelig. Ja. Er
• 7:42
  Speaker 3: det rigtigt hørt?
• 7:43
  Speaker 4: Det er fuldstændig rigtigt hørt. Jeg synes jo egentlig, at
• 7:45
  Speaker 4: jeg har praktiseret taknemmelighed i mange år. Altså jeg har
• 7:48
  Speaker 4: også altid været, når jeg har haft øvelser, bedt folk om,
• 7:51
  Speaker 4: når de stod og talte sammen, husk at sige tak
• 7:54
  Speaker 4: til hinanden. Taknemmelighed og opmærksomhed er
• 7:56
  Speaker 2: det største, vi
• 7:56
  Speaker 4: kan give hinanden. Men at det nærmest er så meget
• 8:03
  Speaker 4: et fundament, som det blev i vildmarken, det har klart
• 8:07
  Speaker 4: skubbet til, det er simpelthen en nødvendighed i dag. Ja,
• 8:11
  Speaker 4: det tager mening.
• 8:13
  Speaker 2: Hvad tænker I altså, at andre, særligt dig, har det?
• 8:17
  Speaker 2: Hvad tænker du, at andre kan lære af det? Altså
• 8:19
  Speaker 2: af den viden, du har taget med der? Og hvordan
• 8:21
  Speaker 2: kan du ligesom på en eller anden måde formidle den
• 8:23
  Speaker 2: ud til andre, så de kan bruge dine erfaringer? Ja,
• 8:27
  Speaker 2: altså
• 8:29
  Speaker 4: for det første er det jo, skal vi virkelig passe
• 8:31
  Speaker 4: på med, hvad en eller anden har oplevet i en vildmark,
• 8:33
  Speaker 4: om det kan bruges af andre. Men noget af det,
• 8:35
  Speaker 4: som jeg i hvert fald er meget ydmyg omkring, det er,
• 8:37
  Speaker 4: at jeg tit, når jeg har været ude i dagtilbuddet,
• 8:40
  Speaker 4: møder mennesker med alt det, vi skal, og vi skal rigtig,
• 8:44
  Speaker 4: rigtig meget. Det skal vi, fordi der er en logging,
• 8:46
  Speaker 4: men vi skal det også, fordi det er en kultur
• 8:48
  Speaker 4: eller en tradition. Og nu har jeg lige stået igen
• 8:50
  Speaker 4: i et hus og spurgt dem til hjemme, hvorfor har
• 8:52
  Speaker 4: vi samling her? Altså det der lillebitte spørgsmål om, hvorfor
• 8:56
  Speaker 4: gør vi, som vi gør, oplever jeg som noget af
• 8:59
  Speaker 4: det vigtigste. Vi skal turde blive ved med at spørge
• 9:02
  Speaker 4: hinanden om, fordi vi kommer måske til at bruge meget
• 9:05
  Speaker 4: energi på at gøre nogle ting, fordi vi altid gjorde dem.
• 9:09
  Speaker 3: Men
• 9:10
  Speaker 4: vi har ikke fået lavet foresrengøring i, om det, vi
• 9:13
  Speaker 4: bliver ved med at gøre, faktisk også er det gode,
• 9:16
  Speaker 4: det skønne, det, der gør os glade, det, der gjorde,
• 9:18
  Speaker 4: at jeg gik glad hjem fra denne her arbejdsdag. Et
• 9:22
  Speaker 4: lille eksempel, mor, er det
• 9:24
  Speaker 3: I
• 9:24
  Speaker 4: sidste uge i et dagtilbud, så er der faktisk en
• 9:29
  Speaker 4: lille dreng, der bliver spurgt, var du glad for aktiviteterne,
• 9:31
  Speaker 4: hans bedstemor henter ham? Og så står han og kigger
• 9:34
  Speaker 4: op på den der tre meter op på den der
• 9:36
  Speaker 4: voksen og siger, ja, ja, jeg var glad. Men var du?
• 9:39
  Speaker 4: Det vil sige, at der er jo altså noget i
• 9:42
  Speaker 4: vores relationelle arbejde, hvor vi altid er flere i en relation.
• 9:46
  Speaker 4: Og når vi kun har på den ene side blikket for,
• 9:48
  Speaker 4: om barnet er glad, så kommer vi måske til at
• 9:50
  Speaker 4: lave nogle handlinger, nogle aktiviteter, som vi måske ikke rigtig
• 9:54
  Speaker 4: har fået taget stilling til, også er det, der faktisk
• 9:57
  Speaker 4: bringer den glæde. Og det synes jeg kunne være rigtig væsentligt,
• 10:02
  Speaker 4: at vi ligesom får ryddet op i shelteret. For at
• 10:07
  Speaker 4: funde ud af, om vi har det i shelteret, som
• 10:12
  Speaker 4: vi gerne vil have, når vi nu står i 2026. Med
• 10:15
  Speaker 4: den lovgivning, men også med den lokale kontekst og lokale ramme,
• 10:21
  Speaker 4: som vi nu engang har. Det synes jeg, vi skal
• 10:23
  Speaker 4: blive ved med at tale meget om. Og det står
• 10:26
  Speaker 4: jo på skuldrene af en række vidunderlige danske forskere, der
• 10:30
  Speaker 4: taler om uenighedsfællesskaber fx.
• 10:33
  Speaker 2: Og hvis vi skal trække tilbage til det der med
• 10:35
  Speaker 2: at leve arbejdsdagen, er det så ligesom, som du siger,
• 10:38
  Speaker 2: det er en forudsætning for, hvis man skal leve arbejdsdagen,
• 10:40
  Speaker 2: så er man nødt til at komme derhen? Ja, det
• 10:43
  Speaker 2: er en
• 10:44
  Speaker 4: slags, altså jeg kommer ikke til at kalde det, altså forskeleindgøring,
• 10:48
  Speaker 4: det taler jeg tit med de institutioner, jeg er ude hos,
• 10:50
  Speaker 4: fordi jeg oplever, at vi gør meget. Og i Vildmarken
• 10:54
  Speaker 4: var jeg, fordi jeg havde så lidt mad, fordi der
• 10:56
  Speaker 4: var så mange begrænsninger, så var jeg nødt til at
• 10:58
  Speaker 4: sætte min gøren væsentligt ned. Ja. Og i det opstod
• 11:03
  Speaker 4: mit eventyr. Der opstod nærværet. Og jeg er lidt ydmyg om, selvfølgelig,
• 11:09
  Speaker 4: at sige, hvad andre skal gøre,
• 11:11
  Speaker 3: men
• 11:11
  Speaker 4: jeg oplever bare, at når jeg er ude og tale
• 11:13
  Speaker 4: med vidunderligt dygtig pædagogisk personal, både i skole og dagtilbud,
• 11:17
  Speaker 4: så er der meget at gøre, som vi måske ikke
• 11:19
  Speaker 4: har fået taget stilling til.
• 11:21
  Speaker 3: Ja, det er så genkendeligt, det du beskriver der, også
• 11:23
  Speaker 3: i forhold til den der forskydning, der nemt sker. Vi
• 11:27
  Speaker 3: får faktisk lige nu en masse henvendelser for for ledere,
• 11:30
  Speaker 3: der ser, at de har enormt dygtigt kvalificeret personal, men
• 11:34
  Speaker 3: de oplever, at personalet nærmest har glemt, altså alt det,
• 11:38
  Speaker 3: der er lignende, der er essensen af det, mennesker udvikler
• 11:42
  Speaker 3: sig af, på grund af alle de krav, alle de ting,
• 11:45
  Speaker 3: de skal dokumentere. Så det der med, hvordan kan vi
• 11:49
  Speaker 3: hjælpe vores personal til at få blikket igen på
• 11:52
  Speaker 2: det
• 11:53
  Speaker 3: helt nære, altså faktisk det
• 11:55
  Speaker 2: du taler ind i her,
• 11:56
  Speaker 3: Både nærværet, altså den ro, man kan udlåne, hvis man
• 12:01
  Speaker 3: selv er i nogenlunde balance
• 12:03
  Speaker 2: ud
• 12:03
  Speaker 3: fra de betingelser, vi ved, der
• 12:05
  Speaker 2: er
• 12:05
  Speaker 3: selvfølgelig. Men også det der med at lyse på det,
• 12:09
  Speaker 3: der faktisk fungerer, det man lykkes med. Altså der ser
• 12:13
  Speaker 3: nærmest dig sidde i shelteret der og tænke, det kan
• 12:15
  Speaker 3: godt være, jeg ikke har fanget alle de der fisk,
• 12:17
  Speaker 3: men jeg har trods alt det her lille stykke hjerte
• 12:21
  Speaker 3: fra et eller andet. Ja, meget, meget, meget præcis
• 12:25
  Speaker 4: Og lidt i Lidt i den sammenhæng, så stod jeg
• 12:28
  Speaker 4: på et tidspunkt med en pædagog, og det er så
• 12:32
  Speaker 4: nemt at tale om pædagogik, et andet er at leve den.
• 12:34
  Speaker 4: I know. Men det var en presset situation, og hun fortalte,
• 12:38
  Speaker 4: hvordan deres kroppe, de voksnes, altså det pædagogiske personales kroppe,
• 12:42
  Speaker 4: var utroligt trætte efter frokost. Og så det der med,
• 12:45
  Speaker 4: at jeg tør spørger, jamen, kunne det være, at det
• 12:49
  Speaker 4: ikke kun er din krop, der larmer, men at kroppet,
• 12:52
  Speaker 4: der larmer efter frokost, er måske... en nødvendighed, vi kunne
• 12:56
  Speaker 4: kigge på som en pædagogisk information,
• 12:59
  Speaker 3: gav
• 12:59
  Speaker 4: videre, om alle ikke havde gået af en form for ro,
• 13:02
  Speaker 4: en form for nærvær, en form for ikke-gøren. Men tilbage
• 13:06
  Speaker 4: til kvalitetsbegrebet. Altså, det er så komplekst, fordi det handler
• 13:10
  Speaker 4: jo om rammer, og det handler om indhold, og det
• 13:12
  Speaker 4: handler jo også om at turde ville. Turde ville, at
• 13:16
  Speaker 4: lige nu ser vi nogle stressstatistikker, der går lidt amok,
• 13:20
  Speaker 4: og det bekymrer mig. Og jeg kærer rigtig meget om,
• 13:23
  Speaker 4: at pædagogisk personale hvis I kan holde i mange år.
• 13:26
  Speaker 4: Det er jo også en mærkelig sætning, men måske turde
• 13:29
  Speaker 4: jeg sige, at det har været en mega fed
• 13:31
  Speaker 3: uge. Ja, at
• 13:31
  Speaker 4: glæde i
• 13:31
  Speaker 3: det. Altså, kan mærke arbejdsglæden, kan mærke, yes, nu skal
• 13:35
  Speaker 3: jeg over til dem. Jeg holder allermest af, udover min
• 13:38
  Speaker 3: familie selvfølgelig, men det der med at smitte med min
• 13:40
  Speaker 3: gode energi og min kreativitet der, det tror jeg, der
• 13:43
  Speaker 3: er virkelig mange mennesker, der længes efter
• 13:47
  Speaker 2: Ser I, at arbejdsdagen, altså måske både arbejdsdagen for pædagogerne,
• 13:50
  Speaker 2: men så faktisk også for børnene, at alle faktisk bare
• 13:53
  Speaker 2: går og venter på, at dagen slutter? Det
• 13:55
  Speaker 4: oplever jeg. Jeg synes, jeg har lavet rigtig mange programmer,
• 14:00
  Speaker 4: hvor jeg har været så heldig at få lov til
• 14:02
  Speaker 4: at være ude, få en kost på Orangestue eller et
• 14:05
  Speaker 4: eller andet, og ligesom bare være med i formiddagen. Og
• 14:10
  Speaker 4: det at turde lytte til min krop i de sammenhæng,
• 14:13
  Speaker 4: hvor man simpelthen kan mærke, at der opstår sådan et
• 14:16
  Speaker 4: vakuum af, hvorfor er vi her? Altså hvis vi ikke
• 14:20
  Speaker 4: kan indholdsfylde det med noget, mening, der bringer glæde, og
• 14:25
  Speaker 4: det er jo nærvær og resonans, vi mennesker, vi trives ved.
• 14:29
  Speaker 4: Og på den måde har jeg oplevet den der, at
• 14:32
  Speaker 4: venten nærmest på
• 14:33
  Speaker 4: venten på børn, altså, og det er ikke nogen skyld,
• 14:36
  Speaker 4: men det er på en eller anden måde et krydspres,
• 14:39
  Speaker 4: alt det krav, som Anja, du talte
• 14:40
  Speaker 2: om
• 14:40
  Speaker 4: lige før, vi er kommet til at tro, at det
• 14:43
  Speaker 4: her var et akademisk fag, det er det også, men
• 14:46
  Speaker 4: det er også meget andet, så vi er kommet til
• 14:48
  Speaker 4: sådan ligesom at løbe meget rundt, Og hvordan kan vi
• 14:52
  Speaker 4: sætte noget, tage noget tempo ud af det? Heldigvis har
• 14:55
  Speaker 4: vi fået begrebet langsom pædagogik, og jeg holder meget af
• 14:59
  Speaker 4: det
• 14:59
  Speaker 3: Mere af det.
• 15:02
  Speaker 2: Og nu er vi jo inde på noget af det der,
• 15:04
  Speaker 2: som var mit næste spørgsmål, hvad gør vi så med
• 15:06
  Speaker 2: det her? Fordi man kan sige, man kan desværre ikke
• 15:08
  Speaker 2: sende alle 28 dage ud i vildmarken. Så det der med,
• 15:13
  Speaker 2: hvordan får vi på en eller anden måde den der, ja,
• 15:16
  Speaker 2: skabt nogle rammer, skabt nogle strukturer, gjort noget, hvor man
• 15:20
  Speaker 2: med de vilkår, der nu er. Altså, vi kunne godt
• 15:23
  Speaker 2: ønske bedre vilkår, men de vilkår, der er nu, kan
• 15:25
  Speaker 2: gøre
• 15:25
  Speaker 4: det her. Altså, med far for en eller anden form
• 15:28
  Speaker 4: for shitstorm, og så skal I nok sende det hele
• 15:30
  Speaker 4: til mig, men jeg vil godt tage fat i påskekyllinger
• 15:33
  Speaker 4: og julegaver, som de professionelle alligevel går og laver. Undskyld,
• 15:39
  Speaker 4: I knokler, jeg ved det, men vi kommer til at tro,
• 15:42
  Speaker 4: at det, vi altid har gjort, skal vi blive ved
• 15:44
  Speaker 4: med at gøre. Og i forbindelse med det, så jeg
• 15:47
  Speaker 4: også nogle påskæg, der skulle laves på en helt vildt
• 15:50
  Speaker 4: sindssyg måde, hvor der faktisk ikke var noget samspil. Der
• 15:52
  Speaker 4: var ikke noget nærvær. Der var ikke noget processuel kvalitet
• 15:56
  Speaker 4: overhovedet i det. Så jeg drømmer om, at det mål,
• 15:59
  Speaker 4: jeg havde, da jeg tog i vildmarken, måske er det mål,
• 16:01
  Speaker 4: vi har i hverdagen til at hjælpe hinanden med at sige,
• 16:04
  Speaker 4: hvorfor gør vi det her? Kunne vi måske gøre noget andet?
• 16:06
  Speaker 4: Kunne vi sætte os ned? Kunne vi gå ud i
• 16:08
  Speaker 4: den sandkast? Kunne vi gå ud i den skov? Og være.
• 16:12
  Speaker 3: Er det meningsfuldt, det vi faktisk er sammen om? Er
• 16:16
  Speaker 3: der hele tiden fokus på produktet, og hvad skal vi vise,
• 16:19
  Speaker 3: og man trykker den der lille barnehånd ned
• 16:21
  Speaker 2: med
• 16:22
  Speaker 3: limplatten og alt det der, altså i stedet for at
• 16:25
  Speaker 3: lige se, wow, du klarede selv at lige sætte den
• 16:29
  Speaker 3: fjerde på, og den behøvede ikke sidde perfekt
• 16:32
  Speaker 4: Og formår man det, så er vi jo også over
• 16:34
  Speaker 4: i et levet ressourcefyldt børnesyn, som desværre nogle gange kan
• 16:39
  Speaker 4: være svært at praktisere, fordi man bliver så optaget af
• 16:41
  Speaker 4: rammer og krammer. Så der er der altså noget at hente,
• 16:44
  Speaker 4: når man tør være i rollen, som gør at indføre
• 16:47
  Speaker 2: Så det var nogle konkrete ting. Bare her til sidst,
• 16:50
  Speaker 2: vi skal til at runde af nu her, men er
• 16:52
  Speaker 2: der også nogle ting, fordi det her er jo sådan
• 16:53
  Speaker 2: nogle lidt kollektive ting, kan man sige, noget man kan
• 16:55
  Speaker 2: gøre sammen. Men du var jo helt alene derude i vildmarken.
• 17:01
  Speaker 2: Er der også noget, man måske selv på eget, altså
• 17:05
  Speaker 2: at man kan spørge sig selv noget, men selv på
• 17:07
  Speaker 2: en eller anden måde, hvordan man selv gør noget for
• 17:09
  Speaker 2: at mærke, lever jeg egentlig i min arbejdsdag, kan jeg
• 17:13
  Speaker 2: gøre noget for at blive mere taknemmelig for det, vi har?
• 17:15
  Speaker 4: Ja. Altså, jeg får lyst til at dele, at jeg jo,
• 17:19
  Speaker 4: og det kommer an på, om lytteren har set Alene
• 17:21
  Speaker 4: i Vimang
• 17:22
  Speaker 2: det går jo ud
• 17:23
  Speaker 4: fra, måske gør de det nu, så skal I hælde
• 17:26
  Speaker 4: på mig. Nå, nej. jeg laver et ting, hvor jeg
• 17:28
  Speaker 4: egentlig har taget mit netværk med. Det kan jeg jo ikke,
• 17:31
  Speaker 4: fordi jeg var der alene. Men jeg tog alle de
• 17:35
  Speaker 4: allerbedste tanker, jeg vidste, at mit netværk havde til mig med,
• 17:38
  Speaker 4: for ingen mennesker kan klare sig alene, og det er derfor,
• 17:41
  Speaker 4: jeg har så travlt med at tale ind i fællesskaber,
• 17:42
  Speaker 4: de kollegiale faglige fællesskaber. Men måske vil jeg meget gerne
• 17:47
  Speaker 4: invitere til, at din kollega tænker meget bedre om dig,
• 17:51
  Speaker 4: end du regner
• 17:51
  Speaker 3: med
• 17:53
  Speaker 4: Få ro på vores nervesystem, fordi når vi i ro
• 17:55
  Speaker 4: med vores nervesystemer om, at vi er i en mega
• 17:58
  Speaker 4: fed personalegruppe, hvor vi taler hinanden op, at vi forlænger hinanden,
• 18:02
  Speaker 4: vi gør hinanden bedre, når vi for eksempel, til min
• 18:05
  Speaker 4: studerende siger altid, lad være med at spørge, hvorfor, fordi
• 18:07
  Speaker 4: så går vores amygdala op i vores hjerne, og tror,
• 18:10
  Speaker 4: at vi siger hinanden ikke er gode nok, men sig hellere,
• 18:12
  Speaker 4: åh Anja, sig lidt mere om, så bliver vi glade,
• 18:15
  Speaker 4: og så fortæller vi. Så et greb kunne være, din
• 18:19
  Speaker 4: kollega synes, du er fucking fed. Det
• 18:22
  Speaker 2: var en god en at slutte på, ja. Hej Nissen,
• 18:26
  Speaker 2: du skal have tusind tak for at være med her.
• 18:30
  Speaker 2: Nu gav jeg jo introduktionen. I starten, hvis man vil
• 18:32
  Speaker 2: vide mere, så kan man gå ind på din hjemmeside.
• 18:34
  Speaker 2: Jeg kan lægge et link ind i noteren til podcasten her.
• 18:37
  Speaker 2: Jeg har også en Insta, som jeg prøver at lære.
• 18:40
  Speaker 2: Så vi lægger nogle links ind, og også til din
• 18:43
  Speaker 2: kommende bog. Tusind tak for at være med her. Stor fornøjelse.
• 18:46
  Speaker 2: Du er med igen i næste uge, men også tak
• 18:48
  Speaker 2: til dig, Anne-Kristine Ydeberg Olsen, for at gøre os klogere.
• 18:51
  Speaker 2: Der er en ny pædagogisk kvarter om en uge. Og
• 18:54
  Speaker 2: inden vi slutter, får du lige en annonce. Vil du
• 18:57
  Speaker 2: være en del af et dagtilbud med høj kvalitet i
• 18:59
  Speaker 2: det pædagogiske miljø? Et børnehus, hvor du er med til
• 19:02
  Speaker 2: at skabe stærke fællesskaber og en hverdag fuld af leg,
• 19:06
  Speaker 2: læring og nærvær med naturen som aktiv nedspiller? Så søger
• 19:11
  Speaker 2: Børnehuset Nordstjerne lige nu en pædagog. Det er i Jyllinge
• 19:16
  Speaker 2: i Roskilde Kommune. Er du interesseret? Ja, så kan du
• 19:20
  Speaker 2: læse mere i de links, der ligger i noterne til
• 19:22
  Speaker 2: podcasten her. Tak for at lytte med.