Latest / Pædagogisk kvarter / 153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Transcript

153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen · Pædagogisk kvarter

• 0:00
  Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Anja, hvad
• 0:08
  Speaker 2: har det betydet for dig at blive bevidst om historiefortælling
• 0:12
  Speaker 3: Det har betydet meget, fordi det at blive bevidst om
• 0:14
  Speaker 3: min historiefortælling, det gør jo, at jeg meget, meget hurtigt
• 0:18
  Speaker 3: kan fange deltagernes opmærksomhed. Jeg er sådan en, der er
• 0:21
  Speaker 3: ude og tale med rigtig mange mennesker. Og Kasper, som
• 0:24
  Speaker 3: vi er heldige at have med i studiet i dag,
• 0:25
  Speaker 3: han var den, der lærte mig det der med, at
• 0:28
  Speaker 3: man selvfølgelig ikke bare starter med en røvsyg præsentation af
• 0:31
  Speaker 3: sig selv. Man starter med at skabe det her univers,
• 0:34
  Speaker 3: hvor menneskerne bliver draget ind i det univers.
• 0:37
  Speaker 2: Og det
• 0:37
  Speaker 3: er genialt, hvis pædagoger og lærere også får blik
• 0:39
  Speaker 2: for det. Og det er det, vi skal tale om
• 0:41
  Speaker 2: i den her uges udgave af Pædagogisk Kvarter. Velkommen til dig,
• 0:44
  Speaker 2: Anna Kristine Hødebe Olsen. Tak. Du er fast medvært i programmet.
• 0:48
  Speaker 2: Du er kantpæd i pædagogisk psykologi, og så er du
• 0:49
  Speaker 2: en af relationsfremidlerne. Og velkommen til dig, Kasper Sørensen. Tak.
• 0:55
  Speaker 2: Du er fortæller. Du har det her, der hedder Best Tellers,
• 0:58
  Speaker 2: der ligger på Vesterbro, hvor I laver fortælleafter, men du
• 1:01
  Speaker 2: underviser også i fortælling. Og nu snakkede jeg, Anja, før
• 1:04
  Speaker 2: om det her med at præsentere. Hvordan vil du egentlig
• 1:07
  Speaker 2: præsentere dig selv?
• 1:09
  Speaker 4: Jamen, jeg vil starte med at sige hej. Jeg hedder Kasper. Ja.
• 1:11
  Speaker 4: Og i dag sidder jeg her i min allerførste podcast.
• 1:16
  Speaker 4: Jeg kan se tre mikrofoner og et kamera og fire
• 1:18
  Speaker 4: varme øjne. Jeg sidder her med hjertet, der slår lidt hurtigere,
• 1:23
  Speaker 4: end det plejer. Fordi jeg ved jo ikke, hvordan man
• 1:25
  Speaker 4: laver podcast. Nej. Så jeg er super nysgerrig, og jeg tror,
• 1:29
  Speaker 4: hvis jeg skulle præsentere mig selv, så ville jeg vise
• 1:31
  Speaker 4: et glimt af min nysgerrighed. Min gamle præst, han sagde,
• 1:36
  Speaker 4: at mennesker dør to gange. Og det var meget overraskende,
• 1:39
  Speaker 4: fordi han er jo i folkekirken og sådan noget. Så
• 1:41
  Speaker 4: tænkte jeg, hvad mener du? Og så sagde han, at
• 1:43
  Speaker 4: det er første gang, det er, når de holder op
• 1:44
  Speaker 4: med at lege. Og anden gang, så er det bare
• 1:47
  Speaker 4: en formalitet. Og det lever jeg efter, at jeg synes,
• 1:51
  Speaker 4: han havde ret. Og jeg tænkte, jamen, vi mødes her.
• 1:54
  Speaker 4: Og hvis vi skal mødes for, at det skal være alvorligt,
• 1:56
  Speaker 4: eller at vi skal nå et eller andet mål, så
• 1:58
  Speaker 4: tror jeg ikke, det bliver særlig sjovt. Men hvis vi
• 2:00
  Speaker 4: kan mødes i spændfeltet mellem og sige, hvem er vi,
• 2:03
  Speaker 4: og når vi blander vores ingredienser, hvad for en kage
• 2:05
  Speaker 4: får vi så
• 2:07
  Speaker 4: Så tror jeg, vi får en herlig podcast
• 2:09
  Speaker 2: Det er jeg også sikker på. Vi skal tale om
• 2:11
  Speaker 2: det her med at bruge fortællingen og fortælle kunst. Du
• 2:13
  Speaker 2: har jo lige udgivet den her bog, der hedder Den
• 2:15
  Speaker 2: Sproglige Motorvej, som vi skal blive lidt klogere på i
• 2:18
  Speaker 2: programmet her. Jeg lægger også et link ind til bogen,
• 2:20
  Speaker 2: så lytterne kan finde den bagefter. Og der har du
• 2:23
  Speaker 2: også et kapitel, der handler om, hvordan man som pædagog,
• 2:26
  Speaker 2: og også et kapitel om, hvordan man som lærer kan
• 2:29
  Speaker 2: bruge fortælling. Men lige først, det her med at bruge
• 2:33
  Speaker 2: det som pædagog og lærer, hvorfor er det også en
• 2:36
  Speaker 2: del af jobbet, tænker du
• 2:38
  Speaker 2: at bruge fortælling i kunsten
• 2:40
  Speaker 4: Når man er pædagog, så har man jo ansvaret for
• 2:44
  Speaker 4: de der rollinger, man er sammen med i mange vågne timer,
• 2:47
  Speaker 4: og en ret stor mulighed for at hjælpe dem på
• 2:51
  Speaker 4: vej i livet. Forældre har tit børn, når de er
• 2:53
  Speaker 4: lidt trætte om morgenen og lidt trætte om aftenen. Men
• 2:55
  Speaker 4: over i børnehaven, hvor de mylder rundt mellem hinanden af
• 2:59
  Speaker 4: små røde træstogle og hvem der får den gule bold.
• 3:03
  Speaker 4: Og der er lyd af børn, børnelærer der har gråd.
• 3:05
  Speaker 4: Der er mange muligheder for at bruge sproget som pædagogisk
• 3:08
  Speaker 4: redskab
• 3:10
  Speaker 4: Og noget af det, man kan slå sig på som barn,
• 3:12
  Speaker 4: er jo spisesituationen for eksempel. Eller garderobesituationen. For det er
• 3:17
  Speaker 4: der ingen, der ved, hvad det er. Og det er
• 3:19
  Speaker 4: svært at forestille sig. Og det er der, vi skal
• 3:21
  Speaker 4: hen ind i forestillingsevnen. Ved at bruge sproget kan vi
• 3:24
  Speaker 4: stille dig for nogle ting. Altså menneskets hjerne kan forestille
• 3:29
  Speaker 4: sig stort set hvad som helst. Hvis vi tænker på,
• 3:33
  Speaker 4: at der på bunden af Roskilde Fjord står en rød
• 3:35
  Speaker 4: hest og tramper på en brændende brygeost, så kan vores
• 3:38
  Speaker 4: hjerner godt lave det. Vi kan se verdener, der ikke
• 3:41
  Speaker 4: er her. Og hvis vi zoomer ind i børnehaven, så
• 3:45
  Speaker 4: kan vi jo åbne næste skridt af livet for et
• 3:47
  Speaker 4: barn ved at fortælle om I stedet for at sige,
• 3:49
  Speaker 4: at du skal gå ud i Garderoben, sige, at ude
• 3:52
  Speaker 4: i Garderoben ligger der et par blå sko. Og det
• 3:56
  Speaker 4: er magisk. Og der er et rødt snapper i den ene,
• 3:59
  Speaker 4: og en gult i den anden. Og så kan du måske,
• 4:02
  Speaker 4: måske begynder I at se det for jer lige
• 4:03
  Speaker 5: nu
• 4:04
  Speaker 4: Lige nu ser jeg skoene, og hvis vi så siger,
• 4:06
  Speaker 4: at de ligger under bænken, så I også får et
• 4:08
  Speaker 4: baggrund på billedet, så bliver det nemmere at se. Og
• 4:10
  Speaker 4: ved siden af ligger der en nullermand på størrelse med
• 4:14
  Speaker 4: en tennisbold. Og så tror jeg, Jeg kan jo ikke
• 4:18
  Speaker 4: se jeres hjerner, men så tror jeg, at det sted
• 4:21
  Speaker 4: i hjernen, der hedder visual cortex, begynder at arbejde og
• 4:24
  Speaker 4: danne de indre billeder. Så hvis vi kan allerførst male
• 4:28
  Speaker 4: et billede inde i sindet hos lytteren, og det kan
• 4:31
  Speaker 4: være hvad som helst, så kan vi sende nogle karakterer
• 4:37
  Speaker 4: eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren
• 4:40
  Speaker 4: meget inviteret til at være med
• 4:42
  Speaker 3: Og jeg tænker lige nu, når du siger sådan, så
• 4:44
  Speaker 3: vil jeg som barn også blive mere tryg ved at
• 4:46
  Speaker 3: gå ud i den garderobe. Fordi jeg havde fået de
• 4:49
  Speaker 3: her visuelle billeder. Hvad er det, jeg måske skal samarbejde
• 4:52
  Speaker 3: om ude i dag? Det er ikke bare et stort intetheden.
• 4:55
  Speaker 3: Der er måske en voksen, der også kan hjælpe mig derude,
• 4:57
  Speaker 3: når jeg kommer derud. Så der er mange billeder, man
• 5:00
  Speaker 3: kan skabe på den
• 5:01
  Speaker 4: måde. Ja, og vi kan bruge det til at bygge
• 5:02
  Speaker 4: relationer og sige, at det er dig, der skal finde
• 5:04
  Speaker 4: Amalie's sko. Kan du huske, hvad farver de var? Var
• 5:07
  Speaker 4: der noget med snørrebåndene? Og så lader hun komme og arbejde.
• 5:10
  Speaker 4: Og det kan du godt. Så kan du hjælpe Amalie,
• 5:11
  Speaker 4: og så kan Amalie hjælpe Jimmy, og så kan vi
• 5:13
  Speaker 4: hjælpe hinanden. Men den ene del er at bruge historieforsikringen
• 5:17
  Speaker 4: til at skabe sociale relationer og hjælpe med hver social udvikling.
• 5:22
  Speaker 4: Hvad kunne være godt at gøre i stedet for ikke
• 5:26
  Speaker 4: at snakke med Ida
• 5:28
  Speaker 2: Lad os prøve om lidt at bruge ind i nogle
• 5:30
  Speaker 2: af de der metoder, du bruger, som du også skriver
• 5:31
  Speaker 2: i bogen, men bare lige allerførst til dig, Anna, fordi
• 5:33
  Speaker 2: vi taler om her, at der er meget i forhold
• 5:35
  Speaker 2: til børnene selvfølgelig, at fange børners opmærksomhed og måske skabe
• 5:38
  Speaker 2: relationer til dem. Men der er vel også, altså der
• 5:40
  Speaker 2: er vel i virkeligheden mange, opgaver, man har som pædagog,
• 5:45
  Speaker 2: hvor man kan bruge fortællinger, men der er også et forældresamarbejde,
• 5:47
  Speaker 2: der er kolleger, der er ledere til medarbejdere og medarbejdere
• 5:51
  Speaker 2: imellem
• 5:52
  Speaker 3: Jamen, sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg også altid. Altså,
• 5:55
  Speaker 3: vi kan jo også bruge sproget til at hjælpe nogle
• 5:58
  Speaker 3: af de børn, der for eksempel er på kanten af
• 6:00
  Speaker 3: et fællesskab, ind i et fællesskab ved at lyse på dem,
• 6:03
  Speaker 3: give dem positiv opmærksomhed, bruge deres navn på en positiv måde. Sofus,
• 6:09
  Speaker 3: du var sådan en god ven, at du lige fik
• 6:11
  Speaker 3: øje på Sofie der, der sad og manglede en kop mælk,
• 6:15
  Speaker 3: og du var den, der gav. Det er en måde,
• 6:17
  Speaker 3: og vi kan i forældresamarbejde, som du siger, vi kan
• 6:20
  Speaker 3: skabe enormt meget tryghed, psykologisk tryghed, ved at bruge sproget
• 6:24
  Speaker 3: på en måde, som får forældrenes skuldre ned, så de ved,
• 6:28
  Speaker 3: altså ja, du respekterer mig som forældre, og du ser
• 6:32
  Speaker 3: mit barn, altså Der er så mange greb i den
• 6:35
  Speaker 3: her sproglige verden
• 6:38
  Speaker 2: Kasper, du kalder din bog for den sproglige motorvej. Det
• 6:41
  Speaker 2: er også et begreb, du bruger. Du har en model,
• 6:44
  Speaker 2: du arbejder med. Hvorfor kalder du metoden den sproglige motorvej?
• 6:49
  Speaker 2: Det kom til mig, fordi
• 6:51
  Speaker 4: hvis vi tænker kommunikation som noget fra A til B.
• 6:55
  Speaker 4: Jeg vil gerne have noget fra min hjerne over i jeres.
• 6:58
  Speaker 4: Og det vil jeg også gerne lige nu. så kan
• 7:01
  Speaker 4: jeg godt komme til at tro, at min måde at
• 7:02
  Speaker 4: tale på er den rigtige. Jeg skal give jer fakta,
• 7:04
  Speaker 4: så I ved noget. Men måske et øjeblik får jeg
• 7:08
  Speaker 4: til at forestille jer et møde, du har været til,
• 7:11
  Speaker 4: hvor du prøvede at lytte efter, og der var en powerpoint,
• 7:13
  Speaker 4: og der var rigtig meget fakta, og du kunne ikke
• 7:15
  Speaker 4: lytte efter. Og din sjæl bare ser ud af dig,
• 7:18
  Speaker 4: og du kigger på din kaffekop og tænker, kan jeg
• 7:20
  Speaker 4: tage en syvende kop? Hvorfor har tiden gået i stå?
• 7:24
  Speaker 4: Og de andre ser døde ud, og du er lige
• 7:26
  Speaker 4: ved at tjekke puls på dem, men det er jo rigtigt,
• 7:28
  Speaker 4: og det er alvorligt, det der sker. Og endelig er
• 7:31
  Speaker 4: tiden gået. Og så går I ud, og den eneste samtale,
• 7:34
  Speaker 4: I laver med stille øjne, det er, det har aldrig sket.
• 7:36
  Speaker 4: Vi følger ikke op på det. Det
• 7:38
  Speaker 2: glemte møde, har du været sådan? Det kan jeg love
• 7:41
  Speaker 2: dig for, jeg har haft 10 års skolegang, hvor jeg
• 7:45
  Speaker 2: konstant havde det sådan der. Det er
• 7:46
  Speaker 4: jo endnu værre nærmest, vi udsætter uskyldige børn for kedsomhed. Ja.
• 7:51
  Speaker 4: Og så skal jeg en sund hjerne stikke af og
• 7:53
  Speaker 4: lave noget andet. Og jeg skal nok prøve at svare
• 7:56
  Speaker 4: på motorvejs spørgsmål, men det er der, tankegangen kommer fra.
• 7:59
  Speaker 4: Til at sige, jeg tror, jeg taler på den rigtige
• 8:01
  Speaker 4: måde til din hjerne, men din hjerne ser ikke særlig
• 8:03
  Speaker 4: glad ud. Ligesom vi skal på tur. Hvad skal jeg
• 8:07
  Speaker 4: forestille mig? Men hvis jeg taler til en anden del
• 8:10
  Speaker 4: af din hjerne, så siger jeg, nej, vi skal ved skoven,
• 8:11
  Speaker 4: der hvor der er høje træer, der er lidt højere
• 8:14
  Speaker 4: end dig. Kan du række hånden op? Ja, så høje
• 8:16
  Speaker 4: er de. Og der er grønne træer, og der er pinde,
• 8:19
  Speaker 4: der kan se knæk. og du skal have gummistålen på,
• 8:22
  Speaker 4: for der er en lille vandbøt, der kan sige tjup, tjup, tjup,
• 8:24
  Speaker 4: når du hopper i den. Og hvis du kan lave
• 8:26
  Speaker 4: et højt plask, så hopper jeg op i luften. Og
• 8:30
  Speaker 4: hvis jeg har ret, så laver jeres hjerner en lille
• 8:32
  Speaker 4: film
• 8:33
  Speaker 4: Og det er der, hvor trygheden vokser. Nu er jeg
• 8:37
  Speaker 4: ikke længere alene. Nu er vi sammen om at have
• 8:39
  Speaker 4: en forestilling. Og det tilhørsforhold, der opstår, gør, at du
• 8:44
  Speaker 4: faktisk kan blive ved med at lytte
• 8:46
  Speaker 4: Og her med motorvejen, Jeg beskriver 12 forskellige måder at
• 8:50
  Speaker 4: tale på i bogen. Jeg kalder dem sprogspor. Og ideen er,
• 8:54
  Speaker 4: hvad end du vil sige, så er der en måde
• 8:57
  Speaker 4: at komme frem på. Du kan tale til motorisk cortex,
• 9:02
  Speaker 4: som bor inde i hjernen, som er det, der forestiller
• 9:04
  Speaker 4: sig handlinger. Det forestiller sig ikke farver på samme måde,
• 9:08
  Speaker 4: eller solens glimt i havet, hvor bølgen skylder en overland.
• 9:11
  Speaker 4: Men hvis den lille pige i en røde kjole inde
• 9:13
  Speaker 4: på fortorvet bukker sig og samler pindsvin nedover, og kaster
• 9:16
  Speaker 4: det ud på vejen foran en bil. Så er det
• 9:19
  Speaker 4: den her del lige over øret, der hvor motorisk cortex sidder,
• 9:22
  Speaker 4: det er den del af hjernen, der forestiller sig det
• 9:25
  Speaker 4: Men hvis vi skal høre lyden af bremserne, når den
• 9:28
  Speaker 4: store Volvo prøver at redde det der lille pindesvin ved
• 9:30
  Speaker 4: at hakke bremsen, så er det oppe i auditiv cortex,
• 9:33
  Speaker 4: som sidder lidt for skudt, når klonk og lygtepælen vælter
• 9:39
  Speaker 4: og klirr. Hele ideen med motorvejen er, hvis de kører
• 9:44
  Speaker 4: på motorvejen, så ved jeg godt, det er lige meget,
• 9:46
  Speaker 4: hvad for et af motorvejsporene, jeg kører i, jeg skal
• 9:48
  Speaker 4: nok komme frem. Men sådan, vi planlægger jo ikke, jeg
• 9:52
  Speaker 4: vil køre de første fire kilometer i inderspore, og så
• 9:54
  Speaker 4: vil jeg køre ud i yderspore, og så vil jeg
• 9:55
  Speaker 4: gasse op, for så dør vi. Men sådan planlægger folk
• 9:59
  Speaker 4: deres kommunikation, jeg vil sige. det er det og det.
• 10:01
  Speaker 4: Uden at holde øje med, hvad for nogle medtrafikanter har
• 10:03
  Speaker 4: jeg i denne her kommunikationssituation. Så motorvejen er tanken, du
• 10:08
  Speaker 4: kommer frem alligevel. Du behøver ikke kun sige fakta.
• 10:12
  Speaker 2: Og du har tre, altså den her grundmodel i bogen.
• 10:16
  Speaker 2: Nu er det her selvfølgelig en pædagogisk kvarter, hvor vi
• 10:18
  Speaker 2: kan ikke lære folk at... Nej, vi kan ikke lære det. Nej, nej,
• 10:21
  Speaker 2: det skal I på ingen måde undskylde, men at fortælle
• 10:23
  Speaker 2: historier på her, bare os til lytterne og tænke, at
• 10:25
  Speaker 2: vi kommer ikke til at komme hele vejen. Men så
• 10:29
  Speaker 2: bare lige kom ind på nogle af tingene, du har
• 10:30
  Speaker 2: i bogen, fordi du har en grundmodel med tre sprogsprog,
• 10:33
  Speaker 2: hvor du kalder det for det yderliv, inderliv og handling.
• 10:36
  Speaker 4: Lige præcis.
• 10:37
  Speaker 2: Kunne vi gå ind i nogen, at det er bare
• 10:39
  Speaker 2: sådan helt kort for, hvad det er, du mener med
• 10:41
  Speaker 2: for eksempel, når du siger ydre liv?
• 10:43
  Speaker 4: Det kan du tro. Hvis du vil starte på at
• 10:45
  Speaker 4: fortælle historier, så er de tre, de er løsningen. Det
• 10:48
  Speaker 4: er tre måder at bruge sprog på og formårene på.
• 10:51
  Speaker 4: Du kan sige det samme i alle tre, men de
• 10:53
  Speaker 4: rammer tre forskellige steder i hjernen. Det vil sige, hvis
• 10:57
  Speaker 4: jeg taler for længe end det ene, så keder alle
• 10:58
  Speaker 4: hjernet sig. Lad os prøve en gang. Det er ydre liv. Ja.
• 11:02
  Speaker 4: Det hedder det, fordi det er det, der foregår på
• 11:04
  Speaker 4: ydersiden af os. Noget, der er lidt trist, det er,
• 11:06
  Speaker 4: at hjernen, det ved jeg godt, det ligger inde i kraniet,
• 11:09
  Speaker 4: kommer aldrig ud. Og hvis den gør det, så er
• 11:10
  Speaker 4: du død. Det er meget ensomt. Så hvordan oplever vi verden?
• 11:14
  Speaker 4: Det gør vi gennem vores sanser. Nu skubber jeg lige
• 11:17
  Speaker 4: til din arm, men jeg mærker, at der er blød
• 11:19
  Speaker 4: hud her. Og brug at jeg kan høre, at det
• 11:21
  Speaker 4: krasser med neglene. Jeg har måske flere end fem, men
• 11:25
  Speaker 4: jeg har i hvert fald fem sanser, jeg afkoder verden med.
• 11:29
  Speaker 4: Og det er, at hjernen laver kopier af dem indeni,
• 11:32
  Speaker 4: det er bagerst i hovedet i hjernen, det er sensorisk kortekst,
• 11:36
  Speaker 4: der forestiller sig, når der kommer lys ind gennem mine øjne,
• 11:41
  Speaker 4: og jeg kigger op på himlen, og den er blå,
• 11:43
  Speaker 4: men der skyer der lidt mindre om en skildpadde, så
• 11:47
  Speaker 4: oversætter nogle neuroner inde i hjernen det til, at jeg
• 11:51
  Speaker 4: kan forstå det i min hjerne. Eller hvis jeg hører
• 11:53
  Speaker 4: lyden af en dør, der smækker, så kan jeg godt gætte,
• 11:56
  Speaker 4: at det var en dør, der smækkede, og nogle lyder
• 11:58
  Speaker 4: kan jeg ikke gætte. Jeg kan tage fejl, men jeg
• 12:00
  Speaker 4: oversætter det til noget, jeg kan forstå, til at opdatere
• 12:03
  Speaker 4: min model af verden. Når der er trin ude på trappen,
• 12:06
  Speaker 4: og der kommer en, jeg ved jo ikke, det er
• 12:07
  Speaker 4: en nøglinde i låsen, men det lyder sådan, så ved jeg,
• 12:10
  Speaker 4: håbentlig kommer min søn hjem, så er det dejligt. Så
• 12:13
  Speaker 4: jeg forbereder mig med sanserne. Når vi taler i det spor, yderliv,
• 12:17
  Speaker 4: så er det en investation til, at I skal kigge med.
• 12:21
  Speaker 4: I skal også se det. Så hvis jeg lader en
• 12:25
  Speaker 4: bølgeskyld ind over land, og bliver til lidt skum, og
• 12:29
  Speaker 4: der ligger en indtøjet søstjerne og to muslingeskaller, med et
• 12:32
  Speaker 4: blåligt skær, og en måge skriger på vinden, så tror jeg,
• 12:36
  Speaker 4: og ellers må I sige det, så tror jeg, at
• 12:38
  Speaker 4: jeg er i gang med at male noget i jeres hjerne.
• 12:40
  Speaker 4: Og hvis der står en hund og lover med hælen
• 12:42
  Speaker 4: og kigger op på en mand, der har en pind,
• 12:45
  Speaker 4: så kan det være, at I begynder at have en
• 12:46
  Speaker 4: forventning om, at der sker et eller andet. Og så
• 12:47
  Speaker 4: kan det være, at I lytter, da han kaster pinden,
• 12:50
  Speaker 4: og den virler gennem luften og lander med et døf.
• 12:53
  Speaker 4: Men hov, nu kastede han den. Så nu har jeg
• 12:55
  Speaker 4: skiftet sted i jeres hjerne. Jeg har gået over i
• 12:57
  Speaker 4: motorisk korteks, det der forestiller sig handling og bevægelse. Det
• 13:03
  Speaker 4: er det, der gør, at vi tager os til et
• 13:04
  Speaker 4: eller andet sted på kroppen, når vi ser andre komme
• 13:06
  Speaker 4: galt afsted på det. Sådan. Vi forestiller os, hvordan det
• 13:10
  Speaker 4: ville være for vores krop. Vi lærer hårdt det, der
• 13:12
  Speaker 4: skal jeg undgå.
• 13:15
  Speaker 2: Så du bruger de her tre sprog sådan i en,
• 13:17
  Speaker 2: altså du blander dem lidt ind imellem hinanden, for hele
• 13:20
  Speaker 2: tiden at skabe tilhørsforhold til lytteren
• 13:23
  Speaker 4: Jeg starter næsten altid, mere end 99 procent i yderliv,
• 13:26
  Speaker 4: de skal opleve noget for sig inden i hovedet med
• 13:29
  Speaker 4: det samme. Ja. Og det kommer ind på, hvordan rummet
• 13:33
  Speaker 4: er som regelhandling. Så skal der ske noget, men indre
• 13:36
  Speaker 4: liv vil være det modsatte. Hvad sker der inde i
• 13:39
  Speaker 4: en person? Som vi aldrig kommer til at vide, med
• 13:42
  Speaker 4: mindre de siger det. Og vi ved jo ikke engang,
• 13:44
  Speaker 4: om de er ærlige. Men hvis din kæreste siger, ja,
• 13:49
  Speaker 4: det var sømmen god dag i dag, så begynder vi
• 13:51
  Speaker 4: at mistænke, det er da ikke helt rigtigt, det der.
• 13:53
  Speaker 4: Hvad er der i vejen? Fordi vi får en fornemmelse af,
• 13:56
  Speaker 4: at der er noget i det, du ikke har sagt.
• 13:58
  Speaker 4: Eller hvis Vilma sidder over i børnehaven og der er
• 14:02
  Speaker 4: nogle legoklodse, men hun får ikke rigtig samlet noget. Så
• 14:07
  Speaker 4: begyndte jeg ved at tænke, der sker noget i hendes
• 14:08
  Speaker 4: indre liv, jeg ikke har adgang til lige nu. Så
• 14:11
  Speaker 4: kan man sætte sig på gulvet ved siden af hende
• 14:13
  Speaker 4: og kigge ud inden og sige, ej, jeg kunne ikke sove.
• 14:16
  Speaker 4: Og jeg siger om sig selv, og så kan det være,
• 14:18
  Speaker 4: man
• 14:18
  Speaker 5: fanger.
• 14:20
  Speaker 4: Eller prøv at finde ud af, eller jeg var uvenner
• 14:23
  Speaker 4: med min mor. Det var jeg også. Prøv at finde
• 14:26
  Speaker 4: vejen ind til hendes indre. Og det indre liv er
• 14:28
  Speaker 4: kun to ting. Dine tanker, og dine følelser. Det vi
• 14:33
  Speaker 4: aldrig kommer til at vide. Og vi ved, allerede fra
• 14:36
  Speaker 4: to år, at mennesker kan lyve. Så jeg kan godt sige,
• 14:39
  Speaker 4: flotte øring, og mine noget andet. Nu er det heldigvis flotte.
• 14:44
  Speaker 4: Men vi ved, så vi bliver altid interesseret i, hvad
• 14:47
  Speaker 4: er der over i dit indre liv? Hvordan er det
• 14:49
  Speaker 4: at være dig? Men du starter alligevel med det ydre?
• 14:52
  Speaker 4: Jeg
• 14:52
  Speaker 2: starter altid
• 14:52
  Speaker 4: med det ydre. Fordi hvad? Fordi ellers, så mister jeg
• 14:57
  Speaker 4: dig som publikum, hvis jeg sender dig, ej, har I
• 14:59
  Speaker 4: også prøvet noget svært? Ja, det bliver simpelthen for... Så
• 15:02
  Speaker 4: går alle ind i deres eget
• 15:04
  Speaker 2: svære.
• 15:04
  Speaker 4: Det vil jeg ikke have. Jeg vil have, at de
• 15:06
  Speaker 4: skal vise ind i det svære, jeg vil have at leve.
• 15:08
  Speaker 4: Jeg vil have, at der går en dreng på sin
• 15:12
  Speaker 4: første tur med sin nye hund, som er en Labradorvald,
• 15:14
  Speaker 4: med sådan bløde ører og bitte, bitte små ben, og trædepuder,
• 15:18
  Speaker 4: der er helt bløde som silke, i en rød hundesnor.
• 15:21
  Speaker 4: Han trækker den afsted, og han ser ikke lidt længere frem.
• 15:26
  Speaker 4: Der ligger der glaskår. Sådan en ølflaske, der er skåret,
• 15:29
  Speaker 4: og bundskåret har sådan en split, der skinner i solen.
• 15:33
  Speaker 4: Han kigger på isgiltet over ved kiosken. Nu har jeg
• 15:36
  Speaker 4: lavet billeder af jeres hoveder, og jeg har antydet drama.
• 15:40
  Speaker 4: Lad os nu sige, at vi lavede den pædagogiske time
• 15:42
  Speaker 4: i stedet for. Så ville hans lange ben, i hvert
• 15:45
  Speaker 4: fald forholdsvis hunden, træde hen over glaskeren. Og den ville
• 15:48
  Speaker 4: sætte poterne i, intuitivt. Men man skal jo vise dem,
• 15:51
  Speaker 4: hvem der bestemmer, det har hans mor sagt. Så han
• 15:54
  Speaker 4: trækker i snoren. Og nu er jeg gået over i handling,
• 15:56
  Speaker 4: for nu gør han noget. Men fordi jeg lavede en baggrund,
• 16:00
  Speaker 4: en kulisse, det kunne foregå i, så er jeg nu
• 16:03
  Speaker 4: i gang med at pille ved jeres indre liv. At sige,
• 16:05
  Speaker 4: nu skal I føle noget. Det siger jeg jo ikke
• 16:07
  Speaker 4: til jer hjemme og jer selv om, men jeg inviterer.
• 16:10
  Speaker 4: Det kan en pædagog gøre ved at sige, hej, når
• 16:15
  Speaker 4: vi driller torsten, hvordan forandrer det sig? Eller hvad tror du,
• 16:19
  Speaker 4: han siger til sin mor i aften? Og vi kan
• 16:21
  Speaker 4: invitere ind i andres liv.
• 16:23
  Speaker 3: Jamen, jeg synes bare, du sagde noget meget centralt i
• 16:25
  Speaker 3: forhold til det der med at få kigget på smagsdommerne. Altså,
• 16:28
  Speaker 3: hvad er det? Man kan have nok så mange planer om,
• 16:30
  Speaker 3: hvordan man vil fortælle og gøre hvad, men hvis du
• 16:33
  Speaker 3: ser på din børnegruppe, for eksempel som pædagog eller lærer,
• 16:36
  Speaker 3: så afstemmer du da jo hele tiden rummet. Hvornår falder
• 16:39
  Speaker 3: de fra? Hvornår er der lys i øjnene, og er
• 16:42
  Speaker 3: de engageret? Hvornår har man talt for længe og skal
• 16:45
  Speaker 3: lægge pauser ind til at invitere rum, så det ikke
• 16:48
  Speaker 3: bliver
• 16:48
  Speaker 2: et
• 16:48
  Speaker 3: monologisk rum, ikke? alt det, synes jeg, er så vigtigt
• 16:52
  Speaker 3: i det pædagogiske arbejde. Fordi vi kan godt nok, det
• 16:55
  Speaker 3: er jo ikke særlig meget, mennesket i virkeligheden kan fastholde
• 16:58
  Speaker 3: deres koncentration, hvis de bare skal stå og lytte til nogen,
• 17:01
  Speaker 3: der taler. Og det er nogle af de møder der,
• 17:03
  Speaker 3: du i hvert fald beskrev tidligere, dem kan jeg genkende,
• 17:06
  Speaker 3: eller tavleundervisning, hvor publikum er væk. Altså der er ikke nogen,
• 17:11
  Speaker 3: der lytter. De sidder der med deres fysiske kroppe, men
• 17:14
  Speaker 3: mentalt er de zonet ud for længst. Og hvis man
• 17:18
  Speaker 3: bliver opmærksom på det, så tænker jeg, at man i
• 17:20
  Speaker 3: et langt højere grad har mulighed for at justere sig
• 17:23
  Speaker 3: ind
• 17:24
  Speaker 4: Ja, hvis man vælger bare at lære ét sprogsprog ad gangen,
• 17:26
  Speaker 4: indtil du kan det, det lærer du hurtigt. Så kan
• 17:29
  Speaker 4: du sige, hov, lige nu er jeg ved at miste dig.
• 17:31
  Speaker 4: Og lad os prøve bare for sjov. Vi har et sprogsprog,
• 17:33
  Speaker 4: der hedder fakta, det er mere til lærer, når vi
• 17:35
  Speaker 4: skal have lært noget videre. Men hvis jeg siger, at
• 17:36
  Speaker 4: på vejen herfra skal jeg i UD Netto, og jeg
• 17:39
  Speaker 4: skal købe 26 ting, og det er rigtigt, og nu
• 17:41
  Speaker 4: skal du høre, hvad det er. Så hvor mange tror du,
• 17:44
  Speaker 4: jeg får lov at sige før, at du virkelig ikke
• 17:45
  Speaker 4: kan lide mig længere? fordi brokkadsområdet inde i hovedet, der
• 17:48
  Speaker 4: skal oversætte det der fakta, det er et ret lille område.
• 17:51
  Speaker 4: Jeg gider ikke høre magurker. Jeg vil vide, hvorfor jeg
• 17:54
  Speaker 4: skal høre magurker. Så måske. Og skal du lave et græssalat?
• 17:58
  Speaker 4: Nå okay, så kan jeg lige få en opskrift med.
• 17:59
  Speaker 5: Og
• 18:00
  Speaker 4: det er ikke engang sikkert, det er spændende. Men tilbage
• 18:03
  Speaker 4: til de tre andre. Hvis du har børn, hvis sprog
• 18:06
  Speaker 4: ikke er så modnet, som man kunne ønske sig, så
• 18:08
  Speaker 4: kan du sige det samme i flere sprog. Eller i
• 18:11
  Speaker 4: flere sprogs spor. Sige, jeg skal fortælle jer om en geni.
• 18:16
  Speaker 4: Den hedder Pille. Og den har en plet på kinden.
• 18:25
  Speaker 4: Og når man trykker på den, så begynder han at
• 18:26
  Speaker 4: spille trommer, men det er der ikke nogen, der gør
• 18:27
  Speaker 4: i dag, fordi Pille, han er bange. Og så går
• 18:30
  Speaker 4: vi ind i indre liv og siger, hvordan er det
• 18:31
  Speaker 4: at være bange? Han kigger rundt. Er der nogen, der
• 18:35
  Speaker 4: vil dræle? Men vi kan også gøre det i yderliv
• 18:38
  Speaker 4: og sige, at hans øjne pliger. Det kan vi jo se.
• 18:42
  Speaker 4: Han virer med munden. Han sidrer og ryster. Han trykker
• 18:44
  Speaker 4: sig ned under busken. Og nu har jeg jo sagt
• 18:47
  Speaker 4: det samme to gange.
• 18:48
  Speaker 5: En
• 18:49
  Speaker 4: eller andet træt måske. Men et barn, som kun forstår,
• 18:52
  Speaker 4: at en af dem vil kunne spejle og sætte noget,
• 18:54
  Speaker 4: det er det, der er at være bange
• 18:56
  Speaker 4: Eller, det her er at være en god ven. Det
• 18:59
  Speaker 4: kan være, at det var som du sagde, at komme
• 19:01
  Speaker 4: med en kop mælk.
• 19:01
  Speaker 5: Men
• 19:02
  Speaker 4: det kan også være at gå over og sige, jeg
• 19:06
  Speaker 4: kan se, at du er ked af
• 19:07
  Speaker 5: det
• 19:09
  Speaker 4: Kan jeg gøre noget for dig, kan jeg hente en
• 19:10
  Speaker 4: kop mælk? Så kan jeg både bruge, hvordan ser man
• 19:13
  Speaker 4: egentlig ud, når man er ked af
• 19:14
  Speaker 5: det
• 19:15
  Speaker 4: Har man et stort smil op til ørerne? Eller, at
• 19:18
  Speaker 4: man bliver lidt stram i kæben og lidt blikket ned.
• 19:22
  Speaker 4: Og så ved man jo det samme
• 19:23
  Speaker 4: Jeg er i gang med at blive set, eller jeg
• 19:25
  Speaker 4: er i gang med at se dig. Og så den ensomhed,
• 19:28
  Speaker 4: der er i det at være menneske, den siver lidt væk.
• 19:32
  Speaker 2: Vi skal til at runde af her. Jeg håber, at
• 19:34
  Speaker 2: vi har... Det tænker jeg, at vi har inspireret lytteren
• 19:37
  Speaker 2: til at fortælle nogle historier og måske også gå lidt
• 19:40
  Speaker 2: på opdagelse i din bog, Kasper. Her til sidst, altså
• 19:43
  Speaker 2: hvis man nu sidder derude og tænker, vi kunne godt
• 19:45
  Speaker 2: tænke os en eller anden øvelse, eller et eller andet,
• 19:47
  Speaker 2: vi kan gøre, eller noget. Kasper, er der en eller
• 19:50
  Speaker 2: anden ting, du vil sige, det kunne man godt gøre
• 19:52
  Speaker 2: på en pædagogisk dag? Ja, på en pædagogisk dag, som
• 19:55
  Speaker 2: de voksne? Ja, eller sådan en pædagogisk aften, eller et
• 19:57
  Speaker 2: eller andet, man
• 19:58
  Speaker 4: kunne gøre. Så vil jeg sige, lad os da prøve.
• 20:01
  Speaker 4: Og det er det, som min erfaring er, at dem,
• 20:03
  Speaker 4: der altid opdager, de er meget bedre til det, end
• 20:06
  Speaker 4: de tror, de mangler bare redskab. Og mange tror, at
• 20:09
  Speaker 4: jeg har ikke noget spændende at sige, eller jeg ved ikke,
• 20:11
  Speaker 4: jeg kan ikke, og gemmer sig lidt. Men de ved ikke,
• 20:14
  Speaker 4: når de hører deres egen historie, så er den ikke
• 20:16
  Speaker 4: særlig spændende, for de kender den
• 20:17
  Speaker 5: jo
• 20:19
  Speaker 4: Men andre siger, gud, det vidste jeg slet ikke om
• 20:20
  Speaker 4: dig
• 20:21
  Speaker 4: Har du gjort det, eller har du prøvet det, eller
• 20:23
  Speaker 4: fortæl i stedet om, hvorfor du er pædagog
• 20:26
  Speaker 4: Hold den på tre minutter. Og brug de tre spor.
• 20:29
  Speaker 4: Vi skal kunne se det for os. Jeg sad på
• 20:31
  Speaker 4: kollegiet og havde fået afslag på det, eller jeg havde
• 20:34
  Speaker 4: fået ja til mit første valg, selvfølgelig, som pædagog. Jeg
• 20:37
  Speaker 4: skulle starte på sales. Og så kom jeg til at
• 20:42
  Speaker 4: tænke på, hvad hvis jeg ikke er som de andre?
• 20:44
  Speaker 4: Eller hvad hvis jeg ikke kan følge med? Så jeg
• 20:46
  Speaker 4: gik derhen helt stille og så 180 mennesker stå helt stille.
• 20:50
  Speaker 4: Og så tænkte jeg, præcis som de andre. Og så
• 20:51
  Speaker 4: startede festen. Ikke dansefesten, men læringsfesten. For er der en ting,
• 20:57
  Speaker 4: man lærer som pædagog, så er det at være god
• 20:58
  Speaker 4: til mennesker. Så langsomt bygge. Jeg ved ikke, hvorfor folk
• 21:01
  Speaker 4: er pædagoger. Men de tre ting, se det for dig,
• 21:05
  Speaker 4: tal om følelserne, og tal om, hvad din krop gjorde,
• 21:08
  Speaker 4: altså handling. Og lige med det samme. Jeg kunne se
• 21:12
  Speaker 4: det på dig, jeg mærker
• 21:13
  Speaker 2: det allerede
• 21:13
  Speaker 4: nu
• 21:14
  Speaker 2: Nå ja, så er vi inde i det. Kasper, du
• 21:16
  Speaker 2: skal have tusind tak for at komme og fortælle om
• 21:19
  Speaker 2: at fortælle.
• 21:20
  Speaker 4: Tak for invitationen.
• 21:21
  Speaker 2: Også dig, Anne-Kristine Udberg Olsen, jeg kan sige, vi taler
• 21:24
  Speaker 2: videre i næste uges program om det at fortælle historier.
• 21:26
  Speaker 2: Der er en ny pædagogisk kvarter om en uge. Tak
• 21:28
  Speaker 2: for at lytte med.