Latest / SoulDrops med Anne Marie Valentin / Det er mellem mig og Gud
Transcript
- Anne Marie Valentin: Velkommen til Soul Drops. Et øjeblik til at stoppe op og lytte indad. Der er en tanke og en tro, jeg holder meget af. Og der er i sidste ende alt en sag mellem mig Gud, eller universet, om du vil. Hvis vi tror på, at de guddomlige ikke står udenfor verden, men findes i og gennem alt, så får den tanke nogle ret store konsekvenser. For så møder jeg ikke kun Gud, når jeg mediterer eller ber. eller i naturen eller i øjeblikket, hvor jeg føler mig særlig forbundet, så møder jeg også ud i det liv, jeg er i, også når jeg ikke bryder mig om det. Så forestil dig, går anderledes end du havde håbet, du mister en mulighed, der er noget, falder fra hinanden, du bliver syg, der er et menneske, der forlader dig, eller livet gør noget andet end det, du synes, skulle. Så kan vi næsten komme til at stå og skælde ud på virkeligheden. Det skulle ikke ske, det er forkert. Hvorfor rammer det mig? Men hvis jeg samtidig tror på, at Gud ikke står udenfor livet, så opstår der et udfordrende spørgsmål. Hvem er det egentlig jeg skælder ud på? For hvis Gud også er til stede i det liv, der udfolder sig, så bliver min kamp med virkeligheden på en måde også en kamp med Gud. Og det betyder ikke, alt der sker er godt, eller at vi ikke skal serve eller protesterer eller forsøger at ændre vores situation. Men måske kan vi møde livet med en anden bevægelse. Jeg forstår ikke det her. Jeg vil ikke selv have valgt det. Men det det, er her nu, så vis mig, hvordan jeg skal møde det. Og det gælder også, fordi mennesker livet stiller foran os. Det er let nok at se noget smukt og guddomligt i det menneske og i de mennesker, elsker. Men det er meget venskeligt at man kollega, yderstår os, eller et familiemedlem, vi bare ikke forstår. Eller andre, der handler på måder, vi synes er forkert. Der skal vi bare tænde på tv. For kan jeg også se Gud der? Ikke nødvendigvis i deres handling. For mennesker handler egoistisk og kan gøre det ubevidst og destruktivt, ligesom vi selv gør nogle gange. At se det guddomlige i et andet menneske betyder ikke, at vi skal acceptere deres adfærd. Vi må gerne sige nej og sætte grænser, og vi må også gerne gå væk. Men vi kan godt gøre det uden at reducere de andre til den adfærd, ikke synes om. Kan jeg se, der bag personligheden, egoet, frygten, handlingen, jeg reagerer på stadig er et menneske, med den samme guddomlige kerne som jeg har. Og det er let at tale om, at vi alle sammen er et, som vi gør i dag, når vi sidder bl.a. mennesker, holder af. Den virkelige prøve kommer måske, når Gud står foran os i en skikkelse, som vi ikke bryder os om. For hvis det guddomlige findes i alle, så kan jeg jo ikke vælge kun at anerkende det i dem, der opfører sig, som jeg synes, de skal gøre. Og så bliver mødet med den anden også et møde med mig selv. For det interessante bliver jo ikke kun, hvad gjorde du eller den anden, men hvad og hvem bliver jeg i møde sammen med dig? For hvis du opfører dig dårligt, så kan jeg stadigvæk være værdig. Og hvis du angriber mig, kan jeg stadigvæk sætte min grænse uden at blive vred på dig. For din adfærd, dit ansvar og min måde at møde dig på er min. Så måske er den virkelige spirituelle praksis langt mere jordnær, end vi nogle gange forestiller os. Det ikke kun, når vi lukker øjnene og ber og går i kirke. Det er også noget, at menneske irriterer os og provokerer os og skuffer os. Og i virkeligheden kan vi jo ikke blive skuffet. Den anden kan bare gøre noget andet end det, jeg synes, vedkommende skulle have gjort. Og så bliver jeg skuffet. Så det jo i virkeligheden der, når vi står overfor noget, vi ikke selv ville have valgt, så er der et stort spørgsmål, der bliver meget levende. Kan jeg også se Gud i dig? Eller det? I det menneske, jeg ikke kan lide. eller i det liv jeg ikke havde planlagt. Og måske en dag i det øjeblik hvor alle de mig helst ville ønske, at virkeligheden var en anden. God fornøjelse med at gå på opdagelse i det.