Latest / Sladderministeriet / Christina Hamann (152)

Transcript

Christina Hamann (152) · Sladderministeriet

• 0:00
  Speaker 2: Så bliver det alvor. Er du klar
• 0:02
  Speaker 3: Ja, det ved jeg
• 0:02
  Speaker 2: ikke
• 0:02
  Speaker 3: Nej, det ved jeg ikke. Det
• 0:03
  Speaker 2: ved jeg ikke, hvad nogensinde bliver. Men skal vi køre
• 0:08
  Speaker 3: Ja.
• 0:10
  Speaker 2: Du lytter til Sladerministeriet. Se og hørs reality podcast. Din
• 0:15
  Speaker 2: vært er Niklas Lagerstorff. Christina, velkommen til Sladerministeriet.
• 0:24
  Speaker 3: Jamen tak
• 0:25
  Speaker 2: Folk ser dig i Robinson.
• 0:27
  Speaker 3: Ja
• 0:27
  Speaker 2: Lige nu. Hvordan er det at være dig lige nu
• 0:32
  Speaker 3: Uha, at være mig lige nu, det er sgu med
• 0:34
  Speaker 3: blandede følelser, vil jeg sige. Jeg synes, det er super
• 0:40
  Speaker 3: sjovt at se mig selv på tv, og jeg synes
• 0:42
  Speaker 3: egentlig også, jeg gør det godt. Jeg kan så også
• 0:45
  Speaker 3: godt se, at det er et tv-program, der er klippet sammen.
• 0:47
  Speaker 3: Så der er rigtig mange ting, man ikke ser, og
• 0:49
  Speaker 3: mange samtaler, man ikke ser. Og så at... de jo
• 0:54
  Speaker 3: kan gøre med os, hvad de egentlig har lyst til.
• 0:57
  Speaker 2: Hvis jeg
• 0:57
  Speaker 3: skal være skurken, så bliver jeg skurken ved lige at
• 1:02
  Speaker 3: hælde lidt krymme loven på de ting, jeg siger.
• 1:06
  Speaker 2: Er det noget, man er bevidst om nede på øen,
• 1:08
  Speaker 2: at alt det, vi laver her, alt det, vi siger,
• 1:11
  Speaker 2: alle synker, alt det rører i hænderne på nogle klipper,
• 1:15
  Speaker 2: der kan styre det
• 1:17
  Speaker 3: hele? Det tænkte jeg faktisk overhovedet ikke på,
• 1:19
  Speaker 2: da
• 1:19
  Speaker 3: jeg var dernede. Fordi at man bare var i det,
• 1:22
  Speaker 3: og spillede spillet. Så nej. Og jeg kan faktisk ikke
• 1:26
  Speaker 3: finde ud af, om hvis jeg vidste, eller tænkte om,
• 1:28
  Speaker 3: så ville det være godt eller dårligt.
• 1:30
  Speaker 2: Nej, for så laver man nok bedre tv, når det
• 1:32
  Speaker 2: er umiddelbart, tænker jeg.
• 1:33
  Speaker 3: Og det er jo det, de ved.
• 1:34
  Speaker 2: Så
• 1:34
  Speaker 3: selvfølgelig er det jo ikke noget, man går og taler
• 1:36
  Speaker 3: højt om
• 1:37
  Speaker 2: Jeg tænker også, det må være en voldsom omvæltning, at
• 1:40
  Speaker 2: gå fra at være Christina, mor, og spiller paddle, og
• 1:46
  Speaker 2: har et arbejde, og er helt almindelig, til nu at
• 1:49
  Speaker 2: være i Robinson, og er en af alle folk, kender
• 1:51
  Speaker 2: alle folk, måske også har en holdning til
• 1:53
  Speaker 3: Ja, jeg vil sige, alle folk kender mig jo ikke.
• 1:56
  Speaker 3: Men
• 1:57
  Speaker 2: ved, hvem er
• 1:57
  Speaker 3: Men ved, hvem er. Det kan jeg særligt godt mærke nu.
• 2:01
  Speaker 3: Det er en omvæltning, det er det. Og jeg vil
• 2:03
  Speaker 3: så også sige, hver mandag, så bliver man sgu lige
• 2:04
  Speaker 3: sådan lidt shaky.
• 2:05
  Speaker 2: Åh
• 2:06
  Speaker 3: nej, hvad viser de nu? Og hvordan bliver det så efter?
• 2:08
  Speaker 3: Og man kan jo dårligt huske alt, hvad der er sket.
• 2:12
  Speaker 2: Hvornår optog
• 2:13
  Speaker 3: I? Det gjorde vi i april måned. Og så kom
• 2:18
  Speaker 3: vi jo hjem i... I mig, hvis det er, at
• 2:22
  Speaker 3: man nåede hele vejen, 40 dage af ekspeditionen. Det er
• 2:30
  Speaker 3: en oplevelse, når man siger sådan, både at være dernede,
• 2:32
  Speaker 3: men det er satme også en oplevelse, når man kommer hjem.
• 2:34
  Speaker 2: Ja, hele cirkusset nu er også en oplevelse, ikke
• 2:36
  Speaker 3: Jo, og jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af,
• 2:38
  Speaker 3: hvad det er, der er værst,
• 2:39
  Speaker 2: hvis
• 2:39
  Speaker 3: jeg skal være helt ærlig.
• 2:40
  Speaker 2: Du virker ikke til at være lutterpositiv
• 2:43
  Speaker 3: Nej, det ville da være synd at
• 2:45
  Speaker 2: sige. Hvad er det, der sådan er... Der rammer, eller
• 2:51
  Speaker 2: der er nederne
• 2:52
  Speaker 3: eller? Ja, det er jo lidt et svært emne alligevel,
• 2:55
  Speaker 3: fordi at... Igen, det er jo et tv-program, og der
• 2:59
  Speaker 3: er tv-Kristina, og så er der Kristina, som jeg jo
• 3:01
  Speaker 3: er herhjemme. Og så er der lige noget klipning, man
• 3:04
  Speaker 3: også lige skal tage forbehold for. Så jeg vil sige...
• 3:08
  Speaker 3: Og så også, hvad man kommer ud i. Nu kom
• 3:10
  Speaker 3: jeg jo ret meget imodvind, det tør jeg godt at sige,
• 3:14
  Speaker 3: i første afsnit, fordi jeg ender med at skulle vælge hold...
• 3:20
  Speaker 3: og det skulle jeg jo så ikke, jeg skulle fravælge hold,
• 3:22
  Speaker 3: ender det så med at være. Og jeg tænkte slet
• 3:26
  Speaker 3: ikke over dernede, at det ville kunne påvirke mig negativt egentlig,
• 3:31
  Speaker 3: for jeg tænkte, nå men altså, der er jo en chance,
• 3:33
  Speaker 3: du tager, og det kan folk godt lide, at man
• 3:34
  Speaker 3: ligesom tager nogle chancer, der er jo Robinson det her, så...
• 3:37
  Speaker 3: Men
• 3:38
  Speaker 2: der er også Jantelovs Danmark, ikke?
• 3:40
  Speaker 3: Og det er jo det, som jeg bliver ramt af
• 3:43
  Speaker 3: lige nu. Jeg synes, der er utrolig mange mennesker, der
• 3:46
  Speaker 3: har en holdning og en mening om mig. Ej, hvor
• 3:50
  Speaker 3: har jeg læst mange grimme kommentarer om mig, hvor jeg
• 3:52
  Speaker 3: sidder og tænker, I aner jo ikke, hvem jeg er.
• 3:56
  Speaker 3: Og jeg synes virkelig, at det er... Jeg synes, det
• 3:58
  Speaker 3: er en ærgerlig tendens. Jeg synes, det bliver værre og
• 4:00
  Speaker 3: værre med folk, der sidder og nærmest kun venter på,
• 4:03
  Speaker 3: at de kan kommentere et eller andet negativt om nogen.
• 4:06
  Speaker 3: Og jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke
• 4:08
  Speaker 3: blev ramt af det.
• 4:08
  Speaker 2: Er det kommet af på dig?
• 4:10
  Speaker 3: Det kom bag på mig, og det gør faktisk også,
• 4:12
  Speaker 3: hvis jeg skal være helt ærlig, en smule ondt på mig.
• 4:15
  Speaker 3: Jeg bliver ked af det, fordi jeg jo er meget
• 4:18
  Speaker 3: mere end hvad de ser, og meget mere end hvad tv-programmer,
• 4:20
  Speaker 3: kan man sige, klipper mig sammen til at være. Jeg
• 4:23
  Speaker 3: kan jo godt se, at de gør mig til en karakter,
• 4:26
  Speaker 3: en der stikker næsen frem, en der tør sige, hvad
• 4:28
  Speaker 3: hun mener. Og jeg er altid blevet sådan... Jeg har
• 4:32
  Speaker 3: altid fået lidt slag for at være ret hård i min...
• 4:36
  Speaker 3: i min sådan udtale, og det er ikke noget, jeg
• 4:38
  Speaker 3: tænker over. Altså, det er en del af mig, men
• 4:40
  Speaker 3: det gør mig jo ikke til en idiot, eller usympatisk,
• 4:42
  Speaker 3: eller et dårligt menneske, at jeg siger tingene lidt sådan
• 4:45
  Speaker 3: lige ud af posen.
• 4:47
  Speaker 2: Men det er jo også, altså, man har jo set
• 4:49
  Speaker 2: det før, at stærke kvinder tit får på buklen over
• 4:53
  Speaker 2: at stikke næsen for langt frem, og sige deres mening,
• 4:55
  Speaker 2: og træde karakter.
• 4:57
  Speaker 3: Ja, præcis.
• 4:59
  Speaker 2: Havde du ingen fornemmelse af, okay, det kan så godt være,
• 5:01
  Speaker 2: at det ikke er noget, som alle folk lige synes
• 5:03
  Speaker 2: er lige nice?
• 5:05
  Speaker 3: Altså jeg vil sige, nu slog jeg mig jo rigtig meget,
• 5:07
  Speaker 3: hvis man tager udgangspunkt i Facebook-kommentarer på første afsnit. Og
• 5:12
  Speaker 3: jeg sidder også med sådan en ambivalent følelse, for jeg
• 5:14
  Speaker 3: kan jo godt se, at de har virkelig meget taltid
• 5:16
  Speaker 3: i første afsnit, og de har virkelig også gjort det
• 5:19
  Speaker 3: rigtig godt i klipperummet. De har skruet på knapperne, og
• 5:22
  Speaker 3: det må jeg jo tage med. Men jeg havde det
• 5:24
  Speaker 3: også sådan lidt, da jeg kom derned, og inden vi
• 5:26
  Speaker 3: kommer ud, hvor vi skal møde Jacob for første gang,
• 5:30
  Speaker 3: Jeg fik en mulighed for at allerede der sætte mit
• 5:34
  Speaker 3: præg på en af mine egne ekspeditioner. Og på det tidspunkt,
• 5:39
  Speaker 3: hvad man ikke ser, der har man jo allerede knyttet
• 5:41
  Speaker 3: sådan lidt nogle... ikke nogen bånd, det er
• 5:43
  Speaker 2: måske betydeligt. Ja
• 5:45
  Speaker 3: du ved, det må man heller ikke rigtigt
• 5:46
  Speaker 2: man har jo
• 5:46
  Speaker 3: lige visket til Sydmanden, eller lige fået nogle blikke, og
• 5:49
  Speaker 3: så faktisk fik jeg sådan en, det hørte de jo
• 5:52
  Speaker 3: nok ikke, men Janik sad ved siden af mig og
• 5:55
  Speaker 3: viskede sådan, jeg håber, vi kommer på hold sammen, eller
• 5:57
  Speaker 3: kan du ikke vælge mig, hvis du skal vælge, eller
• 5:59
  Speaker 3: kan du ikke vælge, og så sidder man der og
• 6:01
  Speaker 3: bliver sådan lidt, okay, jeg har en ven her, og
• 6:03
  Speaker 3: jeg har nok også en ven derovre, for det kan
• 6:05
  Speaker 3: jeg ligesom mærke, og så når jeg får den her mulighed,
• 6:07
  Speaker 3: så tænker jeg da, det skal jeg, fordi at Robinson,
• 6:10
  Speaker 3: det er i den grad, noget med alliancer at gøre. Altså,
• 6:15
  Speaker 3: man skal have en alliance, ellers så kommer man ingen vejen.
• 6:18
  Speaker 3: Og hvis jeg allerede der kunne sikre mig to, der
• 6:21
  Speaker 3: i hvert fald var i mine alliancer, så var jeg
• 6:22
  Speaker 3: jo allerede, inden jeg overhovedet nåede på stranden, så havde
• 6:24
  Speaker 3: jeg en alliance på tre
• 6:26
  Speaker 3: Så det var super vigtigt for mig, så derfor tog
• 6:27
  Speaker 3: jeg den her mulighed. Hvad jeg så ikke vidste, det
• 6:31
  Speaker 3: var jo, at der var et twist om, at jeg
• 6:33
  Speaker 3: skulle fravælge. Og der stod jeg og tænkte, Christina, det
• 6:39
  Speaker 3: var ikke så godt det her.
• 6:40
  Speaker 2: Hvis du havde fået muligheden for at stille dig tilbage
• 6:42
  Speaker 2: til de andre, og lade en anden tage den rolle,
• 6:43
  Speaker 2: havde
• 6:44
  Speaker 3: du taget den? Det er et svært spørgsmål, fordi den holdning,
• 6:48
  Speaker 3: jeg havde dernede, det kan jeg huske, at jeg stod
• 6:49
  Speaker 3: og tænkte, jeg kan egentlig meget godt lide at være
• 6:52
  Speaker 3: den her, der stikker næsen en lille smule frem, og
• 6:54
  Speaker 3: lige sætter præg på ekspeditionen allerede. Men at det at
• 6:58
  Speaker 3: fravælge folk, det er aldrig nice. Altså det er jo,
• 7:02
  Speaker 3: hvis man fravælger eksempelvis dig, så kan du jo stå
• 7:06
  Speaker 3: og tænke, hvorfor mig? Er det
• 7:07
  Speaker 2: fordi, jeg
• 7:07
  Speaker 3: har et grimt Jeg er grim, eller har for tynde arm,
• 7:13
  Speaker 3: eller er lidt for tyk, eller lidt for gammel, eller
• 7:15
  Speaker 3: lidt for ung. Så det bliver jo bare personligt. Altså,
• 7:18
  Speaker 3: det bliver det.
• 7:20
  Speaker 2: Ja, uanset hvor mange gange både du og Jonas siger,
• 7:22
  Speaker 2: at det er ikke personligt, så er det jo det eneste,
• 7:24
  Speaker 2: man kan gå ud fra. Ja
• 7:26
  Speaker 3: og jeg tænker, hvis jeg selv blev valgt fra, ikke
• 7:29
  Speaker 3: som den sidste, men som nogle af de første, så
• 7:33
  Speaker 3: ville jeg da sidde og tænke, Synes du ikke, jeg
• 7:34
  Speaker 3: ser stærk ud? Altså, hvorfor lige mig? Så det bliver jo,
• 7:38
  Speaker 3: allerede der får man jo nogen, der... At
• 7:40
  Speaker 2: det er nogle vilde psykiske elementer, de spiller på der, ikke?
• 7:43
  Speaker 3: Og helt vildt. Altså, de ved godt, hvad de skal
• 7:45
  Speaker 3: gøre i hvert fald, ikke?
• 7:46
  Speaker 2: Men er de negative kommentarer og så videre, er de
• 7:49
  Speaker 2: fortsat her? Nu er vi optaget til, at afsnit 4
• 7:52
  Speaker 2: blev sendt i går. Er de fortsat
• 7:55
  Speaker 3: Det sjove er jo bare, at jeg tænkte, efter det
• 7:57
  Speaker 3: her første afsnit, okay, nu er vi her. Nu er
• 8:01
  Speaker 3: vi i gamen. Og nu kan vi lige så godt,
• 8:03
  Speaker 3: vi kan sætte os ned og græde, eller vi kan
• 8:04
  Speaker 3: åbne det
• 8:05
  Speaker 3: Og jeg er sådan lidt i en balance, og det
• 8:07
  Speaker 3: går lidt ondt stadig, og det er ikke så slemt, og...
• 8:11
  Speaker 3: Det kan jeg ikke helt fornøje, hvordan jeg har det med,
• 8:13
  Speaker 3: men faktisk så prøver jeg at holde mig for at kigge,
• 8:17
  Speaker 3: fordi det gør simpelthen for ondt på
• 8:19
  Speaker 4: mig
• 8:20
  Speaker 3: Og jeg ved ikke, hvorfor jeg tager det ind, fordi
• 8:23
  Speaker 3: det er et tv-program, du har meldt dig til, Christina,
• 8:25
  Speaker 3: og hvad kunne du forvente? Og ja, det ved jeg
• 8:28
  Speaker 3: sgu ikke, hvad jeg kunne forvente. Åbenbart ikke det her
• 8:30
  Speaker 2: i
• 8:30
  Speaker 3: hvert fald. Så jeg prøver at lade være at kigge,
• 8:33
  Speaker 3: men det popper jo op alle vejene. Og så kan
• 8:35
  Speaker 3: jeg jo ikke lade være. Og så tænker jeg jo faktisk,
• 8:38
  Speaker 3: at de sidste tre afsnit, der har jeg ikke været
• 8:40
  Speaker 3: super meget i centrum. Man har ikke set mig særlig
• 8:42
  Speaker 3: meget
• 8:43
  Speaker 3: Jeg har faktisk ikke haft så mange synkepisode, hvor jeg
• 8:45
  Speaker 3: har udtalt mig. Og alligevel, så skal jeg lige have
• 8:49
  Speaker 3: lidt på munden. Og jeg ved ikke, hvorfor. Jeg aner
• 8:51
  Speaker 3: det ikke
• 8:52
  Speaker 2: Men er det ikke også, fordi det også måske er
• 8:54
  Speaker 2: dit fokus? Ja.
• 8:56
  Speaker 3: Og det kan da godt være, at man...
• 8:57
  Speaker 2: Der er sikkert også andre, der får nogle hårde kommentarer,
• 9:00
  Speaker 2: men du ser jo nok i højere grad din egen
• 9:02
  Speaker 3: Det er klart, man ser jo altid efter sin egen. Men...
• 9:09
  Speaker 3: Jeg tror også bare, at man lidt håber, at man
• 9:14
  Speaker 3: også tænker på, at der ligesom er et menneske bag.
• 9:15
  Speaker 3: Altså når man sidder og tænker, nu har jeg lyst
• 9:18
  Speaker 3: til at svine hende her til, fordi jeg synes, hun
• 9:21
  Speaker 3: er forfærdelig. Så vil jeg bare ønske, at man tænkte,
• 9:23
  Speaker 3: at det her... Giver det mig noget, eller gør det
• 9:26
  Speaker 3: noget godt for hende, at jeg har brug for at
• 9:28
  Speaker 3: kommentere på det her lige nu? Og så burde man
• 9:30
  Speaker 3: måske tænke, hvis jeg ikke har noget godt at sige,
• 9:33
  Speaker 3: så skal jeg holde
• 9:33
  Speaker 2: min mund. Den har folk ikke lært.
• 9:36
  Speaker 3: Nej, den har vi
• 9:42
  Speaker 2: ikke lært. Er det også i virkeligheden, eller er det
• 9:45
  Speaker 2: kun online, at der er negative reaktioner og kommentarer?
• 9:49
  Speaker 3: Ej, jeg vil faktisk sige, at der er utrolig mange
• 9:52
  Speaker 3: søde mennesker. Ja, der har jeg ikke prøvet endnu. Der
• 9:55
  Speaker 3: er nogen, der er kommet hen og svinet mig til,
• 9:56
  Speaker 3: eller råbt et eller andet af mig, når jeg har
• 9:58
  Speaker 3: været ude. Jeg får jo også... søde og kærlige beskeder
• 10:03
  Speaker 3: og kommentarer. Og når jeg har været ude, så har
• 10:05
  Speaker 3: det kun været positivt.
• 10:06
  Speaker 2: Så
• 10:06
  Speaker 3: har folk jo syntes, at jeg er mega nice.
• 10:08
  Speaker 2: Skal de så ikke bare fylde mere
• 10:10
  Speaker 3: Jo, det skal de da. Så kan man få 99
• 10:15
  Speaker 3: virkelig positive, søde kommentarer. Så kan man få en, der...
• 10:19
  Speaker 3: der ikke er særlig fed, og så er det den,
• 10:21
  Speaker 3: man husker. Sådan er det jo bare
• 10:24
  Speaker 2: Med den modtagelse, du har fået, især fra de første
• 10:26
  Speaker 2: afsnit og sådan noget, fortryder du så den måde, du
• 10:29
  Speaker 2: ligesom lagde ud?
• 10:30
  Speaker 3: Gik
• 10:30
  Speaker 2: ind til programmet? Ja, ligesom lagde ud ekspeditionen og lagde
• 10:34
  Speaker 2: for land
• 10:35
  Speaker 3: Øhm... Nej, jeg fortryder ikke, at jeg tog den chance
• 10:42
  Speaker 3: at vælge hold, fordi jeg siger flere gange dernede, jeg
• 10:46
  Speaker 3: vil gerne... kunne sætte mit præg på min egen ekspedition.
• 10:49
  Speaker 3: Og jeg vil ikke sidde over i hjørnet og sige noget. Altså,
• 10:51
  Speaker 3: jeg er her for at selvfølgelig være mig, men også
• 10:54
  Speaker 3: for at tage nogle chancer. Det synes jeg i den grad,
• 10:56
  Speaker 3: at man skal, når man er med i sådan et program.
• 10:58
  Speaker 3: Så kan det godt være, at man kan komme rigtig
• 10:59
  Speaker 3: langt ved at måske bare sidde over i hjørnet, men
• 11:01
  Speaker 3: det er bare ikke min stil. Det, jeg godt kan fortryde,
• 11:05
  Speaker 3: sådan set i bakspejl, det er nok, at jeg skulle
• 11:12
  Speaker 3: lade være at... at have den her kække-assitude. Med dig
• 11:18
  Speaker 2: og Jonas?
• 11:18
  Speaker 3: Ja
• 11:19
  Speaker 3: fordi jeg tænkte sådan, det er også et tv-program, og
• 11:21
  Speaker 3: Jacob står jo også og siger, nu skal I være
• 11:23
  Speaker 3: jer selv, og nu skal I give den gas. Det
• 11:24
  Speaker 3: skal ikke være kedeligt, og de kan godt
• 11:26
  Speaker 2: lide, at folk
• 11:27
  Speaker 3: Så han står
• 11:28
  Speaker 2: sådan og opgiver os til, nu skal I
• 11:30
  Speaker 3: gøre det her, ikke? Og så stod jeg jo bare, okay,
• 11:32
  Speaker 3: det skal vi da. Der er
• 11:33
  Speaker 2: en grund til, at han er Danmarks bedste tigger. Det
• 11:35
  Speaker 2: kan vi godt, hvad han
• 11:35
  Speaker 3: laver. Ja, præcis. Og så på den måde, så måske
• 11:39
  Speaker 3: skrue lidt ned for det. Men jeg gjorde det jo
• 11:41
  Speaker 3: i en god mening. Og jeg gjorde det, fordi jeg synes,
• 11:43
  Speaker 3: det skulle være sjovt. Og fordi jeg synes, folk skulle synes,
• 11:45
  Speaker 3: det var sjovt. Det var bare ikke det, jeg fik
• 11:47
  Speaker 3: ud af det, kan man sige. Det var nærmest det modsatte.
• 11:49
  Speaker 3: I hvert fald for dem, man kan se. Der er
• 11:51
  Speaker 3: jo sikkert også en masse, der synes, at det er
• 11:53
  Speaker 3: mega fedt. Jeg så blandt andet en kommentar med, at
• 11:55
  Speaker 3: jeg var mega godt castet. og at reality-programmer havde brug
• 11:59
  Speaker 3: på sådan en som mig.
• 12:00
  Speaker 2: Så det er jeg jo
• 12:01
  Speaker 3: glad for at se, fordi det er jo en person,
• 12:03
  Speaker 3: som jeg tænker godt kan se, at det her er
• 12:05
  Speaker 3: et tv-program. Men at læse sådan noget med, at jeg
• 12:08
  Speaker 3: er usympatisk og et forfærdeligt menneske, og stakkelse mine patienter,
• 12:13
  Speaker 3: det er sgu over grænsen,
• 12:14
  Speaker 2: og det bliver jeg
• 12:14
  Speaker 3: bare ked af
• 12:15
  Speaker 2: Det forstår jeg godt. Du fortæller jo selv om os
• 12:18
  Speaker 2: i programmet, at du har en hård skal, og at
• 12:21
  Speaker 2: det skyldes mobning i dine ungdommer. Hvordan er det sådan
• 12:26
  Speaker 2: at på den måde blot sig fra Danmark, fortælle en
• 12:30
  Speaker 2: sårbar historie om din baggrund, og hvordan du er blevet,
• 12:34
  Speaker 2: som den du er i dag
• 12:36
  Speaker 3: Jamen... Det... Altså, jeg troede jo lidt, at jeg kunne
• 12:43
  Speaker 3: gå igennem den ekspedition med den der facade. Det er svært,
• 12:49
  Speaker 3: når det er, at man ikke får noget at spise,
• 12:50
  Speaker 3: og ikke særlig meget søvn, og omgivet af de samme
• 12:52
  Speaker 3: mennesker 24-7. Så... Jeg kunne også godt tænke mig, at
• 12:57
  Speaker 3: folk så mig fra min sårbare side, og at der
• 13:00
  Speaker 3: er en lille pige, det kalder jeg det jo, gemt
• 13:04
  Speaker 3: inde i mig, som jeg jo også gerne vil have,
• 13:06
  Speaker 3: at de skal
• 13:07
  Speaker 5: se
• 13:08
  Speaker 3: Men igen, når folk har dannet sig et førsthåndsindtryk, eller
• 13:13
  Speaker 3: har dannet sig en mening omkring mig, så virker det
• 13:16
  Speaker 3: også som om, at den er rigtig svær at flytte på.
• 13:18
  Speaker 3: Jeg vil jo rigtig gerne fortælle min historie, men det
• 13:22
  Speaker 3: er bare svært, når man er sådan, man bliver mødt, ikke?
• 13:24
  Speaker 2: Mm. Er det nemmere i dag
• 13:27
  Speaker 3: At fortælle min historie? Nej, det er aldrig nemt for mig,
• 13:32
  Speaker 3: fordi det ligger så dybt ind i mig. Men jeg
• 13:38
  Speaker 3: ville faktisk ønske, at jeg kunne sænke min forræder en
• 13:40
  Speaker 3: lille smule og være lidt mere... Det er jo svært
• 13:45
  Speaker 3: at snakke om det her. Ikke virke så hård udad til.
• 13:50
  Speaker 3: Men det er noget, jeg har... igennem min opvækst, tillært
• 13:54
  Speaker 3: mig selv, at det er sådan, jeg skal være, fordi
• 13:56
  Speaker 3: så er der ikke nogen, der kan røre
• 13:58
  Speaker 4: mig
• 14:00
  Speaker 3: Så på den måde er det jo noget, jeg er sådan, Christina,
• 14:02
  Speaker 3: hvis du vil komme igennem livet her, så er det sådan,
• 14:04
  Speaker 3: du skal være. Og så er der jo selvfølgelig nogen,
• 14:07
  Speaker 3: der lige krasser lidt i overfladen og kommer lidt længere ind.
• 14:10
  Speaker 3: Men det er fandme svært at sænke paraderne og bare
• 14:14
  Speaker 3: være hende den lille sårbare
• 14:16
  Speaker 2: pige,
• 14:17
  Speaker 3: som egentlig er pissefølsom og som kan det er også
• 14:22
  Speaker 3: pinligt at sige, men som seriøst nærmest kan ligge og
• 14:25
  Speaker 3: græde over, at man har set folk, man ikke engang kender, synes,
• 14:29
  Speaker 3: at man er usympatisk og et lortemenneske. Det gør sgu
• 14:33
  Speaker 3: ondt på mig. Men jeg øver mig, og jeg bilder
• 14:36
  Speaker 3: mig ind, at det her, det er den ultimative øvelse,
• 14:38
  Speaker 3: jeg kommer på
• 14:39
  Speaker 2: Er det sådan en retraumatisering
• 14:42
  Speaker 3: Jeg tror, det er en blanding af det hele. Men
• 14:45
  Speaker 3: jeg håber bare, at efter det hele er slut, og
• 14:49
  Speaker 3: det er sendt, og at Og det har lagt sig,
• 14:52
  Speaker 3: at jeg er blevet stærkere i forhold til ikke at
• 14:55
  Speaker 3: gå op i, hvad andre synes om mig. Eller hvad
• 14:57
  Speaker 3: de tænker om mig.
• 14:58
  Speaker 2: Er du på vej til det her
• 15:00
  Speaker 3: Jeg øver mig. Det er faktisk lidt en kamp hver
• 15:03
  Speaker 3: dag i øjeblikket. Og bare kigge på noget og tænke, ja,
• 15:08
  Speaker 3: det er jo deres problem.
• 15:09
  Speaker 2: Det
• 15:10
  Speaker 3: er jo ikke mit problem. Det er ikke mit bord.
• 15:11
  Speaker 3: Det skal jeg ikke tage mig af
• 15:12
  Speaker 2: Fik du nogle værktøjer fra Robinson, som du kunne bruge
• 15:15
  Speaker 2: til i den boldgade?
• 15:17
  Speaker 3: Altså, hvad mener du med værktøjer
• 15:20
  Speaker 2: Under opholdet på høen, var der sådan noget, du gjorde,
• 15:22
  Speaker 2: altså noget, du oplevede, eller noget, du lærte, at det
• 15:25
  Speaker 2: kunne du bruge til, når du kom hjem, at du
• 15:28
  Speaker 2: ikke skulle bekymre dig så meget om, hvad alle folk
• 15:30
  Speaker 3: synes? Altså, jeg lærte at være i det uforudsigelige. Ikke
• 15:37
  Speaker 3: rigtig vide, hvad jeg skulle om en time, eller hvad
• 15:40
  Speaker 3: der kom til at ske. Altså, den der jo lidt
• 15:41
  Speaker 3: ud-af-kontrol- Og det er i virkeligheden også det, der er
• 15:44
  Speaker 3: med forhold til folks mening og holdninger til mig. Det
• 15:46
  Speaker 3: er jo uden min kontrol. Jeg kan ikke styre, hvad
• 15:48
  Speaker 3: de har lyst til at tænke. Men jeg kan så
• 15:50
  Speaker 3: også sige, hvis jeg var så forfærdelig til en menneske,
• 15:53
  Speaker 3: som nogen i hvert fald synes, jeg er, eller tror,
• 15:56
  Speaker 3: jeg er, så havde mit hold jo nok også stemt
• 16:01
  Speaker 3: mig ud. Så
• 16:02
  Speaker 2: havde det
• 16:02
  Speaker 3: måske ikke været så nemt ved at få den alliance. Nej,
• 16:04
  Speaker 2: for jeg synes, jeg siger det, fordi... Det kan godt
• 16:07
  Speaker 2: være seerne herhjemme, der er en procent del af dem,
• 16:11
  Speaker 2: som synes, du er et dårligt menneske, men det synes
• 16:14
  Speaker 2: de jo ikke på øvrigt. Nej. Der er der jo
• 16:16
  Speaker 2: fred og harmoni, og selv ligesom du hårdt vælger fra,
• 16:20
  Speaker 2: altså I ender med at bøjne det godt, hvad skulle det?
• 16:24
  Speaker 3: Men det er jo så også, fordi hun lærer mig
• 16:25
  Speaker 3: lidt at kende, og vi havde jo en samtale, det
• 16:27
  Speaker 3: ser man også, men vi har jo selvfølgelig også samtaler,
• 16:29
  Speaker 3: som man ikke ser
• 16:30
  Speaker 3: Der lærer hun mig at kende, og hun kunne jo,
• 16:32
  Speaker 3: som jeg også sagde her i afsnittet i går, Hun
• 16:36
  Speaker 3: kunne se lige gennem mig
• 16:37
  Speaker 3: Hun var en af dem, der var i stand til
• 16:39
  Speaker 3: at kratte i den her facade og lærte mig at kende.
• 16:45
  Speaker 3: Og nej, jeg synes, at jeg står stærkt på øen
• 16:48
  Speaker 3: lige nu, og jeg har nogle gode mennesker omkring mig,
• 16:51
  Speaker 3: en god og stærk alliance. Så jeg gør det jo
• 16:53
  Speaker 3: ret godt. Men igen, det er et tv-program, og de
• 16:57
  Speaker 3: vælger klips, som de har lyst til. Det er
• 17:00
  Speaker 2: jo hemmeligt, at da jeg så første afsnit, tænkte jeg...
• 17:03
  Speaker 2: Christina skal der nok komme nogle folk i nogle skænderier
• 17:07
  Speaker 2: med og sådan noget her. Indtil videre er det jo
• 17:09
  Speaker 2: meget happy-go-lucky og sådan noget. Du kan ikke afsløre, hvad
• 17:13
  Speaker 2: der sker, men skal vi bare vente og se
• 17:16
  Speaker 3: You never know. Og det er jo optaget, kan man sige. Altså, måske.
• 17:26
  Speaker 3: Jeg er faktisk allerede overrasket over den måde, det ligesom
• 17:28
  Speaker 3: har udspillet sig på, og det jeg har set på
• 17:30
  Speaker 3: tv indtil videre. Så jeg er begyndt sådan lidt at tænke,
• 17:33
  Speaker 3: You never know. Altså, du aner ikke, hvordan det her
• 17:35
  Speaker 3: kommer til at være. Men altså, man kan sige, jeg
• 17:38
  Speaker 3: har et lidt hårdt sprog, jeg er lidt kantet, jeg siger,
• 17:41
  Speaker 3: hvad jeg mener, men jeg har jo, hvis man lægger
• 17:44
  Speaker 3: mærke til det, har jeg jo ikke svindet nogen mennesker
• 17:45
  Speaker 4: til
• 17:46
  Speaker 3: Til fordel for, altså, nogle andre, der har kaldt en
• 17:51
  Speaker 3: Ferrari og en Fiat Punto, altså lidt mere personligt i virkeligheden,
• 17:54
  Speaker 3: hvor det har jeg jo ikke. Jeg har jo egentlig
• 17:55
  Speaker 3: bare måske bandet lidt rigeligt i synk, og... Og været
• 18:00
  Speaker 3: sådan lidt kantet i virkeligheden. Men jeg har jo ikke
• 18:03
  Speaker 3: været ondt over for nogen
• 18:09
  Speaker 2: Det virker som om, det er rimelig naturligt for dig
• 18:11
  Speaker 2: at tage en lederrolle. Ja. Er det det
• 18:14
  Speaker 3: Jeg tror, at det er ikke fordi, jeg vil være leder.
• 18:17
  Speaker 3: Det er jo ikke noget negativt. Nej, men jeg tror,
• 18:20
  Speaker 3: at det, der er naturligt for mig, det er ligesom
• 18:22
  Speaker 3: at tage nogle chancer. Og... Hvis jeg kan fornemme lidt,
• 18:28
  Speaker 3: at der måske er nogen, der ikke træder til den,
• 18:31
  Speaker 3: så vil jeg da hellere gøre det. Jeg er ikke typen,
• 18:35
  Speaker 3: som stiller mor i hjørnet og venter på, at der
• 18:36
  Speaker 3: er en, der spørger mig, om jeg har lyst til noget.
• 18:38
  Speaker 3: Så tager jeg den selv,
• 18:39
  Speaker 2: så tager jeg
• 18:39
  Speaker 3: selv til den, men jeg har ikke brug for hele
• 18:42
  Speaker 3: tiden at blive hørt og set. Sådan er jeg ikke.
• 18:44
  Speaker 3: Og hvis man også ser, hvad man har set indtil videre,
• 18:47
  Speaker 3: når vi sidder samlet på stranden, så er jeg heller
• 18:50
  Speaker 3: ikke just den, der starter alle... hvad skal vi sige, samtaler,
• 18:53
  Speaker 3: eller sige, nå, men hvad skal der ske i dag,
• 18:55
  Speaker 3: og sådan noget. Der holder man egentlig meget tilbage
• 18:59
  Speaker 2: Ja, fordi jeg kunne også bare fortsætte, men nu er
• 19:01
  Speaker 2: jeg ikke lavet Robinson, og jeg ville være godt nok
• 19:03
  Speaker 2: dårlig til det, så alt respekt til jer, der gør det,
• 19:05
  Speaker 2: og tak for det, fordi jeg elsker at se programmet.
• 19:09
  Speaker 2: Men det der med, at du er lav på søvn,
• 19:10
  Speaker 2: du er lav på energi, du er lav på mad,
• 19:12
  Speaker 2: du er i underskud af
• 19:14
  Speaker 5: alt
• 19:15
  Speaker 2: så tænker jeg bare, så kan der ikke være særlig
• 19:17
  Speaker 2: langt til konflikt, og til opfarenhed, og til, at man
• 19:20
  Speaker 2: springer i luften.
• 19:21
  Speaker 3: Nej. Og det er helt rigtigt. Og det er jo det,
• 19:24
  Speaker 3: som jeg vil ønske folk også lige havde i mente,
• 19:26
  Speaker 2: når
• 19:27
  Speaker 3: de sidder og ser det her program. At det er
• 19:30
  Speaker 3: virkelig hårdt at gå uden mad i så lang tid.
• 19:32
  Speaker 3: Og de samme mennesker bare, socialt, det er virkelig hårdt.
• 19:36
  Speaker 2: Ja, folk du ikke kender.
• 19:37
  Speaker 3: Ja, folk jeg ikke kender. Og du har intet at lave.
• 19:41
  Speaker 3: Du er mega keder af dig, og der er lang
• 19:43
  Speaker 3: tid til alting, og du ved ikke, hvad der skal ske.
• 19:45
  Speaker 3: Så man er presset på alle parametre, altså som i alle.
• 19:49
  Speaker 3: Og det skulle jeg øve mig på. Altså, jeg har
• 19:52
  Speaker 3: flere gange, hvor jeg bare lå på mit regnslag der
• 19:56
  Speaker 3: og tænkte, Christina, hvor du keder dig. Nej, hvor du
• 19:58
  Speaker 3: keder dig. Ej, det er forfærdeligt det her. Ej, og nu...
• 20:01
  Speaker 3: Og du kan ikke være i det, hvor jeg måtte
• 20:02
  Speaker 3: sige til mig selv, det er sådan der. Det er
• 20:04
  Speaker 3: sådan der, og du må bare lære det. Du har
• 20:05
  Speaker 3: selv meldt dig. Selv meldt dig til det her program.
• 20:07
  Speaker 3: Så ja, og det ved jeg jo godt, jeg har.
• 20:10
  Speaker 3: Det er jo min egen beslutning
• 20:13
  Speaker 2: Jeg har dækket mange sæsoner af Robinson, og stort set
• 20:16
  Speaker 2: hver gang, så er der nogen i kastet, der ikke
• 20:19
  Speaker 2: snakker sammen, og tager problemerne fra øen med hjem, og
• 20:22
  Speaker 2: ikke vil hilse på hinanden og sådan noget der. Hvordan
• 20:24
  Speaker 2: er det i jeres gruppe
• 20:25
  Speaker 3: Altså nu er der jo fire afsnit,
• 20:27
  Speaker 2: der er
• 20:27
  Speaker 3: kørt, og synes egentlig, at det er stemningen god i
• 20:31
  Speaker 3: vores gruppe. Vi så afsnittet i går holdt syd, faktisk
• 20:34
  Speaker 3: alle sammen, hvor vi... at nogen af jer spiste lidt pizza,
• 20:38
  Speaker 3: og vi fik lidt champagne, og jeg fik en øl,
• 20:41
  Speaker 3: og det er jeg også super glad for. Så jeg
• 20:43
  Speaker 3: synes faktisk, at stemningen er rigtig god
• 20:45
  Speaker 3: Selvfølgelig er der nogen, man snakker bedre med end andre,
• 20:47
  Speaker 3: og selvfølgelig er der nogen, man ses mere med end andre,
• 20:50
  Speaker 3: hvor man hurtigt finder ud af, det kan godt være,
• 20:53
  Speaker 3: at man havde en masse ting at snakke om og
• 20:55
  Speaker 3: til fælles dernede, men når man kommer hjem og lyder
• 20:57
  Speaker 3: det ligesom, man kommer tilbage til hverdagen, så kan man
• 21:01
  Speaker 3: bonde det på en anden måde, og nogen finder man
• 21:03
  Speaker 3: ud af, wonder man slet ikke ved.
• 21:04
  Speaker 2: Men det bliver ikke sådan et Anders Tim Ragnarok, ligesom
• 21:07
  Speaker 2: sidste år?
• 21:07
  Speaker 3: Altså, det ved jeg jo ikke. Det ved jeg jo
• 21:09
  Speaker 3: faktisk ikke. Jeg er faktisk selv rigtig spændt, fordi at...
• 21:13
  Speaker 3: Jeg må da sige, jeg sidder da også med en
• 21:16
  Speaker 3: nysgerrighed omkring, hvad har du sagt, det synker mig? Hvad
• 21:19
  Speaker 3: har du sagt? Hvad har du sagt? Og hvad synes du?
• 21:22
  Speaker 3: Samtidig med, at det lige er klippet sammen, så det
• 21:24
  Speaker 3: virkelig lige får det der ekstra krydderi. Altså, jeg glæder mig.
• 21:27
  Speaker 3: Det må jeg bare sige. Og jeg er også en
• 21:30
  Speaker 3: smule nervøs. Både på min egen vej, men også... På
• 21:33
  Speaker 3: andres
• 21:33
  Speaker 2: vej. På nuværende tidspunkt, hvor programmet kørte, har I stadig
• 21:36
  Speaker 2: været 10-11 dage
• 21:38
  Speaker 3: Jeg tror, ja. Er det 10. dag 11? Ja, 10.
• 21:40
  Speaker 3: dag 11, tror jeg.
• 21:42
  Speaker 2: Hvad var det sværeste
• 21:45
  Speaker 3: Dernede
• 21:46
  Speaker 2: på det her
• 21:46
  Speaker 3: tidspunkt? Det tror jeg faktisk, at vi var rigtig low
• 21:53
  Speaker 3: på mad
• 21:53
  Speaker 3: Og jeg havde det ekstra svært, fordi jeg kunne ikke sove.
• 21:56
  Speaker 3: I shelteret lå jeg slet ikke, jeg sov slet ikke
• 21:58
  Speaker 3: i shelteret, jeg kunne simpelthen ikke ligge på de der bambuspinde,
• 22:01
  Speaker 3: eller hvad man kalder det for, på min ryg, altså
• 22:04
  Speaker 3: det gjorde desideret ondt. Så jeg lå jo nærmest alle
• 22:07
  Speaker 3: mine dage bare direkte i sandet.
• 22:10
  Speaker 2: Er der ikke dyr? Der
• 22:11
  Speaker 3: er masser af dyr
• 22:12
  Speaker 2: men
• 22:13
  Speaker 3: man lærer ligesom bare, de er der.
• 22:15
  Speaker 2: Altså
• 22:15
  Speaker 3: så hører man varaner inde bagved, og sådan lige en
• 22:18
  Speaker 3: gang imellem kaster man lige sådan en sten for lige
• 22:20
  Speaker 3: at skræmme den væk, ikke? Altså, du aner jo ikke,
• 22:22
  Speaker 3: hvad der kommer. Man ligger der med sit myggen lidt
• 22:26
  Speaker 3: over og bare tænker, ja, der er ikke nogen, der
• 22:27
  Speaker 3: kan komme ind hos mig, og det er der jo.
• 22:30
  Speaker 3: Lad os lige være ærlige
• 22:31
  Speaker 3: Hvis de har lyst, så kommer de ind.
• 22:32
  Speaker 2: Ja, sådan varaner, de giver da en fuck for myggen.
• 22:35
  Speaker 2: Ja
• 22:36
  Speaker 3: men der var varaner, og der var også lige pludselig en,
• 22:38
  Speaker 3: der lå død på stranden, og den stank.
• 22:41
  Speaker 2: Ej, hold kæft for
• 22:41
  Speaker 3: den stank. Ej, hvor den stank.
• 22:43
  Speaker 2: Må I spise den, ikke
• 22:44
  Speaker 3: Ej, det må vi ikke. Nej, det må vi ikke
• 22:46
  Speaker 2: Er der sådan... Er der nogen, der er supervisor og sådan,
• 22:51
  Speaker 2: det her må I ikke spise, det her må I
• 22:52
  Speaker 2: gerne spise
• 22:52
  Speaker 3: Ja, altså når vi finder noget, så skal vi spørge produktionen.
• 22:57
  Speaker 3: Der er sådan et kamera eller noget, hvor man lige
• 22:59
  Speaker 3: kan tage et billede af det, vi har fanget eller fundet,
• 23:02
  Speaker 3: og så sender vi det ind, og så venter man
• 23:04
  Speaker 3: på svar, om man må spise det, eller om man
• 23:06
  Speaker 3: ikke må spise det.
• 23:06
  Speaker 2: Okay, så de der jubelbrynder, hold nu over, fanger fisk
• 23:10
  Speaker 2: og sådan noget? Nej,
• 23:11
  Speaker 3: men de er fanget så meget.
• 23:13
  Speaker 2: Men er de fake eller hvad? Fordi de skal jo
• 23:14
  Speaker 2: ikke sende billeder til produktionen.
• 23:17
  Speaker 3: Ja, men de måtte jo godt spise det. Det er
• 23:19
  Speaker 3: jo fisk. Det måtte de godt.
• 23:21
  Speaker 2: Okay, det måtte de gerne. Så det er, hvad man
• 23:23
  Speaker 2: finder på øen
• 23:24
  Speaker 3: Nej, nej. Alt, hvad de finder,
• 23:26
  Speaker 2: det
• 23:26
  Speaker 3: skal de sende billeder
• 23:27
  Speaker 2: af. Så når de fanger en fisk, skal de også
• 23:29
  Speaker 2: sende billeder
• 23:29
  Speaker 3: Ja, det kan jeg faktisk ikke huske,
• 23:31
  Speaker 2: om det skal, men det
• 23:31
  Speaker 3: tænker jeg, at de skal. Jeg synes bare, at det var...
• 23:34
  Speaker 3: at der var utrolig mange fiskelige ting i deres
• 23:36
  Speaker 2: vand. Det er længe, man må vente på at fange
• 23:38
  Speaker 2: noget eller funde noget. Ja,
• 23:39
  Speaker 3: faktisk nogle gange, så tænker
• 23:41
  Speaker 2: man... Man når lige at blive excited, ikke
• 23:42
  Speaker 3: Ja, men jeg tror faktisk også, at der var på
• 23:44
  Speaker 3: et tidspunkt, hvor man havde sendt noget ind, og så
• 23:48
  Speaker 3: var det for dårligt, til man kunne tilberede det bagefter,
• 23:50
  Speaker 3: fordi det var gået for lang tid. Men der sidder
• 23:52
  Speaker 3: jo altid en sikkerhedsmænd og alt muligt
• 23:54
  Speaker 3: og skal vurdere de
• 23:56
  Speaker 2: her
• 23:56
  Speaker 3: ting. Hvilket er fint, fordi...
• 23:58
  Speaker 2: Ja, det skal der være.
• 23:58
  Speaker 3: Ja, det skal der være.
• 23:59
  Speaker 2: Altså, jeg
• 24:00
  Speaker 3: var jo... Ja, ja.
• 24:02
  Speaker 2: Det er jo ikke alle, der bare kan være helt
• 24:03
  Speaker 2: nakker af det, alene i vildbakken type, og bare sige, ja,
• 24:05
  Speaker 2: det her, det er den her, den her dyr, det
• 24:07
  Speaker 2: må vi gerne spise, det må vi ikke spise.
• 24:08
  Speaker 3: Jeg tror faktisk ikke, jeg havde gjort det, hvis det var,
• 24:10
  Speaker 3: altså uden at spørge.
• 24:11
  Speaker 2: Nej, nej, nej. Kunne du se, du bare
• 24:12
  Speaker 3: lige havde fået
• 24:12
  Speaker 2: noget
• 24:12
  Speaker 3: eller andet snegl, og så bare, den tager jeg da,
• 24:14
  Speaker 3: og så bare blevet
• 24:15
  Speaker 2: sygt
• 24:15
  Speaker 3: dårlig
• 24:15
  Speaker 2: Ja, nej, pura.
• 24:17
  Speaker 3: Ja
• 24:18
  Speaker 2: Hvad med, altså savn fylder jo meget i Robinson, går
• 24:22
  Speaker 2: jeg ud fra. Ja. Også når man er, nogen ender
• 24:24
  Speaker 2: med at være sted i over 40 dage. Hvad... Hvor
• 24:28
  Speaker 2: meget fyldt savn for dig igennem ekspeditionen?
• 24:31
  Speaker 3: Altså til min familie, eller til mad, eller til... Hvad
• 24:33
  Speaker 3: snakker vi her?
• 24:34
  Speaker 2: Lad os tale i familie
• 24:35
  Speaker 3: først. Jeg var faktisk overrasket over, at min familie fyldte
• 24:40
  Speaker 3: så lidt for mig.
• 24:41
  Speaker 2: Og jeg tror
• 24:42
  Speaker 3: det var i virkeligheden fordi, at jeg
• 24:44
  Speaker 2: Du var så meget i det
• 24:45
  Speaker 3: Ja, men også at jeg havde sagt til mig selv, at...
• 24:50
  Speaker 3: Nu er der ikke nogen hemmelighed. At jeg havde en
• 24:52
  Speaker 3: hård periode lige op til Robinson. Og jeg så det
• 24:55
  Speaker 3: her som, at jeg skulle væk fra det hele. og
• 24:57
  Speaker 3: jeg skulle ned og bare være mig, og prøve at
• 25:00
  Speaker 3: lade være at tænke over alt muligt omkring mig. Så
• 25:03
  Speaker 3: jeg tror også, det hjalp mig til at lukke lidt
• 25:05
  Speaker 3: af for det, jeg har herhjemme.
• 25:08
  Speaker 2: Hvad er det for en hård pæve
• 25:10
  Speaker 3: Jamen, der var... Jeg mistede min far til en tragisk ulykke.
• 25:17
  Speaker 3: Han fik hul i hovedet, og så udviklede der til
• 25:19
  Speaker 3: en jernblødning,
• 25:20
  Speaker 2: og
• 25:20
  Speaker 3: så på 12 timer var han væk. Så det var
• 25:22
  Speaker 3: et kæmpe chok. Hvor
• 25:24
  Speaker 2: lang tid er det, før du skal
• 25:25
  Speaker 3: afsted? Det her var i... Det var i oktober, og
• 25:29
  Speaker 3: jeg meldte mig til i december. Jeg har ikke fået
• 25:33
  Speaker 3: bearbejdet det.
• 25:33
  Speaker 2: Nej, nej,
• 25:33
  Speaker 3: nej,
• 25:34
  Speaker 2: selvfølgelig
• 25:34
  Speaker 3: Og det værste var næsten, at mine børn var sådan,
• 25:37
  Speaker 3: må jeg godt gå ned til morfar? Nu skal I høre. Altså,
• 25:41
  Speaker 3: du ved, hvad gør man lige? Altså, hvad gør man?
• 25:43
  Speaker 2: Der er jo ikke nogen formel, jo.
• 25:44
  Speaker 3: Nej. Og så gik der lidt, så var jeg altså
• 25:46
  Speaker 3: væk i to uger eller sådan noget fra arbejdet, hvilket
• 25:49
  Speaker 3: er helt naturligt
• 25:50
  Speaker 3: Og så blev jeg opsagt der, og så havde jeg
• 25:52
  Speaker 3: lige den oveni. Og så gik der lige nogle... Og
• 25:54
  Speaker 3: så blev du fyret også? Ja, ja, så blev jeg
• 25:55
  Speaker 3: opsagt der på grund af, at det var rigtigt, jeg
• 25:56
  Speaker 3: tænker det, fordi jeg havde været væk, ikke? Ja, ja
• 25:58
  Speaker 5: ja.
• 25:58
  Speaker 3: Så havde jeg lige den, og så gik der lige
• 26:00
  Speaker 3: nogle dage ind om, så gik kæresten og jeg fra hinanden.
• 26:03
  Speaker 3: Altså du ved, så jeg var sådan, okay. Og så
• 26:05
  Speaker 3: gik der noget tid, og så var jeg ude for
• 26:08
  Speaker 3: en uheldig bilulykke, hvor der var en dame, der bragede
• 26:12
  Speaker 3: direkte ind i mig overfor rødt. Den er så endelig,
• 26:16
  Speaker 3: nu her efter jeg er kommet hjem, den sag er lukket,
• 26:18
  Speaker 3: og hun har fået skylden.
• 26:19
  Speaker 2: Okay,
• 26:20
  Speaker 3: fint. Men det fyldte også. Altså det hele fyldte
• 26:22
  Speaker 2: Altså hvis man kan se det på en positiv måde,
• 26:25
  Speaker 2: så må du have brugt al din ulykke inden Robinson, ikke?
• 26:28
  Speaker 3: Det var jo sådan, at jeg fik beskeder om, at
• 26:31
  Speaker 3: det var det mest uheldige menneske, og nu måtte jeg
• 26:34
  Speaker 3: da snart købe en lottokoupon. Så jeg faktisk efter ulykken,
• 26:39
  Speaker 3: så gik jeg ned, og så købte jeg en lottokoupon,
• 26:41
  Speaker 3: og jeg vandt ikke en skade
• 26:43
  Speaker 2: Men hvor meget fyldte alle de her ting, mens du
• 26:45
  Speaker 2: var nede på øen? Hvis det er lidt uforløste ting
• 26:48
  Speaker 2: og alt sådan
• 26:50
  Speaker 3: noget? Jeg tænkte selvfølgelig lidt over de her... Hvad med
• 26:56
  Speaker 3: min bil? Den var jo så totalt skrevet, men så
• 26:59
  Speaker 3: fik jeg jo en ny. Hvad med forsikring? Altså sådan
• 27:02
  Speaker 3: nogle praktiske ting. Med
• 27:04
  Speaker 2: hovedpine? Ja
• 27:05
  Speaker 3: sådan noget hovedpine. Men jeg synes også, at jeg var
• 27:07
  Speaker 3: ret hurtig til at sige, at jeg ikke kan gøre
• 27:09
  Speaker 3: noget ved det endnu. Så for mig var det en
• 27:14
  Speaker 3: god ting at komme væk. Og så var jeg så
• 27:16
  Speaker 3: meget i spillet, og jeg synes, det var så sjovt,
• 27:18
  Speaker 3: og en masse mennesker, at jeg klemte det på en
• 27:21
  Speaker 3: eller anden måde. Jeg fortrængte det.
• 27:27
  Speaker 2: Hvad med dine, du har to sønner
• 27:29
  Speaker 3: Jeg har Hugo og Tiv
• 27:31
  Speaker 2: Hvad sagde de til, at mor skulle til
• 27:33
  Speaker 3: Romsø? Hvad var det, Hugo han sagde? Den store.
• 27:38
  Speaker 2: Han
• 27:38
  Speaker 3: sagde, mor, et eller andet med, at du må godt
• 27:44
  Speaker 3: være med, du skal ikke være så lang tid væk,
• 27:47
  Speaker 3: sådan et eller andet. Du må ikke vinde, fordi så
• 27:49
  Speaker 3: er du for lang tid væk, et eller andet. Hvor
• 27:51
  Speaker 3: gammel er han? Han er syv. Det er mors dreng. Ja.
• 27:57
  Speaker 3: Og
• 27:58
  Speaker 2: er det min yngste
• 27:59
  Speaker 3: Jamen Theo han er fire Han har krudt i røven
• 28:02
  Speaker 3: Det er bare fuld fart Ja ja præcis Og så
• 28:07
  Speaker 3: havde det jo Det er jo det der med hvad
• 28:09
  Speaker 3: må man sige og hvad man ikke må sige Og
• 28:10
  Speaker 3: de er jo børn Så det var sådan Nå mor
• 28:12
  Speaker 3: hun skal bo på en strand Okay super Super Hugo
• 28:15
  Speaker 3: Du er
• 28:16
  Speaker 2: jo også fedt som barn Ja ja Hvordan når I
• 28:19
  Speaker 2: er Når I er nede på øen Der tænker jeg
• 28:21
  Speaker 2: der er også nogle Basale afsavn Altså med Med sådan
• 28:25
  Speaker 2: noget personlig hygiejne
• 28:27
  Speaker 3: Ja Altså, vi kunne jo ikke børste tænder.
• 28:30
  Speaker 2: Vi kan jo ikke noget.
• 28:30
  Speaker 3: Og der tænkte jeg faktisk, det er helt så ulækkert. Tænk,
• 28:33
  Speaker 3: jeg ikke kan børste tænder. Men når man ikke får
• 28:35
  Speaker 3: alt det her sukker, og alt, hvad man spiser, når
• 28:38
  Speaker 2: man er
• 28:38
  Speaker 3: hjemme, så bliver ens tænder ikke på samme måde klamme.
• 28:41
  Speaker 2: Altså, man kan
• 28:41
  Speaker 3: ikke mærke det der, der er på emaljen
• 28:44
  Speaker 2: på
• 28:45
  Speaker 3: samme måde. Så vi lavede sådan nogle små bambuspinden, rækkede
• 28:48
  Speaker 3: nogle små over, så stod man sådan og krattede på tænderne.
• 28:50
  Speaker 3: Det var faktisk det mindste problem, synes jeg. Så var der...
• 28:56
  Speaker 3: Min hårbørste savnede jeg. Fordi at have langt hår sådan
• 28:58
  Speaker 3: et sted, det filterede bare til sådan hele tiden. Jeg
• 29:03
  Speaker 3: synes faktisk ikke, at det var slemt. Man tænker ikke
• 29:04
  Speaker 3: så meget over det. Ligesom om, at så er man der,
• 29:06
  Speaker 2: og så
• 29:06
  Speaker 3: lever man på den måde derom.
• 29:08
  Speaker 2: Det er alligevel imponerende.
• 29:08
  Speaker 3: Ja, altså også det der, jeg kunne huske, inden jeg
• 29:11
  Speaker 3: tog afsted, ingen toiletpapir. Tænkte jeg, hvad gør man
• 29:15
  Speaker 2: For ikke toiletpapir?
• 29:16
  Speaker 3: Nej, ingen toiletpapir. Ingen toiletpapir? Nej. Ingen toiletpapir. Så jeg
• 29:22
  Speaker 3: var sådan, okay, Christina, hvad gør du der, når du
• 29:24
  Speaker 3: er ude og plukke nogle blade og lige sådan, ikke? Altså,
• 29:26
  Speaker 3: det var jo, man finder sin måde at gøre det på,
• 29:27
  Speaker 3: og det tænkte jeg ikke så meget over
• 29:31
  Speaker 2: Jamen, jeg bliver mere og mere bekræftet. Skal du ikke
• 29:33
  Speaker 2: være med? Nej, det skal jeg virkelig ikke. Jeg bliver
• 29:35
  Speaker 2: mere og mere bekræftet. Det skal jeg ikke. Jeg vil
• 29:39
  Speaker 2: tweet for Jacob. Jeg tror faktisk
• 29:41
  Speaker 3: at den måde, man ledede på dernede, det var det
• 29:42
  Speaker 3: mindste problem for mig
• 29:43
  Speaker 2: Det
• 29:43
  Speaker 3: var faktisk ikke det, der var svært. Hvad
• 29:47
  Speaker 2: var så
• 29:47
  Speaker 3: svært? Hvad var så svært? Kedsomheden. Kedsomheden virkelig meget. Jeg
• 29:54
  Speaker 3: er en type, som ikke kan lide at kede mig.
• 29:56
  Speaker 3: Jeg er ikke så meget for at være alene. og
• 29:59
  Speaker 3: min tålmodighed er ikke så
• 30:00
  Speaker 4: god
• 30:02
  Speaker 3: Jeg er et kæmpe socialt menneske. Jeg elsker at være social,
• 30:05
  Speaker 3: jeg elsker at være omgivet af mennesker, men der kunne
• 30:07
  Speaker 3: jeg også godt mærke, at jeg blev presset. Altså jeg
• 30:09
  Speaker 3: blev sådan, puha, nu kan jeg ikke snakke mere. Så
• 30:11
  Speaker 3: lukkede jeg mig sådan lidt inden. Og det er også svært,
• 30:14
  Speaker 3: fordi hvis man gør det, så er man sur, eller
• 30:17
  Speaker 3: hvis man grænder rundt alene, så er der et eller
• 30:18
  Speaker 3: andet galt. Så jeg føler det her med at være social,
• 30:22
  Speaker 3: det bliver udfordret på, når man ligesom er dernede 24-7
• 30:25
  Speaker 3: med de her mennesker
• 30:27
  Speaker 2: Og du siger, at savnet til dem derhjemme ikke fyldte store,
• 30:30
  Speaker 2: men har det så også hjulpet, at du for eksempel
• 30:32
  Speaker 2: ikke havde en kæreste? Ja,
• 30:34
  Speaker 3: det tænker jeg, der havde jeg måske. Ja, der kan
• 30:37
  Speaker 3: godt være, at jeg har haft det lidt mere stramt.
• 30:40
  Speaker 3: Men det havde jeg jo ikke, kan man sige
• 30:42
  Speaker 2: Nej, nej, der hører man det mange af de andre
• 30:43
  Speaker 2: igennem årene, at jeg savner virkelig min kæreste, min kone,
• 30:46
  Speaker 2: eller noget af det stil,
• 30:47
  Speaker 3: ikke? Ja, ham havde jeg jo ikke, kan man sige,
• 30:51
  Speaker 2: på det
• 30:51
  Speaker 3: tidspunkt. Det var jo ligesom slut, så det var jeg
• 30:54
  Speaker 3: faktisk glad for, at jeg ikke havde.
• 30:55
  Speaker 2: Han kom ikke krybende tilbage efter Robinson. Han er
• 30:58
  Speaker 3: ikke kommet krybende endnu.
• 30:59
  Speaker 2: Ikke endnu. Så det er
• 31:00
  Speaker 3: sådan
• 31:03
  Speaker 2: Så der er dig. Du har fortalt i starten, at
• 31:06
  Speaker 2: der er mange fluebeskeder i kommentarerne. Er der også mænd,
• 31:10
  Speaker 2: der lige tænker, at den lurer jeg lidt? Jeg shooter
• 31:14
  Speaker 2: mit shot hos Christina. Og
• 31:16
  Speaker 3: nu er det nu skaber. Ja, det
• 31:18
  Speaker 2: er
• 31:18
  Speaker 3: det. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke
• 31:22
  Speaker 3: havde fået
• 31:24
  Speaker 2: Fået
• 31:25
  Speaker 3: beskeder fra mænd
• 31:26
  Speaker 3: Det havde jeg
• 31:27
  Speaker 2: Eller har jeg. Er det sådan en lummer hænding over
• 31:29
  Speaker 2: for e-kast på
• 31:32
  Speaker 3: 74? Det synes jeg faktisk ikke, det er. Det er
• 31:34
  Speaker 3: jeg faktisk overrasket over. Ja, det er overrasket over for mig. Ja,
• 31:38
  Speaker 3: at det ikke er sådan, hvor man tænker, hold da op. Nej,
• 31:42
  Speaker 3: det synes jeg faktisk ikke, det har været. Der er
• 31:44
  Speaker 3: jo selvfølgelig nogen, hvor man tænker, ja, det er fint.
• 31:48
  Speaker 3: Jeg kan jo ikke svare alle. Men jeg prøver faktisk
• 31:50
  Speaker 3: at gøre mig umage. Det er også god stil. Ja,
• 31:52
  Speaker 3: for det her med, at der er nogen, der har
• 31:54
  Speaker 3: taget sig tid til at sende mig en besked, så
• 31:56
  Speaker 3: fortjener de også et svar. Men dem der, som kun
• 31:59
  Speaker 3: kan svine mig til eller noget, det har jeg ikke.
• 32:03
  Speaker 3: Jeg har faktisk kun svaret én negativ besked, men det
• 32:05
  Speaker 3: var fordi, den så ramte noget i mig. Og der
• 32:07
  Speaker 3: brugte jeg faktisk tid på
• 32:08
  Speaker 2: at svare. Når du sidder og ser et afsnit med
• 32:13
  Speaker 2: venner og familie, hvordan er det for dem at se
• 32:16
  Speaker 2: dig på skærmen? Og i Rom
• 32:19
  Speaker 3: Jamen, ja, de synes, det er skide sjovt. Kan de
• 32:22
  Speaker 2: kende dig?
• 32:23
  Speaker 3: Ja, de griner jo af mig. Men jeg tror også,
• 32:26
  Speaker 3: det er som min veninde sagde, jamen Christina, det er
• 32:28
  Speaker 3: jo dig
• 32:29
  Speaker 3: Jeg tænker sådan lige, jamen det er jo dig, hvor
• 32:32
  Speaker 3: de lige har klippet det, altså lige givet det lidt
• 32:34
  Speaker 3: ekstra
• 32:35
  Speaker 3: Og det kan de jo godt se, for de kender
• 32:37
  Speaker 3: mig jo, og de ved, hvor meget kærlighed der er bag,
• 32:39
  Speaker 3: og hvor meget omsorg der er på den rigtige Christina,
• 32:44
  Speaker 3: og ikke min tv-Christina. Så de synes jo, det er røvgrineren.
• 32:49
  Speaker 3: Og det er der jo også fremmede mennesker, der synes,
• 32:53
  Speaker 3: jeg er sjov. Men jo, jeg tror godt, de kan
• 32:56
  Speaker 3: kende mig. Det er i hvert fald det, jeg har hørt.
• 33:00
  Speaker 2: Dejligt
• 33:01
  Speaker 2: Har du fået smag for at lave tv
• 33:03
  Speaker 3: Altså, jeg
• 33:05
  Speaker 2: synes jo faktisk... Eller både hår
• 33:06
  Speaker 3: Nej
• 33:06
  Speaker 3: men ved du hvad? Jeg synes faktisk, det er skidesjovt.
• 33:10
  Speaker 3: Du er også god til
• 33:12
  Speaker 4: det?
• 33:13
  Speaker 3: Og hvad mener du? Du er god til at lave tv.
• 33:16
  Speaker 3: Jeg tror bare, at jeg er meget mig. Måske lige
• 33:21
  Speaker 3: lidt for kægt, men man deler vandene, og jeg deler
• 33:24
  Speaker 3: også vandene i mit
• 33:25
  Speaker 2: daglige virken. Heller det end at gå i et med væggen.
• 33:27
  Speaker 3: Ja, og sådan må det bare være. Det skal jeg
• 33:30
  Speaker 3: jo finde mig
• 33:31
  Speaker 2: med
• 33:32
  Speaker 3: Jeg kunne godt tænke mig at lave mere tv, og
• 33:35
  Speaker 3: jeg har jo også tænkt på sådan noget. hvordan vil
• 33:39
  Speaker 3: du gøre det i forred og sådan, altså du ved ikke. Altså,
• 33:42
  Speaker 3: så jeg er altid klar på en udfordring, og jeg
• 33:45
  Speaker 3: er jo et kæmpe vindermenneske, kæmpe vindermentalitet, og elsker at
• 33:48
  Speaker 3: hoppe ud i alle mulige skøre ting.
• 33:50
  Speaker 2: Altså nu
• 33:50
  Speaker 3: sidder jeg her og snakker med dig, det er også
• 33:51
  Speaker 3: en skør ting, uden jeg sådan rigtig har tænkt mig om,
• 33:54
  Speaker 3: ikke
• 33:55
  Speaker 2: Har du sådan en programønskeliste
• 33:59
  Speaker 3: Det er jo også svært, fordi jeg har jo de
• 34:01
  Speaker 3: her to børn, ikke
• 34:02
  Speaker 2: Jo, det er
• 34:03
  Speaker 3: Det er
• 34:04
  Speaker 2: svært at rejse væk i sådan en tid
• 34:07
  Speaker 3: Ja, præcis. Men forrædere kunne jeg godt tænke mig at
• 34:11
  Speaker 3: være med i. Det
• 34:12
  Speaker 2: er også kun et par uger
• 34:13
  Speaker 3: Er det et par uger alligevel? Ja, 10
• 34:15
  Speaker 2: dage
• 34:15
  Speaker 3: måske. Forrædere, sådan noget som spillet, altså jeg kan jo
• 34:19
  Speaker 3: godt lide sådan noget der. Fordi at jeg er ret
• 34:22
  Speaker 3: god til relationer. Og det ser du jo ikke, men
• 34:26
  Speaker 3: jeg har jo lynhurtigt dannet min alliance. Så det tror
• 34:30
  Speaker 3: jeg kunne bruge til noget. Og så kommer der jo
• 34:34
  Speaker 3: alle mulige forskellige programmer hele tiden.
• 34:35
  Speaker 2: Det gør
• 34:36
  Speaker 3: der. Så lad os kalde det ved, at jeg Er
• 34:40
  Speaker 3: klar for
• 34:41
  Speaker 2: mere tv
• 34:41
  Speaker 3: hvis det kunne lade sig gøre.
• 34:42
  Speaker 2: Åben for muligheder.
• 34:43
  Speaker 3: Ja, åben for muligheder
• 34:44
  Speaker 2: Så kære kaster, som jeg jo ved, sidder og lytter
• 34:47
  Speaker 2: med derude. Gør de det? Ja, ja. Du kan jo
• 34:50
  Speaker 2: godt tage... Liv og Nicolaj, der er med i Temptation Island,
• 34:53
  Speaker 2: de var jo herinde og flaggede, at de godt ville
• 34:55
  Speaker 2: være med i Temptation Island. Åh jo,
• 34:56
  Speaker 3: men jeg tænker, Temptation Island, det er ikke lige
• 34:58
  Speaker 2: på
• 34:58
  Speaker 3: min... Det er
• 35:00
  Speaker 2: ikke på listen
• 35:00
  Speaker 3: Den er ikke på min liste, det vil jeg sige.
• 35:02
  Speaker 3: Så det behøver de ikke engang at spørge om
• 35:03
  Speaker 2: Men det er sjovt at se, ikke
• 35:04
  Speaker 3: Det er sjovt at se, og man griner af det,
• 35:06
  Speaker 3: men det er ikke lige min... Nej, det
• 35:07
  Speaker 2: tænker
• 35:07
  Speaker 3: jeg. Det skulle jeg
• 35:08
  Speaker 2: heller ikke have med i. Nej, hverken det eller Robinson,
• 35:11
  Speaker 2: tror jeg, jeg springer
• 35:11
  Speaker 3: over. Nå, Robinson, jeg er stadig... Jeg kunne faktisk meget
• 35:15
  Speaker 2: godt lide... Kunne du tage afsted igen
• 35:17
  Speaker 3: Der var faktisk rigtig mange aspekter af det her, jeg
• 35:19
  Speaker 3: rigtig godt kunne lide.
• 35:20
  Speaker 2: Og
• 35:20
  Speaker 3: der er også meget selvudvikling i det
• 35:22
  Speaker 3: Det er pissehårdt. Om jeg ville tage afsted igen... Det
• 35:28
  Speaker 3: ville jeg sgu nok. Altså, fordi jeg synes ikke, at
• 35:29
  Speaker 3: det var sjovt.
• 35:30
  Speaker 2: Det er også bare den mulighed, der sjældent opstår.
• 35:33
  Speaker 3: Ja, og jeg tror også det her med, at jeg
• 35:35
  Speaker 3: havde sådan lidt, uha, du blotter dig faktisk. Altså, du
• 35:38
  Speaker 3: får skraldet alt af. Du har ikke noget make-up på.
• 35:41
  Speaker 3: Du kan ikke vælge dit tøj. Altså, folk ser dig,
• 35:44
  Speaker 3: som du er. Også når du vågner om morgenen. Også
• 35:46
  Speaker 3: når du græder. Også når du er skidesur. Eller dit
• 35:48
  Speaker 3: hår sidder af helvedes det. Men det er ikke så
• 35:52
  Speaker 3: slemt faktisk, som jeg troede, det var. Det er det ikke.
• 35:55
  Speaker 3: Det
• 35:55
  Speaker 2: er godt at
• 35:55
  Speaker 3: høre. Ja.
• 35:56
  Speaker 2: Hvis du lytter på en positiv, så Christina, tusind tak,
• 35:59
  Speaker 2: for at du havde tid og lyst til at komme
• 36:01
  Speaker 2: ind og fortælle om Robinson
• 36:03
  Speaker 3: Velbekomme
• 36:05
  Speaker 2: Jeg ringer bare en anden gang. Ja
• 36:06
  Speaker 3: du ringer bare en
• 36:06
  Speaker 2: anden gang. Og tak til jer, kære lytter, for at
• 36:08
  Speaker 2: have lyttet med. Jeg hedder Niklas Lagerstorv, for husk at
• 36:11
  Speaker 2: følg Christina på Instagram, og følg hende i Robinson hver
• 36:14
  Speaker 2: mandag på TV3 og Viaplay. Der er masser af godt
• 36:17
  Speaker 2: i vente, det er jeg helt sikker på. Ja
• 36:18
  Speaker 3: det må de gøre.
• 36:19
  Speaker 2: Ja, det må de gøre. Og husk at abonnere på
• 36:20
  Speaker 2: Slaget Min Sted på samtlige podcast-tjenester, fordi det hjælper os
• 36:23
  Speaker 2: en hel masse til at lave mange flere afsnit som
• 36:25
  Speaker 2: dem her. Hvad? Det er du det?