Latest / Pædagogisk kvarter / 142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge

Transcript

142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge · Pædagogisk kvarter

0:00
Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Socialt Indblik. Anja, hvornår
0:09
Speaker 2: føler du, at du har en god relation til et
0:11
Speaker 2: barn
0:12
Speaker 3: Det er faktisk et vildt svært spørgsmål, fordi det er
0:15
Speaker 3: meget sådan, det er på indersiden, det er følelser, jeg
0:18
Speaker 3: får lyst til at dele
0:19
Speaker 2: nu,
0:19
Speaker 3: det er noget, Det er en kontakt, jeg mærker, hvor
0:23
Speaker 3: vi på en eller anden måde synkroniserer os. Vi får
0:25
Speaker 3: kigget på hinanden. Jeg kan mærke, at der er forståelse
0:29
Speaker 3: både den ene og den anden vej. Og der er
0:31
Speaker 3: sådan ro. Der er en god ro på en eller
0:33
Speaker 3: anden måde. Og ja, god energi. Så det
0:35
Speaker 2: er sådan en fornemmelse af mænd, som er svære. Ja
0:39
Speaker 3: noget tryghed og noget glæde og noget livfuldhed.
0:42
Speaker 2: Velkommen til den her uges pædagogiske kvarter, hvor vi går
0:45
Speaker 2: tættere på relationskompetence. Jeg hedder Niels Fandborg og er rektør
0:48
Speaker 2: på Socialt Indbigt, der udgiver podcasten. Og programmens første vært,
0:51
Speaker 2: det er dig, Anne-Christine Hvideberg Olsen. Velkommen til.
0:54
Speaker 3: Tak for det
0:54
Speaker 2: Du er kendt i Pædagogisk Psykologi og indehaver relationsomidlerne. Og
0:58
Speaker 2: så skal jeg igen byde velkommen til Løse Klinge. Tak. Løse,
1:01
Speaker 2: du er børne- og skoleforsker, du er uddannet kendt med
1:04
Speaker 2: i Dansk og Filosofi, har arbejdet på alle klassetrin i grundskolen.
1:08
Speaker 2: Du har skrevet en PhD-afhandling om relationskompetence, og du har
1:11
Speaker 2: udgivet en række bøger. Blandt andet den her, der hedder
1:14
Speaker 2: Relationskompetent Praksis, som udkom sidste år. Vi skal tale om
1:18
Speaker 2: det her med relationer, Louise, hvor man virkelig siger, at
1:21
Speaker 2: du har nørdet i den grad. Altså sådan et åbent, stort,
1:26
Speaker 2: bredt spørgsmål. Hvad tænker du, Louise, er en god relation?
1:30
Speaker 6: En god relation, det er der, hvor der er et
1:35
Speaker 6: grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle
1:41
Speaker 6: gode samspil. Det er sådan tre klang af både følelser,
1:45
Speaker 6: forventninger og samspil. Men det vil sige, at der er
1:48
Speaker 6: jo rigtig mange interaktioner mellem mennesker, også mellem pædagoger og
1:51
Speaker 6: børn og lærere og børn, hvor der ikke lige er
1:54
Speaker 6: etableret en relation
1:55
Speaker 5: endnu.
1:56
Speaker 6: Men der kan sagtens være et virkelig fint samspil, som
1:58
Speaker 6: lægger grunden til noget. For eksempel, jeg var inde i
2:01
Speaker 6: en anden plads her i forgårs, og så kommer Eskild
2:07
Speaker 6: over til mig, og så siger han til mig, kan
2:09
Speaker 6: du godt lide koriander? Og så siger jeg, ej Eskild,
2:12
Speaker 6: det er mega sjovt, du spørger mig om det, fordi
2:14
Speaker 6: det er faktisk lige den eneste ting, jeg slet ikke
2:16
Speaker 6: kan lide, og jeg øver mig stadig på at lære det.
2:19
Speaker 6: Og så griner vi sådan over det, og så spørger jeg,
2:21
Speaker 6: hvad han kunne lide at snakke om det. Men så
2:23
Speaker 6: da de skal have madpakket, så sidder han og spiser vandmelon,
2:25
Speaker 6: og så kigger jeg jo på ham og siger, jeg
2:27
Speaker 6: elsker vandmelon, og så griner vi igen til hinanden. Og
2:29
Speaker 6: der er jo ikke dannet en relation endnu, men
2:32
Speaker 5: der var
2:32
Speaker 6: bare nogle så hyggelige sammenspil. Så når jeg nu møder
2:35
Speaker 6: ham på gangen på den skole, der jævnligt kommer, så
2:39
Speaker 6: er der nu ligesom spirende positive følelser og forventninger, fordi
2:42
Speaker 6: man har lige mærket, at man kan give hinanden noget,
2:44
Speaker 6: der er rart
2:45
Speaker 2: Så samspil og relation er to forskellige ting.
2:48
Speaker 6: Ja, det
2:48
Speaker 2: er det faktisk
2:49
Speaker 6: Samspil, det er det der mikroøjeblik, og så er det
2:51
Speaker 6: over tid, der bliver dannet en relation. Men jeg vil
2:54
Speaker 6: ensat sige, at relationen, kan man sige et andet, så
2:57
Speaker 6: snart der begynder at komme nogle forventninger til hinanden. Altså
3:00
Speaker 6: at man har sådan, også hvis du møder ind i 5C,
3:04
Speaker 6: og der sidder en tilfældig buschauffør, men hvis du begynder
3:07
Speaker 6: at lægge mærke til, wow, det er den buschauffør, der
3:10
Speaker 6: sidder der hver dag og lige nikker venligt, så begynder
3:13
Speaker 6: der at blive etableret en relation ud fra nogle samspil.
3:18
Speaker 6: Og det her, det er så vigtigt, fordi samspil, følelser
3:21
Speaker 6: og forventninger, nu sagde jeg, at en positiv relation, det
3:25
Speaker 6: var så et positivt mønster af det, Men vi kan
3:28
Speaker 6: altid nå derhen, fordi hvis der har været negativ samspil,
3:30
Speaker 6: eller negativ følelse, eller negativ forventninger, så kan vi justere
3:33
Speaker 6: på det, og så kan vi ændre mønstret, og så
3:35
Speaker 6: kan vi ændre relationen. Så det er muligt at justere
3:38
Speaker 6: dem alle sammen. Og der er det min klare erfaring,
3:41
Speaker 6: og det ved jeg ikke, om du ikke også er
3:44
Speaker 6: enig i det, Anja, at det kan være meget, meget
3:45
Speaker 6: svært alene at lykkes med at være professionel og etablere
3:48
Speaker 6: positive relationer til alle børn. Fordi du kan være i
3:50
Speaker 6: nogle gange nogle negative samspil, samme barn kommer altid for sent,
3:53
Speaker 6: eller
3:53
Speaker 5: siger
3:54
Speaker 6: noget grimt, eller gør et eller andet. Og så begynder
3:56
Speaker 6: de helt automatisk negative følelser og forventninger. Og der har
4:00
Speaker 6: man så brug for hinanden til at blive mindet om,
4:02
Speaker 6: jamen har du ikke set ude på fodboldbanen det initiativ,
4:05
Speaker 6: hun tager der? Eller har du ikke set i gruppearbejde,
4:07
Speaker 6: hvordan han faktisk er rigtig god til at lytte til
4:09
Speaker 6: de andre? Der har vi brug for hinanden til at
4:13
Speaker 6: have positive forventninger til alle børn.
4:15
Speaker 3: Ja, for vi kommer så meget til så lige præcis
4:17
Speaker 3: at hele tiden lyse op. på det, der så ikke fungerer,
4:20
Speaker 3: ikke lykkes, når der har været tilpas mange samspil, som
4:24
Speaker 3: er gået skævt. Jeg er så enig med dig, at
4:26
Speaker 3: vi har den grad brug for hinanden, i forhold til
4:29
Speaker 3: at få øje på det. Og brug for også at
4:31
Speaker 3: øve os i at træne hjernen til at finde undtagelserne,
4:35
Speaker 3: og simpelthen lyse op på det, der så lykkes trods
4:38
Speaker 3: alt
4:39
Speaker 6: Og det samme med følelserne, der også kan være blevet...
4:42
Speaker 6: Det sker også, at man så begynder at få de
4:44
Speaker 6: der negative følelser, og bliver hurtigt irriteret. og hvor, at
4:48
Speaker 6: hvis du så får en større indblik i, jamen hvad
4:50
Speaker 6: er det, der kunne være en baggrund
4:52
Speaker 2: for det
4:52
Speaker 6: her menneskes adfærd. Jeg arbejdede en gang på en smedeuddannelse,
4:56
Speaker 6: der var der en ung fyr, Ramazan, han havde sådan to,
5:00
Speaker 6: jeg var dansklærer, og han havde sådan to faste udtagelser
5:06
Speaker 6: Jeg smadrer dig, det sagde han ligesom til alle omkring sig,
5:09
Speaker 6: eller jeg hader dansk. Og det var lidt op ad bakke,
5:14
Speaker 6: fordi han råbte højt rigtig ofte. Velkommen til dig! Og
5:19
Speaker 6: det var sådan over flere undervisningsgange, jeg havde dem seks
5:22
Speaker 6: lektioner i træk, så det var nogle lange onsdage. Og
5:26
Speaker 6: så på et tidspunkt, så kommer vi til at tale
5:30
Speaker 6: om noget ud fra en tekst, han sad og skulle skrive,
5:32
Speaker 6: og hvor er det... Det viser sig, at nogle få
5:35
Speaker 6: år forinde, så var hans mor faldet om foran ham
5:38
Speaker 6: i køkkenet. Og hver gang han ligesom skulle blive stille,
5:43
Speaker 6: så så han det her blik, altså fra sit indre blik,
5:46
Speaker 6: den her mor, der falder død om. Og så fik
5:50
Speaker 6: han tæv af sin far hver dag, så han trænede
5:55
Speaker 6: med at løfte så tunge vægte, så han ligesom kunne
5:57
Speaker 6: glemme den der smerte. Og så pludselig kunne jeg bedre forstå,
6:00
Speaker 6: hvorfor han havde dansk. Fordi jeg bad dem rigtig tit
6:02
Speaker 6: om at sætte sig ned og være stille for at
6:04
Speaker 5: skrive
6:07
Speaker 6: Men da vi så kunne begynde at snakke om dag
6:08
Speaker 6: og ramassan, alt muligt andet inde i dig, end det
6:10
Speaker 6: frygtelige mene, så begyndte han faktisk at ende med at
6:13
Speaker 6: holde af at skrive og begynde at skrive dagbog. Men
6:17
Speaker 6: det var først, da jeg fik en anden følelse for ham,
6:19
Speaker 6: at det
6:20
Speaker 5: kunne blive
6:21
Speaker 6: anderledes. Fordi jeg så mødte ham. på en måde, at
6:24
Speaker 6: jeg kunne udstikke en hjælpsom vej, i stedet for ligesom bare, ej,
6:27
Speaker 6: koncentrer dig nu, og stop nu med det der, og
6:29
Speaker 6: alt muligt,
6:29
Speaker 2: hvad jeg ellers
6:30
Speaker 6: havde sagt til ham.
6:30
Speaker 2: Ja, ja. Og jeg tænkte også, det ville også betyde
6:34
Speaker 2: noget for ham, at du interesserede dig for ham på
6:37
Speaker 2: den måde. Det er det første. Det
6:39
Speaker 6: er det, børnene registrerer, som har udshalt det her med
6:44
Speaker 6: at have børn på scene.
6:45
Speaker 2: Det er, at de kan
6:45
Speaker 6: være grundlæggende, når man er interesseret i dem.
6:47
Speaker 2: Ja.
6:48
Speaker 6: Der har de bare de stærkeste ledere eller følere til
6:53
Speaker 6: at registrere. Og det er derfor, det er så vigtigt
6:55
Speaker 6: at skabe gode rammer for lærer og pædagoger, fordi det
6:57
Speaker 6: kan være rigtig svært at have børn på scene, hvis
6:59
Speaker 6: der sker alt for meget, og du er for få
7:03
Speaker 6: fagpersoner om for mange børn. Så kan det være svært
7:06
Speaker 6: at give dem den her oplevelse, fordi du bare er
7:08
Speaker 6: så presset.
7:09
Speaker 2: Ja, præcis. Du var jo ikke blevet opmærksom på den
7:11
Speaker 2: ting i... Nej. Hvis ikke du havde haft tiden til at... Nej,
7:14
Speaker 2: lige præcis. Jeg havde haft en lille stund, hvor jeg
7:16
Speaker 6: faktisk skulle
7:17
Speaker 2: sidde og tale med ham om det, han skrev. Og
7:20
Speaker 2: det her med at have barnet eller eleven på scene,
7:23
Speaker 2: som du skriver om, Louise, som jeg synes er et meget,
7:25
Speaker 2: meget fint udtryk og måde at begrebe. Det kunne man
7:29
Speaker 2: vel også tale om i en dagtilsbudskontakt, ligesom at have
7:32
Speaker 2: børnene på scene?
7:34
Speaker 3: I den grad, ja. Helt klart. Det fornemmer vi jo intuitivt,
7:38
Speaker 3: om der er nogen, der vil os godt, der
7:40
Speaker 2: er nogen,
7:40
Speaker 3: der kan lide os. og der er nogen, der har
7:43
Speaker 3: positive forventninger til os, og det lever vi mennesker henholdsvis
7:46
Speaker 3: op eller ned til. Så vi får jo mange gange
7:49
Speaker 3: nogle af de der desværre uhensigtsmæssige lidt afvisningsspiraler kørende, hvor
7:53
Speaker 3: af Vi har negative forventninger til lige præcis det barn
7:56
Speaker 3: i gruppen, fordi de altid, når vi skal være vokse,
8:00
Speaker 3: når vi begynder at bruge sådan noget som altid
8:02
Speaker 2: og aldrig
8:03
Speaker 3: fordi det findes ikke altid og aldrig. Men når vi
8:07
Speaker 3: begynder på det, så skal vores alarmklokker ringe, fordi så
8:11
Speaker 3: er der det her på spil, som vi skal have
8:14
Speaker 3: hjælp til at bryde. Vi ser det bare så mange gange,
8:18
Speaker 3: at de der børn, der... Måske får rigtig meget negativ
8:21
Speaker 3: kontakt i mange af deres arenaer. Både i hjemmet og
8:27
Speaker 3: i børnefællesskabet. De også får det, når de møder pædagogen
8:31
Speaker 3: i dagtilbud
8:32
Speaker 3: Så det bliver bare sådan en, at jeg er den,
8:35
Speaker 3: der lever op til det her. Jeg er den, der
8:38
Speaker 3: er sådan. Jeg er den, der aldrig mestrer, der gør forkert. Årh,
8:42
Speaker 3: der skal trædes mange nye stier i børnenes neurale netværk,
8:46
Speaker 3: og de skal have mange, mange nye samspilseerfaringer, før den
8:49
Speaker 3: kan knækkes
8:50
Speaker 6: Og det er det, der gør professionalismen så krævende, fordi
8:54
Speaker 6: barnet vil rigtig mange gange møde dig afvisende. Og mange
8:57
Speaker 6: gange siger lærerpædagoger til mig, at jeg skiller ikke ud,
9:00
Speaker 6: jeg siger bare til ham, at han lige skal sætte
9:01
Speaker 6: sig ned. Men så kan jeg sige, at når jeg
9:03
Speaker 6: nogle gange følger det samme barn, altså over flere år,
9:07
Speaker 6: så kan jeg jo se det måske 30 gange på en dag,
9:09
Speaker 6: der er en, der lige siger, du skal lige sætte
9:10
Speaker 6: dig ned. Ej, kom nu lige hen. Ej, stop lige.
9:12
Speaker 6: Og det er ikke, fordi det er specielt uvenligt. Det
9:14
Speaker 6: er anvisende, men det er stadigvæk noget, hvis det er
9:17
Speaker 6: barns opretthold, bare en vis selvrespekt, så er jeg nødt
9:20
Speaker 6: til at pege det ud og sige, de der voksne,
9:21
Speaker 6: de er så pokkersure, fordi det er ikke andet end
9:26
Speaker 6: anvisninger på, at jeg gør faktisk noget, der er forkert.
9:28
Speaker 6: Så det er der, hvor vi skal finde ud af,
9:29
Speaker 6: hvordan pokker kan vi få alt den der skønne... væren,
9:32
Speaker 6: altså det dejlige væsen, der er i det barn, hvordan
9:35
Speaker 6: kan vi få det til at folde sig ud? Ja.
9:37
Speaker 2: Det kan være, lad os prøve at, altså Louise, du
9:39
Speaker 2: har jo beskæftiget dig rigtig meget med det her, med relationskompetencer,
9:43
Speaker 2: skrevet om det, skrevet på HD om det. Du har
9:46
Speaker 2: jo de her fem kendetegn for god relationskompetence. Jeg kunne
9:49
Speaker 2: godt tænke mig lige her i det sidste del af det,
9:51
Speaker 2: at vi kunne dykke ned, ikke i alle fem, men
9:53
Speaker 2: lad os prøve at kigge på nogle af dem. Men
9:54
Speaker 2: du kunne måske lige nævne, hvad det er for fem
9:56
Speaker 2: ligesom kendetegn på god relationskompetence.
10:00
Speaker 6: Ja. Der er det, at du understøtter børnenes tre psykologiske behov,
10:07
Speaker 6: som der er meget stærkt forskningsmæssigt belæg for, at det
10:10
Speaker 6: har vi alle sammen som mennesker. Vi har alle sammen
10:11
Speaker 6: brug for at opleve autonomi og føle os kompetente og
10:14
Speaker 6: opleve samhørighed. Og de behov, dem kan du imødekomme på
10:18
Speaker 6: alle mulige måder, og det gør pædagoger og lærer hver
10:20
Speaker 6: eneste dag. Men det kan være meget vigtigt, når det er,
10:23
Speaker 6: at vi begynder at have nogle negative samspil med nogle børn,
10:26
Speaker 6: at så lige være opmærksom på, hvordan er det nu,
10:27
Speaker 6: at jeg støtter de behov hos andre børn, som jeg
10:29
Speaker 6: ikke er irriteret på. børn, som vi har det svært med.
10:33
Speaker 6: Det har de stadigvæk brug for. Og det er virkelig
10:36
Speaker 6: vigtigt at sige, at behov er ikke det samme som lyst.
10:38
Speaker 6: Altså så når man skal imødekomme behov, så er det
10:42
Speaker 6: ikke det samme, som at barnets spørgsmål skal gøre, hvad
10:44
Speaker 6: de har lyst til. Og nu havde vi jo lige
10:46
Speaker 6: et andet podcast afsnit
10:47
Speaker 5: som
10:48
Speaker 6: handlede om alt det her med børnesyn. Og der fik
10:50
Speaker 6: jeg ikke sagt, at det er også vigtigt at være
10:52
Speaker 6: opmærksom på naturlige konsekvenser. Så i forhold til barnets kompetencebehov,
10:57
Speaker 6: for at det kan vise sig som kompetent også i
11:00
Speaker 6: sociale sammenhængen, så er der jo nødt til nogle gange
11:02
Speaker 6: at være nogle naturlige konsekvenser. Jamen, når du gør sådan,
11:06
Speaker 6: så kan du faktisk ikke lige være med her. Altså,
11:08
Speaker 6: fordi det blev for voldsomt for de andre. Eller i forældreskabet,
11:13
Speaker 6: hvis barnet ikke vil hjælpe med at bære sin tallerken ud,
11:16
Speaker 6: men så står tallerkenen der stadig ved det næste måltid. Altså,
11:19
Speaker 6: de der naturlige konsekvenser er en måde, som mennesker udvikler
11:23
Speaker 6: sig på. Så det er bare lidt vigtigt at sige,
11:27
Speaker 6: at behov og lyster ikke er det samme. Så er
11:29
Speaker 6: der det, som jeg har beskrevet som en omsorgsetisk dimension
11:33
Speaker 6: af den relationskompetente praksis, at man styrker børnenes etiske ideal
11:37
Speaker 6: efter at gøre godt her i verden. Og det er
11:40
Speaker 6: inspireret af en amerikansk uddannelsesfilosof, der hedder Nell Noddings. Jeg
11:44
Speaker 6: kan virkelig anbefale at
11:45
Speaker 2: læse
11:45
Speaker 6: hendes litteratur. Men det er blandt andet, som Anja også
11:50
Speaker 6: påpeger rigtig meget, det her med at være rollemodel. Der
11:52
Speaker 6: styrker man børnenes etiske ideal. Man går ligesom vejen i
11:55
Speaker 6: forhold til, hvordan kan man netop møde andre mennesker på
11:58
Speaker 6: en rigtig rar måde, og man lader dem også få
12:01
Speaker 6: mulighed for at praktisere det etiske ideal, altså at man
12:03
Speaker 6: ikke bare taler om, her skal vi, du skal vise
12:06
Speaker 6: respekt for andre, I skal være gode kammerater,
12:09
Speaker 5: men
12:09
Speaker 6: man laver alle mulige gode veje til, at børnene kan
12:12
Speaker 6: hjælpe hinanden, og gøre godt, og gøre godt på plejehjemmet,
12:16
Speaker 6: og samle skrald, og alle sådan nogle ting,
12:18
Speaker 5: hvor de har
12:18
Speaker 6: fået erfaringer af, jeg kan rigtig meget mere end lige det,
12:20
Speaker 6: jeg lige gik og troede, jeg kunne
12:22
Speaker 6: Og så er der så den sidste del, som er så...
12:25
Speaker 6: Som på ingen måde er tidskrævende, og som er helt
12:28
Speaker 6: utroligt betydningsfuld, men som tit ryger fløjten i den hektiske hverdag,
12:32
Speaker 6: og det er det her med at udtrykke afstemmer.
12:34
Speaker 5: Ja
12:35
Speaker 6: Fordi afstemmer, det er... Det var et ord, jeg opfaldt
12:38
Speaker 6: for at beskrive, hvad det er, vi gør, når vi
12:40
Speaker 6: bliver afstemt med hinanden, som Daniel Støn beskriver. Så det
12:43
Speaker 6: er alt det, vi gør, non-verbalt og verbalt, som giver
12:45
Speaker 6: den anden oplevelsen af, wow, du har mig på scene.
12:48
Speaker 2: Prøv at fortæl, hvad afstemmer er, for det kunne være,
12:50
Speaker 2: vi skulle dykke lidt ned i den. Hvad er afstemmer?
12:57
Speaker 2: Hvad kunne det være?
12:58
Speaker 6: Hvis man filmede det her lokale lige nu, så ville
13:01
Speaker 6: man se, hvad jeg afstemmer af, at I sidder her
13:04
Speaker 6: virkelig og giver mig en oplevelse af, at det er okay,
13:07
Speaker 6: at jeg har ordet, og det er faktisk interessant, det
13:09
Speaker 6: jeg siger, og sådan I nikker og I smiler, og
13:11
Speaker 6: blikket er sådan oprigtigt interesseret. Den følelsesmæssige tilstand, man har
13:18
Speaker 6: i sig, den bliver udtrykt i vores mimik.
13:22
Speaker 5: Ja.
13:23
Speaker 6: Og i vores blik. Og også i vores tonfald, hvis
13:27
Speaker 6: man snakker
13:28
Speaker 2: med
13:28
Speaker 6: et andet menneske, så kan man godt høre, er du her,
13:30
Speaker 6: eller er du her ikke? Man behøver ikke engang høre
13:32
Speaker 6: fingrene på tastaturet, men man kan godt høre, er du her,
13:34
Speaker 6: eller er du her ikke? Vi kan aflæse, om andre
13:36
Speaker 6: rent faktisk har os på scene. Og der lige nu
13:38
Speaker 6: vidner jeres blik og mimik om, at I faktisk har
13:42
Speaker 6: mig på scene. Og det gør mig tryg, så jeg
13:45
Speaker 6: kan tænke mig om. Men hvis det er, at man
13:49
Speaker 6: af alle mulige grunde ikke kan have den anden på scene,
13:51
Speaker 6: måske fordi jeg har fået alle mulige praktiske beskeder, lige
13:54
Speaker 6: inden jeg kom herind, eller som lærerpædagog. Du skal lige
13:57
Speaker 6: huske at ringe til mor, og der var måske en slåskamp,
13:59
Speaker 6: jeg skulle tage mig af. Der er alt muligt. Så
14:01
Speaker 6: jeg har ikke trædet jer af, eller røget stue på scene,
14:04
Speaker 6: når jeg træder ind af lokalet. Så er det børnene,
14:06
Speaker 6: der reagerer
14:08
Speaker 6: Og det er der, hvor man skal tillade sig selv,
14:10
Speaker 6: og det kan være smalt og svært, selvfølgelig med bittesmå børn,
14:13
Speaker 6: men til de lidt større børn, der er det at
14:15
Speaker 6: sige det her, hey, I kan bare lige hygge snak,
14:18
Speaker 6: mens jeg lige lander. Ja. Altså man ikke kommer ind
14:21
Speaker 6: som lærer og tænker, jeg skal have styr på det.
14:23
Speaker 6: Sæt jer ned og kom med telefonen, og vi skal
14:25
Speaker 6: i gang. Nej, lige land, så du faktisk kan få
14:28
Speaker 6: dem ind i dit opmærksomhedsfelt.
14:30
Speaker 2: Ja, så du bliver bevidst også om dine afstemmer i virkeligheden,
14:32
Speaker 2: og hvordan du arbejder med det. Ja, for ellers udtrykker
14:33
Speaker 6: du fejlavstemmer. Så er det børnene, der siger, hvad skal
14:36
Speaker 6: vi i dag? Så siger man, det må du vende
14:37
Speaker 6: med til
14:37
Speaker 2: at sige
14:37
Speaker 6: det om lidt, for jeg gider ikke stå og sige
14:39
Speaker 6: det her 30 gange. Så direkte indtalt ud som en kontakt, ikke? Ja.
14:44
Speaker 6: Og hvis man tænker, jeg kan ikke overhovedet sige det 30 gange,
14:46
Speaker 6: når de kommer og spørger mig hver gang, inden
14:48
Speaker 5: tiden går i
14:48
Speaker 6: gang, men man så bare lige siger, du får det
14:49
Speaker 6: at vide lige om lidt, det bliver spændende. Så afstemmer
14:52
Speaker 6: er helt utroligt let at udtrykke, når vi har overskud
14:54
Speaker 6: til at have andre på scene.
14:55
Speaker 5: Ja
14:56
Speaker 6: Men det bliver meget let det modsatte fejlav når vi
15:01
Speaker 6: er en eller anden grund af
15:01
Speaker 2: presset. Ja, der tænker jeg jo, at der må virkelig
15:04
Speaker 2: være en udfordring, også i et dagtilbud. Fordi en ting er,
15:07
Speaker 2: at man kan jo sige, at det koster ikke ekstra
15:10
Speaker 2: at smile, og ikke at have afstemmer, men det kræver
15:15
Speaker 2: energi og nærvær osv. Det må være svært i sådan
15:19
Speaker 2: en hektisk hverdag.
15:20
Speaker 3: Ja
15:21
Speaker 2: det kan
15:21
Speaker 3: det være, ja. enig i dine pointer Louise, om at
15:26
Speaker 3: vi bliver nødt til at have os selv med
15:29
Speaker 2: og
15:29
Speaker 3: være dybt forankret også og det er jo også en
15:31
Speaker 3: udfordring i sig selv for vores nervesystemer netop både synkroniserer,
15:35
Speaker 3: smitter
15:35
Speaker 2: og alt muligt
15:37
Speaker 3: og der er jo også det her med at vi
15:39
Speaker 3: ikke kan se os selv udefra det kan vi ikke,
15:41
Speaker 3: altså jeg kan ikke fortælle jer hvor mange vi har
15:43
Speaker 3: holdt oplæg for der sidder nogle gange og ser fuldstændig
15:47
Speaker 3: slukket ud, og så bagefter så spørger man hvad er
15:50
Speaker 3: der på spil her vi synes, det var så spændende,
15:53
Speaker 3: vi var
15:53
Speaker 2: helt
15:53
Speaker 3: koncentreret,
15:54
Speaker 2: ikke
15:55
Speaker 3: Men det der med at se fuldstændig avital og slukket
15:59
Speaker 3: i ansigt, det får jo betydning for den anden. Så
16:01
Speaker 3: føler man sig ikke tryg, man føler sig ikke, man
16:04
Speaker 3: får ikke lyst til at dele mere, og man bliver usammenhængende.
16:06
Speaker 2: Der sker
16:07
Speaker 3: så mange ting, fordi vi afkoder nogen verbalt så
16:09
Speaker 2: hurtigt, ikke?
16:10
Speaker 3: Så derfor er vores lyttere ret klar over, at jeg
16:15
Speaker 3: er ret meget fan af de
16:16
Speaker 2: her
16:16
Speaker 3: små greb med, at vi filmer vores samspil. Ikke for
16:19
Speaker 3: at kigge efter alt det, der ikke lykkes, men for
16:21
Speaker 3: at få øje på, hvilken betydning har det faktisk, når
16:24
Speaker 3: jeg skruer op for min vitalitet, når jeg i det nanosekund,
16:29
Speaker 3: ud af måske de 10 minutter, hvor jeg var presset, faktisk
16:31
Speaker 3: får smilet
16:33
Speaker 3: faktisk lige forventet lidt, og justeret mig, placeret mig relevant
16:37
Speaker 3: for kontakt, får lagt hovedet lidt på sko og kigger
16:39
Speaker 3: på dig, så du får på indersiden en oplevelse af,
16:43
Speaker 3: jeg er nok, jeg er betydningsfuld
16:46
Speaker 2: for dig. Kan man øve sig på det
16:48
Speaker 3: Ja, det
16:49
Speaker 2: kan man. Hvordan
16:50
Speaker 3: Jamen, det er jo det, vi blandt andet gør gennem Martimio,
16:52
Speaker 3: det er jo bare en metode.
16:54
Speaker 2: Altså ved at se, at det virker.
16:55
Speaker 3: Når man ser, der bliver man jo sin egen rollemodel,
16:58
Speaker 3: så man ser en lille sekvens af, lige præcis i
17:01
Speaker 3: det her øjeblik, der er du placeret og relevant for kontakt,
17:04
Speaker 3: og du har et kæmpe smil, Og barnet, du står overfor,
17:08
Speaker 3: lyser op, retter sine skuldre og samarbejder faktisk omkring det her,
17:14
Speaker 3: I var i gang med. Så i den kommende tid,
17:16
Speaker 3: så går du ud og simpelthen skruer op for det
17:19
Speaker 3: her med at smile og give positive bekræftelser. Så det
17:24
Speaker 3: kan man bestemt øve sig i. Ja, ja. Og
17:26
Speaker 6: der er virkelig mange fagpersoner, der har sagt til mig
17:29
Speaker 6: igennem tiden, ej, hvor er det bare rart at blive
17:31
Speaker 6: opmærksom på det her, fordi det netop ikke er tidskrævende,
17:33
Speaker 6: og det har en kæmpe effekt. Også noget med at
17:35
Speaker 6: sige et andet menneskes navn af en meget stærk afstemmer.
17:38
Speaker 6: Så det der med, hvis der er nogle børn, man synes,
17:39
Speaker 6: det kan være lidt udfordrende. Hun åbner aldrig helt op
17:42
Speaker 6: eller sådan, men hvis jeg efter en uge siger,
17:46
Speaker 5: hej
17:47
Speaker 6: Jasmin, så begynder, altså, ja, så sker der noget. Og
17:52
Speaker 6: det ved telefontællerne jo også godt
17:53
Speaker 5: ikke? Så de siger vores navn, og
17:54
Speaker 6: det virker bare utrolig upassende,
17:55
Speaker 5: når de slet ikke
17:57
Speaker 6: kender os. Men for mennesket, som vi kender dig, det
17:59
Speaker 6: er bare at sige, navnet er betydningsfuldt. Men det er
18:04
Speaker 6: også derfor, at jeg i min forskning har været virkelig,
18:07
Speaker 6: virkelig optaget af at undersøge, hvad er det, der skal
18:11
Speaker 6: til for, at man rent faktisk kan handle relationskompetent og
18:14
Speaker 6: blandt andet udtrykke afstemmer, hvad
18:16
Speaker 5: er det for
18:16
Speaker 6: nogle arbejdsvilkår, man har brug for. Og noget af det,
18:19
Speaker 6: der er mest centralt, ej, der er to ting, der
18:21
Speaker 6: er mest centralt for, ej, der er syv betingelser, de
18:24
Speaker 6: er alle
18:24
Speaker 5: sammen
18:24
Speaker 6: centralt for udtrykke afstemmer. Men altså særligt det her med mentalisering,
18:29
Speaker 6: som du beskriver, Anja, med at se sig selv udefra.
18:31
Speaker 6: Altså være opmærksom på, hvordan man påvirker andre, det er
18:33
Speaker 6: selvfølgelig vigtigt. Men også nærvær. Altså hvis du ikke er
18:37
Speaker 6: fuldt og helt til stede, så har du jo ikke
18:39
Speaker 6: andre på scene. Og det handler netop ikke om at
18:41
Speaker 6: lytte på en bestemt måde, fordi du kender ikke, at
18:43
Speaker 6: nogen kan lytte meget aktivt, men så står de lige
18:45
Speaker 6: lidt for tæt på
18:46
Speaker 6: Så træder man et skridt tilbage, og så træder de
18:48
Speaker 6: med frem. Altså det er ikke noget med at gøre
18:49
Speaker 6: noget på en bestemt måde. Det er, at den anden
18:52
Speaker 6: kan mærke, at du har lige nu en situationsfornemmelse, fordi
18:55
Speaker 6: jeg er en del af dit opmærksomhedsfelt. Der er ligesom
18:57
Speaker 6: plads til mig i dig, eller plads til os i dig.
19:01
Speaker 6: Men det nærvær, det kan man jo ikke have, hvis
19:03
Speaker 6: man har en alt for hektisk hverdag. Og hvis der
19:05
Speaker 6: er så mange mennesker, der søger stillekupin i toget. Altså
19:08
Speaker 6: hvis man ikke har et sted på sin arbejdsplads udover toilettet,
19:10
Speaker 6: hvor man ved, her kan jeg bare lige trække vejret
19:12
Speaker 6: i bund
19:13
Speaker 6: Og jeg har fredet for praktiske beskeder. Sådan nogle ting,
19:17
Speaker 6: vi skal virkelig tage. Det er alvorligt, at vi er
19:19
Speaker 6: mennesker af kød og blod. Og fagpersoner er ikke sådan
19:22
Speaker 6: nogle maskiner, der
19:22
Speaker 2: bare... Nej. Vi skal til at runde af for den
19:25
Speaker 2: her uges pædagogiske hotel. Luce Klingelska, tusind tak for at
19:28
Speaker 2: være med.
19:28
Speaker 6: Velbekomme.
19:29
Speaker 2: Og du er med os igen i næste uge, og
19:31
Speaker 2: også tak til dig, Anne-Christine Hvideberg Olsen. Tak. Og tak
19:34
Speaker 2: til jer lyttere for at lytte med. Der er en
19:35
Speaker 2: ny pædagogisk kriterie om en uge.