Latest / Rodfæste / 7. Naboer, der naboer

Transcript

7. Naboer, der naboer · Rodfæste

• 0:00
  [music]
• 0:24
  SPEAKER_00: Mit navn er Andreas Lloyd.
• 0:32
  SPEAKER_00: I 2022 flyttede vi til Bjergsted,
• 0:36
  SPEAKER_00: en lille landsby på Vestjylland,
• 0:40
  SPEAKER_00: der ligger i bakkerne i
• 0:46
  SPEAKER_00: istidslandskabet mellem Skaresø på den ene side.
• 0:50
  SPEAKER_00: Og smeltevandslætterne med prægninge ud mod sejrøbugten på den anden.
• 1:00
  SPEAKER_00: Det er en landsby, hvor vi kender hinanden.
• 1:07
  SPEAKER_00: Gør hele tiden hinanden tjenester i det små.
• 1:12
  SPEAKER_00: Kigger efter katten.
• 1:15
  SPEAKER_00: Vand og blomster.
• 1:17
  SPEAKER_00: Låner værktøj.
• 1:21
  SPEAKER_00: Henter hinandens børn eller passer dem efter skole.
• 1:25
  SPEAKER_00: Låner en bil eller henter folk på stationen.
• 1:30
  SPEAKER_00: Hjælper med at løfte tunge ting, når der lige er noget, der skal hjem og flyttes.
• 1:37
  SPEAKER_00: Når man bor et lille sted, som det er, er det meget tydeligere, at man er afhængig af hinanden.
• 1:48
  SPEAKER_00: Vi har En slags gaveøkonomi, kan man sige.
• 1:54
  SPEAKER_00: Vi giver hele tiden hinanden gaver.
• 1:58
  SPEAKER_00: Det er en måde at bygge relationer på.
• 2:01
  SPEAKER_00: Hver gang man giver en gave, gør en tjeneste, er der altid lidt ubalance.
• 2:08
  SPEAKER_00: Det er hele tiden lidt skævt.
• 2:12
  SPEAKER_00: Det skal aldrig gå op.
• 2:13
  SPEAKER_00: Det skal aldrig gå i nul.
• 2:16
  SPEAKER_00: For det inviterer til at fortsætte relationen.
• 2:20
  SPEAKER_00: Og du ønsker hele tiden at forblive i relationen.
• 2:26
  SPEAKER_00: Det er sådan det er at være naboer.
• 2:31
  SPEAKER_00: Tænk at naboet som noget man er.
• 2:39
  SPEAKER_00: Et navneord.
• 2:41
  SPEAKER_00: Men i langt højere grad er nabo noget man gør.
• 2:47
  SPEAKER_00: At naboet Som digteren Shikufa Heiberg ville sige det.
• 2:54
  SPEAKER_00: Vi naboer med hinanden.
• 2:56
  SPEAKER_00: Vi naboer hinanden.
• 2:59
  SPEAKER_00: Vi er i verden som naboer.
• 3:02
  SPEAKER_00: Det er det, som antropologer kalder generel reciprocitet.
• 3:11
  SPEAKER_00: Altså gensidighed.
• 3:15
  SPEAKER_00: Hvor du giver, uden en klar forventning om, hvad du får igen,
• 3:21
  SPEAKER_00: Det er ikke en en til en udveksling.
• 3:26
  SPEAKER_00: Ikke en en til en relation.
• 3:28
  SPEAKER_00: Men du er i relation til helheden.
• 3:32
  SPEAKER_00: Det er ikke bare dig og din nabo.
• 3:35
  SPEAKER_00: Men det er dig og naboerne og fællesskabet.
• 3:41
  SPEAKER_00: Sum med mange forskellige relationer.
• 3:44
  SPEAKER_00: Knyttet på kryds og tværs.
• 3:47
  SPEAKER_00: Knuder i et net.
• 3:49
  SPEAKER_00: Forbundet.
• 3:55
  SPEAKER_00: Vi oplever styrken af det næboskab,
• 3:58
  SPEAKER_00: det netværk af de relationer stærkere end nogensinde nu, hvor jeg er blevet syg.
• 4:07
  SPEAKER_00: Og lige
• 4:13
  SPEAKER_00: så lidt
• 4:17
  SPEAKER_00: jeg begynder at tude over det håbløse og sorgfulde i,
• 4:24
  SPEAKER_00: At jeg er syg og alt hvad det medfører.
• 4:28
  SPEAKER_00: Lige så rørt og overvældet bliver jeg over.
• 4:33
  SPEAKER_00: Al den nærvær og kærlighed som folk omkring mig giver.
• 4:41
  SPEAKER_00: Både mig og min familie.
• 4:48
  SPEAKER_00: I kraft af de her nabobånd.
• 4:55
  SPEAKER_00: Og det viser mig, hvor meget
• 5:00
  SPEAKER_00: styrke og menneskelighed, der er i den måde at være i verden på.
• 5:06
  SPEAKER_00: At nabo.
• 5:10
  SPEAKER_00: Før alt det her skete,
• 5:12
  SPEAKER_00: så har jeg været meget inspireret af en amerikansk
• 5:18
  SPEAKER_00: landmand og forfatter,
• 5:20
  SPEAKER_00: der hedder Adam Wilson.
• 5:24
  SPEAKER_00: Han arbejder meget med
• 5:29
  SPEAKER_00: gavegivning, gensidighed og naborskab.
• 5:37
  SPEAKER_00: Han lever i Upstate New York og har fået en bondegård,
• 5:43
  SPEAKER_00: som har været ude af markedet i 25 år, som har været forladt.
• 5:50
  SPEAKER_00: Og uansagelig omveje, at det lykkedes ham at få den her gård.
• 5:57
  SPEAKER_00: Men han har forpligtet sig på,
• 5:58
  SPEAKER_00: at alt hvad han producerer, alt den mad
• 6:03
  SPEAKER_00: han laver der,
• 6:06
  SPEAKER_00: at det skal gives som gaver.
• 6:09
  SPEAKER_00: Han har forpligtet sig til at leve i en ren gaveøkonomi.
• 6:14
  SPEAKER_00: Alt hvad han dyrker, giver han væk.
• 6:25
  SPEAKER_00: Og han siger,
• 6:26
  SPEAKER_00: at alt hvad han lærer om naboskab,
• 6:29
  SPEAKER_00: alt hvad der hjælper ham på vej,
• 6:32
  SPEAKER_00: det er det han lærer af de gamle naboer han har der,
• 6:36
  SPEAKER_00: som er
• 6:40
  SPEAKER_00: i deres sidste leveår, 80 eller 90 år gamle,
• 6:49
  SPEAKER_00: Hver gang han kom på besøg hos dem,
• 6:54
  SPEAKER_00: snakken går,
• 6:56
  SPEAKER_00: så fortæller de altid den samme historie.
• 7:02
  SPEAKER_00: En historie om gamle Sally,
• 7:10
  SPEAKER_00: som boede alene på sit husmandssted,
• 7:14
  SPEAKER_00: og havde 10-15 køer, som hun malkede,
• 7:20
  SPEAKER_00: Klarede sig selv.
• 7:23
  SPEAKER_00: Passede sig selv.
• 7:25
  SPEAKER_00: Bidrog til fællesskabet, men også var stolt og selvstændig.
• 7:34
  SPEAKER_00: Og historien går,
• 7:35
  SPEAKER_00: at en dag så faldt tallet ned,
• 7:40
  SPEAKER_00: brækkede sit ben, og kunne ikke længere klare sig selv.
• 7:48
  SPEAKER_00: Og i seks uger,
• 7:51
  SPEAKER_00: Måtte hun sidde derhjemme og se,
• 7:54
  SPEAKER_00: at hendes naboer kom forbi dag efter dag og malkede hendes kør og passede hendes
• 8:02
  SPEAKER_00: gård, mens hendes ben helede.
• 8:05
  SPEAKER_00: Og hun vidste fuldt ud, at de ikke ville lade hende betale for det arbejde, de gjorde.
• 8:14
  SPEAKER_00: At hun ikke havde mulighed for at give dem tilbage.
• 8:17
  SPEAKER_00: At hun bare måtte tage imod.
• 8:20
  SPEAKER_00: Tænk ikke på det Sagde de bare, når hun prøvede at takke dem.
• 8:28
  SPEAKER_00: Tænk den ydmyghed, der ligger i.
• 8:35
  SPEAKER_00: Og hvad er den situation?
• 8:41
  SPEAKER_00: Der var ingen forsikringer.
• 8:43
  SPEAKER_00: Der var ingen sikkerhedsnet.
• 8:46
  SPEAKER_00: Der var kun naboerne.
• 8:52
  SPEAKER_00: Og når man læser nogle af de gamle vidensbyrd.
• 8:57
  SPEAKER_00: Og bjergstedet i gamle dage.
• 9:01
  SPEAKER_00: Der er blevet skrevet sådan nogle fortællinger.
• 9:06
  SPEAKER_00: Og folk der vokser op i bjergstedet i 30'erne, 40'erne, 50'erne mindes.
• 9:13
  SPEAKER_00: Hvordan livet var dengang.
• 9:16
  SPEAKER_00: Der var både dem på.
• 9:20
  SPEAKER_00: Gårderne.
• 9:22
  SPEAKER_00: De lidt mere velpolstrede.
• 9:24
  SPEAKER_00: Der var dem i de små landarbejderboliger.
• 9:28
  SPEAKER_00: Og så var der dem, der boede oppe i bakkerne.
• 9:31
  SPEAKER_00: På overdrevet.
• 9:33
  SPEAKER_00: På den dårligste jord.
• 9:35
  SPEAKER_00: De fattigste.
• 9:37
  SPEAKER_00: Med de største familier.
• 9:44
  SPEAKER_00: Og de fortæller, at vi havde næsten ingenting.
• 9:50
  SPEAKER_00: Og alligevel, når vi tænker tilbage, så havde vi hinanden.
• 9:57
  SPEAKER_00: Vi havde det fællesskab.
• 10:02
  SPEAKER_00: Vi havde det naboskab.
• 10:06
  SPEAKER_00: På samme måde som Sally havde det.
• 10:19
  SPEAKER_00: Der er en grund til, at alle Adam Wilsons gamle naboer fortæller den her historie igen og igen.
• 10:29
  SPEAKER_00: Og det er, at den jo ikke er helt sand.
• 10:37
  SPEAKER_00: Gamle Sally findes ikke.
• 10:40
  SPEAKER_00: Hun er sådan en slags mytisk,
• 10:45
  SPEAKER_00: Sammensmeltning af mange forskellige historier,
• 10:48
  SPEAKER_00: mange forskellige eksempler,
• 10:51
  SPEAKER_00: anekdoter,
• 10:53
  SPEAKER_00: der er bygget op i et stort hele,
• 10:57
  SPEAKER_00: men som sætter ord på noget dybere, noget mere sandt.
• 11:06
  SPEAKER_00: Som Adam siger, historier har konsekvenser i verden.
• 11:14
  SPEAKER_00: De arbejder.
• 11:16
  SPEAKER_00: De gør arbejde i verden.
• 11:22
  SPEAKER_00: Han siger, at nogle af de her historier,
• 11:27
  SPEAKER_00: de har til formål at sande os.
• 11:32
  SPEAKER_00: Hvis du tænker sandhed som et verb, et udsamsord, og ikke som et tillægsord.
• 11:42
  SPEAKER_00: På samme måde som en cykelmekaniker kan
• 11:48
  SPEAKER_00: sande eller rette et hjul.
• 11:52
  SPEAKER_00: Få dens eger til at stå lige, så det kan snore uden det mindste skævhed.
• 12:03
  SPEAKER_00: Så kan sådan en historie her også hjælpe os med at se noget sandt.
• 12:10
  SPEAKER_00: Som vi ellers ville gå glip af.
• 12:12
  SPEAKER_00: Som vi ellers ville overse.
• 12:19
  SPEAKER_00: Historien kan sande os
• 12:25
  SPEAKER_00: til at være bedre til en nabo.
• 12:29
  SPEAKER_00: Jeg kan godt høre det.
• 12:32
  SPEAKER_00: Sproget knirker lidt, når man prøver at vride det i nye former.
• 12:39
  SPEAKER_00: Men
• 12:42
  SPEAKER_00: Der er noget stærkt i det.
• 12:46
  SPEAKER_00: Noget indestående.
• 12:51
  SPEAKER_00: Jeg tror, der også ligger en dyb
• 12:57
  SPEAKER_00: higen i
• 13:00
  SPEAKER_00: en mere ærlig måde at være sammen på.
• 13:03
  SPEAKER_00: En mere sand måde at være sammen på.
• 13:07
  SPEAKER_00: Hvor relationerne kommer først.
• 13:10
  SPEAKER_00: Hvor menneskene kommer først.
• 13:13
  SPEAKER_00: Hvor vi ikke hele tiden skal tænke
• 13:20
  SPEAKER_00: i bundlinjer og konsekvenser.
• 13:27
  SPEAKER_00: Og jeg tænker meget over,
• 13:30
  SPEAKER_00: hvordan vi hver især spiller en rolle med at være dem,
• 13:38
  SPEAKER_00: som er med til at skabe plads til det.
• 13:45
  SPEAKER_00: Hvordan positiv og negativ adfærd naboskab smitter uden at vi tænker over det.
• 13:56
  SPEAKER_00: Hvordan vi som fællesskaber,
• 13:58
  SPEAKER_00: som personer i fællesskaber er med til at sætte små bølger i gang,
• 14:04
  SPEAKER_00: som kan spredes og mindes og styrkes.
• 14:10
  SPEAKER_00: Fordi vi bekræfter hinanden i, at det er sådan, vi gerne vil være sammen.
• 14:19
  SPEAKER_00: Og det handler ikke bare om at gøre noget godt for andre.
• 14:23
  SPEAKER_00: Det handler ikke bare om at være den, der kommer fra en position af overskud og øser det ud.
• 14:31
  SPEAKER_00: Det handler ligeså meget om at kunne tage imod.
• 14:39
  SPEAKER_00: Adam beskriver i sit nyhedsbrev igen og igen,
• 14:42
  SPEAKER_00: alle de gange, han bliver nødt til at bede om hjælp.
• 14:54
  SPEAKER_00: Fordi det er sådan, man gør.
• 14:57
  SPEAKER_00: Han kan ikke bare komme og dele mad ud og være ovenpå.
• 15:02
  SPEAKER_00: For hvad gør han, når hans brønd ikke er dyb nok, og der er ikke mere vand at hente?
• 15:10
  SPEAKER_00: Hvad gør han, når hans bil bryder sammen igen?
• 15:19
  SPEAKER_00: Det minder mig om Per,
• 15:22
  SPEAKER_00: der bor i Bjerrestedet,
• 15:25
  SPEAKER_00: som spiller musik,
• 15:28
  SPEAKER_00: som stiller op og spiller til alle mulige forskellige arrangementer og koncerter i
• 15:34
  SPEAKER_00: byen og i Jyderup.
• 15:38
  SPEAKER_00: Så Var han nede og får repareret sin bil,
• 15:43
  SPEAKER_00: og han falder i snak med mekanikeren,
• 15:45
  SPEAKER_00: og han siger, var det ikke dig, der spillede dernede på den der café?
• 15:52
  SPEAKER_00: Hvad fik du egentlig for det?
• 15:54
  SPEAKER_00: Nå, sagde Per, det er jo bare sådan noget, man gør.
• 16:05
  SPEAKER_00: Så kom han for at hente bilen, så spurgte han sig, hvad skylder jeg dig?
• 16:11
  SPEAKER_00: Det skal du ikke tænke på.
• 16:12
  SPEAKER_00: Det er jo bare sådan noget vi gør.
• 16:18
  SPEAKER_00: Hvor let det er nogle gange at springe ud af de der markedsrelationer.
• 16:25
  SPEAKER_00: Og lige pludselig bare være mennesker sammen.
• 16:35
  SPEAKER_00: Og give hinanden de gaver vi har at give.
• 16:43
  SPEAKER_00: Jeg har hørt, at man kan kalde det en omsorgsetisk handling.
• 16:50
  SPEAKER_00: Det er, når man gør det muligt for andre mennesker at føle, at de kan gøre noget godt for andre.
• 17:01
  SPEAKER_00: At du giver plads til, at de kan gøre noget godt for dig.
• 17:10
  SPEAKER_00: Det er ikke en selvvisk handling.
• 17:13
  SPEAKER_00: Det er en gensidig handling.
• 17:15
  SPEAKER_00: Og der er en stor forskel.
• 17:19
  SPEAKER_00: Ikke at man skal udnytte det.
• 17:22
  SPEAKER_00: Eller misbruge det.
• 17:24
  SPEAKER_00: Men man skal være ærlig.
• 17:27
  SPEAKER_00: Og man skal være god til at sige.
• 17:30
  SPEAKER_00: Det her har jeg brug for.
• 17:33
  SPEAKER_00: Det her kan jeg ikke overskue.
• 17:36
  SPEAKER_00: Og her de sidste par måneder.
• 17:40
  SPEAKER_00: Så har vi.
• 17:42
  SPEAKER_00: Sofie og jeg
• 17:47
  SPEAKER_00: især virkelig været i gang med at lære
• 17:53
  SPEAKER_00: at stille os til rådighed
• 17:55
  SPEAKER_00: for sådanne omsorgsetiske handlinger.
• 18:00
  SPEAKER_00: Og vi efterhånden begyndte at tro på, at folk mener det.
• 18:09
  SPEAKER_00: Det er
• 18:12
  SPEAKER_00: En helt anden måde at være i verden på.
• 18:19
  SPEAKER_00: At virkelig naboer.
• 18:26
  SPEAKER_00: Det minder mig om dengang.
• 18:30
  SPEAKER_00: Et par år inden i vores forhold.
• 18:34
  SPEAKER_00: Vi boede stadigvæk i København.
• 18:40
  SPEAKER_00: Og jeg havde læst en artikel,
• 18:42
  SPEAKER_00: et interview,
• 18:44
  SPEAKER_00: med en præst,
• 18:47
  SPEAKER_00: som fortalte om, at han havde bisat rigtig mange mennesker.
• 18:56
  SPEAKER_00: Og der plejede at være ligesom to typer
• 19:00
  SPEAKER_00: af bisættelsestaler, han holdt.
• 19:06
  SPEAKER_00: Der var dem, som Havde været meget engageret i lokalsamfundet.
• 19:14
  SPEAKER_00: Dem der tog til møder og var med i foreningerne havde engageret sig.
• 19:19
  SPEAKER_00: Dem der havde været offentlige personer.
• 19:23
  SPEAKER_00: Dem der havde lænet sig frem og stillet op og taget deres tørn.
• 19:30
  SPEAKER_00: Og det var ligesom en tale at holde.
• 19:35
  SPEAKER_00: Og så var det de andre som Han havde fokus på det nære,
• 19:40
  SPEAKER_00: på familien,
• 19:44
  SPEAKER_00: på de tætte relationer,
• 19:47
  SPEAKER_00: på at være der for børnene og for de ældre og for alt det, der skete i hjemmet.
• 19:55
  SPEAKER_00: Og det var en anden slags tale.
• 19:59
  SPEAKER_00: Og han bemærkede,
• 20:00
  SPEAKER_00: at der var sket et skift i løbet af de senere år,
• 20:04
  SPEAKER_00: Nu var der langt flere af den sidste slags taler, end der var i de første.
• 20:09
  SPEAKER_00: Der var langt færre, der ligesom forpligtede sig på det der offentlige liv.
• 20:16
  SPEAKER_00: Der tog dem væk hjemmefra.
• 20:18
  SPEAKER_00: Der tog dem ud til alle de der møder.
• 20:22
  SPEAKER_00: Jeg kan huske, at jeg fortalte Sofie om den der artikel.
• 20:26
  SPEAKER_00: Vi snakkede om den.
• 20:29
  SPEAKER_00: Og vi var dybt uenige, fordi på det tidspunkt så
• 20:35
  SPEAKER_00: Arbejdede jeg i medborgerne.
• 20:37
  SPEAKER_00: Jeg arbejdede netop om at få folk til at engagere sig.
• 20:42
  SPEAKER_00: Stille op.
• 20:44
  SPEAKER_00: Møde op.
• 20:46
  SPEAKER_00: Tag ansvar i foreninger.
• 20:49
  SPEAKER_00: Være politiske.
• 20:51
  SPEAKER_00: Råbe højt.
• 20:53
  SPEAKER_00: Alt det der.
• 20:53
  SPEAKER_00: Og jeg sagde, jamen vi har brug for folk, der gør det der.
• 20:57
  SPEAKER_00: Det er jo et problem, at der ikke er nogen, der dør til længere.
• 21:02
  SPEAKER_00: Sofie på det tidspunkt var på barsel med vores søn.
• 21:07
  SPEAKER_00: Og hun var helt i den anden grøft og sagde, men du undervurderer vigtigheden.
• 21:11
  SPEAKER_00: Er det nære?
• 21:16
  SPEAKER_00: Hvor stor en betydning det har at sikre den base.
• 21:21
  SPEAKER_00: Det skal aldrig være på bekostning af det, at folk stiller op til noget uden for hjemmet.
• 21:31
  SPEAKER_00: Jeg kan huske vi nærmest,
• 21:33
  SPEAKER_00: Jeg blev lidt uvenner over det,
• 21:36
  SPEAKER_00: fordi jeg stod så stejlt på, at det første måtte være vigtigt.
• 21:42
  SPEAKER_00: Fordi ellers så sker der jo ikke noget nyt i vores samfund.
• 21:45
  SPEAKER_00: Ellers så bliver ting jo bare som de plejer at være.
• 21:49
  SPEAKER_00: Og vi har brug for den her forandring.
• 21:51
  SPEAKER_00: Den der ildhug.
• 21:59
  SPEAKER_00: Men det jeg har lært,
• 22:07
  SPEAKER_00: At bo i et lille samfund, der kan se, at den skælden, som præsten stillede op, den er falsk.
• 22:18
  SPEAKER_00: Fordi det er der,
• 22:19
  SPEAKER_00: hvor overlappet er så stort mellem det offentlige og private,
• 22:25
  SPEAKER_00: at du slet ikke tænker over forskellen.
• 22:30
  SPEAKER_00: Det du gør for din familie, gør du jo også for dine naboer.
• 22:37
  SPEAKER_00: I et lille samfund er der jo ingen modsætning.
• 22:41
  SPEAKER_00: For når du engagerer dig i fælleshuset,
• 22:45
  SPEAKER_00: eller i børnehaven,
• 22:47
  SPEAKER_00: eller i skolen,
• 22:49
  SPEAKER_00: eller i sommerfesten, så gør du det jo også for din egen families skyld.
• 22:56
  SPEAKER_00: Du gør det, fordi det også kommer dig og dine børn og dine naboer til gavn.
• 23:04
  SPEAKER_00: Modsætningen svinder.
• 23:07
  SPEAKER_00: Det offentlige liv er det fælles liv, det nære liv.
• 23:14
  SPEAKER_00: Du gør det der for dine naboer, og de gør det for dig.
• 23:21
  SPEAKER_00: Du holder også deres liv i dine hænder.
• 23:32
  SPEAKER_00: Som altid slutter vi med en sang.
• 23:37
  SPEAKER_00: Og denne gang er det en sang om naboskab.
• 23:42
  SPEAKER_00: Den er på engelsk, og der er mange ord.
• 23:47
  SPEAKER_00: Så jeg kan anbefale at finde teksten
• 23:52
  SPEAKER_00: i noterne til det her afsnit og følge med.
• 23:58
  SPEAKER_00: Den handler om gamle Sally.
• 24:15
  SPEAKER_01: Sally was a farmer's daughter.
• 24:17
  SPEAKER_01: She grew up to be a farmer.
• 24:19
  SPEAKER_01: As one day in those days, she worked hard to fill the larder.
• 24:25
  SPEAKER_01: Each year, she lives down the road.
• 24:28
  SPEAKER_01: From here, she might have been queer.
• 24:31
  SPEAKER_01: She never married anyway.
• 24:33
  SPEAKER_01: She lived alone in a little farmhouse with cats and chickens and a dozen cows.
• 24:38
  SPEAKER_01: She did the work of ten men by herself with little help.
• 24:42
  SPEAKER_01: She planted potatoes in the spring.
• 24:44
  SPEAKER_01: While she hold the rope, she'd sing la-di-da-di-da, da-di-da.
• 24:52
  SPEAKER_01: Then one day she was in the barn bucket and she stood up on a stack of buckets.
• 24:57
  SPEAKER_01: To bat out a pigeon who was sitting in the rafter,
• 24:59
  SPEAKER_01: shitting in the water that was meant for the cattle.
• 25:01
  SPEAKER_01: She shooed that bird away with the broom, but the buckets came out from under her.
• 25:06
  SPEAKER_01: Soon after, she fell to the farm floor and she landed awkwardly upon her leg.
• 25:12
  SPEAKER_01: And then she landed and she heard a crack and he had a thump.
• 25:18
  SPEAKER_01: They knew her neighbors had her back.
• 25:20
  SPEAKER_01: There'd be nobody coming around today.
• 25:23
  SPEAKER_01: So Sally got up from where she lay, and hobbled home in pain, her mum lay.
• 25:29
  SPEAKER_01: Sally sat down with a glass of water,
• 25:31
  SPEAKER_01: said a quick prayer to the Holy Father,
• 25:33
  SPEAKER_01: tried not to be bothered by the throbbing, but it was getting hotter.
• 25:38
  SPEAKER_01: She got her only shot glass out,
• 25:40
  SPEAKER_01: poured one in and shot it down, just then the pastor from the town.
• 25:44
  SPEAKER_01: Unexpectedly came round, Sally, what's wrong?
• 25:47
  SPEAKER_01: You're white in the face, she grimaced and groaned, said, I'm okay.
• 25:50
  SPEAKER_01: She was sweating and starving to sway, but she would not cry out in pain.
• 25:54
  SPEAKER_01: The pastor got the doctor, and the doctor said, Sally, you gotta lie down in bed.
• 26:00
  SPEAKER_01: Do not try to work, rest up instead.
• 26:05
  SPEAKER_01: The village they got organized,
• 26:07
  SPEAKER_01: To mill Sally Stass each day twice,
• 26:09
  SPEAKER_01: They would not charge her a dime,
• 26:12
  SPEAKER_01: Cause that's what neighbors did in those times,
• 26:14
  SPEAKER_01: And you might think that's quite a deal,
• 26:17
  SPEAKER_01: To get to that broken leg steel,
• 26:20
  SPEAKER_01: But imagine how that must feel,
• 26:22
  SPEAKER_01: For Sally,
• 26:23
  SPEAKER_01: With no insurance policy,
• 26:25
  SPEAKER_01: No pay time office got to be,
• 26:27
  SPEAKER_01: Honestly a little scary,
• 26:29
  SPEAKER_01: Not to be able to work,
• 26:30
  SPEAKER_01: What's even harder is to believe,
• 26:32
  SPEAKER_01: The one is worthy to receive,
• 26:34
  SPEAKER_01: A gift of labor to relieve your suffering in a time of need.
• 26:39
  SPEAKER_01: That's what the neighborhood is for.
• 26:42
  SPEAKER_01: What's yours is mine, what's mine is fucking yours.
• 26:46
  SPEAKER_01: And that's what the neighborhood is for.
• 26:49
  SPEAKER_01: What's yours is mine, what's mine is fucking yours.
• 27:11
  SPEAKER_01: Her 60-year Sally walked on crutches.
• 27:13
  SPEAKER_01: Her legs haste already hurt, too, for six weeks.
• 27:19
  SPEAKER_01: For six weeks Sally walked on crutches,
• 27:22
  SPEAKER_01: Her legs they soared with her to the touch,
• 27:23
  SPEAKER_01: And she tried to embrace being bored,
• 27:26
  SPEAKER_01: While she watched the neighbors do her chores,
• 27:28
  SPEAKER_01: Through the window,
• 27:29
  SPEAKER_01: a little forlorn,
• 27:30
  SPEAKER_01: She hollered without an ounce of scorn,
• 27:33
  SPEAKER_01: You don't need to feed the chickens,
• 27:34
  SPEAKER_01: Bob already did this more,
• 27:36
  SPEAKER_01: She knew man wouldn't let her pay them for it,
• 27:39
  SPEAKER_01: If anything they say pay it forward,
• 27:41
  SPEAKER_01: That's how it works,
• 27:42
  SPEAKER_01: full stop,
• 27:43
  SPEAKER_01: Don't even try to argue with Bobby,
• 27:45
  SPEAKER_01: Say you do the same for me, Sallie cared for Bob's children when his wife died.
• 27:51
  SPEAKER_01: That cold night is still present here like it was yesterday.
• 27:57
  SPEAKER_01: Particulars, they fade away, but the fear that never remains of neighborly solidity.
• 28:02
  SPEAKER_01: Can I realize generosity that Sallie got more than jeopardy or sympathy?
• 28:09
  SPEAKER_01: Not lost on me.
• 28:10
  SPEAKER_01: The village, they got organized.
• 28:13
  SPEAKER_01: The mill sallies, cows, each day twice.
• 28:16
  SPEAKER_01: They would not charge current dollars.
• 28:18
  SPEAKER_01: Lots of neighbors did those times.
• 28:21
  SPEAKER_01: And you might think that's quite a deal to get on that broken leg seal.
• 28:26
  SPEAKER_01: But imagine how that must feel.
• 28:28
  SPEAKER_01: Stabby.
• 28:29
  SPEAKER_01: No insurance policy.
• 28:30
  SPEAKER_01: No pay time office.
• 28:31
  SPEAKER_01: Got to be honestly a little scary not to be able to work.
• 28:36
  SPEAKER_01: What's even harder is to eluse.
• 28:39
  SPEAKER_01: What's
• 28:43
  SPEAKER_01: yours is mine, what's mine is fucking yours.
• 28:50
  SPEAKER_01: What's yours is mine, what's mine is fucking yours.
• 28:59
  SPEAKER_01: What's yours is mine, what's mine is fucking
• 29:29
  SPEAKER_00: Det var The Ballad of Old Sally.
• 29:34
  SPEAKER_00: Skrevet, komponeret og indsunget af Sam Bliss.
• 29:43
  SPEAKER_00: Og en af Adam Wilson's gode venner,
• 29:50
  SPEAKER_00: som har taget historien om Old Sally og lavet den til den her fine folkballade.
• 30:01
  SPEAKER_00: Stort, stort tak til ham for at lade mig bruge den her.
• 30:07
  SPEAKER_00: Han beklager, at den dårlige optagelse, det er en live optagelse fra
• 30:15
  SPEAKER_00: En kælder et sted i Vermont, hvor han optrådte.
• 30:21
  SPEAKER_00: Og jeg har lovet ham,
• 30:23
  SPEAKER_00: at når han laver en rigtig studieoptagelse, så vil jeg lægge den op her i stedet.
• 30:30
  SPEAKER_00: Men det jeg så godt kan lide ved den her optagelse er, at man kan høre publikum.
• 30:37
  SPEAKER_00: Man kan høre folk, der læner sig ind i historien og bliver grebet af den undervejs.
• 30:45
  SPEAKER_00: Og efterhånden synger med på omklædet og kører den til deres egne.
• 30:52
  SPEAKER_00: De naboer sig igennem sangen.
• 31:01
  SPEAKER_00: Tak fordi du lyttede med.
• 31:25
  SPEAKER_01: Danske tekster af Nicolai Winther