Latest / Rodfæste / 5. Skærmflugten

Transcript

5. Skærmflugten · Rodfæste

• 0:19
  SPEAKER_02: Dette er Rodfæste.
• 0:21
  SPEAKER_02: Mit navn er Andreas Lloyd.
• 0:27
  SPEAKER_02: Den største last,
• 0:28
  SPEAKER_02: jeg har haft i mit liv,
• 0:31
  SPEAKER_02: har ikke været alkohol, eller stoffer, eller gambling, eller sex.
• 0:40
  SPEAKER_02: Det har været computerspil.
• 0:43
  SPEAKER_02: Det lyder ikke så farligt at sige, at man har været afhængig af at spille computerspil.
• 0:49
  SPEAKER_02: For det ødelægger ikke livet
• 0:51
  SPEAKER_02: for en selv eller ens omgivelser i samme synlig omfang som alkoholisme eller
• 0:56
  SPEAKER_02: ludomani.
• 0:59
  SPEAKER_02: Men det ødelægger dog alligevel noget inden i en.
• 1:03
  SPEAKER_02: Og det har taget mig mange år at finde ud af, hvad det er.
• 1:08
  SPEAKER_02: Jeg har spillet computer, siden jeg var lille.
• 1:11
  SPEAKER_02: Jeg spillede Space Invaders og Asteroids på min fars computer tilbage i 80'erne.
• 1:17
  SPEAKER_02: Jeg spillede så meget,
• 1:18
  SPEAKER_02: jeg kunne komme til det,
• 1:19
  SPEAKER_02: men det tog først for alvor fart, da jeg fik min egen computer, da jeg blev 14.
• 1:27
  SPEAKER_02: Computerspil kom mig til undsætning i de formative år af mit liv,
• 1:33
  SPEAKER_02: hvor jeg skulle blive voksen og lære at forholde mig til verden.
• 1:39
  SPEAKER_02: Men for en indadvendt og nørdet og bebumset dreng var det meget nemmere
• 1:45
  SPEAKER_02: at forholde sig til computerspil.
• 1:49
  SPEAKER_02: For de var digitale verdener, der netop var indrettet til at sætte mig i føresædet.
• 1:56
  SPEAKER_02: Her var ingen selvbevidste og akavede situationer.
• 2:00
  SPEAKER_02: Ingen lærere og klassekammerater,
• 2:03
  SPEAKER_02: eller chefer,
• 2:04
  SPEAKER_02: eller forældre,
• 2:06
  SPEAKER_02: eller søde piger, jeg ikke rigtig turde snakke med, og slet ikke turde lægge an på.
• 2:12
  SPEAKER_02: Her var bare et hemmeligt frirum, hvor jeg havde fuld og guddommelig kontrol.
• 2:19
  SPEAKER_02: Her kunne jeg altid trykke Save, før jeg kastede mod noget nyt, noget jeg var usikker på.
• 2:26
  SPEAKER_02: Velvidende, at jeg altid kunne reloade, starte forfra, hvis det på nogen måde gik galt.
• 2:34
  SPEAKER_02: Gennem en uendelig lykke af liv og død,
• 2:37
  SPEAKER_02: kunne jeg mestre spillene,
• 2:39
  SPEAKER_02: og jeg kunne opføre dem, som om de var film, hvor jeg spillede hovedrollen.
• 2:45
  SPEAKER_02: Selvsikkert, overlegnet, handlekræftigt.
• 2:49
  SPEAKER_02: Det var mit fix.
• 2:52
  SPEAKER_02: Jeg følte mig vigtig og mægtig og modig i sådan en fantasiverden, hvor jeg intet satte på spil.
• 3:01
  SPEAKER_02: Når jeg spillede computer,
• 3:02
  SPEAKER_02: var jeg komfortabelt og anonymt isoleret i en verden,
• 3:07
  SPEAKER_02: hvis normer og handlemuligheder var defineret på forhånd i klare,
• 3:11
  SPEAKER_02: sort-hvide kontraster.
• 3:14
  SPEAKER_02: Og som regel slet ikke til forhandling.
• 3:17
  SPEAKER_02: Og jeg accepterede disse præmisser, fordi det gav mig lov til at være helten.
• 3:23
  SPEAKER_02: Til at føle den handlekraft, som spillet tilbød.
• 3:28
  SPEAKER_02: Som en mus i en labyrint med forudsigelige og regelmæssige godbider.
• 3:34
  SPEAKER_02: Vanedannende.
• 3:36
  SPEAKER_02: Og ufarligt.
• 3:39
  SPEAKER_02: Altså, forstå mig ret.
• 3:42
  SPEAKER_02: Nu fortæller jeg ikke om det her bare for at fordømme computerspil.
• 3:46
  SPEAKER_02: Jeg har lært meget og haft meget glæden af at spille computer.
• 3:51
  SPEAKER_02: Og jeg mener også,
• 3:52
  SPEAKER_02: at computerspil rummer et enormt pædagogisk potentiale for gode,
• 3:58
  SPEAKER_02: stimulerende, berigende, inspirerende oplevelser ligefrem.
• 4:04
  SPEAKER_02: Jeg lærte en masse.
• 4:05
  SPEAKER_02: Jeg opdyrkede detaljerede personer og forfuldte avancerede plotlinjer gennem rollespil.
• 4:12
  SPEAKER_02: Jeg forfinede min hånd og øje motorik i platformspil.
• 4:15
  SPEAKER_02: Jeg styrkede mit engelsk igennem lange dialogtræer i adventurespil.
• 4:21
  SPEAKER_02: Jeg øvede mit overblik og multitasking i strategispil.
• 4:29
  SPEAKER_02: Men langt det meste af den læring og den glæde,
• 4:33
  SPEAKER_02: jeg fik af spillene, kunne jeg ikke bruge uden for computeren.
• 4:38
  SPEAKER_02: For som oftest var alle disse omhyggeligt fin-tunede feedback-mekanismer slet ikke
• 4:44
  SPEAKER_02: skabt med pædagogiske eller dannelsesmæssige formål for øje.
• 4:52
  SPEAKER_03: Nej, det handlede bare om at holde mig fast.
• 4:58
  SPEAKER_02: Omhyggeligt udviklede, optimerede, forfinede spiloplevelser.
• 5:03
  SPEAKER_02: Hvis læringskurver hele tiden gav mig lige tilpas modstand,
• 5:07
  SPEAKER_02: så jeg følte, at jeg blev lidt bedre.
• 5:10
  SPEAKER_02: Kom lidt tættere på målet.
• 5:12
  SPEAKER_02: Og bare lige mig tage én bane.
• 5:14
  SPEAKER_02: Et liv.
• 5:16
  SPEAKER_02: En mission.
• 5:17
  SPEAKER_02: Et træk.
• 5:18
  SPEAKER_02: En tur mere.
• 5:20
  SPEAKER_02: Det var begejstrende.
• 5:23
  SPEAKER_02: Det var fængslende.
• 5:25
  SPEAKER_02: I mere end en forstand.
• 5:29
  SPEAKER_02: For ligesom alkohol eller sex eller stoffer,
• 5:34
  SPEAKER_02: så kan computerspil også bruges til at udfølge tomrum.
• 5:38
  SPEAKER_02: Til at dulme en smerte, man ikke ønsker at forholde sig til.
• 5:43
  SPEAKER_02: Og sådan var det for mig.
• 5:46
  SPEAKER_02: Computerspillene var en let tilgængelig flugt fra en meget uheldemodig hverdag.
• 5:55
  SPEAKER_02: Altså, jeg levede op til forventningerne i skolen.
• 5:58
  SPEAKER_02: Og i gymnasiet og på universitetet.
• 6:02
  SPEAKER_02: Men ikke meget mere end det.
• 6:05
  SPEAKER_02: Og hver gang mit liv blev svært, var det letteste bare at få træk til computerspillene.
• 6:11
  SPEAKER_02: Fordi der vidste jeg, hvad jeg fik.
• 6:15
  SPEAKER_02: Når jeg kiggede på mine bumser,
• 6:18
  SPEAKER_02: mine briller,
• 6:18
  SPEAKER_02: mit fedtede hår,
• 6:20
  SPEAKER_02: og slet ikke vidste, hvordan jeg skulle begynde at ændre på mit udseende.
• 6:24
  SPEAKER_02: Når alle de seje for klassen begyndte at tage til fester og kysse med hinanden,
• 6:29
  SPEAKER_02: Når jeg igen var ulykkelig forelsket og på ingen måde vidste,
• 6:33
  SPEAKER_02: hvordan jeg skulle tale til en pige,
• 6:34
  SPEAKER_02: så hun ikke enten så skræmt eller medledende på mig.
• 6:39
  SPEAKER_02: Forhåbentlig mest det sidste.
• 6:43
  SPEAKER_02: Når jeg følte mig forkert og pinlig over stadig at være jomfru, da jeg var 21.
• 6:51
  SPEAKER_02: Når jeg var redslagen for, at nogen skulle opdage eller påtale, at jeg stadig var jomfru.
• 6:58
  SPEAKER_02: Når jeg prøvede at engagere mig i ungdomspolitik,
• 7:01
  SPEAKER_02: men ikke forstod magtspillet eller hierarkiet.
• 7:05
  SPEAKER_02: Når folk blev vrede og råbte op, og jeg ikke gjorde noget.
• 7:10
  SPEAKER_02: Når jeg selv burde blive vred og råbe op, men ikke gjorde noget.
• 7:15
  SPEAKER_02: Når jeg efter endnu en lang nat med computerspil kastede mig omkuld i min seng med
• 7:21
  SPEAKER_02: tørre øjne,
• 7:22
  SPEAKER_02: sidtrønne hovedpine, overstimulerede nethinder og bare spillede videre i drømme.
• 7:31
  SPEAKER_02: Og når jeg vågnede og på ingen måde var bedre forberedt til at møde en virkelighed,
• 7:37
  SPEAKER_02: der ikke bare var designet for min fornøjelses skyld.
• 7:43
  SPEAKER_02: Ja, så var det altid nemmere,
• 7:45
  SPEAKER_02: mere tillogtende at bare tænde computeren igen og fortsætte spillet.
• 7:53
  SPEAKER_02: Sådan brugte jeg i mange år mine aftener og mine weekender og mine ferier.
• 8:00
  SPEAKER_02: Hvis jeg skal være grov,
• 8:01
  SPEAKER_02: og det vil jeg gerne, så vil jeg sige, at jeg har spilt 10 år af mit liv.
• 8:08
  SPEAKER_02: Fra jeg var 14 til jeg var 24 på at spille computer.
• 8:15
  SPEAKER_02: Og når jeg nu tænker tilbage på al den tid,
• 8:17
  SPEAKER_02: jeg har brugt på det,
• 8:18
  SPEAKER_02: på at spille de computerspil,
• 8:21
  SPEAKER_02: så fyldes jeg af en søvmodig fortrydelse over alt det, jeg ikke lærte.
• 8:27
  SPEAKER_02: For al den tid, jeg brugte på computerspil.
• 8:30
  SPEAKER_02: Og tid, jeg ikke brugte på at lære at være menneske.
• 8:36
  SPEAKER_02: På at udforske alle de uforudsigelige og nuancerende og komplekse bånd,
• 8:42
  SPEAKER_02: der forbinder os til hinanden og til naturen og til samfundet omkring os.
• 8:52
  SPEAKER_02: Alle de muligheder,
• 8:52
  SPEAKER_02: jeg havde for at forholde mig til, hvem jeg var og hvem jeg gerne ville være.
• 8:59
  SPEAKER_03: Som jeg undlod at gribe.
• 9:06
  SPEAKER_03: Grunden til, at jeg stoppede med at spille computer, var i virkeligheden ikke særlig dybsindig.
• 9:12
  SPEAKER_02: Jeg begyndte bare at kede mig.
• 9:15
  SPEAKER_02: Spillene lignede hinanden mere og mere.
• 9:18
  SPEAKER_02: De brugte de samme greb, de samme mekanikker.
• 9:21
  SPEAKER_02: Det blev repetitivt, forudsigeligt.
• 9:24
  SPEAKER_02: Hver bane, mission, liv, det føles bare som det samme.
• 9:29
  SPEAKER_02: Det føles mindre og mindre som at være heldt.
• 9:32
  SPEAKER_02: Mere og mere som samlebåndsarbejde.
• 9:35
  SPEAKER_02: Den spænding og handlekraft, jeg havde søgt.
• 9:39
  SPEAKER_03: Faldmede.
• 9:41
  SPEAKER_03: Det gav mig ikke længere det, jeg havde brug for.
• 9:47
  SPEAKER_02: Samtidig fandt jeg nye fællesskaber på mit kollegie og på universitetet.
• 9:53
  SPEAKER_02: Og det gjorde det mindre tillogtende at sidde foran skærmen.
• 9:57
  SPEAKER_02: Efterhånden spillede jeg kun computerspil,
• 9:59
  SPEAKER_03: når jeg havde tømmermand.
• 10:04
  SPEAKER_03: Jeg fik en kæreste.
• 10:07
  SPEAKER_02: Jeg tog på udviklingsophold til England.
• 10:10
  SPEAKER_02: Til sidst tog jeg en kold tyrker.
• 10:13
  SPEAKER_02: Da jeg købte en ny laptop,
• 10:14
  SPEAKER_02: installerede jeg det gratis open source styresystem Linux,
• 10:19
  SPEAKER_02: hvilket i praksis betød, at jeg ikke længere kunne spille nye computerspil.
• 10:24
  SPEAKER_02: Og de duede ikke til det.
• 10:26
  SPEAKER_02: Jeg har aldrig haft en spilkonsol, så det var ikke noget, der fristede mig.
• 10:32
  SPEAKER_02: Og uden computerspil på min computer,
• 10:35
  SPEAKER_03: havde jeg lige pludselig enormt meget tid i mit liv.
• 10:40
  SPEAKER_03: Og lige pludselig kunne jeg begynde at forholde mig til,
• 10:45
  SPEAKER_02: hvad jeg rent faktisk gerne ville med den tid.
• 10:48
  SPEAKER_02: Hvad jeg gerne ville med mit liv.
• 10:51
  SPEAKER_02: Jeg skulle til at begynde på en kandidatuddannelse på universitetet.
• 10:55
  SPEAKER_02: Og hiddet til havde mit studievalg bare kørt på autopilot efter,
• 10:58
  SPEAKER_02: hvad der lige virkede nemmest eller sjovest.
• 11:02
  SPEAKER_02: Jeg begyndte at tage mine drømme og ambitioner alvorligt.
• 11:05
  SPEAKER_02: Jeg begyndte for alvor at tænke over, hvad er det for en forskel, jeg gerne ville gøre?
• 11:11
  SPEAKER_02: Jeg begyndte at tro på, at jeg kunne gøre en forskel.
• 11:14
  SPEAKER_02: Og jeg begyndte at handle derefter.
• 11:18
  SPEAKER_02: Og gennem de sidste 20 år har det ført mig mange overraskende steder hen.
• 11:25
  SPEAKER_02: Og jeg savner ikke computerspil.
• 11:29
  SPEAKER_02: Efter jeg er blevet far, kan jeg slet ikke se, hvordan jeg skulle have tid til at spille.
• 11:34
  SPEAKER_02: Men efterhånden som jeg har fået spillene på afstand,
• 11:38
  SPEAKER_02: kan jeg også bedre se, hvordan de har været med til at forme mig.
• 11:42
  SPEAKER_02: Det er ikke computerspillenes skyld, at jeg var en indadvendt nørd.
• 11:47
  SPEAKER_02: Det vil jeg altid have været.
• 11:50
  SPEAKER_02: Men spillene gjorde det muligt for mig altid
• 11:52
  SPEAKER_02: at tage det lette valg og distrahere mig selv,
• 11:55
  SPEAKER_02: så jeg ikke behøvede at forholde mig til alle de svære ting i mit liv.
• 12:00
  SPEAKER_02: Og efterhånden begyndte jeg også at have min egen manglende viljestyrke, når jeg faldt i.
• 12:06
  SPEAKER_02: Igen og igen.
• 12:11
  SPEAKER_02: Som en kropslig hukommelse, der tager over hver gang, jeg satte mig ved computeren.
• 12:15
  SPEAKER_02: Det er så nemt.
• 12:16
  SPEAKER_02: Det er bare et klik væk, og så er du i gang.
• 12:22
  SPEAKER_02: Men nu hvor jeg har fået det på afstand,
• 12:24
  SPEAKER_02: kan jeg se, at computerspillene ikke bare har formet min ungdom.
• 12:30
  SPEAKER_02: De har også formet verden omkring mig.
• 12:34
  SPEAKER_02: Mange af de samme mekanismer,
• 12:35
  SPEAKER_02: der fængslede mig ved skærmen som teenager,
• 12:38
  SPEAKER_02: er de samme, der nu fastholder os til vores smartphones.
• 12:42
  SPEAKER_02: På sociale netværk, på streamingtjenester, på shoppingapps.
• 12:49
  SPEAKER_02: Det er omhyggeligt udviklet, optimerede, forfinede brugeroplevelser, der hele tiden lokker.
• 12:58
  SPEAKER_02: En ny besked, en ny notifikation, et nyt afsnit.
• 13:04
  SPEAKER_02: Bare en til.
• 13:07
  SPEAKER_02: Og nu har vi til med muligheden,
• 13:10
  SPEAKER_02: fristelsen for at dette lette valg kan følge med os rundt
• 13:13
  SPEAKER_03: overalt hvor vi går.
• 13:16
  SPEAKER_03: I vores lommer.
• 13:20
  SPEAKER_02: Som en mus i en labyrint med forudsigelige og regelmæssige godbider.
• 13:26
  SPEAKER_02: Vanedannende.
• 13:28
  SPEAKER_02: Ufarligt.
• 13:30
  SPEAKER_02: Skærmflugten er alle steder.
• 13:32
  SPEAKER_02: Altid til rådighed.
• 13:35
  SPEAKER_02: Og det bliver stadig nemmere at få trækket til en lækker digitalt designet oplevelse.
• 13:42
  SPEAKER_02: Frem for at tage modet til dig og forholde dig til en virkelighed,
• 13:46
  SPEAKER_02: der ikke bare bekræfter dig og stryger dig med hårene,
• 13:51
  SPEAKER_02: Så jeg forholder til, hvem du er og hvem du gerne vil være.
• 13:56
  SPEAKER_02: Men det kræver så meget at bryde disse vaner.
• 14:01
  SPEAKER_02: Og det bør ikke være op til os og vores individuelle overskud og viljestyrke.
• 14:08
  SPEAKER_02: Jeg vil ikke dømme min søn for, at han gerne vil spille computer.
• 14:12
  SPEAKER_02: Jeg forstår godt, at han synes, det er sjovt.
• 14:16
  SPEAKER_02: Men jeg tænker meget over, hvordan jeg kan støtte ham.
• 14:20
  SPEAKER_02: Hvordan vi sammen undgår,
• 14:22
  SPEAKER_02: at skærmen bliver en flugt for ham på samme måde, som det var for mig.
• 14:28
  SPEAKER_02: Jeg tror, det handler meget om, at det ikke er noget, man sidder alene med.
• 14:32
  SPEAKER_02: At det er noget, man deler.
• 14:34
  SPEAKER_02: Noget, man snakker om.
• 14:37
  SPEAKER_02: Noget, man er bevidste om sammen.
• 14:40
  SPEAKER_02: At det ikke er noget, der foregår i isolation, i smug, halvt skamfuldt.
• 14:48
  SPEAKER_02: Det er noget, vi har en fælles samtale om.
• 14:53
  SPEAKER_02: Ligesom alkohol, sex og stoffer, så er skærmene nu indlejret i vores samfund.
• 14:59
  SPEAKER_02: Men de kræver fælles normer.
• 15:02
  SPEAKER_02: Ligesom alkohol kræver aldersgrænser.
• 15:04
  SPEAKER_02: Forventninger om, at man ikke drikker alene.
• 15:07
  SPEAKER_02: Ligesom sex kræver samtykke.
• 15:11
  SPEAKER_02: Forventninger om gensidighed og ligeværd.
• 15:15
  SPEAKER_02: Ligesom stoffer kræver omtanke.
• 15:17
  SPEAKER_02: Og til tider forbud og tabu.
• 15:21
  SPEAKER_02: På samme måde er vi som samfund, som kultur, stadig ved at lære, hvad skærmene gør ved os.
• 15:28
  SPEAKER_02: Og hvad det betyder for os, at vi har disse muligheder ved hånden hele tiden.
• 15:34
  SPEAKER_02: Der er brug for, at vi, børn og voksne, er dette bevidst.
• 15:41
  SPEAKER_02: At vi ikke accepterer skærmflugten som endnu et vilkår i det moderne og forvirrede
• 15:46
  SPEAKER_02: liv, vi lever.
• 15:49
  SPEAKER_02: At vi er bevidste om, at vi kan trække den anden vej.
• 15:53
  SPEAKER_02: At vi altid kan vælge noget andet.
• 15:57
  SPEAKER_02: Vi skal bestemme, hvilken rolle vi vil have, at skærmene spiller i vores liv.
• 16:04
  SPEAKER_02: For digital teknologi er ikke neutral.
• 16:08
  SPEAKER_02: Den er optimeret til at hacke vores hjerner.
• 16:12
  SPEAKER_02: Til at trække os ind i et flow af engagement, der fastholder og bekræfter os.
• 16:20
  SPEAKER_02: Designerne af disse teknologier måler deres succes i antallet af minutter,
• 16:26
  SPEAKER_02: vi sidder ved skærmen.
• 16:29
  SPEAKER_02: Og på den måde bliver skærmflugten det modsatte af rodfæste.
• 16:34
  SPEAKER_02: Vi bliver trukket ud af verden og ind i et spejlkammer,
• 16:38
  SPEAKER_02: Hvor alle og alting kappes om vores opmærksomhed.
• 16:44
  SPEAKER_02: Og vi aldrig møder alt det, der ikke bevidst er skabt for vores skyld.
• 16:52
  SPEAKER_02: Hvis vi ikke har en klar intention med, hvordan vi bruger skærmene, bliver vi underlagt andres.
• 16:59
  SPEAKER_02: Så bestemmer de for os.
• 17:04
  SPEAKER_02: Hvis vi ikke selv vælger, er der nogen der vælger for os
• 17:10
  SPEAKER_02: Derfor må vi vælge sammen.
• 17:19
  SPEAKER_03: Som altid slutter vi med en sang.
• 17:24
  SPEAKER_03: Denne gang er det en sang,
• 17:25
  SPEAKER_03: som jeg synes sætter godt ord på den følelse af svævende,
• 17:32
  SPEAKER_02: magtesløshed,
• 17:36
  SPEAKER_02: opgivenhed, når ens viljestyrke ikke længere rækker, og man falder i igen.
• 17:42
  SPEAKER_03: Så man for alt verden ville ønske, at man ikke gjorde det.
• 17:45
  SPEAKER_03: Og bare kan se, at man synker, falder,
• 18:19
  SPEAKER_00: Du hører kun min stemme.
• 18:23
  SPEAKER_00: Forfører dig.
• 18:26
  SPEAKER_00: Fald så langt du er.
• 18:31
  SPEAKER_00: Giv dig hand.
• 18:34
  SPEAKER_00: Bliv kun opslut af dit sind.
• 18:39
  SPEAKER_00: Stod på mig.
• 18:43
  SPEAKER_00: Stod på mig.
• 18:48
  SPEAKER_01: Vi fæller nu.
• 18:55
  SPEAKER_01: Vi fæller i sko.
• 19:19
  SPEAKER_00: Driver dig til vanviden, mere og mere.
• 19:26
  SPEAKER_00: Slip og fald med mig, prøv du kun.
• 19:34
  SPEAKER_00: Alt forsvinder, men hver sekund vil jeg følge dig.
• 19:42
  SPEAKER_00: Vil jeg følge dig.
• 19:47
  SPEAKER_01: Du følger nu,
• 19:55
  SPEAKER_01: ja du følger min skur, ja du følger min skur.
• 20:20
  SPEAKER_01: Giv dig hen, igen, igen, igen.
• 20:27
  SPEAKER_01: Du vil mere end det.
• 20:32
  SPEAKER_01: Giv dig hen, igen, igen, igen.
• 20:52
  SPEAKER_01: Og vi fælder nu, der nu
• 21:01
  SPEAKER_01: fælder vi skål,
• 21:07
  SPEAKER_01: der vi fælder.
• 21:37
  SPEAKER_02: Det var Falder Nu,
• 21:41
  SPEAKER_02: der er skrevet og komponeret af Stefan C.
• 21:46
  SPEAKER_02: Krabsen og indspillet af ham med sit band Bjergetaget.
• 21:51
  SPEAKER_02: Jeg kan varmt anbefale at tjekke hans musik ud.
• 21:57
  SPEAKER_02: Han er også en af mine gode venner,
• 22:00
  SPEAKER_02: og jeg er meget glad og taknemmelig for,
• 22:03
  SPEAKER_02: at han har givet mig lov til at bruge sangen her.
• 22:09
  SPEAKER_02: Tak fordi du lyttede med.