Latest / Sladderministeriet / Kevin "Bro" Andreasen: Her er HELE historien

Transcript

Kevin "Bro" Andreasen: Her er HELE historien · Sladderministeriet

• 0:00
  Speaker 2: Har du ikke set den lille... Jeg er en ekstrem
• 0:03
  Speaker 2: opgik for jer. Jeg blod virkelig af med hjertet. Se
• 0:05
  Speaker 2: og hør lige her
• 0:07
  Speaker 3: Jamen, velkommen til en særudgave af Se og hør lige her.
• 0:11
  Speaker 3: Mit navn er Saad Ahmed, og jeg er kronereporter på
• 0:14
  Speaker 3: Se og hør. Vi er hjemme hos dig, Kevin Bro, Andreasen. Ja.
• 0:21
  Speaker 3: Tusind tak for, at vi må komme og snakke med dig.
• 0:25
  Speaker 3: Og vi skal jo snakke om, ja... Helt marerettet nede
• 0:28
  Speaker 3: i Tyrkiet, men også siden efterfølgende
• 0:31
  Speaker 3: Så jeg tænker ikke, at det bliver særlig sjovt at
• 0:35
  Speaker 3: snakke om alle de her ting. Men før vi starter,
• 0:37
  Speaker 3: så vil jeg gerne lige fortælle dig noget sjovt, fordi
• 0:38
  Speaker 3: det er noget, jeg har fået hug for. Da jeg
• 0:40
  Speaker 3: end kommer ned til Alanya og interviewer din mor, hvor
• 0:44
  Speaker 3: du er indlagt på hospitalet, der siger du til din mor,
• 0:47
  Speaker 3: der spørger hende, Nå Lotte, hvordan har din søn brugt det?
• 0:51
  Speaker 3: Og det var rigtig mange, der har grint af det
• 0:54
  Speaker 3: og også hørt på det på de sociale medier, så. Ja,
• 0:56
  Speaker 3: det synes jeg bare lige, du skulle vide. Ikke Kevin,
• 0:58
  Speaker 3: men det var meget
• 0:59
  Speaker 4: godt
• 1:01
  Speaker 3: Hvordan har du det, Kevin
• 1:04
  Speaker 4: Under omstændighederne, så har jeg det ikke godt endnu, det
• 1:08
  Speaker 4: har jeg ikke, men bedre, end da jeg var i
• 1:12
  Speaker 4: Vedertøj Kidd. Der var det forfærdeligt, men jeg føler, at
• 1:17
  Speaker 4: jeg er kommet, eller man, jeg føler, at jeg, da
• 1:20
  Speaker 4: jeg kom til Danmark, der fik jeg det straks bedre.
• 1:24
  Speaker 4: På en måde fik det også Også værre på en
• 1:27
  Speaker 4: anden måde, fordi jeg vidste, at selve sagen havde været
• 1:30
  Speaker 4: så omtalt i alle medierne. Så da jeg åbnede min iPhone,
• 1:35
  Speaker 4: der eneste jeg så, der var mig. Og det var
• 1:39
  Speaker 4: overvældende på mange måder, synes jeg. Men psyken er der
• 1:46
  Speaker 4: ikke helt endnu, og kæben er heller ikke helt okay endnu,
• 1:50
  Speaker 4: men det er på god måde.
• 1:52
  Speaker 3: Og vi tager det hele, vi kommer ind på det hele,
• 1:54
  Speaker 3: fordi jeg synes, vi skal starte i Chuket. Og lad
• 1:57
  Speaker 3: os tage det hele vejen igennem. Og start med at fortælle,
• 2:03
  Speaker 3: hvad er det, du laver nede i Chuket?
• 2:05
  Speaker 4: Jamen jeg har den her sommer, hvor jeg spiller. Jeg
• 2:09
  Speaker 4: har spillet dernede syv gange, tror jeg, den her sommer her.
• 2:13
  Speaker 4: Og på de her syv gange spiller jeg normalt, lad
• 2:16
  Speaker 4: os sige, fire koncerter. Fire eller fem koncerter. Og det
• 2:24
  Speaker 4: har jeg så gjort indtil, hvad hedder det, emissionskæring, kan
• 2:27
  Speaker 4: man sige.
• 2:28
  Speaker 3: Og
• 2:28
  Speaker 4: det er gået godt, og jeg nyder det meget faktisk,
• 2:32
  Speaker 4: for at være ærlig. Jeg ved ikke, om jeg helt
• 2:35
  Speaker 4: kommer tilbage, for at være ærlig, men det var ligesom det,
• 2:40
  Speaker 4: der foregik den sommer. Og det var, jeg vil næsten sige,
• 2:44
  Speaker 4: det var hver anden uge af det rest af noget
• 2:46
  Speaker 4: for optræde. Og det var fedt, og det var en
• 2:50
  Speaker 4: god forretning, og ja. Og så sker der så, hvad
• 2:54
  Speaker 4: der sker
• 2:55
  Speaker 3: Men jeg har, jeg snakkede jo med flere nede omkring
• 2:59
  Speaker 3: Bar Street, omkring barne, og der er mange, der fortalte mig,
• 3:02
  Speaker 3: at de var kommet for at se dig optræde. Og
• 3:06
  Speaker 3: du virkede også til at være virkelig kendt. Jeg snakkede
• 3:08
  Speaker 3: med flere dernede, der snakkede, at han kommer her, og
• 3:11
  Speaker 3: folk kan virkelig godt lide hans musik
• 3:14
  Speaker 3: Men natten til søndag den 9. august, der sker der
• 3:21
  Speaker 3: der bliver du overfaldet. Prøv at sætte ord på, hvad
• 3:25
  Speaker 3: sker der
• 3:26
  Speaker 4: Jamen det starter faktisk, jeg optræder på en, i stedet
• 3:29
  Speaker 4: for hele tiden at optræde for, hvad hedder det, plus 18,
• 3:32
  Speaker 4: så optræder jeg også for familier, så de kan få
• 3:36
  Speaker 4: lov til at opleve det. Og jeg er optrædt på
• 3:41
  Speaker 4: en restaurant, som han ligesom arbejdede for dernede. Han er
• 3:44
  Speaker 4: også eget, blandt mange andre ting. Og jeg havde lige
• 3:50
  Speaker 4: optrædt der, og så, hvad hedder det, Så efter jeg
• 3:54
  Speaker 4: er optrædt, så får jeg taget nogle billeder, og det
• 3:56
  Speaker 4: tager primært en time eller sådan noget. Og det går godt,
• 4:00
  Speaker 4: og vi går så hen på hans anden bar, der
• 4:03
  Speaker 4: hedder Cosmopolitan. Og da vi kommer derhen, der falder jeg
• 4:11
  Speaker 4: i snak med, eller det er mig og min dervede manager,
• 4:13
  Speaker 4: der ved, hvor jeg tager det hen, og der falder
• 4:15
  Speaker 4: jeg i snak med en, der kender derhjemme fra, en
• 4:18
  Speaker 4: hverdag pige. Jeg kan ikke sige navnet, men det er hverdag.
• 4:22
  Speaker 4: Og hun samler andre piger, og de kommer over til mig,
• 4:27
  Speaker 4: og min dam er en mand, der spørger. Og så
• 4:35
  Speaker 4: går der så et par timer, tror jeg. Jeg tror,
• 4:39
  Speaker 4: vi er derhenne kl. 11, og det der sker sikkert
• 4:42
  Speaker 4: ved to-tiden, tror jeg. Og så er jeg væk et
• 4:47
  Speaker 4: stykke tid. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg skal.
• 4:51
  Speaker 4: og kommer tilbage, og så siger pigerne så, at der
• 4:54
  Speaker 4: står en og irriterer dem, ude på gaden, for det
• 4:58
  Speaker 4: var sporlåseren, ud til aldrig gaden, og man ikke kunne sige,
• 5:01
  Speaker 4: at han skulle gå væk, så jeg går ud og
• 5:06
  Speaker 4: spørger ham, om han ikke kan gå væk, og så
• 5:09
  Speaker 4: siger han, no problem på engelsk, og så tænker jeg, fedt,
• 5:13
  Speaker 4: der er ikke noget der, og så, og det hele
• 5:17
  Speaker 4: det er, ikke blødt, men nu har jeg set videoen,
• 5:21
  Speaker 4: og jeg er slet ikke klar på, hvad der kommer
• 5:24
  Speaker 4: til at ske. Og han slår mig så, og rammer
• 5:29
  Speaker 4: mig åbenbart rigtig godt, kan man sige. Og jeg ryger ned,
• 5:35
  Speaker 4: og jeg husker det faktisk som om, at jeg husker
• 5:37
  Speaker 4: det lidt anderledes, end hvad jeg ser på videoen. Fordi
• 5:41
  Speaker 4: jeg ser, at jeg ryger ned, og jeg ligesom falder
• 5:44
  Speaker 4: ind på barn, eller kravler ind på barn
• 5:48
  Speaker 4: Og jeg husker det som om, at jeg at du
• 5:49
  Speaker 4: kan være nede og prøve at rejse mig op, og
• 5:50
  Speaker 4: da jeg prøver at rejse mig op, så gør min
• 5:52
  Speaker 4: kæbe sådan... Og det er der, jeg får det dårligt.
• 5:55
  Speaker 4: Rigtig dårligt. Og alt bliver sådan sløret foran, og sådan noget.
• 6:01
  Speaker 4: Så derfra kan jeg huske, at der er, jeg tror,
• 6:06
  Speaker 4: en pige, der tager mig, eller tager mig op og
• 6:09
  Speaker 4: bærer mig et andet sted hen, mens der fortsætter noget
• 6:14
  Speaker 4: andet i vores baggrund. Øhm... Og da hun tager mig væk,
• 6:21
  Speaker 4: der begynder det at gå op for folk, hvad der sker.
• 6:24
  Speaker 4: Så står mange, der er ligesom, eller jeg kan høre
• 6:26
  Speaker 4: mange stemmer, som er der råber og skriger. Men jeg
• 6:28
  Speaker 4: kan kun kigge ned sådan her, fordi alt er blevet,
• 6:30
  Speaker 4: og alt hænger. Og jeg kan ikke, at de gør
• 6:32
  Speaker 4: sådan her, fordi jeg så falder min kære ned. Og
• 6:37
  Speaker 4: så kommer der en ambulance og kører mig på, ligesom
• 6:42
  Speaker 4: vi har, at vi er berethospitaler, så er vi også normalhospitaler.
• 6:45
  Speaker 4: Og det var et normalhospital. Og jeg kan huske, at
• 6:49
  Speaker 4: jeg beder ham der, eller jeg beder ham om det,
• 6:51
  Speaker 4: men jeg siger til mig, at du kan, sådan, not
• 6:54
  Speaker 4: too fast. Fordi mit kæft, den gør sådan her, at
• 6:57
  Speaker 4: jeg ikke engang spænder fast. Og de kører overbom, og
• 7:00
  Speaker 4: det går stærkt, og alt går rundt, og jeg skriger,
• 7:02
  Speaker 4: og sådan noget. Og i chok, så fylder jeg også, ikke?
• 7:06
  Speaker 4: Og så kommer jeg ind på hospitalet, og skal ligges ned,
• 7:10
  Speaker 4: hvad hedder det, for at få taget sådan en scanning.
• 7:12
  Speaker 3: Og vi kommer til hospitalet. Det jeg lige vil høre
• 7:15
  Speaker 3: dig om, det er i forhold til det her videoovervågning her.
• 7:18
  Speaker 3: Fordi det er jo ikke så lang tid siden, at
• 7:19
  Speaker 3: du har set det her videoovervågning. Jeg tænker, at det
• 7:23
  Speaker 3: er det samme videoovervågning, som vi har set. Det er
• 7:25
  Speaker 3: to videoer, der viser, hvor du bliver overfaldet ude foran Cosmopolitan,
• 7:32
  Speaker 3: altså ude på Bar Street. Hvordan var det for dig
• 7:36
  Speaker 3: at se de der videoer der? For man kan sige,
• 7:37
  Speaker 3: i hvert fald på den ene video, kan du jo
• 7:40
  Speaker 3: se klokkeklart, at du får et slag
• 7:44
  Speaker 3: og så går det et par sekunder, og falder du
• 7:45
  Speaker 3: til jorden.
• 7:46
  Speaker 2: Altså
• 7:46
  Speaker 3: efter så lang tid, hvordan var det for dig, at
• 7:49
  Speaker 3: se det her overvågningsmaterial
• 7:53
  Speaker 4: Det var, det var ikke rart jo, også fordi, altså,
• 7:58
  Speaker 4: det var, ja, det var aldrig rart, og en ting er,
• 8:02
  Speaker 4: du ved, jeg tror, nu ved jeg, at min mor
• 8:05
  Speaker 4: også har set videoen, men jeg tror, det er, eller
• 8:08
  Speaker 4: jeg ved, at det er værre for hende at se det, øhm,
• 8:13
  Speaker 4: Så da jeg så det, så tænkte jeg også, altså hvorfor?
• 8:15
  Speaker 4: Altså jeg kunne ikke forstå det, men jeg kunne forstå,
• 8:19
  Speaker 4: hvis vi havde et problem, eller der var en konflikt,
• 8:21
  Speaker 4: eller noget andet.
• 8:22
  Speaker 3: Men
• 8:23
  Speaker 4: det er helt uhemmet, at han bare, du ved, ja,
• 8:26
  Speaker 4: så var ned. Og de skader, det ligesom, han medbragte
• 8:33
  Speaker 4: mig nu, det er ikke fedt, lad mig sige det
• 8:35
  Speaker 4: så
• 8:36
  Speaker 3: Som du også selv siger, så er du forklaret overfor politiet,
• 8:38
  Speaker 3: fordi jeg var dernede, og jeg har også set... så
• 8:42
  Speaker 3: det samme med dig, hvilken forklaring du gav på skrift
• 8:44
  Speaker 3: til lokalpolitik i Tykød. Og der sagde du, at du
• 8:48
  Speaker 3: bad de her to personer om at fjerne sig fra bordet,
• 8:51
  Speaker 3: fordi det var jeres bord. Og så den person, der
• 8:56
  Speaker 3: er hovedmistænkt i sagen, han siger så no problem, og
• 8:59
  Speaker 3: hvor du så efterfølgende får et slag
• 9:02
  Speaker 4: Han siger helt klokkeklart sådan der, altså flink sådan der
• 9:06
  Speaker 4: no problem. Så jeg tænker jo, perfekt. ikke med det,
• 9:12
  Speaker 4: og så er det, at det sker, og det er derfor,
• 9:14
  Speaker 4: det kommer så uventet, og jeg ved ikke, om jeg
• 9:18
  Speaker 4: har haft åben mund, mens jeg har, eller stadig har
• 9:20
  Speaker 4: stået og snakket med ham, eller fordi, at det er
• 9:23
  Speaker 4: lidt sløret, det der video, det er det, det er
• 9:24
  Speaker 4: ikke lige fra en 4K, men, jeg har nok haft
• 9:28
  Speaker 4: åben mund, og det er derfor, at det har skadet
• 9:30
  Speaker 4: så meget, men
• 9:32
  Speaker 3: det er
• 9:32
  Speaker 4: forfærdeligt at se, at man, at se mig selv sådan der,
• 9:36
  Speaker 4: fordi det har jeg aldrig fået fra.
• 9:38
  Speaker 3: Men grund til at spørge, altså kan du 100% afvise,
• 9:41
  Speaker 3: at du har, jeg ved ikke, udvoldt eller provokeret den
• 9:44
  Speaker 3: her mand, sidde han, altså, umotiveret skulle have overfaldet? Jeg
• 9:47
  Speaker 4: kender ikke manden, jeg har aldrig mødt ham, for jeg
• 9:49
  Speaker 4: fik at vide, at han var, efterfølgende har jeg fået
• 9:51
  Speaker 4: at vide, at han var tysker, men boede i Alanya,
• 9:57
  Speaker 4: Og jeg ved ikke, om det er fordi, jeg beder
• 10:02
  Speaker 4: ham om at gå, at han bliver 7-8 år eller
• 10:07
  Speaker 4: hvad det er. Men ja, jeg har nogensinde ikke gjort noget.
• 10:09
  Speaker 4: Og det viser videoen også. Det er første gang, jeg
• 10:12
  Speaker 4: møder en mand. Jeg kender ham ikke.
• 10:15
  Speaker 3: Grunden til, at jeg også spørger, det er fordi, nu
• 10:17
  Speaker 3: har jeg skrevet det ned her, fordi det er også
• 10:19
  Speaker 3: en sag, som vi tidligere har skrevet om. Det er,
• 10:21
  Speaker 3: at du er jo tiltalt i en voldsdag, der samler
• 10:24
  Speaker 3: tilbage fra juli 2022.
• 10:26
  Speaker 2: Du er
• 10:26
  Speaker 3: anklaget for at have slået en person i ansigtet med
• 10:28
  Speaker 3: knyttet hånd, så personen faldt til jorden. Politiet mener, at
• 10:31
  Speaker 3: du efterfølgende flere gange sparkede og slog personen i ansigtet
• 10:35
  Speaker 3: og på kroppen. Episoden skulle have fundet sted ude foran
• 10:39
  Speaker 3: Rødovre Bodega. Altså, med de her anklager hængende over hovedet
• 10:46
  Speaker 3: så kan du forstå, at der er nogen, der måske tænker,
• 10:49
  Speaker 3: at du har spillet en eller anden rolle i det
• 10:51
  Speaker 3: her
• 10:54
  Speaker 4: Ja, det kan jeg godt. Men igen, det der, det er...
• 10:58
  Speaker 4: Nu kan jeg ikke... Er det 4,5 år siden?
• 11:01
  Speaker 3: Sommeren 2022.
• 11:02
  Speaker 4: Så er det 4 år siden. Det der, det er...
• 11:06
  Speaker 4: Jeg ved selv, at det var ikke, hvad der skete.
• 11:09
  Speaker 4: Og jeg kan sige små ting, men ikke meget. Men
• 11:13
  Speaker 4: når en person kommer kun for at ville ærligt talt
• 11:19
  Speaker 4: op og slås på mig, og jeg ikke engang kender manden,
• 11:22
  Speaker 4: og han slår først, og så er jeg nødt til
• 11:24
  Speaker 4: at forsvare mig, og det der med at skulle sparke
• 11:27
  Speaker 4: i min ansigt, det er jo alt muligt, og det
• 11:30
  Speaker 4: holder ikke. Og for det andet tror jeg også, at
• 11:34
  Speaker 4: han vil gerne have, at det bliver overstået den der retssæt,
• 11:37
  Speaker 4: fordi er der gået fire et halvt år nu, ikke? Ja,
• 11:44
  Speaker 4: men selvfølgelig skal man stå til ansvar for alle sine handlinger,
• 11:47
  Speaker 4: og det gør jeg, men det er ikke den sande historie.
• 11:51
  Speaker 4: Se og hør
• 11:53
  Speaker 3: lige her! Der på Bar Street, da ham her, tyskeren,
• 11:56
  Speaker 3: han overfalder dig.
• 11:58
  Speaker 4: Ja
• 11:59
  Speaker 3: Man ser på videoen, at det er et enkelt slag,
• 12:01
  Speaker 3: men ser du, at han har et eller andet i hånden?
• 12:04
  Speaker 3: Bliver du slået med et eller andet
• 12:09
  Speaker 4: Der er nogen, der har sagt, at han havde noget
• 12:11
  Speaker 4: knog i øjnene. Jeg ved ikke, om han har snurret,
• 12:12
  Speaker 4: da han slog mig, eller om det var efterfølgende, eller
• 12:14
  Speaker 4: hvad det var. Fordi jeg kan ikke huske, at man
• 12:19
  Speaker 4: kan ikke rigtig se, hvad der sker, men man kan
• 12:22
  Speaker 4: i hvert fald se, at han går ned ved sin,
• 12:25
  Speaker 4: ikke hættetrømme, men af sin lomme, og så er det,
• 12:30
  Speaker 4: så han slår mig. Og det kan godt være, at
• 12:32
  Speaker 4: han har snurret, det kan også være, at han ikke
• 12:34
  Speaker 4: har haft det med, men for mig virker det bare underligt,
• 12:36
  Speaker 4: at der kan ske så meget ved et slag.
• 12:39
  Speaker 3: Og det er også grund til, at jeg spørger, fordi dernede,
• 12:42
  Speaker 3: da vi var i Jelandia, der spurgte jeg lokalet politi,
• 12:45
  Speaker 3: om du var blevet slået med et eller andet i
• 12:47
  Speaker 3: en genstand. Der sagde de, at ifølge dem havde de
• 12:50
  Speaker 3: ingen indikationer på, at du skulle have blevet slået med
• 12:54
  Speaker 3: et eller andet. Men man kan også sige, at det
• 12:55
  Speaker 3: var jo et meget, meget voldsomt slag også. Ja. Til
• 13:00
  Speaker 3: os tilbage, så du bliver efter overfaldet, der bliver du
• 13:02
  Speaker 3: så kørt på hospitalet. Ja. Fortæl.
• 13:05
  Speaker 4: Der blev jeg kørt på det første hospital, da jeg
• 13:07
  Speaker 4: har fået taget de der skæringsbilleder. Og de kan ikke
• 13:09
  Speaker 4: gøre noget. De kan ikke, hvad kan man sige, det
• 13:14
  Speaker 4: er over deres ekspertise, hvis man kan sige det sådan.
• 13:17
  Speaker 4: Så vi blev kørt på, eller vi tager en taxa
• 13:20
  Speaker 4: til et andet hospital, som er et privat hospital. Og
• 13:24
  Speaker 4: der er, jeg kan ikke rigtig huske, at jeg kommer,
• 13:29
  Speaker 4: eller at jeg ankommer. Jeg kan bare huske, at jeg
• 13:33
  Speaker 4: vågner op og ved ikke, hvor jeg er henne. Har
• 13:35
  Speaker 4: ikke noget på mig, har ikke telefonet, eller ingenting på mig.
• 13:40
  Speaker 4: Helt alene. Sammen med de andre, der er der også
• 13:44
  Speaker 4: noget derinde. Og så det der med, at når jeg
• 13:51
  Speaker 4: skulle sige noget til personen, hvis jeg skulle sige noget,
• 13:53
  Speaker 4: og jeg var svær for meget snak, så kunne de
• 13:56
  Speaker 4: ikke engelsk. Så allerede der tænkte jeg, okay, hvad gør jeg?
• 14:03
  Speaker 4: Jeg får så... Jeg får så lov til at få
• 14:06
  Speaker 4: min telefon på et tidspunkt. Men der går bare okay
• 14:10
  Speaker 4: lang tid. Jeg får lov til at få min telefon.
• 14:13
  Speaker 4: Men
• 14:13
  Speaker 3: hvorfor er det, at du ikke må have din telefon
• 14:17
  Speaker 4: Jeg tror ikke, at de havde den. Jeg tror ikke,
• 14:21
  Speaker 4: at det var blevet afleveret. Det kunne også være, at
• 14:23
  Speaker 4: der var nogen, der havde taget den, eller havde holdt den,
• 14:27
  Speaker 4: da jeg blev overfladet. Ja, det ved jeg faktisk ikke.
• 14:30
  Speaker 4: Men jeg måtte ikke. Jeg måtte kun have min telefon,
• 14:34
  Speaker 4: når jeg skulle oversætte noget til dem. Jeg måtte ikke
• 14:36
  Speaker 4: have den, hvis jeg bare skulle skrive til andre, og
• 14:40
  Speaker 4: det ville jeg ikke have. Indtil det omhandlede penge, så
• 14:45
  Speaker 4: måtte jeg gerne skrive
• 14:48
  Speaker 3: I forhold til penge, så bliver der meget hurtigt samlet 100.000
• 14:52
  Speaker 3: kroner ind, så du kan opereres. Hvad er det, der
• 14:56
  Speaker 3: sker i forbindelse med den her operation her?
• 15:00
  Speaker 4: Jeg kan fortælle dig, hvad der sker inden det. Det
• 15:02
  Speaker 4: må du bare. Altså, alt det dårlige skal ende, og
• 15:07
  Speaker 4: alt det traumatiske skal ende. Man kan sige, i starten
• 15:13
  Speaker 4: spørger man mig om, om jeg har, eller jeg kan
• 15:15
  Speaker 4: kun spørge, de spørger mig, om jeg har rejseforsikring.
• 15:19
  Speaker 3: På det andet hospital? På det andet, ikke på det første. Nej,
• 15:22
  Speaker 3: nej
• 15:22
  Speaker 4: slet ikke, der er ikke noget der. På det andet hospital,
• 15:24
  Speaker 4: og der kan jeg ikke huske, hvad jeg er som svarer, men,
• 15:28
  Speaker 4: og der siger, det tror jeg ikke, jeg har. Og
• 15:30
  Speaker 4: så tjekker de, fordi jeg er Mastercard, er der sådan
• 15:34
  Speaker 4: en rejseforsikring over det? Eller du kan have det hos RDGF.
• 15:41
  Speaker 4: Eller for 4 måneder, så skifter de det over til.
• 15:45
  Speaker 4: Men hvad er det så, hvor man ikke kan tage rejseforsikring?
• 15:49
  Speaker 4: Og det er jo selvfølgelig min egen skyld. Det er
• 15:51
  Speaker 4: ikke nogen andres skyld, det er min egen skyld. Og
• 15:55
  Speaker 4: da jeg fortæller om det, der... Ja, der ved jeg ikke,
• 16:00
  Speaker 4: om de får sådan lidt lys i øjnene, og giver fedt.
• 16:03
  Speaker 3: Penge
• 16:04
  Speaker 4: Ja, penge. De siger så til mig, nå okay, men
• 16:07
  Speaker 4: så kan vi ikke operere dig, men du kan betale 32.000,
• 16:13
  Speaker 4: og så kan du komme hjem
• 16:15
  Speaker 3: 32.000 danske kroner. Ja, og
• 16:17
  Speaker 4: så siger jeg, perfekt, de betaler. Og da jeg siger
• 16:20
  Speaker 4: det så hurtigt, så endte de efterfølgende mening, og siger,
• 16:25
  Speaker 4: det kan godt være, at du alligevel skal opereres. Så
• 16:27
  Speaker 4: siger jeg, hvad koster det? I starten siger de, at
• 16:31
  Speaker 4: det er 28.000, men nu er det tilfældigvis 210.000 danske.
• 16:33
  Speaker 4: Jeg har ikke lige 210.000 danske, eller ikke i helvede.
• 16:37
  Speaker 4: Det har jeg ikke. Og så er det sådan noget
• 16:43
  Speaker 4: frem og tilbage med, at så får jeg min telefon.
• 16:47
  Speaker 4: Og så skriver jeg så hjem og siger, hvad der
• 16:51
  Speaker 4: er foregået. Alle er jo ked af det og alt muligt.
• 16:58
  Speaker 4: Men
• 17:01
  Speaker 3: er det altså lige hurtigt før, er det første gang,
• 17:04
  Speaker 3: din familie bliver bekendt med, at du er indlagt på hospital,
• 17:06
  Speaker 3: eller er det der, hvor du skriver til dem, eller
• 17:08
  Speaker 3: man kan sige, det var jo natten til søndag. Hvornår
• 17:11
  Speaker 3: får din familie at vide, hvad der er sket der?
• 17:13
  Speaker 3: Jeg
• 17:13
  Speaker 4: snakker ikke med dem før. Jeg snakker ikke med dem før.
• 17:20
  Speaker 4: Det var natten til søndag.
• 17:21
  Speaker 3: Jeg snakker
• 17:22
  Speaker 4: jeg skriver først med min mand da
• 17:25
  Speaker 3: Okay.
• 17:26
  Speaker 4: Men kan også forstå, at de har snakket med min
• 17:29
  Speaker 4: daværende
• 17:29
  Speaker 3: manager.
• 17:32
  Speaker 4: Det er ham, der siger, at alt er okay og
• 17:35
  Speaker 4: alt er fint. Og det var tingene så ikke. Man
• 17:41
  Speaker 4: kan sige, at de ting, de udsatte mig for, det var,
• 17:44
  Speaker 4: at jeg lå i tre dage med en kæbe, der
• 17:49
  Speaker 4: var smadret, og en knogle, der var røget af muslen
• 17:52
  Speaker 4: inde i kæben. Min kæbe var så brækket her, at
• 17:56
  Speaker 4: de troede, at jeg manglede tre tænder. Men det gjorde
• 17:58
  Speaker 4: jeg ikke. Den var bare så knækket, at den lå
• 18:00
  Speaker 4: helt derude i træet derude, og de ville ikke give
• 18:02
  Speaker 4: mig noget. Altså smertestillende eller noget som helst. Fordi der
• 18:06
  Speaker 4: var ikke nogen penge. Ingenting fik jeg. Jeg fik kun vand.
• 18:12
  Speaker 4: Det har så været i tre-fire dage eller sådan noget.
• 18:14
  Speaker 4: Vanders afstand. Og det var hjernen lidt hårdt.
• 18:19
  Speaker 3: Ja, hvordan var det? Det lyder jo helt sygt
• 18:21
  Speaker 4: Jamen... Jeg tror ikke, det var det, der knækkede mig. Det,
• 18:25
  Speaker 4: der knækkede mig, var, at de begynder at køre sådan
• 18:28
  Speaker 4: et psykisk spil med, at hvis de ikke får pengene,
• 18:33
  Speaker 4: så siger de, at de har flyttet en eller anden
• 18:35
  Speaker 4: kiron ud fra Ankara. Og så siger de, at hvis
• 18:40
  Speaker 4: de ikke får pengene, så flyver han hjem i morgen tidlig.
• 18:42
  Speaker 4: Og det her, det er altså søndag. Er det søndag,
• 18:44
  Speaker 4: eller mand? Ja, det er søndag. Og jeg fortæller dem,
• 18:48
  Speaker 4: at pengene er der, og vi har pengene, Men du
• 18:52
  Speaker 4: kan ikke overføre 110.000 på en søndag. Det kan du først,
• 18:56
  Speaker 4: når klokken bliver otte om morgenen. Men de ville heller
• 18:58
  Speaker 4: ikke give en faktur til at vise banken af noget
• 19:01
  Speaker 4: som helst. Og det tror jeg godt, jeg ved, hvorfor
• 19:04
  Speaker 4: de ikke rigtig ville. Det var nok fordi, at de
• 19:07
  Speaker 4: ikke ville betale skattet de penge der. Og så sker
• 19:13
  Speaker 4: der så mange ting imellem, at alt det her med,
• 19:17
  Speaker 4: altså at min, ja, både min at min daværende mand
• 19:22
  Speaker 4: vil rejse hjem, så jeg er alene og i sikkerhed.
• 19:27
  Speaker 3: Så lad os tage ham nu. Først og fremmest vil
• 19:30
  Speaker 3: jeg sige til dig, at du siger, at din daværende manager,
• 19:32
  Speaker 3: altså han er ikke din manager længere? Nej, det har
• 19:33
  Speaker 4: jeg ikke nogenlunde
• 19:34
  Speaker 3: Hvorfor?
• 19:35
  Speaker 4: Altså jeg vil aldrig rejse hjem, hvis jeg var manager
• 19:39
  Speaker 4: for min artist, og nu har jeg faktisk kendt manden
• 19:42
  Speaker 4: i 15 år, og blivet svigtet. Jeg kan stadig lide
• 19:49
  Speaker 4: at røre det over det nu. At det ødelagde mig også.
• 19:53
  Speaker 4: At der var så mange ting. At der var så
• 19:55
  Speaker 4: mange ting. Så gik det godt. Så gik det rigtig dårligt.
• 20:05
  Speaker 4: Så jeg knækkede på et tidspunkt. Hvor jeg også tænkte.
• 20:09
  Speaker 4: Det må være sådan, at det må være at blive
• 20:11
  Speaker 4: taget til fange. Altså, at du ikke kan noget. Og
• 20:19
  Speaker 4: at snakke med nogle, lad os sige, professionelle mennesker, der
• 20:22
  Speaker 4: også fortæller mig, at det er sådan, at man overgiver sig,
• 20:25
  Speaker 4: og så må det ske, hvad der sker. For så
• 20:26
  Speaker 4: gør det ikke ondt på dig lære. Og fordi jeg
• 20:29
  Speaker 4: fik håb, og så mistede jeg håbet. Så fik jeg håb,
• 20:30
  Speaker 4: og så mistede jeg det. Og sådan var det, altså,
• 20:34
  Speaker 4: hele vejen igennem. Og så bare det der svigt med,
• 20:38
  Speaker 4: at jeg troede, han var en anden for mig
• 20:40
  Speaker 3: Hvem stopper samarbejdet? Ja
• 20:42
  Speaker 4: det gør jeg, jeg fortæller dig. Og så også lige
• 20:45
  Speaker 4: for at se noget andet, det er, uden, eller da
• 20:49
  Speaker 4: jeg er etiket, og det finder jeg først ud i efterfølgende,
• 20:53
  Speaker 4: der er han så gået ud til pressen, eller blevet
• 20:55
  Speaker 4: kontaktet af pressen, eller et eller andet, og har fortalt,
• 20:58
  Speaker 4: at han følte, han gjorde alt, hvad han kunne, og
• 21:01
  Speaker 4: han kunne godt... Ja, han... Han følte, at han gjorde alt,
• 21:06
  Speaker 4: hvad han kunne, og han kunne godt se sig til
• 21:07
  Speaker 4: i øjnene med alt, hvad han gjorde. Og det synes
• 21:13
  Speaker 4: jeg er... Og så siger han også, at jeg har
• 21:18
  Speaker 4: stoppet arbejdet, eller samarbejdet, men han har nok også selv
• 21:22
  Speaker 4: stoppet det efterfølgende. Det er ligesom at sige, at du
• 21:25
  Speaker 4: blev fyret, men jeg har nok også sagt op den efterfølgende.
• 21:29
  Speaker 4: Og det bekræftede Braden, at jeg tror ikke, han skal
• 21:32
  Speaker 4: lave et arbejde med mig, i hvert fald. I hvert
• 21:34
  Speaker 4: fald ikke sammen med mig eller med nogen andre. Se
• 21:36
  Speaker 4: og
• 21:36
  Speaker 2: hør lige her
• 21:37
  Speaker 3: Danmark samler meget hurtigt 100.000 kroner ind. Hvordan bliver du
• 21:43
  Speaker 3: bekendt med den her indsamling her?
• 21:46
  Speaker 4: Det gør jeg... Det gør jeg... Hvad fanden gør jeg det?
• 21:51
  Speaker 4: Det gør jeg, at jeg... Fordi jeg får min telefon
• 21:56
  Speaker 4: i etaper. Så tager det den, så får jeg den tilbage,
• 21:59
  Speaker 4: så tager det den, så får jeg den tilbage. Øh...
• 22:04
  Speaker 4: Og det gør, at de ligesom skal have pengene. Altså,
• 22:07
  Speaker 4: at hospitalet skal have pengene, fordi de siger til mig,
• 22:11
  Speaker 4: at du skal fortælle dine søster, at de penge skal
• 22:13
  Speaker 4: råbes nu, ellers så bliver du ikke rørt. Så bliver
• 22:15
  Speaker 4: du ikke nær. Der bliver jeg bekendt med, at der
• 22:20
  Speaker 4: er så samlet pengene ind og alt sådan noget. Og
• 22:24
  Speaker 4: finde ud af, hvor mange penge det var og alt
• 22:27
  Speaker 4: sådan
• 22:28
  Speaker 3: noget. Hvordan var det egentlig at være i sådan en situation,
• 22:30
  Speaker 3: og så få at vide meget bars på en eller
• 22:32
  Speaker 3: anden måde, at penge eller så ikke nogen operation
• 22:38
  Speaker 4: Jeg tror ikke, jeg havde givet op der, for at
• 22:39
  Speaker 4: være ærlig. Jeg ved ikke, om jeg havde givet op der,
• 22:43
  Speaker 4: men jeg var så magtesløs, at jeg... Ja
• 22:47
  Speaker 4: det ved jeg ikke. Jeg tror, jeg tænkte det værste
• 22:50
  Speaker 4: allerede der. Jeg tror ikke, jeg kommer hjem, for at
• 22:52
  Speaker 4: være ærlig. Jeg prøvede så at finde en mulighed på
• 22:56
  Speaker 3: Hvordan mener du, du ikke kommer hjem? Var du bange for,
• 22:58
  Speaker 3: at
• 22:59
  Speaker 4: Jamen, de fortæller mig jo, at at jeg ikke var
• 23:01
  Speaker 4: lov til at flyde hjem, fordi de ringer til lufthavnen
• 23:05
  Speaker 4: og fortæller mig, at jeg ikke kan flyde hjem, medmindre
• 23:07
  Speaker 4: at jeg har den papir. Og de har så også
• 23:09
  Speaker 4: ringet til lufthavnen og fortalt det. Så alle de der ting,
• 23:15
  Speaker 4: de sagde til mig, at du kommer ikke hjem, og
• 23:17
  Speaker 4: vi skal have pengene, og om det bliver i dag
• 23:20
  Speaker 4: eller om en uge, så må du ligge her. Og
• 23:23
  Speaker 4: det kunne jeg jo ikke. Jeg var helt smadret. Jeg
• 23:25
  Speaker 4: fik noget smertestillende. Jeg lå hallucineret til allersidst, og Ja,
• 23:34
  Speaker 4: alt var så sindssygt og så psykologisk. Ja.
• 23:42
  Speaker 3: Man kan sige, at det er jo meget hurtigt, at
• 23:43
  Speaker 3: der bliver samlet så mange penge fra Danmark af. Hvad
• 23:47
  Speaker 3: betyder det for dig
• 23:49
  Speaker 4: Det er utroligt. Man kan ikke sige, at det er
• 23:53
  Speaker 4: nok tak. Det er helt vanvittigt. Også da jeg kommer hjem,
• 24:01
  Speaker 4: har jeg fundet ud af, at der er flere kammerater,
• 24:04
  Speaker 4: der har forsøgt at komme i kontakt med mig, og
• 24:07
  Speaker 4: har skrevet mange penge i sønderhavn, fordi så betaler jeg
• 24:09
  Speaker 2: bare.
• 24:10
  Speaker 4: Alt sådan noget. Så hele den mølle, der har været kørt,
• 24:17
  Speaker 4: har været selvfølgelig fantastisk, at folk har bakket op, og
• 24:21
  Speaker 4: du har støttet. Det er selvfølgelig noget, jeg aldrig nogensinde glemmer,
• 24:27
  Speaker 4: eller vil gå og betale tilbage, fordi når man gør
• 24:29
  Speaker 4: sådan noget, så er det fordi, man er god i det.
• 24:30
  Speaker 4: Så det er ikke sådan noget, Så det er lige
• 24:32
  Speaker 4: meget med, er det pengene. Så er det, fordi man
• 24:34
  Speaker 4: er god i det. Men man kan også godt gå
• 24:38
  Speaker 4: med sådan en skyldfølelse den dag i dag. Altså, hvordan
• 24:41
  Speaker 4: skal jeg nu så betale? Altså, alle de folk tilbage,
• 24:43
  Speaker 4: der har været her, der har gjort det. Og det
• 24:45
  Speaker 4: kan godt gå markederende for mig. Okay. Meget. At jeg
• 24:50
  Speaker 4: føler skyld over for de mennesker, der ligesom har hjulpet mig.
• 24:55
  Speaker 4: Og så ved jeg godt, at der er mennesker, der
• 24:57
  Speaker 4: siger til mig, jamen, de har gjort det af en
• 24:59
  Speaker 4: god årsag. Eller... Fordi de gerne selv ved det. Ja,
• 25:02
  Speaker 4: det ved jeg godt, men det er hårdt nogle gange.
• 25:06
  Speaker 4: Og så må jeg møde dem, der har gjort det,
• 25:07
  Speaker 4: så jeg kan blive helt... Og jeg har prøvet at
• 25:10
  Speaker 4: skrive til alle, som jeg ved, der har overførende, at
• 25:15
  Speaker 4: det ligesom er så taknemmeligt, at hvis de nogensinde mangler noget,
• 25:18
  Speaker 4: eller jeg kan gøre noget for dem, så må de
• 25:20
  Speaker 4: sige til dem, at jeg skal lige på toppen først igen,
• 25:22
  Speaker 4: eller jeg skal lige op igen. Og
• 25:24
  Speaker 3: jeg
• 25:24
  Speaker 4: har det godt. Så ja, det er... Jeg er vanvittigt
• 25:29
  Speaker 4: taknemmelig Både over mit familie, og jeg har den familie,
• 25:32
  Speaker 4: og de venner, og så bare pisse stolt af at
• 25:35
  Speaker 4: være dansker
• 25:38
  Speaker 3: Du bliver opereret, der bliver samlet penge ind, og du
• 25:41
  Speaker 3: bliver opereret.
• 25:42
  Speaker 4: Ja
• 25:43
  Speaker 3: Kan du huske noget fra operationen? Eller hvad sker der
• 25:49
  Speaker 4: Under operationen eller
• 25:49
  Speaker 3: hvad? Eller bare, pengene er blevet samlet ind, og du
• 25:52
  Speaker 3: får grøn lys til at blive opereret. Hvad sker der så?
• 25:54
  Speaker 4: Jeg kan huske, de kører mig op på sådan... operationsgang.
• 26:05
  Speaker 4: Den eneste, der snakker engelsk, det har været kronen, som
• 26:09
  Speaker 4: er der meget let. Han er der måske i 5 minutter,
• 26:11
  Speaker 4: og så går han, og så tager der ikke noget engelsk.
• 26:14
  Speaker 4: Hvordan
• 26:16
  Speaker 3: kommunikerede du med
• 26:17
  Speaker 4: ham? Det gjorde jeg ikke. Enten fik jeg min iPhone,
• 26:19
  Speaker 4: og så kunne jeg skrive. Jeg var også noget translator,
• 26:22
  Speaker 4: så kunne de forstå det. Så det var sådan noget med,
• 26:25
  Speaker 4: at jeg måtte ikke gå ud... at jeg måtte ikke
• 26:27
  Speaker 4: rejse mig op og gå ud og tisse, fordi de
• 26:29
  Speaker 4: var bange for, at jeg gik fra hospitalet. Men jeg
• 26:32
  Speaker 4: anede ikke, hvor jeg var henne. Jeg havde underbukser på,
• 26:39
  Speaker 4: og så havde de givet mig blik uden på min underbukser.
• 26:42
  Speaker 4: Det var sådan noget helt skørt. Men jeg har så
• 26:44
  Speaker 4: set regningen efterfølgende, og så kan jeg godt forstå, hvorfor
• 26:46
  Speaker 4: de har givet
• 26:47
  Speaker 3: mig blik
• 26:47
  Speaker 4: Og det er noget, jeg sidder og griner af nu,
• 26:51
  Speaker 4: men det var ikke sjovt, at man lå i det,
• 26:53
  Speaker 4: og man lå sammen med det, eller hvad ikke. syv
• 26:56
  Speaker 4: andre mennesker, der bare lå og skreg, som de heller
• 26:58
  Speaker 4: ikke rigtig ville hjælpe. Altså det var hele tiden sådan,
• 27:02
  Speaker 4: hele tiden, hele tiden. Men ja, tilbage til det andet.
• 27:08
  Speaker 4: Jeg blev kørt op på operationsbordet, der er ikke nogen,
• 27:10
  Speaker 4: der snakker engelsk der, slet ikke. Og får lagt drop,
• 27:15
  Speaker 4: og bliver lagt til at sove. Der er ikke nogen,
• 27:18
  Speaker 4: der lige siger, at nu ligger vi til at sove,
• 27:21
  Speaker 4: eller nu gør vi det her. Og det er også skræmmende,
• 27:24
  Speaker 4: fordi normalt så får du at vide, kan du slå
• 27:26
  Speaker 4: godt eller et eller andet. Det var ikke lige det,
• 27:30
  Speaker 4: der skete der. Og operationen skulle normalt tage tre og
• 27:34
  Speaker 4: en halv time, men tog seks og en halv time.
• 27:40
  Speaker 4: Jeg vågner op på operationsbordet i efterfølgende og skriger, fordi
• 27:45
  Speaker 4: jeg har så ondt. Prøver ligesom at sådan, hvad skal
• 27:49
  Speaker 4: man sige, komme fri, og man er helt drugged efterfølgende,
• 27:55
  Speaker 4: så bliver jeg lagt til at sove igen. Jeg kan huske,
• 27:59
  Speaker 4: at jeg vågner op samme sted, hvor jeg har ligget
• 28:01
  Speaker 4: de sidste tre dage. Jeg kan mærke, at det er
• 28:07
  Speaker 4: lidt bedre der. Eller det er bedre, men fordi min
• 28:11
  Speaker 4: kæbe ikke ligger helt dernede. Jeg vågner op, og der
• 28:16
  Speaker 4: går så normalt ned, at man bliver opereret. Kommer alene
• 28:20
  Speaker 4: lige nu og siger, at det er gået sådan og
• 28:21
  Speaker 4: sådan og sådan. Jeg tror, det gik 24 timer, før
• 28:24
  Speaker 4: jeg alene kom ned, og jeg fik noget svar overhovedet på,
• 28:27
  Speaker 4: hvad der var sket, og hvordan det var gået. Jeg
• 28:33
  Speaker 4: kunne godt mærke, at det sad ikke ordentligt. Mit bid
• 28:36
  Speaker 4: var ikke normalt, og der var ikke noget, der var normalt.
• 28:38
  Speaker 4: Og det mærkede jeg hurtigt. Og det var ikke grundet
• 28:40
  Speaker 4: hævelsen eller noget, men det kan man hurtigt mærke. Og
• 28:46
  Speaker 4: så kunne jeg ikke forstå, at jeg havde så ondt.
• 28:48
  Speaker 4: Altså så meget ondt.
• 28:49
  Speaker 3: Efter operationen? Ja
• 28:50
  Speaker 4: så meget rundt. Og jeg kan huske, at jeg spørger,
• 28:54
  Speaker 4: om jeg ikke kan få noget stærkere smertestillende. Fordi efterfølgende,
• 28:57
  Speaker 4: at pengene er kommet, så ændrede jeg altså. Så var
• 28:59
  Speaker 4: det jo som om, ah, okay. Og jeg tror faktisk,
• 29:04
  Speaker 4: at du kommer ned, og så finder de ud af,
• 29:07
  Speaker 4: hvem jeg er. Og så skiftede det hele
• 29:10
  Speaker 4: Ah, okay. Og så var der nogle af dem, der
• 29:14
  Speaker 4: godt kunne engelsk alligevel. Det var så mærkeligt. Øhm. Men
• 29:20
  Speaker 4: jeg kan huske, at selvom jeg havde så ondt, jeg
• 29:24
  Speaker 4: tror kun, jeg fik paracetamol, eller hvad det hedder, Paradil.
• 29:31
  Speaker 4: Det gælder mig ikke lige lige herfra på din kæbe,
• 29:32
  Speaker 4: hvis det var sådan
• 29:34
  Speaker 4: Men jeg var nødt til at spille, som om alt
• 29:35
  Speaker 4: var fint, fordi jeg skulle hjem. Så jeg var bare sådan, ja,
• 29:38
  Speaker 4: jeg har ikke ondt, og alt er fint. Og så
• 29:40
  Speaker 4: fik jeg mit afværelse
• 29:42
  Speaker 3: Men så på det tidspunkt der, ved du så godt,
• 29:46
  Speaker 3: det er jo så kommet frem efterfølgende, at du er
• 29:48
  Speaker 3: blevet beredet forkert, men på det tidspunkt dernede i Tyrkiet,
• 29:52
  Speaker 3: ved du godt, at du er blevet beredet forkert
• 29:54
  Speaker 3: Kan du mærke det på en eller anden måde? Jeg
• 29:56
  Speaker 3: kan mærke, at der er
• 29:57
  Speaker 4: en, jeg kan mærke ind i munden sådan, Sådan noget skarpt.
• 30:00
  Speaker 4: Det var jo så den skrue, som de havde... Ja,
• 30:05
  Speaker 4: som de havde båret igennem en... Jeg har jo faktisk
• 30:07
  Speaker 4: en vis opstand, hvis du vil se. Ja,
• 30:08
  Speaker 3: det vil jeg faktisk
• 30:09
  Speaker 4: gerne se. Det er jo... De har så valgt at
• 30:12
  Speaker 4: skrue den hele vejen igennem en vis opstand. Hold
• 30:14
  Speaker 3: da kæft.
• 30:15
  Speaker 4: Og så har de skruet to skruer ind i min
• 30:17
  Speaker 4: næve også, som er ødelagt af næren. Så de har
• 30:21
  Speaker 4: bogstaveligt talt de pengene, de har samlet ind. For at
• 30:25
  Speaker 4: sige det som det er. De gik til en... Altså,
• 30:29
  Speaker 4: om jeg er skadet. Det er spændende. Men det gik til,
• 30:34
  Speaker 4: at jeg kom hjem
• 30:36
  Speaker 3: En anden ting, jeg lige vil høre dig ind til,
• 30:38
  Speaker 3: det er jo din mor, Lotte. Fordi, at hun flyver
• 30:44
  Speaker 3: jo ned til Alanya, jeg tror, det er dagen efter,
• 30:47
  Speaker 3: at du bliver overfaldet. Eller to dage
• 30:51
  Speaker 2: efter.
• 30:51
  Speaker 3: To dage efter, ja. Og jeg møder hende så, da
• 30:54
  Speaker 3: jeg kommer ned
• 30:56
  Speaker 3: Og jeg har jo set på tætteste hånd, hvad hun
• 31:00
  Speaker 3: ligesom har været igennem, når du har ligget der. Du
• 31:05
  Speaker 3: stiller blandt andet op til et interview i serie og
• 31:07
  Speaker 3: hører på video ude foran hospitalet, hvor hun i tårer
• 31:10
  Speaker 3: satte over på, hvordan hun havde det. Hvor stor en
• 31:13
  Speaker 3: støtte var hun for dig
• 31:15
  Speaker 4: Hun har altid været hjernedødstærk. Det er ikke meget at
• 31:24
  Speaker 4: se ind. Faktisk fordi, at de vil ikke have, at
• 31:26
  Speaker 4: hun kommer ned til mig. Fordi så kunne jeg fortælle,
• 31:30
  Speaker 4: hvordan det var, at de behandlede mig. Og hun får
• 31:36
  Speaker 4: også at vide, at der er bestemte ting, som hun
• 31:41
  Speaker 4: ikke må sige til mig. Og imens hun er der,
• 31:45
  Speaker 4: og det snakker med mig, der er der også en
• 31:47
  Speaker 4: anden en, der står lige ved siden af, som godt
• 31:50
  Speaker 4: kan engelsk, og siger, at det må du ikke snakke om.
• 31:53
  Speaker 4: Det må du ikke sige til dig. I starten kunne
• 31:55
  Speaker 4: jeg ikke forstå det, og hun græd ikke, og normalt
• 31:58
  Speaker 4: er hun meget lidt til tåre. Men jeg var selvfølgelig
• 32:01
  Speaker 4: glad for, at hun ikke græd, men jeg kunne se
• 32:04
  Speaker 4: på hende, at hun var færdig. Og hun sagde også
• 32:07
  Speaker 4: til mig, at da hun så mine øjne, der var
• 32:10
  Speaker 4: ikke noget tilbage. Der var det slut. Der er ikke
• 32:16
  Speaker 4: noget håb. Men det kan godt være, at jeg har
• 32:20
  Speaker 4: været meget igennem. At være lig der og have ondt.
• 32:24
  Speaker 4: og den der sindssyg behandling, men hun, jeg tror, hun
• 32:30
  Speaker 4: har næsten været, jeg vil ikke sige mere igennem, men
• 32:33
  Speaker 4: det samme igennem. Jeg tror, hun skal nok noget mere igennem,
• 32:36
  Speaker 4: fordi at det er en søn, og man er så magtesløs,
• 32:38
  Speaker 4: at man kan ikke gøre noget. Så ja, jeg tror,
• 32:45
  Speaker 4: at det har været pissehårdt for hende, at hun er
• 32:48
  Speaker 4: stået syg den dag i dag, fordi hun har oplevet det,
• 32:50
  Speaker 4: hun har oplevet, at få hjælp den dag i dag,
• 32:52
  Speaker 4: og er sygemeldt. kan ikke sove, du drømmer om det.
• 33:00
  Speaker 3: Jeg ved også, at du flere gange siger, at I
• 33:02
  Speaker 3: frygter det værste, at du frygter det værste, at din
• 33:04
  Speaker 3: mor frygter det værste. Når du siger, at I frygter
• 33:05
  Speaker 3: det værste, hvad var det? At du ikke kunne komme
• 33:08
  Speaker 3: hjem fra Tyrkiet, eller hvad er det værste?
• 33:10
  Speaker 4: Jeg tror, at hvis man var i selve situationen, så
• 33:14
  Speaker 4: ville man også miste al håb, fordi først så mister
• 33:19
  Speaker 4: du håbet, så har du penge, men de kan ikke overføres.
• 33:22
  Speaker 4: Den måde, hospitalet skrev til min søster på, var sådan,
• 33:24
  Speaker 4: hvis I ikke overfører pengene, så bliver han ikke opereret.
• 33:27
  Speaker 4: Min søster blev ved med at skrive til dem sådan,
• 33:29
  Speaker 4: men vi har overført pengene, de står til bekræftelse. Så
• 33:36
  Speaker 4: det var sådan noget med, okay, det er lige meget,
• 33:38
  Speaker 4: vi har pengene jo. Og jeg vil også gerne sige,
• 33:41
  Speaker 4: at ham jeg arbejdede for i Atlanta, altså han var
• 33:45
  Speaker 4: en kæmpe hjælper selvfølgelig. Han kommer endda til, og det
• 33:49
  Speaker 4: ved jeg ikke engang, om jeg må sige det, men
• 33:50
  Speaker 4: det siger jeg, Han kommer endda hen på hospitalet med
• 33:53
  Speaker 4: de penge, der skal betales i kontanter. Men hospitalet vil
• 33:56
  Speaker 4: ikke tage imod kontanter. Så det var som om, det
• 33:59
  Speaker 4: var sådan en endeløs, okay, det er ikke kun det
• 34:02
  Speaker 4: her for at fucking tatoere mig, eller hvad? Sådan følte
• 34:04
  Speaker 4: jeg i hvert fald. Det var også derfor, at det
• 34:06
  Speaker 4: gav op til sidst. Det var ligesom,
• 34:08
  Speaker 3: ja. Skal i hvad der sker
• 34:10
  Speaker 4: Ja, ja. Så dør jeg så. Og sådan følte jeg,
• 34:13
  Speaker 4: og selvfølgelig ville jeg ikke dø, men det var virkelig sådan,
• 34:15
  Speaker 4: jeg havde det
• 34:16
  Speaker 3: Du var simpelthen bange for at dø
• 34:19
  Speaker 4: Ja, ja. Jeg tror på et tidspunkt, at jeg ville
• 34:21
  Speaker 4: gerne have det overstreget. Og det kan lyde sindssygt, men
• 34:26
  Speaker 4: der kunne jeg ikke være i det med. Så jeg tænkte,
• 34:33
  Speaker 4: at det skal ikke gå ondt mere nu. Nu har
• 34:35
  Speaker 4: jeg haft ondt her og oppe i hovedet og blevet
• 34:37
  Speaker 4: helt smadret. Alt var forfærdeligt. Jeg tror, at jeg blev
• 34:45
  Speaker 4: så smadret til sidst, at jeg ikke kunne græde. Jeg
• 34:46
  Speaker 4: havde ikke klart tårer. Og det var... Ja, det var
• 34:50
  Speaker 4: både skræmmende, men det var også en øjenåbner for, hvor
• 34:56
  Speaker 4: godt man har det i Danmark, for at være ærlig.
• 34:59
  Speaker 4: Det er jo sindssygt, hvor kan det være slemt i udlandet,
• 35:03
  Speaker 4: siger jeg nu, fordi jeg ved ikke, om det bare
• 35:06
  Speaker 4: lige var det hospital, der var sådan, eller hvad det
• 35:10
  Speaker 4: var
• 35:12
  Speaker 3: Du blev opereret og ligger så derinde på stuen
• 35:18
  Speaker 2: Ja. Ja.
• 35:18
  Speaker 3: Efterfølgende
• 35:20
  Speaker 2: ovenpå,
• 35:20
  Speaker 3: ja. Og så bliver du så udskrevet. Du bliver udskrevet
• 35:26
  Speaker 3: fra hospitalet. Og så prøv at sætte nogle ord, fordi
• 35:28
  Speaker 3: jeg tror, det er i den forbindelse, hvor du laver
• 35:30
  Speaker 3: et opslag på Instagram og skriver, at hey, tak for
• 35:33
  Speaker 3: støtten alle sammen, og jeg tror, jeg trækker stikket nu,
• 35:37
  Speaker 3: og jeg har behov for ro og sådan noget der.
• 35:38
  Speaker 3: Men kan du prøve at tage os med, efter du
• 35:41
  Speaker 3: laver det Instagram-opslag, hvad sker der så?
• 35:44
  Speaker 4: Ja, det kan jeg godt. Altså min telefon, den Den
• 35:48
  Speaker 4: bomber jo sådan, både med presse og med... Altså jeg
• 35:52
  Speaker 4: kan ikke åbne telefonen uden at se mig selv alle steder.
• 35:54
  Speaker 4: Og se historier, der ikke passer.
• 35:57
  Speaker 3: Historier, der ikke passer
• 35:58
  Speaker 4: Ja, sådan noget med, at du ved, at der... Der
• 36:02
  Speaker 4: er sådan nogle sider, så har folk skrevet sådan, at
• 36:03
  Speaker 4: jeg har været oppe og søgt bro, og han har
• 36:05
  Speaker 4: det fint, og så har den her person fået sådan 6.000 likes,
• 36:08
  Speaker 4: og jeg er sådan, du har ikke... Der har aldrig
• 36:11
  Speaker 4: været nogen oppe... Og fordi jeg vil ikke have, at
• 36:13
  Speaker 4: folk kommer op til mig, selvfølgelig, ikke? Øhm... alle mulige ting,
• 36:18
  Speaker 4: som bare ikke passede, hvor jeg tænkte, hvor kommer de
• 36:20
  Speaker 4: der ting fra? Jamen, det var bare så sindssygt, så
• 36:26
  Speaker 4: jeg var nødt til at skrive sådan, at lige nu
• 36:29
  Speaker 4: skal jeg lige have en pause fra alt det her,
• 36:32
  Speaker 4: og så når jeg har overskuddet, så kan jeg godt
• 36:34
  Speaker 4: holde det op til taget. Fordi det var jo ligesom,
• 36:38
  Speaker 4: i og med, at Danmark havde metan og samlede pengene,
• 36:40
  Speaker 4: så var det jo, eller så var jeg nødt til
• 36:42
  Speaker 4: at følge der og give noget tilbage, fordi det ville
• 36:46
  Speaker 4: jeg også gerne selv have, Men jeg følte også, at
• 36:48
  Speaker 4: folk respekterede, at jeg skrev til dem. Og så skrev de,
• 36:51
  Speaker 4: at jeg selvfølgelig skulle bare hele. Men lige så snart,
• 36:53
  Speaker 4: at jeg havde hovedskud til det, så skrev jeg også tilbage.
• 37:00
  Speaker 4: Eller lavede en video, tror jeg faktisk
• 37:03
  Speaker 3: Du bliver udskrevet. Hvad så? Hvad sker der? Hvornår bliver
• 37:05
  Speaker 3: du udskrevet? Jeg kan ikke huske dagen
• 37:07
  Speaker 4: mere. Dagen kan jeg ikke huske mere. Jeg blev udskrevet
• 37:13
  Speaker 4: dagen efter, at jeg blev begravet. Og... så sker der det,
• 37:20
  Speaker 4: at vi tager på hotell. Fordi jeg er så meget
• 37:30
  Speaker 4: i chok stadig, at jeg skal booke billetter hjem. Det
• 37:34
  Speaker 4: er helt sikkert, at jeg skal booke billetter hjem. Og
• 37:38
  Speaker 4: jeg er ude af den, og jeg ved ikke, hvor
• 37:39
  Speaker 4: data er. Så... Jeg
• 37:42
  Speaker 3: kan bare mærke, hvad du går med til at
• 37:45
  Speaker 4: sige. Så booker jeg billetter til Og vi var i august,
• 37:50
  Speaker 4: da jeg simpelthen tog billetter hjem til den 12. september.
• 37:55
  Speaker 4: Det var stærkt. Jeg kunne ikke forstå, at de var
• 37:57
  Speaker 4: så billige, de billetter der. Så sagde jeg, mor, vi
• 37:58
  Speaker 4: har billetter hjem. Stærkt, mand. Så sendte jeg dem til
• 38:01
  Speaker 4: min far, til min lillebror, til min søster. Det er
• 38:06
  Speaker 4: altså om en måned, det er der først. Nej, mand.
• 38:10
  Speaker 4: Og så endte det med, at vi måtte vente en
• 38:13
  Speaker 4: dag til. Og så fløj vi til Altså, vi tog
• 38:17
  Speaker 4: den lange tur hjem. Vi fløj til Tyskland, og så
• 38:20
  Speaker 4: fløj vi fra Tyskland til Danmark, og så direkte fra
• 38:25
  Speaker 4: Danmark til Amarils Hospital. Så du bookede de forkerte flybilletter
• 38:28
  Speaker 3: Ja, og
• 38:29
  Speaker 4: så håbede jeg, at jeg dør bare igen, så jeg tænkte,
• 38:30
  Speaker 4: at jeg kommer slet
• 38:33
  Speaker 3: ikke hjem nu. Hvordan reagerer din mor på, at du
• 38:36
  Speaker 3: bookede de billetter?
• 38:39
  Speaker 4: Hun tror, at det er cool, fordi hun var... Ja,
• 38:40
  Speaker 4: hun tror, at det er meget cool. Hun er bare sådan,
• 38:43
  Speaker 4: at det er okay med en dreng. Jeg tænkte, at
• 38:44
  Speaker 4: jeg
• 38:45
  Speaker 3: bare skal hjem. Du
• 38:46
  Speaker 4: ved... Aner ikke, hvad dato det er, eller aner ikke,
• 38:48
  Speaker 4: hvad noget er. Men kunne også godt mærke, at hun
• 38:51
  Speaker 4: var sådan lidt... Og det synes jeg, at vi ikke
• 38:56
  Speaker 4: kunne komme hjem ellers. Og gik ikke nogen fly, alt
• 38:59
  Speaker 4: var bukket, fordi det er højsæson. Så vi kunne ikke
• 39:02
  Speaker 4: komme hjem, og så... Turen hjem tog 13 timer, tror jeg.
• 39:08
  Speaker 4: Det var hårdt at sidde i fly sådan der, 13
• 39:09
  Speaker 4: timer
• 39:10
  Speaker 3: Så i mellemlandet og i Tyskland?
• 39:12
  Speaker 4: Ja, og så skulle vi være der i 4-5 timer,
• 39:13
  Speaker 4: tror jeg.
• 39:16
  Speaker 3: Har du forbindning eller noget på? De har givet mig
• 39:20
  Speaker 4: sådan en forbindning på, ja. Men den skulle jeg ikke bruge.
• 39:28
  Speaker 4: Den var uboelig. Man kan sige, det kan vi komme
• 39:33
  Speaker 4: til senere, hvad alle de danske læger har sagt, og
• 39:36
  Speaker 4: alle de danske kirurger. Og fordi det var så omfattende.
• 39:42
  Speaker 4: I Tyrkiet er der jo rigtig mange danskere. Så jeg
• 39:45
  Speaker 4: var både angststramt, og jeg var alt. Så jeg kiggede
• 39:48
  Speaker 4: med sådan en Jeg havde et t-shirt, der dækkede herfra
• 39:52
  Speaker 4: og hertil. Og så havde jeg så et t-shirt på, ikke?
• 39:55
  Speaker 4: Fordi jeg havde sådan en kæmpe kæve, så jeg kunne
• 39:57
  Speaker 4: nemlig se mig. Så jeg sagde, at det var mig.
• 40:01
  Speaker 4: Og så var jeg træt, fordi jeg ikke havde sovet
• 40:03
  Speaker 4: i fem dage. Og jeg havde ondt, og jeg ville
• 40:06
  Speaker 4: gerne hjem. Ja. Vi
• 40:08
  Speaker 2: kommer
• 40:08
  Speaker 4: så hjem
• 40:10
  Speaker 3: Se og
• 40:10
  Speaker 4: hør lige her
• 40:12
  Speaker 3: Vi kommer hjem til Danmark
• 40:14
  Speaker 3: Og hvad sker der så der? Er det hjem, eller
• 40:17
  Speaker 3: er det på hospitalet, eller...
• 40:19
  Speaker 4: Da vi ankommer i Mølle Lufthavn, der kommer vi ud
• 40:24
  Speaker 4: og bliver kørt på Rigshospitalet. Og jeg ved godt, at
• 40:30
  Speaker 4: det kommer, fordi min egen søster har været oppe, og
• 40:32
  Speaker 4: min egen lærer har fortalt det, og min egen lærer
• 40:33
  Speaker 4: har set det i medierne, eller jeg tror, at alle
• 40:37
  Speaker 4: mennesker har set det. Jeg
• 40:41
  Speaker 3: ved i hvert fald historien om, at du var blevet
• 40:44
  Speaker 3: slået ned der i et eller andet. Jeg var i
• 40:46
  Speaker 3: samtlige medier. Ja.
• 40:48
  Speaker 4: Ja, så kommer vi derind på, er det traumaafdeling? Men
• 40:56
  Speaker 4: fordi jeg har været i Tykid og er blevet opereret der,
• 41:00
  Speaker 4: så skal jeg i isolation. Igen, igen. Men det er fordi,
• 41:07
  Speaker 4: at man kan have noget med det, der hedder MRSA.
• 41:09
  Speaker 4: Sådan en virus, der gør, at... Jeg ved ikke, hvordan
• 41:13
  Speaker 4: det gør, men den er i hvert fald farlig.
• 41:15
  Speaker 3: Så hvad vil det sige, hvis vi lige skærer det
• 41:17
  Speaker 3: ud i pap? Hvad vil det sige, at du skulle
• 41:18
  Speaker 3: være i isolation?
• 41:19
  Speaker 4: Det betyder, at der må ikke være andre. Det er
• 41:21
  Speaker 4: kun mig. Og så de læger, der kommer ind, det
• 41:25
  Speaker 4: er folk med... Du får dragter på og briller. Ikke briller,
• 41:30
  Speaker 4: men du får dragter og masker. Og ja... Jeg får
• 41:34
  Speaker 4: så taget... Det er første gang der, hvor jeg får...
• 41:37
  Speaker 4: Er du smertestillende? Og er du smertestillende? Og jeg får
• 41:39
  Speaker 4: så taget en... Eller jeg kan faktisk huske sådan her,
• 41:44
  Speaker 4: at da jeg kommer derind, Der kunne jeg trække vejret igen.
• 41:47
  Speaker 4: Og der fortæller jeg til min mor og hendes kæreste,
• 41:52
  Speaker 4: at de er nødt til at tage hjem. Ikke fordi
• 41:56
  Speaker 4: jeg ikke kan have, at de er her, men nu
• 41:57
  Speaker 4: har jeg været uden ro i så mange dage. Og
• 42:02
  Speaker 4: der er ikke nogen mennesker, der skriger eller der råber,
• 42:04
  Speaker 4: der er stille. Om hovedet bruger for stillhed. Og min
• 42:07
  Speaker 4: hovedet bruger for ikke at se dig være bekymret, mor.
• 42:10
  Speaker 4: Eller nogen andre. Det har bare lige brug for noget stillhed.
• 42:16
  Speaker 4: Og hun forstår mig godt. Og jeg forventer så, eller
• 42:23
  Speaker 4: de siger til mig i starten, at hun nok tror,
• 42:26
  Speaker 4: at jeg skal blive indlagt. Og der er ikke noget,
• 42:29
  Speaker 4: jeg heller vil, end at komme hjem. Men jeg forstår
• 42:31
  Speaker 4: selvfølgelig godt, at de gerne vil have mig indlagt. Men
• 42:35
  Speaker 4: jeg får så taget den her MR-scanning. Og jeg blev
• 42:43
  Speaker 4: kørt ned igen, og da jeg kommer ned, ikke at
• 42:48
  Speaker 4: det er sjovt, men der kommer to kirurger ind. Og
• 42:53
  Speaker 4: det jeg elsker ved danske kirurger, eller danske læger, det
• 42:56
  Speaker 4: er både at man kan kommunikere ordentligt, og så at
• 43:04
  Speaker 4: de ikke ligger skjult på noget.
• 43:06
  Speaker 3: De ser det bare lige ud.
• 43:07
  Speaker 4: Ja, men på en god måde. Jeg vidste godt, at
• 43:10
  Speaker 4: jeg skulle opereres. Det vidste jeg 100%. Det var også derfor,
• 43:13
  Speaker 4: jeg sendte min mor hjem, fordi jeg tænkte, at det
• 43:15
  Speaker 4: skal du ikke gøre lige nu. Og han fortæller, eller
• 43:21
  Speaker 4: de kigger mig ind i munden, og vi bider, og
• 43:24
  Speaker 4: man får sådan nogle strips i munden, og de der
• 43:26
  Speaker 4: strips skal de bare hive ud
• 43:28
  Speaker 4: Så jeg bider slet ikke sammen over lidt. Og de
• 43:33
  Speaker 4: kan så se på MR-skærlingen, at de har brugt igennem
• 43:36
  Speaker 4: min nerve heroppe. Og at i starten havde de syet
• 43:41
  Speaker 4: mig helt heroppe. Helt heroppe, hele vejen. Helt forkert. Så
• 43:46
  Speaker 4: min læb sad meget højt op. Og du skal huske på,
• 43:51
  Speaker 4: at jeg også havde så... Og min næse var så stoppet,
• 43:54
  Speaker 4: så jeg kunne kun trække vejret igennem munden. Og det
• 43:56
  Speaker 4: var svært for mig. Min læb sad heroppe, og jeg
• 43:59
  Speaker 4: kunne ikke åbne munden. Og de siger så til mig,
• 44:02
  Speaker 4: at du skulle nok ikke regne med at få pænt
• 44:08
  Speaker 4: set dine følelser tilbage, fordi der er sket det her
• 44:15
  Speaker 4: og det her. Og i momentet rørte jeg mig faktisk ikke,
• 44:20
  Speaker 4: at det er sket. Jeg vidste godt, at der var
• 44:22
  Speaker 4: noget galt. Jeg var bare glad for at være i
• 44:25
  Speaker 4: trygge hænder. Og det kunne de også godt mærke. En
• 44:32
  Speaker 4: af de ting, de siger, efter at de har tjekket mig,
• 44:34
  Speaker 4: og de siger, at jeg skal bryde mig igen, det er,
• 44:36
  Speaker 4: hvorfor flytter du ikke bare hjem? Jeg fortæller dem så,
• 44:40
  Speaker 4: hvad der skete, og de er sådan, altså
• 44:43
  Speaker 2: blevet
• 44:43
  Speaker 4: bagover. To rigtig dygtige heroer, vil jeg sige. Altså vanvittigt dygtige.
• 44:51
  Speaker 4: Og ikke de får medfølelse, men man kan se, at
• 44:54
  Speaker 4: det påvirker ham den ene, og sådan. Altså, der må
• 44:56
  Speaker 4: være noget menneskerettigheds-et eller andet, du kan have. Fordi det
• 45:01
  Speaker 4: var sådan noget menneskerettighed. Altså, de tog alle rettigheder fra mig.
• 45:04
  Speaker 4: Og de holdt mig fanget, til jeg ikke kunne gøre noget. Jamen,
• 45:10
  Speaker 4: alt det der, vi snakkede om, det var primært sådan
• 45:13
  Speaker 4: noget med, at hvorfor jeg ikke tog hjem. Og de
• 45:17
  Speaker 4: fortalte mig, at du kunne sagtens rejse hjem med det,
• 45:19
  Speaker 4: du havde. Normalt er det sådan noget med ens luftveje
• 45:22
  Speaker 4: og sådan noget
• 45:23
  Speaker 4: Men jeg kunne godt have det taget hjem, og de...
• 45:27
  Speaker 4: Og de havde også oplevet et par andre sager med,
• 45:31
  Speaker 4: ikke med kæben, men med andre ting før, hvor man
• 45:33
  Speaker 4: har taget rigtig mange RDC-DST-erskalinger, fordi man ville have ekstra penge.
• 45:43
  Speaker 4: Så ja, de var selvfølgelig ked af det på, er
• 45:46
  Speaker 4: det min vej? Men de siger så efterfølgende, når vi
• 45:49
  Speaker 4: er helt færdige med at snakke, at om jeg gerne
• 45:51
  Speaker 4: vil hjem, så siger jeg, ja, det vil jeg
• 45:53
  Speaker 2: gerne
• 45:54
  Speaker 4: Og så får jeg lov til at tage hjem. komme
• 45:57
  Speaker 4: i mit eget hjem, og er hjemme i... Jeg er
• 46:03
  Speaker 4: hjemme i en dag, jeg skal komme tilbage til noget tjek.
• 46:09
  Speaker 4: Noget podning eller noget andet, tror jeg. For det der
• 46:11
  Speaker 4: MR-serie der. Øhm... Og kan ikke blive opereret, for at
• 46:16
  Speaker 4: man ligesom har fået svar på, om jeg har virussen.
• 46:19
  Speaker 4: Og der skal jo også flere kirurger ind over for
• 46:21
  Speaker 4: at se, hvad gør vi, og hvordan det vil ledes. Øhm...
• 46:26
  Speaker 4: Og så siger de til mig, at hævelsen skulle også
• 46:32
  Speaker 4: lige falde lidt,
• 46:33
  Speaker 3: og
• 46:33
  Speaker 4: så ville de operere mig. Så de opererer mig, jeg tror,
• 46:36
  Speaker 4: de opererer mig torsdag. Så jeg kommer hjem natten til lørdag.
• 46:44
  Speaker 4: Så de opererer mig torsdag, og lige så snart de
• 46:47
  Speaker 4: har opereret mig, så føler jeg, at jeg har ondt
• 46:51
  Speaker 4: efter operationen, men ikke Ikke i nærheden af mig i
• 46:57
  Speaker 4: hvert fald. Og alt er blevet pænere. Mit bid er normalt.
• 47:01
  Speaker 4: Tænderne er siddet helt perfekt. Der er selvfølgelig nogle tænder,
• 47:06
  Speaker 4: der er blevet smadret i det, at jeg er blevet slået.
• 47:13
  Speaker 4: Men jeg kunne mærke, at alt var bare bedre. Og
• 47:16
  Speaker 4: så under overfaldet bækker jeg også næsen. Så om fredagen
• 47:21
  Speaker 4: skal jeg også opereres, og ikke knikke den på plads,
• 47:26
  Speaker 4: men de skal lave den med en skillevæg. Jeg har
• 47:29
  Speaker 4: faktisk lige fået den på, den er taget ud i dag.
• 47:32
  Speaker 4: Der er begge sider. Det er dejligt. Ja, og bliver opereret,
• 47:38
  Speaker 4: og får den behandling, jeg skal have, og er i
• 47:43
  Speaker 4: gang med sådan et forløb hos dem nu, hvor jeg
• 47:44
  Speaker 4: skal komme i gang med at snakke med nogle professionelle mennesker,
• 47:49
  Speaker 4: og gå ind i min psyke, og hvordan det går,
• 47:51
  Speaker 4: og sådan noget.
• 47:53
  Speaker 3: både fysisk og psykisk, man kan sige, altså fysisk, hvilke
• 47:58
  Speaker 3: konsekvenser får det, så det er overfald her
• 48:03
  Speaker 4: Det kommer til at gøre, at jeg ikke kan lave det,
• 48:06
  Speaker 4: jeg elsker. Altså de besagte ting, jeg elsker. Altså som i,
• 48:13
  Speaker 4: bare det med at træne, bare det med at få
• 48:14
  Speaker 4: pulsen op, bare det at kunne, altså gå ned og handle,
• 48:19
  Speaker 4: det kan jeg heller ikke. Er
• 48:24
  Speaker 3: der nogle ting, der vil være for altid
• 48:26
  Speaker 4: Hvad hedder der ikke? Men det er der nu. Og
• 48:29
  Speaker 4: lige det der, at det er en psykisk ting med
• 48:32
  Speaker 4: at gå ned og handle, så kan jeg ikke være
• 48:34
  Speaker 4: sammen med andre mennesker i et små rum, hvis der
• 48:38
  Speaker 4: er for mange mennesker. Jeg kan heller ikke synge, fordi
• 48:44
  Speaker 4: jeg kan heller ikke rigtig snakke ordentligt endnu. fordi de
• 48:49
  Speaker 4: her stykker læben, det kan jeg ikke rigtig bevæge ordentligt.
• 48:51
  Speaker 4: Nu prøver jeg også at bøje læbenet af. Det kan
• 48:55
  Speaker 4: jeg ikke. Jeg skal også starte til at tale med
• 48:58
  Speaker 4: det gode, og jeg føler, at jeg kan tale med
• 48:59
  Speaker 4: det gode hele mit liv. Forhærligt, det er også folkeskolen.
• 49:03
  Speaker 4: Så det er sådan lidt... Altså hvis jeg begynder at
• 49:08
  Speaker 4: synge igen, og det håber jeg på, men desværre når
• 49:10
  Speaker 4: jeg ikke køber noget med andre her, og det kommer
• 49:14
  Speaker 4: til at tage tid. Langt, langt, lang tid. Hvad
• 49:17
  Speaker 3: snakker
• 49:20
  Speaker 4: vi? Hvis det bliver bedre, for det skal blive bedre,
• 49:25
  Speaker 4: for når jeg synger, så bruger jeg meget munden. Hvis
• 49:29
  Speaker 4: jeg ikke finder en anden måde på, hvordan jeg kan
• 49:36
  Speaker 4: finde ud af, om det er at synge sådan her,
• 49:39
  Speaker 4: Og det håber jeg selvfølgelig, at jeg kan. Jeg ved ikke,
• 49:43
  Speaker 4: hvad sådan udsigten til det er, men jeg håber på
• 49:45
  Speaker 4: det bedste. Og jeg får også den bedste hjælp til det,
• 49:48
  Speaker 4: skal lige siges. Men der kommer til at gå lidt
• 49:52
  Speaker 4: lang tid. Jeg ved ikke, om det er et år,
• 49:55
  Speaker 4: tre år, fem år. Fordi det kan tage rigtig lang tid.
• 49:58
  Speaker 3: Men du kan ikke synge på den gamle måde? Nej,
• 50:00
  Speaker 3: det kan jeg ikke. Og det kommer du heller ikke til?
• 50:04
  Speaker 4: Det håber jeg, men udsigten til det lige nu er...
• 50:09
  Speaker 4: er langt, altså langt væk, ikke? Men der kan også
• 50:13
  Speaker 4: godt være noget charme over, at det er lidt anderledes,
• 50:16
  Speaker 4: tænker jeg. Sådan er jeg nødt til at tænke, for
• 50:18
  Speaker 4: ellers er alting lort, fordi lige nu er alting lort
• 50:21
  Speaker 4: for mig. Sådan er det, jeg har. Se og hør
• 50:24
  Speaker 4: lige
• 50:25
  Speaker 3: her! Frygter du for din karriere
• 50:31
  Speaker 4: Ja. Jeg frygter ikke over, hvad jeg ellers skulle lave,
• 50:35
  Speaker 4: fordi der er masser af ting, man kan lave. Men
• 50:37
  Speaker 4: jeg frygter for, at jeg ikke at få lov til
• 50:39
  Speaker 4: at lave det, der sker allermest i hele verden. Det
• 50:43
  Speaker 4: er nok det, der skræmmer mig allermest. Udover alle de andre,
• 50:50
  Speaker 4: som selvfølgelig har skræmmet mig. Jeg skal nok komme til
• 50:54
  Speaker 4: at spille fodbold igen, fordi alderkæben skal nok hæle
• 50:57
  Speaker 4: men den er blevet så ødelagt, at jeg har fået
• 50:59
  Speaker 4: syet mit muskler med knoglesvamp igen. Der går den tid,
• 51:04
  Speaker 4: det tager, men jeg prøver sådan at holde modet op, ikke?
• 51:07
  Speaker 4: Eller det er man nødt til. Og fordi hvis man
• 51:09
  Speaker 4: ikke har noget at sådan tro på, så kan det
• 51:12
  Speaker 4: sgu godt være
• 51:15
  Speaker 3: Hvad med psykisk? Altså, hvordan har du i dag? Får
• 51:18
  Speaker 3: du hjælp?
• 51:20
  Speaker 4: Ja, jeg skal faktisk til noget samtale i morgen her
• 51:24
  Speaker 4: med en og starte op fra i morgen af. Fordi
• 51:28
  Speaker 4: man kan ikke få hjælp lige til at... Jo, det
• 51:29
  Speaker 4: kan du godt få hjælp lige til at starte med,
• 51:31
  Speaker 4: men jeg kunne ikke tage den hjælp lige til at
• 51:33
  Speaker 4: starte med. Der skulle jeg lige komme mig og lige se,
• 51:35
  Speaker 4: hvad fanden er der foregået Og alt det, der sidder
• 51:40
  Speaker 4: i kroppen på en, fordi det er også i kroppen,
• 51:42
  Speaker 4: at det sidder
• 51:44
  Speaker 3: Hvor hårdt har det været psykisk, tænker jeg? Er vi
• 51:46
  Speaker 3: ude i depression? Øh... Hvad synes du? Vi er ude
• 51:52
  Speaker 3: i
• 51:52
  Speaker 4: noget, der kommer til at sidde i mig for livet. Okay.
• 51:57
  Speaker 4: Og folk skal også vide, at det her må ikke
• 52:00
  Speaker 4: være en herund af mig. Det her skal være en...
• 52:04
  Speaker 4: Det må ikke ske for andre mennesker. Fordi at at
• 52:09
  Speaker 4: det var så ledt, og det har så mange konsekvenser.
• 52:16
  Speaker 4: Det får så mange konsekvenser for mig, og det vil
• 52:19
  Speaker 4: jeg ikke, at det skal ske for andre mennesker. Aldrig nogensinde.
• 52:22
  Speaker 4: Ingen gang er min værste erfaring, hvis man kan sige
• 52:24
  Speaker 4: det sådan. Skud for det der. Men jeg ved ikke,
• 52:30
  Speaker 4: om jeg kan sige depression, men det kan også godt være,
• 52:32
  Speaker 4: at det kommer. Hvis jeg ikke kan lave noget snart...
• 52:37
  Speaker 4: Jeg havde et type, der altid skulle gå og sige,
• 52:38
  Speaker 4: at jeg har ADHD, og det har jeg også, og
• 52:40
  Speaker 4: der var det svært for mig, at bare sidde hjemme,
• 52:43
  Speaker 4: og ikke komme ud, eller lave et eller andet, eller
• 52:45
  Speaker 4: spille fodbold, eller tage op og træne, eller gøre det der.
• 52:49
  Speaker 4: Men jeg er også meget påpasning med, at jeg lytter til,
• 52:51
  Speaker 4: hvad de siger, så er det hele ordentligt. Jeg tror,
• 52:58
  Speaker 4: vi er statet inden depressionen.
• 53:00
  Speaker 3: Hvis man kan lægge det sådan
• 53:01
  Speaker 4: ud, nu ved jeg ikke rigtig, hvordan man skal lægge
• 53:03
  Speaker 3: det. Og lige her til så, Til sidst, bare lige
• 53:09
  Speaker 3: i dag og fremtidsudsigterne. Hvordan er hverdagen i dag, og
• 53:16
  Speaker 3: hvad skal du gøre? Du er lidt inde på det også,
• 53:18
  Speaker 3: men bare lige for at være og runde
• 53:20
  Speaker 4: af her. Jeg stopper med at tage alle smertestillende. Også
• 53:23
  Speaker 4: hvad jeg kan mærke, hvordan jeg har det. Man bliver
• 53:25
  Speaker 4: helt slukket af morfin og sådan noget. Men man har
• 53:28
  Speaker 4: desværre fået nævesmerter. Og det tager morfin eller andre ting ikke.
• 53:36
  Speaker 4: Udover er det en nervemedicin, og det er sådan, at
• 53:40
  Speaker 4: hvis det ikke bliver bedre, så opererer man det igen,
• 53:43
  Speaker 4: og så fjerner man naven
• 53:45
  Speaker 3: Okay, så du kan komme ud for, at du skal
• 53:47
  Speaker 3: opereres igen?
• 53:47
  Speaker 4: Ja, hvis det ikke bliver bedre. Men den operation venter
• 53:56
  Speaker 4: jeg langt, langt, langt til med, for at se, om
• 53:58
  Speaker 4: det ikke bliver
• 53:59
  Speaker 2: bedre.
• 53:59
  Speaker 4: Nu har jeg gået igennem det to gange, at jeg
• 54:03
  Speaker 4: kan godt starte om igen, hvis det skulle blive bedre,
• 54:05
  Speaker 4: men Det var hårdt. Meget hårdt i hvert fald.
• 54:13
  Speaker 3: Jeg synes, jeg har været hele vejen rundt, Kevin. Er
• 54:16
  Speaker 3: der noget på hjertet, som du føler, der ikke har
• 54:18
  Speaker 3: blevet sagt, eller som du gerne vil
• 54:19
  Speaker 4: sige? Ikke andet end, at man skal passe på det,
• 54:27
  Speaker 4: er det måske på arbejdsferie, eller passe på det, fordi
• 54:32
  Speaker 4: folk kan ikke komme ud for det der. Virkelig. Og
• 54:35
  Speaker 4: så er jeg Jeg er meget taknemmelig over, at folk
• 54:39
  Speaker 4: har hjulpet mig. Der har selvfølgelig også været nogle dårlige kommentarer,
• 54:42
  Speaker 4: men for mig er det bare, at folk gider bruge
• 54:46
  Speaker 4: tid på at skrive. Han har ikke haft nogen rejseforsikring.
• 54:48
  Speaker 4: Det er ikke det, det handler om. Det handler om
• 54:49
  Speaker 4: alt det andet, der er sket. Glem den rejseforsikring. Det
• 54:55
  Speaker 4: handler om, at jeg er blevet behandlet, som jeg er
• 54:57
  Speaker 4: blevet behandlet af. For mig var det tortur at kunne
• 55:02
  Speaker 4: køre mig ned psykisk så meget, så jeg knækkede. Der
• 55:04
  Speaker 4: var ikke mere tilbage. Jeg er stadig ikke kommet ud.
• 55:09
  Speaker 4: Så jeg kan stadig ikke sove. Eller jeg kan stadig
• 55:12
  Speaker 4: ikke sove ordentligt. Men når jeg så falder i søvn,
• 55:14
  Speaker 4: så kan jeg måske sove en halv time, så er
• 55:18
  Speaker 4: jeg bange for, at det vågner op det sted igen.
• 55:21
  Speaker 4: Så det er sådan noget, altså man skal fandme passe på,
• 55:24
  Speaker 4: og man skal
• 55:25
  Speaker 3: ja
• 55:26
  Speaker 4: man skal bare passe på, og så husk sin rejse forsikring.
• 55:29
  Speaker 3: Husk sin
• 55:29
  Speaker 4: rejse
• 55:31
  Speaker 3: Så lader det være ordnet. Kevin, tusind tak, fordi vi
• 55:34
  Speaker 3: måtte komme hjem til det her interview der
• 55:37
  Speaker 4: Tak fordi
• 55:37
  Speaker 3: jeg
• 55:37
  Speaker 4: kom.