Latest / Prosit / Fra frygt til fantasi i MR-scanneren

Transcript

Fra frygt til fantasi i MR-scanneren · Prosit

• 0:05
  SPEAKER_02: Hej, jeg hedder Lyg Søv, og du lyder til proces.
• 0:10
  SPEAKER_02: En podcast fra Dansk Hospitalskon.
• 0:14
  SPEAKER_02: Om vores møde med mennesker sværge i livet.
• 0:17
  SPEAKER_02: Om hverdag og miglerne.
• 0:20
  SPEAKER_02: Og følgisk den.
• 0:22
  SPEAKER_02: Og en åbne dør.
• 0:24
  SPEAKER_02: Og man kommer helt tæt på et øjeblik.
• 0:34
  SPEAKER_02: Denne episode er lidt anderledes.
• 0:37
  SPEAKER_02: Ford vi skal tale om procedurer og om teknologi og om et helt særligt samarbejdsklående og radiografer.
• 0:47
  SPEAKER_02: Hoved personen i det afsnæd er faktisk en maskine.
• 0:52
  SPEAKER_04: Et monster er en maskine.
• 0:54
  SPEAKER_04: En der skærer.
• 0:56
  SPEAKER_04: En stor, stor magnet.
• 0:58
  SPEAKER_03: Og fordi der er et magnet felt, så er helt rummet pakket ind i korger.
• 1:05
  SPEAKER_04: Så ligner det lidt sådan fra en måde.
• 1:08
  SPEAKER_03: Og der er sådan en rumagtig dør, som man trækker på, og så kører den hen.
• 1:15
  SPEAKER_03: Og så kører den hen, og så kører den ned.
• 1:19
  SPEAKER_03: Hvordan er der.
• 1:20
  SPEAKER_02: Det her er hospitalskloven Tudor og Almer.
• 1:24
  SPEAKER_02: De har arbejdet sammen i snart år.
• 1:26
  SPEAKER_04: Det er sådan 2016.
• 1:28
  SPEAKER_04: Det er sådan det her jo.
• 1:30
  SPEAKER_02: Det her, det er ikke deres rigtig accent.
• 1:32
  SPEAKER_03: Så den går det mand i dag.
• 1:34
  SPEAKER_03: Og ligge mere flare hur.
• 1:36
  SPEAKER_02: Når Tevår og Alma går klar til at arbejde, så stiger de hinanden dybt ind i øjnene og taler fynsk.
• 1:42
  SPEAKER_04: Jeg var på fyen for nylig.
• 1:43
  SPEAKER_04: Der var nogen, der sagde, at giget godt klippe i.
• 1:47
  SPEAKER_04: En mærku, jeg ikke var for fyn, men jeg har det bare ikke normalt sjovt.
• 1:51
  SPEAKER_04: Pynsk.
• 1:52
  SPEAKER_04: Altså, det er måde at nærme sig og blive legen på.
• 1:55
  SPEAKER_04: Det er en måde at tunne ind på.
• 1:57
  SPEAKER_04: Nu er vi et andet universet.
• 1:59
  SPEAKER_02: Tivår og Elmar er involveret i et samarbejde mellem radiografer på Aarhus Universitetshospital og Danskospitalskovene, som går ud på at hjælpe børn igennem askærerne uden brug af anstesi.
• 2:11
  SPEAKER_02: Vores hovedperson har nemlig et problem.
• 2:14
  SPEAKER_02: Den laver nogle ret høje lyde.
• 2:17
  SPEAKER_03: Det kan lyde som andet, der suur på det.
• 2:19
  SPEAKER_03: Det er meget så.
• 2:20
  SPEAKER_03: Så siger den.
• 2:24
  SPEAKER_04: Så kan også nog andet som en ret vildt tromet, som kun kan en ry.
• 2:33
  SPEAKER_03: Jeg kan også ind.
• 2:36
  SPEAKER_03: Ligesom sådan en altarm der går i gang.
• 2:38
  SPEAKER_03: Der er også en, som en spændende.
• 2:39
  SPEAKER_03: Det er så meget der.
• 2:45
  SPEAKER_03: Og man ved jo ikke, hvad det er for noget, der kommer som det næste lyd.
• 2:48
  SPEAKER_03: Så man kan godt blive lidt forsket.
• 2:50
  SPEAKER_03: Og det er jo okay.
• 2:51
  SPEAKER_03: Det må man gerne blive.
• 2:53
  SPEAKER_04: De skal adve, at det er en kræftig lyd.
• 2:55
  SPEAKER_04: Så det ikke får jok.
• 2:56
  SPEAKER_04: Og det er en kræftig liv.
• 2:58
  SPEAKER_04: Og de har også både øre prøver i og høre verden.
• 3:01
  SPEAKER_04: Men vi får den til at hjælpe med at finde ud af, hvad det er for en lyder.
• 3:05
  SPEAKER_04: Hyder det sam.
• 3:06
  SPEAKER_04: Og så bliver det lidt mere spændende, end at det bare larmer, det.
• 3:10
  SPEAKER_02: Og en anden udfordring af, at man skal ligge helt stille inde i den.
• 3:15
  SPEAKER_04: Altså, børnene får at vide, at de skal ligge stille, og det er meget vigtigt, for ellers kan man ikke få nogen ordentlige billeder ud den skæring?
• 3:23
  SPEAKER_04: Og det kan jo være svært for mange børn, det kunne også være svært for mig, kunne det, at ligge stille den hele timen.
• 3:28
  SPEAKER_04: Men heldigvis så er de der optagelser bret op, så der er små pauser undervejs.
• 3:33
  SPEAKER_04: Men vi som klogene spørger sig i går sådan en dumme spørgsmål.
• 3:38
  SPEAKER_04: Betyder det, at man skal ikke stille, at man ikke må trække vejret.
• 3:42
  SPEAKER_04: Eller betyder det, at man ikke må hoste, eller må man ikke rigderne?
• 3:46
  SPEAKER_02: Det højlighed, og det, at man skal ligge stille.
• 3:49
  SPEAKER_02: Det fremmede hele situationen, gør, at mange børn er bange for proceduren.
• 3:54
  SPEAKER_01: Bare det, at børn skal ind på sygehuset er en meget stor ting, ofte, fordi det er jo et helt anderledes miljø end det børn, de typisk er vant til at færds i.
• 4:02
  SPEAKER_01: Alting er meget vidt og klinisk.
• 4:04
  SPEAKER_01: Der er også sjovt, og der er sjovt lyde.
• 4:07
  SPEAKER_02: Det her er Louise Bakk.
• 4:08
  SPEAKER_02: Hun er udviklingsardiograf på Aalborg Universitets Hospital, hvor de har gjort et lignende projekt med stort succes.
• 4:15
  SPEAKER_02: Hun har travlt på arbejdet, men også når hun er fri.
• 4:18
  SPEAKER_01: Jeg har en hest, og så bor jeg alene med tre børn, og så har jeg en stor have og noget br.
• 4:24
  SPEAKER_01: Så det er det, jeg laver i min friid.
• 4:27
  SPEAKER_02: Tak fordi du tager dig tid til at tale med os.
• 4:30
  SPEAKER_01: Det var så lidt.
• 4:31
  SPEAKER_02: Og tilbage til vores maskine, og hvorfor børn kunne blive bange for den.
• 4:35
  SPEAKER_01: Der er noget sikkerhed forbundet med det.
• 4:36
  SPEAKER_01: Alle, der skal ind i rummet, dem screiner vi for, om de har noget metal indoberet i kroppen.
• 4:43
  SPEAKER_01: Om de nu har været opereret.
• 4:46
  SPEAKER_01: Og vi gennemgår også, hvad folk har i lommer, og de skal tøme deres lommer, de må helste slet ikke have smækker og hårdspændere og sådan noget på.
• 4:53
  SPEAKER_01: Det gælder jo både barn og forældre, at de skal ligesom stibe sig for de her ting, inden de kommer med ind i rummet.
• 4:58
  SPEAKER_01: Så du ved, det er jo også en mærkelig ting i virkeligheden.
• 5:02
  SPEAKER_02: Og så kommer de op og ligge på en slags bris.
• 5:06
  SPEAKER_01: De kommer op og ligge på sådan et leger, og så kommer de med hovedet op i den her skole, og får sat en hjælp hen overhovedet faktisk.
• 5:12
  SPEAKER_02: Det er jo.
• 5:14
  SPEAKER_01: Det er jo også vildt u hyggeligt, hvis ikke man bliver gang godt igennem det.
• 5:19
  SPEAKER_01: Så i den her hjælpser på, der sidder og spejl.
• 5:23
  SPEAKER_01: Så det kan sådan kigge ned på deres fødder, eller kigge ned på deres mor og far, der sidder ned i anden.
• 5:29
  SPEAKER_01: Fordi at forældrene måske komme med ind i rummet, faktisk.
• 5:32
  SPEAKER_01: Derudover, så ligger vi sådan blæet puder ned på hver side af barnets ører, for at barnet får hjælp til at kunne lægge stille.
• 5:41
  SPEAKER_01: Så skal bliver kørt op i luften, og så bliver det kørt ind i midten af skænderen.
• 5:46
  SPEAKER_01: Og inde i midten af skænder, ja der kan bare sine forældre med, men de kan så sidde ud i kanten og række ind og holde fast i hånden fx.
• 5:55
  SPEAKER_02: Så der er det fremmed.
• 5:57
  SPEAKER_02: Det, at de skal ligge stille.
• 5:59
  SPEAKER_02: Der er de høje lyde, og så er der en sidste grund til, at børnen kan blive bange.
• 6:03
  SPEAKER_02: De kan ofte mærke, at deres forældre er det.
• 6:06
  SPEAKER_01: I virkeligheden så er det lige så fremmet for voksne, så det er lige så fremmet for forældrene.
• 6:09
  SPEAKER_01: Og nogle gange så kan forældrene næsten være mere nervøse end børnene.
• 6:13
  SPEAKER_01: Forældrene har jo også den baghudet, der hedder, hvad viser billerne.
• 6:17
  SPEAKER_01: Så er der ikke tvivl om, at forældrene er rigtig tit nervøse, og deres nervøsitet smeter også meget af på børnene.
• 6:24
  SPEAKER_02: Derfor har det været kun, at læger helt automatisk henvise de fire til 6 år til fuld narkose.
• 6:30
  SPEAKER_02: Man mener simpelthen, at det var for svært for børn at ligge stille.
• 6:33
  SPEAKER_02: Men det vil man altså gerne ændre på nu.
• 6:35
  SPEAKER_01: Der er altid en risiko forbundet med at skulle i fuld narkose.
• 6:38
  SPEAKER_01: Man skal jo bedøves.
• 6:40
  SPEAKER_01: De skal jo have lagt en nål i hånden af børnene, og de skal jo skal bedøves, de skal have en masse medicin, de skal have ført et plads i rørnet igennem halsen, der hjælper det med at trække hver, mens de er bedøvet.
• 6:53
  SPEAKER_01: Alle de ting, det er i virkeligheden også et overgreb på et barn.
• 6:56
  SPEAKER_01: For ikke tale om, at det er omkostning sånt, også selvfølgelig for hele syghuset.
• 7:01
  SPEAKER_01: Så narkosen er en rigtig god ting, hvis man skal have lavet en stor undersøgelse, som man ikke kan lægge stille til, eller så man er super bange for.
• 7:10
  SPEAKER_01: Men det er altid forbundet med et risiko.
• 7:13
  SPEAKER_01: Og det vil vi gerne undgå.
• 7:15
  SPEAKER_02: Louise var en del af et meget succesfult pilotprojekt med Hospitalsklovene på Aalborg Universitets Hospital.
• 7:21
  SPEAKER_02: H14 ud af de 16 børn, der blev tilbudt af nærskæringen gennemførte uden afstacis.
• 7:27
  SPEAKER_02: Et lignende projekt kører nu på Aarhus Universitets Hospital.
• 7:31
  SPEAKER_02: Og det har været et meget særligt samarbejde, hvor klogene er blevet involveret på nye måder, også uden den røde masse.
• 7:38
  SPEAKER_02: Herodor igen.
• 7:40
  SPEAKER_04: Vi starter med at sidde sammen med radiograferne, og snakke om, hvad det er for et barn, og hvor skal barnen skandes.
• 7:46
  SPEAKER_04: Altså på kroppen.
• 7:47
  SPEAKER_04: Og måske hvad er det for en sygdom, det handler om.
• 7:49
  SPEAKER_03: Jeg har det her barn prøvet at blive skandet før, så er der noget i de her henvisninger fra lærerne af ikke sådan.
• 7:55
  SPEAKER_03: Så det kigger vi faktisk grundigt på, bare for at få en idé om, okay, er der noget her, vi kan bygge på, ikke.
• 8:04
  SPEAKER_03: Hvor kan vores antenner være vågne omkring det her barn her.
• 8:07
  SPEAKER_04: Og vi får også klogene og radiografen for os tvindet ind på hinanden.
• 8:12
  SPEAKER_04: Fordi vi er enige om, at vi er der med hver vores faglighed for barnet.
• 8:17
  SPEAKER_04: Så når vi har taget den snak, så går vi ned til vendeværet sammen og tager imod barnet.
• 8:22
  SPEAKER_03: Som klogende er vi jo meget vågne på at læse følelser og stemninger hos alle, der ligesom er der.
• 8:32
  SPEAKER_03: Så det kan jo både være mor og far.
• 8:35
  SPEAKER_03: Eller bare at læse alle de andre i Venteværelse.
• 8:37
  SPEAKER_03: Aller de andre i Venteværelse.
• 8:39
  SPEAKER_03: I går var der et barn en lille dreng på 6 år, han startede med at gemme sig bag ved sin mor.
• 8:46
  SPEAKER_03: Og så kopierede vi sådan set det.
• 8:49
  SPEAKER_03: Så radiografen, der var så to radiografer med der den dag, og hvor den en radiograf, så kæmpe så bag den anden radiograf, og så kæmp jeg mig bag ved far.
• 8:58
  SPEAKER_03: Og så fik vi ligesom en leg op at gøre med det.
• 9:01
  SPEAKER_03: Og så bliver det ligesom sådan, så holder barnet faktisk op med at gemme sig bag ved sin mor, fordi der kommer en anden form for afslappet i det.
• 9:10
  SPEAKER_03: Så det vi jo anerkender, det er, at barnet er rent faktisk lidt sådan generet eller bange, eller hvad det nu er, der lige foregår der.
• 9:17
  SPEAKER_03: Og så bare det, at barnet føler sig set i det, det gør, at det kan løsne op.
• 9:21
  SPEAKER_03: Det er ikke okay.
• 9:22
  SPEAKER_03: De ser mig faktisk.
• 9:23
  SPEAKER_03: De er ikke bare ligeglad med, at jeg gemmer mig.
• 9:25
  SPEAKER_03: De har ikke fat i prøver at trække mig frem for en morden.
• 9:28
  SPEAKER_03: Altså alle sådan ting.
• 9:30
  SPEAKER_03: Det er sådan noget tags kommunikation.
• 9:33
  SPEAKER_03: Som radiograferne også lige så stille begynder at bruge de her ting heringen.
• 9:38
  SPEAKER_02: Når klende og radiograferne har skabt en god kontakt til barnet i venteværligt, så begynder de sådan ned mod skanderen.
• 9:44
  SPEAKER_04: Hænden gang.
• 9:47
  SPEAKER_04: Og der fortsætter snakken eller legen.
• 9:50
  SPEAKER_04: Nogle gange går jeg laver lyder i.
• 9:54
  SPEAKER_04: Og vi snakker måske med barnet.
• 9:57
  SPEAKER_04: Men det gør radiografen også meget.
• 9:58
  SPEAKER_04: Radiografen skal jo bevare den gode kontakt til barnet, og vi skal ikke konkurrere om den gode kontakt med barnet.
• 10:05
  SPEAKER_04: Så det er helt tiden sådan en balance mellem radiografens indgang til barnet og vores indgang til barnet.
• 10:13
  SPEAKER_04: At vi supplerer hinanden i stedet for konkurrer med hinanden.
• 10:16
  SPEAKER_02: Men inden vi er nødt til selve skanneren, kommer de til et lberedelsesrum.
• 10:20
  SPEAKER_04: Og der kan man forberede lidt mere tekniskt ikke, fordi der er et billed af en her skanner, og der er en lego model af en skanner, som vi også sammen kan til udgangspunkt i.
• 10:31
  SPEAKER_03: Så kan vi snakke lidt om, hvordan foregår det egentligen.
• 10:34
  SPEAKER_03: Hvem står, hvor hvem står.
• 10:36
  SPEAKER_04: Og nu ligger du der.
• 10:37
  SPEAKER_03: Og hun sidder ved siden af eller siden af.
• 10:41
  SPEAKER_04: Og holder timer der ud.
• 10:43
  SPEAKER_03: Og elmer står deren.
• 10:45
  SPEAKER_03: Elmer i færdigt søn.
• 10:47
  SPEAKER_03: Og retograferne deres rolle er jo lidt mere tekniske.
• 10:51
  SPEAKER_03: De har nogle bestemte ting, de skal gøre.
• 10:54
  SPEAKER_03: Og derfor så siger de jo også, at der er en grænse for, hvor meget de ligesom kan flåde med børnene.
• 11:00
  SPEAKER_03: Fordi de har også brug for, at der er en eller anden form for autoritet.
• 11:04
  SPEAKER_03: Og ud over det, så er det også noget med, at både børn og forældre skal have en fornemmelse af, at dem, der skal skande den rent faktisk, ikke bare fjorder rundt, men de har styr på tingene.
• 11:15
  SPEAKER_04: Og så bliver der trykket.
• 11:17
  SPEAKER_04: Og radiograferne er gode til at involvere børn i at få trykket på de der knapper, der kan åbne dør.
• 11:23
  SPEAKER_04: Og så siger der går til side.
• 11:27
  SPEAKER_03: Og så træder vi ind i det der rum, scandingsrummet.
• 11:30
  SPEAKER_03: Og så kan man se skæreren og det lege, hvor man skal lægge på, det her seng, man ligger på.
• 11:37
  SPEAKER_04: Og når man skal ned, så kan man selv vælge, hvad for noget centøj, man vil have på.
• 11:42
  SPEAKER_04: På potrol.
• 11:44
  SPEAKER_03: Eller saget så.
• 11:46
  SPEAKER_03: Eller minions, eller hvad det må.
• 11:47
  SPEAKER_04: Det er faktisk en del af det der-centered care.
• 11:51
  SPEAKER_04: At barnet på flere måder skal have med indflydelse.
• 11:55
  SPEAKER_04: Og det er i hvert fald et af de punkter, hvor meget konkret man kan give dem noget og bestemme over.
• 12:00
  SPEAKER_02: Children's Centered Care eller CC er en tilgang til mærskanning af børn med fokus på forberedelse, inddragelse og kommunikation i børnehøjde.
• 12:11
  SPEAKER_02: Det er blevet på kolding sygehus, hvor det viste utrolig gode resultater.
• 12:16
  SPEAKER_02: Blandt andet bliver andelen af fire til 6-årige, der skulle i narkos ved maskæringen, reduceret fra 57% til blot 5%.
• 12:25
  SPEAKER_02: Det er dette koncept, der ligger til grund for både projektet i Aalborg og i Aarhus.
• 12:31
  SPEAKER_03: Det der er fantastisk ved det her samarbejde, som vi har gang i nu, det er, at vi sammen bliver klogere på, hvad det egentlig, der skal til for, at det bliver en bedre oplevelse for børn at komme ind.
• 12:42
  SPEAKER_03: Vi bruger noget meget tid, hvor vi er på som klogende til at snakke om de her ting her.
• 12:48
  SPEAKER_03: Det er med personalet, ikke.
• 12:50
  SPEAKER_03: Og vi snakker om alt lige fra, hvad står der egentlig i de indkaldelser, som børnene lige får.
• 12:58
  SPEAKER_04: Og også hvert fald sprog.
• 12:59
  SPEAKER_04: Taler vi om alt det her i?
• 13:02
  SPEAKER_03: Så vi snakker fx om at sige, at jeg kan godt forstå, du er bekymret.
• 13:07
  SPEAKER_03: Det er okay.
• 13:08
  SPEAKER_03: I stedet for sig, at du skal ikke være bange.
• 13:11
  SPEAKER_03: Eller det går ikke ondt, eller det tager ikke særlig lang tid.
• 13:15
  SPEAKER_03: Fordi hvis man siger ondt og bange og lang tid, ikke særlig lang tid, så hører man bundt, bange og lang tid.
• 13:22
  SPEAKER_04: Hver gang, vi har været sammen med et barn, der har været igennem den her procedure, så gennemgår vi.
• 13:28
  SPEAKER_04: Hvad der sker sammen med radiograferne, og snakker om, hvor der noget, vi kunne have gjort anderledes, for der noget, vi har gjort bære.
• 13:33
  SPEAKER_04: Hvordan havde barnet det før efter og undervejs og til sidste?
• 13:37
  SPEAKER_04: Altså vi indevender det.
• 13:39
  SPEAKER_04: Og det er der tid til.
• 13:41
  SPEAKER_04: Og så kommer vi med input, som vi sætter op på væggen.
• 13:45
  SPEAKER_04: Så vi hele tiden har nogle husket sæler til vores diskussioner.
• 13:49
  SPEAKER_04: Og det er meget det, vi har snakket om fra starten.
• 13:51
  SPEAKER_04: Det der, hvad er vores faglighed, hvad er deres faglighed.
• 13:53
  SPEAKER_04: Hvordan kan vi mødes i det?
• 13:55
  SPEAKER_04: Så respekt for hinand faglighed og viden.
• 13:58
  SPEAKER_03: Så det, vi egentlig arbejder på, det er at blive klogere sådan på en helt stor palette omkring alt fra første kontakt efter en henvisning, men også omkring, hvordan er det egentlig de lærer, der visiterer børnene, altså når de kommer ind og bliver undersøgt.
• 14:17
  SPEAKER_03: Altså begynder de så at tænke over, om det her barn egentlig klarer at komme igennem en nemer skanning uden at komme i narkoser.
• 14:26
  SPEAKER_03: Så lærerne også begynder at sætte mere spørgsmålstegn ved fra aller første kontakt med barnet, om vi kan gøre noget i forhold til narkos.
• 14:37
  SPEAKER_03: Og så hele den der opbygning til, hvordan bliver man bedre til at støtte både børn og forældre i at være forberedt til en mærking.
• 14:46
  SPEAKER_03: Hvordan møde børnene med hvert for nogle år vi bruger, og hvor omsorgsfulde er vi, hvor meget tid har vi sammen med børnene.
• 14:54
  SPEAKER_03: Selve skanderrummet er der også tænkt over, at det kan blive mere børnevenligt.
• 15:00
  SPEAKER_03: Og så også efterfølgende.
• 15:02
  SPEAKER_03: Hvordan er det egentlig, vi afslutter sammen med børnene, og snakker om, hvordan gik det her?
• 15:08
  SPEAKER_03: Og hvad var det, der var svært at kunne klare det her i en anden gang.
• 15:14
  SPEAKER_03: Så man også får afslutet på en god måde, som også ligger op til, hvis der et andet møde med sundhedsvæsenet, at det kunne blive en god oplevelse.
• 15:24
  SPEAKER_02: Det er et samarbejde, der har været til stor gennemsidet inspiration.
• 15:28
  SPEAKER_02: Her Louise, udviklings radiografet fra Aalborg igen.
• 15:31
  SPEAKER_01: Kloven er kommet, og så har de haft til fokus at få den her undersøgelse lavet sammen med barnet.
• 15:39
  SPEAKER_01: Det de har gjort rigtig meget ud af, som vi har lært noget af ved at sige.
• 15:43
  SPEAKER_01: Det er at tænke hele undersøgelsen som et vi, altså at vi skal snakke om, hvad det her for en store skærer.
• 15:52
  SPEAKER_01: Og vi skal snakke om, hvad skal der ske til den her undersøgelse, men vi skal sammen finde ud af at få det her gennemført.
• 15:58
  SPEAKER_01: Vi skal sammen være gode til at lægge stille, vi skal sammen give et high vife, når vi er færdigt.
• 16:04
  SPEAKER_01: Og så det hele bliver et vi, sådan at ansvaret for undersøgelsen, det ikke bliver lagt over på barnet.
• 16:12
  SPEAKER_01: Det med, at gøre det til et vi, og det må vi ikke har sådan en tids det, det giver helt anderledes sådan rolig stemning.
• 16:21
  SPEAKER_01: Man gør det til et samarbejde.
• 16:23
  SPEAKER_01: Så præsset ligger ikke på barnet.
• 16:25
  SPEAKER_02: For klendet 20 år elmer, eller Mikael og Nina, som de hedder uden læserne på, har set CC tilgangen og samarbejdet også været noget helt særligt.
• 16:34
  SPEAKER_03: Altså det er jo et super fantastisk samarbejde, vi har her, hvor vi kan komme med alt det, vi er som klogner, og det vi ligesom forstår.
• 16:44
  SPEAKER_03: Men at der samtidig i det her projekt ligesom er gjort klar til, at man også fra sygehusets side virkelig interesseret i, at det bliver taget så grundigt hånd om, at det går helt fra radiografer og klogende og børn og helt op i den dybre struktur i sundhedsvæsenet.
• 17:06
  SPEAKER_03: Så vi informerer om det, og hvor det endnu mere ud.
• 17:10
  SPEAKER_04: Og så i vores daglige samarbejde, der viser vi jo gendidet interse for hinand.
• 17:15
  SPEAKER_04: Altså visbør nysgeret til noget af radiografens arbejde.
• 17:19
  SPEAKER_04: Teknis arbejde også.
• 17:21
  SPEAKER_04: Og selvfølgelig er det et barnet, det handler om, men vi viser også en interesse for dem, og de viser interesse for os.
• 17:28
  SPEAKER_04: Jeg føler meget stort gindsidig respekt, faktisk.
• 17:30
  SPEAKER_02: Tid er en afgørende factor i et travlt sundhedssystem.
• 17:34
  SPEAKER_02: Og selvom det måske tager længere tid at få børn igennem en masking uden narkose, så sparer man jo tiden, det tager at lægge dem i narkuret plus opvågningen bagefter.
• 17:44
  SPEAKER_01: Ja, altså, det bliver jo sådan lidt cost bent.
• 17:47
  SPEAKER_01: Men hvis nu man lød værd med at tænke sådan, så helt sikkert, så var der mange flere børn, man kunne skande uden narkose i hele andet.
• 17:57
  SPEAKER_01: Det lyder jo det, hvis du spørger mig.
• 18:00
  SPEAKER_01: Og det gør vi, vi spørger dig.
• 18:05
  SPEAKER_01: Hvis det var mig, der bestemte det hele.
• 18:07
  SPEAKER_01: Hvad så, Louise.
• 18:08
  SPEAKER_01: Hvis det var dig, der bestemt det hele.
• 18:11
  SPEAKER_01: Hvis det var mig, der bestemte det hele, så skulle vi jo prøve at skande flere børn uden narkus med den her form for set op.
• 18:21
  SPEAKER_01: Og vi skulle i virkeligheden også prøve at scande voksne med voldsom klastrofi u narkose ved at afsætte meget længere tid til dem.
• 18:30
  SPEAKER_02: Og må jeg lige har til at brette en lige personlig anekdote der.
• 18:34
  SPEAKER_02: Jeg er faktisk en af de mennesker med klastrofon.
• 18:38
  SPEAKER_02: Og jeg skulle nemlig ind i sådan skander en gang.
• 18:40
  SPEAKER_02: Og der blev sagt, at enten, så kan du få fuld narkus, eller så kan du bide lidt.
• 18:45
  SPEAKER_02: Men jeg gik sådan vej.
• 18:47
  SPEAKER_02: Jeg gik nemlig ned og banket på efter en vagt, så gik jeg ned og banket på, og så gik ind og så sagde, jeg må har i en halv timer, hvor jeg kan bare få lov til at kigge på den her skanner.
• 18:56
  SPEAKER_02: Og det havde jeg lige et hul der, og så fik jeg lov til at komme og kigge på den, og virkelig se på den uden at skulle noget.
• 19:03
  SPEAKER_02: Og det gjorde så, at jeg netop kunne gå ind til skæringen, da den kom, uden problemet.
• 19:09
  SPEAKER_02: Tvølgelig, så har jeg sagt.
• 19:10
  SPEAKER_02: Detvølge.
• 19:12
  SPEAKER_01: Fordi at du fik den tid til at stå der og blive fortrolig med rummet, og blev forrolig med, hvordan skært den så ud, og du kunne sådan ligesom rege, og så kunne du tænke lidt over det og reflektere lidt, og så kunne du så ligesom slutte, at det er vist ok det her.
• 19:28
  SPEAKER_01: Det tør jeg godt.
• 19:29
  SPEAKER_02: Ja, ja.
• 19:31
  SPEAKER_01: Men tusind tak, Louise.
• 19:32
  SPEAKER_01: Det var så lidt.
• 19:33
  SPEAKER_01: Det var så lidt.
• 19:34
  SPEAKER_01: Det var hyggeligt.
• 19:36
  SPEAKER_02: Projektet i Aarhus varet frem til efteråret 2026.
• 19:41
  SPEAKER_02: Herefter vil radiografer og hospitalskloven sammen justerer indsatsen, så den kan blive endnu bedre.
• 19:47
  SPEAKER_02: Borgt kan erfaringerne måske også bruges i andre type skæring af børn.
• 19:51
  SPEAKER_02: Danske hospitalsklone er lige nu i dialog med flere andre jæve afdeling om lignende projekter.
• 19:58
  SPEAKER_02: Det er vores arbejde, men det er også vores liv, og vi elsker det.
• 20:06
  SPEAKER_02: Der lygt til brugit.
• 20:08
  SPEAKER_02: En podcast fra Danske Hospitalsklone.
• 20:11
  SPEAKER_02: Podcasten var produceret af Pej Malinorski.
• 20:16
  SPEAKER_02: Og redigeret af Tæng Vejl.
• 20:20
  SPEAKER_02: Det er Jørgend.
• 20:23
  SPEAKER_02: Janeker Jørgens.
• 20:26
  SPEAKER_02: Maja Svænt.
• 20:29
  SPEAKER_02: Og jeg selv der står dag.
• 20:32
  SPEAKER_02: Særligt tak denne gang til Michael Havntrop.
• 20:35
  SPEAKER_03: En godt kan jeg.
• 20:41
  SPEAKER_02: Jeg har varit.
• 20:42
  SPEAKER_02: Det betyder spand.
• 20:43
  SPEAKER_02: Louise Bag.
• 20:44
  SPEAKER_01: Hester, der bestemt det hele.
• 20:47
  SPEAKER_02: Og tak også til Marie Sends og Ngoline Børg.
• 20:51
  SPEAKER_02: Hvis du kunne lide på det hørt, så sendt det.
• 20:56
  SPEAKER_02: Jeg tager.